|
Støtte til indkøb og efterspørgsel af miljøvenlige tekstiler business-to-business 2 Undersøgelse af professionelle indkøberes erfaringer2.1 Interview med professionelle indkøbere inden for produktion og service Projektet har gennemført tre interviewundersøgelser:
2.1 Interview med professionelle indkøbere inden for produktion og serviceFormålet med undersøgelsen har været at:
Anvendte spørgeguide er vedlagt som bilag [1]. Virksomhederne er blevet valgt ud fra følgende kriterier:
Med de udvalgte virksomheder er der en forventning om, at en række af de fremmeste private virksomheder med hensyn til at stille miljøkrav vil være repræsenteret. De interviewede virksomheder indkøber fortrinsvis tekstiler i form af arbejdsbeklædning – kun en enkelt nævner også indkøb af linned. Virksomhederne indkøber arbejdsbeklædning til mellem 150 og 20.000 personer. 2.1.1 Resultater og analyse af interviewundersøgelsenI projektbeskrivelsen er virksomhederne inddelt i tre hovedgrupper ud fra typen af indkøb: Specialdesign, hyldevarer og serviceaftaler [2]. Det har vist sig, at virksomheder, der hovedsageligt indkøber specialdesign, supplerer med hyldevarer i form af undertøj, t-shirts og termotøj – med hovedvægten lagt på indkøb af specialdesign. Andre igen indkøber hyldevarer og får derefter påsyet logo. På den baggrund kan det være vanskeligt at afgrænse skarpt mellem specialdesign og standardprodukter. Der er tre afgørende parametre for virksomhedernes valg af tekstiler:
Det kan generelt ikke siges, hvilken parameter der tillægges størst betydning – det afhænger helt af den konkrete situation. Funktionalitet dækker over, at arbejdsbeklædningen er tilpasset de forhold, den anvendes under, fx kan tåle hårdt slid på udvalgte dele, samt at medarbejderne synes, det er bekvemt at arbejde i. Ganske få virksomheder stiller miljøkrav til tekstilerne, og kravene er generelt ikke specificeret i forhold til konkrete produktionsforhold eller anvendelse af bestemte rå- og hjælpestoffer: ”Vi stiller krav om, at tekstilerne ikke må indeholde ”usunde” farver, eller stoffer som kan give allergi”, som en af indkøberne siger, dog uden at uddybe yderligere, hvad ”usunde” farver er. Ingen af de interviewede virksomheder indkøber tekstiler ud fra miljøkriterier (på tidspunktet for interviewenes gennemførelse var der ikke miljømærket arbejdsbeklædning) og peger på, at følgende parametre opleves som barrierer i den forbindelse:
Flertallet af indkøbere giver udtryk for, at miljø ikke er en parameter, de forholder sig til i deres arbejde og umiddelbart heller ikke har tænkt sig at gøre. De få, der er positive, forholder sig til allergi som et problem og i periferien, at der ikke er anvendt børnearbejde ved fremstillingen af tekstilerne. Som det bliver fremhævet af en af indkøberne: ”Jeg er udmærket godt klar over, at bomuldsproduktion er meget miljøbelastende, men virksomheden har altså fokus på nogle andre områder”. I enkelte virksomheder foretages indkøb af tekstiler helt automatisk på baggrund af meddelelse fra virksomhedens lagerstyring, både med hensyn til indkøb af specialdesign og hyldevarer. Når først disse virksomheder har taget stilling til produktet, herunder produktets egenskaber m.v., og der ikke er utilfredshed med produktet, foretages fremtidige indkøb uden fornyet overvejelse. Nogle virksomheder skifter sjældent designet af arbejdsbeklædningen og/eller indkøber altid de samme hyldevarer, derfor har mange af disse virksomheder en form for lagerstyring, hvor leverandøren fungerer som stødpudelager. Generelt er det sjældent, at virksomhederne redesigner deres arbejdsbeklædning, med mindre der er tale om ændrede lovkrav, fx fluorescerende overtøj inden for lufttrafik. To virksomheder nævner, at det kun er hvert 10. år, arbejdsbeklædningen redesignes. Indkøbsproceduren er generelt den samme for samtlige virksomheder. Der bliver nedsat et indkøbsudvalg bestående af personer fra ledelsen, indkøbsafdelingen, evt. videnspersoner og medarbejderrepræsentanter. Dernæst indhentes tilbud fra leverandører og designere, og nogle virksomheder udfører tests - oftest ved at lade medarbejderne (af)prøve tøjet. Til sidst vælges den eller de leverandører, virksomheden ønsker. I enkelte virksomheder skal medarbejderne selv betale for arbejdstøjet, og kan få det til fordelagtige priser, hvis de handler via virksomhedens indkøbsaftaler. I flertallet af virksomhederne har medarbejderne stor indflydelse på, hvilke tekstilprodukter der indkøbes. Oftest er der også en person, der repræsenterer ledelsen i indkøbsudvalget, og en indkøber siger ligeud: ”Ledelsens smag har stor indflydelse på indkøbet”. Og som en anden interviewperson påpeger: ”Der skal en overordnet beslutning til for at ændre indkøbet i en mere miljøvenlig retning”. De fleste af virksomhederne har en miljøafdeling, men kun få steder eksisterer et samarbejde mellem indkøbs- og miljøafdelingerne. Flere indkøbere nævner, at det er virksomhedens politik, at samtlige produkter, der går ind og ad af huset, skal godkendes af miljøafdelingen – men når det drejer sig om tekstiler, sker det ikke i praksis! Enkelte indkøbere anfører, at det ligger i deres virksomheds miljøledelsessystem, at leverandørerne som minimum skal leve op til dansk lovgivning. Som en af indkøberne tilføjer: ”Vi har ikke brugt meget krudt på at tænke nærmere over miljøkrav til tekstiler, udover de skal leve op til dansk lovgivning”. 2.1.2 Indkøb og miljøstyringFlere af de interviewede virksomheder har miljøstyring i henhold til ISO 14001 eller EMAS. Disse virksomheder har procedurer for inddragelse af miljøhensyn ved indkøb, men generelt kommer det ikke til udtryk ved indkøb af tekstiler. Indkøberne nævner, at ved indkøb af produkter og materialer, der direkte er relateret til deres produktion/kerneydelse, kan der være stor fokus på de miljømæssige forhold, men når det drejer sig om arbejdsbeklædning eller andre tekstiler, har det ikke samme bevågenhed i virksomheden. Flere af indkøberne mener, at det kan være et spørgsmål om tid, før også tekstilindkøb bliver interessant for virksomheden i relation til dens miljøsystem. Disse virksomheder har således ud fra en prioritering sat fokus på andre og for virksomheden mere strategisk vigtige områder. Når disse områder er indarbejdet i systemet, kan det være at turen kommer til fx indkøb af arbejdsbeklædning. Flere virksomheder oplyser, at de stiller krav om, at leverandørerne som minimum skal leve op til dansk lovgivning, og en enkelt af de miljøstyrede virksomheder oplyser endvidere, at de stiller krav om, at underleverandøren af tekstiler skal være miljøcertificeret. 2.1.3 Indkøbspolitikker og -vejledningerDe fleste virksomheder har formulerede indkøbspolitikker, men miljø er kun i få tilfælde en integreret del af disse – og ingen af dem er specifikke i forhold til tekstiler. Ingen af de interviewede anvender nogen form for indkøbsvejledninger, hverken i forhold til miljø eller andre områder. De fleste pointerer, at de har så meget erfaring, at det ikke er nødvendigt. Enkelte nævner, at der vist findes en formuleret vejledning i virksomheden, men det er ikke en, de anvender. Generelt kender de private indkøbere ikke til vejledninger og værktøjer, der fx er udviklet til offentlige indkøbere vedrørende grønne indkøb. Flere indkøbere giver samtidigt udtryk for, at de har svært ved at se, hvilke formål et indkøbsværktøj skal opfylde. 2.1.4 Valg af leverandørerNår indkøberne vælger leverandører, er der flere forhold, der er afgørende:
For mange af virksomhederne bygger samarbejdet med leverandørerne på tillid. Som en indkøber siger: ”Vi har valgt danske leverandører, så er vi da sikre på, at den danske lovgivning overholdes. Det er svært at kontrollere de østeuropæiske markeder”. Enkelte af de interviewede indkøbere har valgt at aflægge leverandørerne et besøg, også i Asien! En af indkøberne fortæller, at virksomhedens lokale kontorer laver det opsøgende arbejde, hvorefter han står for den afgørende kontrol samt indgår samarbejdsaftaler. Han har gode erfaringer med den personlige kontakt, især når der handles med leverandører med anden kulturel baggrund. Egentlig vurdering af miljøforhold har ikke indgået i sådanne besøg, men ville naturligvis kunne gøre det. 2.1.5 Opsamling på interviewundersøgelsenOpsamlingen er struktureret i forhold til indkøbernes viden, kunnen, vilje, som opfattes som tre væsentlige forudsætninger, hvis indkøberne skal fremme indkøb af miljøvenlige tekstiler. Viden Miljø er ikke et fremmedord i de professionelle tekstilindkøberes terminologi, men på den anden side ikke et emne, der optager meget plads i deres arbejdsliv. Det er de færreste indkøbere, der har implementeret miljø som en parameter ved indkøb af tekstiler. De få, der gør det, arbejder med begreber som ”usunde farvestoffer” eller ”stoffer, der ikke må være allergifremkaldende”. Ofte har indkøberne ingen konkret viden om, hvilke miljøkrav der er relevante at stille til tekstiler, og har bl.a. derfor svært ved at prioritere miljøvenlige indkøb. Ganske få af de interviewede indkøbere kender desuden til miljømærker for tekstiler, og til produktionsforhold ved miljømærkede tekstiler i øvrigt. Vilje Der mangler i høj grad fokus fra virksomhederne på miljø og tekstiler til at indkøberne føler sig animeret til at stille miljøkrav til leverandørerne i forhold til arbejdsbeklædning og øvrige tekstiler. Kun de færreste indkøbere tilkendegiver, at miljø er noget de eventuelt vil prioritere højere i forbindelse med tekstilindkøb, medmindre der kommer ændret fokus på området eller ny viden om skadelige stoffer m.v. Mange indkøbere kan ikke overskue at skulle stille miljøkrav – det er for kompliceret at vurdere, hvilke krav der i så fald burde stilles. Indkøberne er ofte presset både med hensyn til tid og økonomi, hvilket også opfattes som en barriere i forhold til at sætte sig ind i et nyt område (miljøkrav). Kunnen Ingen af de adspurgte indkøbere anvender indkøbsvejledninger, men de fleste har en eller anden form for checkliste, som de benytter ved indkøb. Oftest indeholder checklisterne meget generelle retningslinier, som er hentet fra virksomhedens indkøbspolitik (”virksomheden indkøber ikke produkter, som er fremstillet ved hjælp af børnearbejde” m.v.), og mangler derfor en konkret stillingtagen til, hvad virksomheden eksempelvis vil tillade af kemikalierester i arbejdstøjet, miljøproblemer ved fremstilling m.v. Tilsyneladende har virksomhedens ledelse og organisering stor indflydelse på de indkøb, der foretages, og opleves af nogle indkøbere som en barriere for at handle mere miljøvenligt. I mange virksomheder er miljøet på dagsordenen, når det gælder virksomhedens ansigt udadtil – flere virksomheder er miljøcertificerede og stiller strenge miljøkrav til de produkter, der importeres og eksporteres fra virksomheden. Men når det kommer til arbejdsbeklædningen, stopper ”festen”. Ledelsen har ikke – eller kun i få tilfælde - fokus på miljøkrav til det tøj, deres medarbejdere er iført. I de fleste af virksomhederne er indkøbs- og miljøafdelingerne to helt adskilte funktioner, der hver især ligger inde med viden og kompetencer, som vil kunne udnyttes positivt til at få sat miljøet ved tekstilindkøb på dagordenen. I nogle virksomheder har indkøberne dog svært ved at forestille sig et samarbejde – på grund af forskellig kultur og arbejdsprioritering. Selv en række virksomheder med miljøstyring og en stærk miljøprofil fokuserer ikke på miljøet, når de indkøber arbejdsbeklædning og øvrige tekstiler. Samarbejdet med leverandører bygger primært på tillid. Enkelte virksomheder med en meget stærk miljøprofil tolererer ikke ”sorte pletter” og har afsat ressourcer til selv at foretage auditering. De fleste virksomheder stiller dog ikke andre miljøkrav til leverandørerne end, at de skal overholde dansk lovgivning. Egentlig kontrol af sådanne krav gennemføres ikke, men tilliden bygger på ”et godt forhold til leverandøren” – herunder også leverandører i udlandet. 2.2 Hotel og restaurationsbranchenI forlængelse af undersøgelsen af private indkøberes (B2B) viden, interesse og erfaringer med indkøb af miljøvenlige tekstiler, er der gennemført en selvstændig interviewundersøgelse med indkøbere inden for hotel- og restaurationsbranchen. Hotellerne er udvalgt på baggrund af HORESTA’s opgørelse over hotelkæder i Danmark, hvor hoteller med størst udbredelse og flest værelser blevet kontaktet [3]. 2.2.1 Generelt om de interviewede hotellerDe seks udvalgte hotelkæder tilhører rækken af kapitalkæder inden for branchen, hvoraf der findes 16 i Danmark. En kapitalkæde defineres ved, at en person/virksomhed står for driften af mere end et hotel. Desuden er et enkelt hotel, som er en del af en frivillig kæde, blevet kontaktet. Kapitalkædernes markedsandel er på 57%, de frivillige kæder udgør 18%, og udviklingen går i retning af, at flere og flere hoteller bliver opkøbt, og indgår i en eller anden form for kædesamarbejde (frivillig- eller kapitalkæde) [4]. Kæderne har mellem 8 til 30 hoteller i Danmark med plads til mellem 1700 til 7500 overnattende gæster. Af de interviewede har Best Western flest hoteller, hvorimod Scandic Hotels har en større kapacitet, hvad angår værelser/senge. 2.2.2 Om indkøb af tekstilerI samtlige kæder har indkøberne indgået lejeaftaler på linned, og de fleste lejer også arbejdsbeklædning, som typisk er til ca. 100-120 personer pr. kæde. Generelt er det parametrene pris, kvalitet og leveringssikkerhed, der har førsteprioritet i udvælgelsen af leverandører. Kun en enkelt af de interviewede indkøbere stiller miljøkrav til leverandøren, som skal opfylde kriterierne for Svanemærket. For denne hotelkæde har miljøet en førsteprioritet, men som indkøberen selv siger, skal tingene gå op i en højere enhed, så økonomien hænger sammen uden, at man går på kompromis med miljøet. De få indkøbere, der har gjort sig nogle tanker om miljøhensyn og mener, at det spiller en rolle, har valgt en leverandør, som har et synligt miljøprogram (oftest leverandører, der er miljøcertificerede) eller som har miljømærket deres produkter. Indkøberne sætter generelt deres lid til, at leverandøren lever op til de miljøkrav, den skal ifølge dansk lovgivning, og flere nævner, at de føler sig trygge ved de danske leverandører. De fleste af indkøberne stiller altså ikke konkrete miljøkrav til hverken tekstiler eller leverandør. Manglende kendskab eller netop at overlade andre ansvaret for miljøhensyn er typisk de forhold, der afholder indkøberne fra at overveje at stille miljøkrav eller overhovedet at beskæftige sig med markedet for miljøvenlige/miljømærkede tekstiler. Desuden understreger flere, at miljøet ikke kommer på dagsordenen, før priserne på de miljøvenlige tekstiler er konkurrencedygtige. Generelt er økonomien den altafgørende faktor for indkøbernes valg af produkter. Ingen af indkøberne anvender nogen form for vejledninger eller værktøjer, og kender ikke til eksisterende af slagsen. En enkelt hotelkæde arbejder aktivt for at reducere miljøbelastningen fra hotellerne, og miljøhensyn ved indkøb af tekstiler er en del af dette koncept. Indkøberen fra denne hotelkæde fortæller, at han tror på, at miljøet på længere sigt bliver en konkurrenceparameter på linje med pris og kvalitet, og hotelkæden gør allerede nu en dyd ud af at profilere sig på sine miljøhensyn. Hotelkæden regner med, at fremtidens kunder vil efterspørge miljø, og desuden vil et reduceret ressourceforbrug på hotellerne kunne holde prisen på en overnatning nede. Med andre ord miljøtiltag, der også kommer kunderne til gode. Da økonomien selvfølgelig har stor indflydelse på de valg, som indkøberen træffer, vil en udvikling mod større efterspørgsel af miljøvenlige tekstiler kunne foranlediges, hvis hotellerne i langt højere grad netop kunne se miljøet som en konkurrenceparameter. Flere hoteller har fået tildelt den Grønne Nøgle, men de mangler incitamenter for at gå skridtet videre og inddrage miljøhensyn ved materialevalg, herunder tekstiler. Tilsyneladende er det ikke viljen, der mangler, men en god grund til at skulle gøre det. I den hotelkæde, der inddrager miljøhensyn ved indkøb af tekstiler, skyldes det en overordnet ledelsesmæssig beslutning om at prioritere miljøforhold ved indkøb og drift. Tilbage i 1994 udarbejdede hotelkæden en miljøpolitik, som løbende udbygges og justeres. Miljøpolitikken indeholder mål, som de tilstræber at efterleve både internt i kæden og i forhold til leverandører. Indkøberen arbejder tæt sammen med miljøafdelingen og de kan trække på hinandens kompetencer – hvilket indkøberen mener, er afgørende for, at der kan prioriteres miljøhensyn ved indkøb. 2.3 Leverandørernes erfaringer med virksomheders efterspørgsel efter miljøvenlige tekstilerDer er i projektet gennemført en undersøgelse af de krav, som tekstilleverandører møder fra professionelle virksomheder vedrørende tekstilernes miljøforhold. Foruden at vurdere, hvilke erfaringer leverandørerne har med hensyn til at skulle dokumentere tekstilers miljøforhold, har formålet med undersøgelsen været at skabe et grundlag for vurdering af mulighederne for at fastsætte dokumentationskrav ved indkøb af tekstiler B2B. Undersøgelsen har fortrinsvis fokuseret på indkøb fra indkøbere i private virksomheder (B2B), men også krav fra offentlige indkøbere – samt eventuelt krav fra udenlandske indkøbere - er blevet vurderet. Undersøgelsen er gennemført i januar-februar 2003 via telefoninterviews. Leverandører, som ikke har kunnet træffes eller afse tid til et interview, har fået tilsendt et spørgeskema med frankeret svarkuvert. 59 tekstilleverandører til danske virksomheder er blevet kontaktet, hvoraf de 45 har medvirket i undersøgelsen. Der er som udgangspunkt kun rettet henvendelse til leverandører af tekstiler til erhvervsvirksomheder. En række af leverandørerne (flertallet) har dog salg til både offentlige og private virksomheder, og det har generelt ikke været muligt at få oplysninger om salgets størrelse til henholdsvis private og offentlige kunder. Undersøgelsen har omfattet leverandører (og producenter) af alle former for tekstiler, og undersøgelsens resultater kan ikke vægtes i forhold til omsætningstal eller leverandørens samlede miljømæssige betydning på markedet. 2.3.1 Resultater og analyse af spørgeskemaundersøgelseGodt halvdelen af leverandørerne (55%) oplever ikke (og har ikke oplevet), at danske virksomheder stiller miljøspørgsmål ved indkøb af tekstiler. Godt 20% angiver, at der sker sjældent, og knap 20% at det sker engang imellem. To leverandører fremhæver, at virksomhederne ofte eller næsten altid stiller miljøspørgsmål, men det drejer sig om leverancer til henholdsvis detailhandelskæder og produktionsvirksomheder, hvor tekstilet indgår som et 'råstof' for virksomheden. Vi taler således ikke her om traditionelt indkøb af tekstil som en del af virksomhedens ekvipering eller indretning, men om indkøb rettet mod virksomhedens forretningsområde. Halvdelen af leverandørerne oplyser, at udenlandske virksomheder, herunder især tyske, oftere stiller miljøspørgsmål. Leverandørerne fremhæver, at det især er inden for service og handelssektoren, der fokuseres på tekstilernes miljøforhold. 30% af samtlige leverandører i undersøgelsen har mødt krav til eller interesse for miljøforhold fra denne sektor. Handels- og servicesektoren har typisk det offentlige som store kunder, hvilket kan være forklaringen på, at denne sektor er den mest aktive med hensyn til at fokusere på miljøforhold. Det offentlige har generelt i en længere årrække haft fokus på miljøforhold ved indkøb, hvorfor leverandørerne har måttet indføre en række procedurer for at indkøbe miljøvenligt og dokumentere, at miljøforholdene er i orden. Kun tre leverandører oplyser, at danske produktionsvirksomheder, hvor tekstilet ikke indgår i produktsortimentet som hel-eller halvfabrikata, har fokus på tekstilets miljøforhold. Tilsvarende er der også kun få leverandører, der oplever krav til eller spørgsmål om miljø fra bygge- og anlægsvirksomheder. I undersøgelsen er det stort set kun leverandører af arbejdsbeklædning (arbejdstøj, profiltøj m.v.) som oplever en interesse for produktets miljøprofil. Leverandører af linned, håndklæder m.v. møder kun meget sjældent krav eller spørgsmål til produkternes miljøforhold. Det er fortrinsvis ved større ordrer og licitation, at private virksomheder fokuserer på tekstilets miljøforhold. Kun 25% af de leverandører, der møder miljøspørgsmål, oplever spørgsmålene ved salg af hyldevarer. 2.3.2 Hvilke miljøforhold fokuseres der på?Indkøbernes fokus på miljø kan relateres til;
I flere tilfælde er der tale om en kombination, hvor der foruden at være krav om et mærke, også stilles spørgsmål til en række andre forhold, fx leverandørens egne miljøsystemer, politikker m.v. De fleste spørgsmål er rettet mod produkterne (restindhold af kemikalier m.v.) og produktionsforholdene ved fremstillingsprocessen. Næsten samtlige leverandører, der møder krav om og spørgsmål til miljøforhold, fremhæver således, at det især er restindhold af kemikalier, der er i kundernes fokus. Kun enkelte leverandører har oplevet, at virksomheder (primært servicevirksomheder) har stillet egentligt krav om, at produktet skal være mærket – og i så fald har det kun været i forhold til øko-tex-mærket. En række leverandører oplever imidlertid ofte, at der stilles spørgsmål til om produktet er miljømærket – herunder også øko-tex mærket - men de ser det ikke som et krav. For så vidt angår spørgsmål om tekstilernes/råvarernes fremstilling, er det især farveprocessen, der fokuseres på. Kun i meget få tilfælde oplever leverandørerne, at virksomhederne ønsker oplysninger om forhold, der kan relateres til dyrkningsprocessen. Endvidere er det meget sjældent, at der spørges decideret til arbejdsmiljøforhold ved tekstilfremstillingen. Distributionsforhold, fx afstande og transportsystemer, er heller ikke noget, virksomhederne udviser interesse for i forbindelse med deres indkøb hos de pågældende leverandører. Ca. en tredje del af henvendelserne er rettet mod leverandørens – eller sidste producentleds – egne forhold for så vidt angå om der er etableret miljøstyring eller om virksomheden har en miljøpolitik. Derimod stilles der sjældent mere specifikke miljøspørgsmål omkring virksomhedernes emissioner, affaldshåndtering eller lignende. 2.3.3 DokumentationI ca. 50% af de tilfælde, hvor private virksomheder fokuserer på produktets miljøforhold, skal leverandøren dokumentere dette i form af fremsendt certifikat enten på produktet/råvarerne eller i forbindelse med deres miljøledelsessystem. På spørgsmålet om, hvordan leverandøren skal dokumentere oplysningerne, svarer ca. 1/3, at de skal fremsende datablade fra egne underleverandører. Enkelte virksomheder anmoder om humantoksikologiske data vedrørende stoffers skadevirkning, men det hører til sjældenhederne. 25% af de leverandører, som møder interesse om produkternes miljøforhold oplyser, at kunderne anser det for tilstrækkeligt, at leverandører skriver under på, at de opgivne oplysninger er rigtige. 2.3.4 Leverandørernes miljøkrav til egne underleverandørerDer er en tydelig sammenhæng mellem de krav, som leverandører møder fra kunder til de krav, de selv stiller til egne underleverandører. Kun få leverandører, der oplever miljøspørgsmål fra kunderne, stiller ikke selv krav til miljømæssige forhold, herunder information om stoffer og materialer, til underleverandørerne. Disse leverandører tilhører gruppen, der ikke skal fremsende dokumentation i forbindelse med spørgsmål/krav fra kunderne, og ikke overraskende anser de ikke miljø som en parameter ved salg af tekstiler til private virksomheder. Omvendt er der ingen leverandører, som stiller krav til underleverandørerne, hvis de ikke selv er blevet mødt med spørgsmål eller krav fra kunderne. Generelt forsøger leverandørerne at præcisere krav og spørgsmål til egne leverandører, så der kun spørges til emner, de anser for relevante i forhold til kundernes efterspørgsel og krav. 2.3.5 Hvordan oplever leverandørerne miljøspørgsmål/krav fra kunder?Flere leverandører har den opfattelse, at kunderne ofte spørger lidt i blinde uden egentlig at vide, hvad de skal bruge de oplysninger til, som de efterspørger. De færreste anser det dog som et problem, at de skal gøre rede for en række forhold vedrørende deres produkter, herunder også miljøforhold. Hvis de ikke selv kan svare på spørgsmålene, sender de dem til de respektive underleverandører med henblik på besvarelser, hvorfor de sjældent bruger meget tid på miljøspørgsmål eller krav fra kunder. Flere leverandører anfører dog, at de af og til modtager spørgeskemaer, hvor de mener, at afsenderen ikke helt har forstået, hvad det handler om, fx hvilke stoffer der er problematiske i en given produktionsproces og hvilke der er uinteressante, fordi de stort set aldrig forekommer. Det har ikke kunnet identificeres nærmere, om det især er en eller flere bestemte indkøbsgrupper, der her er tale om. 2.3.6 Tror leverandørerne at miljø har betydning for salg af deres produkter?Knap halvdelen af leverandørerne mener, at miljø i nogen grad har betydning for deres salg af produkter, hvorimod kun ganske få mener, at det slet ikke spiller nogen rolle. Tre leverandører, som fortrinsvis oplever en stor miljøinteresse fra udenlandske kunder, mener, at miljøforhold har stor betydning for salget af deres produkter. Derimod mener de ikke, at det betyder noget videre i forhold til det indenlandske marked. En anden virksomhed med salg til dagligvaresektoren anfører også miljøet som en væsentlig parameter ved salget af dens produkter. De færreste leverandører har gjort sig overvejelser, om produkternes miljøforhold vil få øget eller mindre indflydelse på salget i fremtiden. 2.3.7 Opsamling på spørgeskemaundersøgelsenDokumentation og viden om produkternes miljøforhold er ofte en nødvendighed for at kunne levere til offentlige kunder, hvorimod leverandørerne kun i mindre grad oplever, at de private indkøbere efterspørger miljø. Det vurderes, at det især er virksomheder, der servicerer det offentlige, som efterspørger miljøvenlige tekstiler eller forholder sig til tekstilernes miljøforhold, hvorimod efterspørgslen alene inden for business-to-business-markedet er mere sparsom. Det er især restindhold af kemikalier, der er i private virksomheders fokus, når der stilles krav om eller spørgsmål til tekstilernes miljøforhold. Det indikerer, at der især er medarbejdernes sundhed og risiko for allergi, der optager indkøberne, hvorimod spørgsmål, der er relateret til miljøet i miljøet i tekstilernes fremstillingsforløb spiller en mindre rolle. Relativt mange virksomheder lægger dog også vægt på, at leverandørerne har miljøledelse eller i det mindste en formuleret miljøpolitik. Det kan hænge sammen med, at virksomhederne selv har et miljøledelsessystem, hvorigennem de er forpligtet til at forholde sig aktivt til underleverandørers miljøforhold. Og i stedet for at udarbejde komplicerede spørgeskemaer om de enkelte produkter, spørges der generelt til, hvorvidt underleverandørerne arbejder med en miljøpolitik eller har miljøledelse. Mange leverandører mener, at miljøparameteren i nogen grad har betydning for deres salg. Dette understøttes dog ikke af, at leverandørvirksomhederne generelt arbejder proaktivt med at fremme salget af produkterne ud fra miljømæssige præferencer. Tilsyneladende er der ikke internt i branchen et incitament til at gøre mere for miljøet. På spørgsmålet om leverandørerne oplever, at konkurrerende produkter adskiller sig på miljøforhold, svarer mere end halvdelen, at det ikke er tilfældet. Kun enkelte leverandører profilerer sig på miljøet, resten af branchen forholder sig afventende i forhold til øget efterspørgsel og mulige konkurrencefordele. Fodnoter[1] De interviewede virksomheder er: Skanska, Nunc A/S, Mærsk Air A/S, Mærsk A/S, Legoland A/S, Carlsberg A/S, Coloplast A/S, Dansk Supermarked Group, Grundfos A/S, COOP Danmark, Zoologisk Have, Tivoli A/S, Faxe Bryggeri A/S, Danfoss, og Chr. Hansen A/S. [2] Ved indkøb af specialdesign tages der hensyn til specifikke krav til f.eks. snit, farve, logo, og tekstilet produceres udelukkende til den afgivne ordre. Hyldevarer er standardprodukter, hvor der ikke stilles særlig krav til design, men mere til funktionalitet, eksempelvis termotøj. Ved indgåelse af serviceaftaler ejer servicevirksomheden tekstilerne, og virksomheden ”lejer” dem – det kan både være specialdesignet og hyldevarer. [3] Følgende hotelkæder er blevet interviewet: Scandic Hotels/Hilton, Choise Hotels Denmark A/S, Radisson SAS, Dansk Folkeferie, Arp Hansen Hotel Group samt Best Western, som er del af en frivillig hotelkæde. [4] HORESTA research, se www.horesta.dk
|