| Forside | | Indhold | | Forrige |
Retningslinier for etablering af beplantede filteranlæg op til 30 PE
Bilag 4
Driftsvejledning til beplantet filteranlæg
Deres spildevand afledes til et beplantet filteranlæg. Anlægget består af en bundfældningstank, en pumpebrønd, en udløbsbrønd med anordning for recirkulering og filteranlægget. Den
vedlagte plan viser, hvor de enkelte dele er placeret.
Anlægget er dimensioneret for XX personer, svarende til en vandmængde på YY liter pr. døgn.
Afløb fra køkken, bad og toilet er tilsluttet bundfældningstanken. I bundfældningstanken udskilles stoffer, der kan bundfældes og flyde op fra spildevandet. Der dannes derfor både
bundslam og flydeslam i tanken. Slammet går i forrådnelse, og der dannes ildelugtende gasarter.
For at opnå den bedste funktion af anlægget, bør denne driftsvejledning følges.
- Tanken skal tømmes med en slamsuger mindst én gang om året.
- Efter tømning skal tanken fyldes ¾ med vand.
- Dækslet over tanken må ikke tildækkes, men skal være tilgængeligt for tilsyn og tømning.
- Udluftningsrørets funktion må ikke hindres ved tildækning eller lignende.
- Til bundfældningstanken må der ikke ledes kemikalier, der kan standse rådneprocessen f.eks. benzin, olie, terpentin, stærke kalkfjerningsmidler m.m.
- Koldt vand i store mængder, f.eks. regnvand og drænvand, må ikke ledes til bundfældningstanken.
- Ting, som ikke eller kun vanskeligt går i forrådnelse, bør ikke tilledes bundfældningstanken. Det kan f.eks. være kaffegrums, cigaretskod, klude, bleer, hygiejnebind m.m.
Hvis kommunen ikke har fast tømningsordning, anbefaler undertegnede, at De tegner kontrakt med slamsugerfirmaet NN, Sugekoppen 7, 2860 Søborg.
I det beplantede filteranlæg sker den biologiske rensning af spildevandet. Det er derfor vigtigt, at mikroorganismerne i filteranlægget sikres optimale forhold. For at sikre den bedste drift
af anlægget, skal følgende iagttages:
- Dækslet på pumpebrønden må ikke tildækkes, men skal være tilgængeligt for inspektion.
- Pumpebrønden efterses mindst én gang om året for at se, om der findes aflejringer i brønden. Evt. bundslam fjernes.
- Pumpen tilses og kontrolleres i henhold til leverandørens anvisning, dog mindst hvert 2. år.
- Funktionen af flyderkontakten kontrolleres mindst én gang om året.
- Fordeleranordningen i udløbsbrønden tilses og renses jævnligt, gerne hver tredje måned.
- Filteranlægget må ikke belastes med færdsel, så filteret komprimeres.
- Fordelerrørene øverst i anlægget bør gennemskylles hvert 2. - 3. år for at undgå tilstopning med slam.
- Det første år holdes anlægget helt fri for ukrudt.
- Efter 1. vækstsæson efterplantes der, hvis en del af tagrørene er gået ud.
- Dødt plantemateriale må ikke fjernes om efteråret, men kan fjernes i det sene forår. Pas på ikke at beskadige de nye skud.
- Hvis der opstår stuvning af vand på overfladen af filteranlægget, skal anlægget tages ud af drift i en 2-3 ugers periode. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan det efter endnu et forsøg blive
nødvendigt at grave op og udskifte de øverste 0,1-0,2 m filtersand.
Underskrift og dato (underskrevet af den autoriserede kloakmester)
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |
Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.
|