| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgivelse af kemiske stoffer fra produkter af eksotisk træ

1 Indledning

• 1.1 Træarter
• 1.2 Veddets opbygning
• 1.3 Brug og import af træ
• 1.4 Eksotisk træ
• 1.5 Miljømærkning af træ
• 1.6 Overfladebehandling

1.1 Træarter

Der er identificeret ca. 12.000 egentlig store træarter, hvoraf ca. 1.000 benyttes industrielt. Europa er meget artsfattig, og i Danmark findes kun ca. 20-30 vildtvoksende arter, der anvendes industrielt. Til sammenligning findes i Brasilien og på Java ca. 3.000 arter.

1.2 Veddets opbygning

Træ består hovedsageligt af carbon (C), oxygen (O), hydrogen (H) og nitrogen (N) samt uorganiske bistoffer. Grundstofferne er sat sammen til cellulose, hemicellulose og lignin, der er hovedbestanddelene i cellevæggene.

Cellulose, der består af polymerer af glucoseanhydrider, udgør 40-50% af cellevæggen. Cellulosemolekylet danner kæder, hvor antallet af led i en kæde (polymerisationsgraden) i gennemsnit er 10.000.

Hemicellulose består primært af kæder af pentosaner og hexosaner. Hemicellulose udgør 25-30% af cellevæggen og er med til at stabilisere cellulosestrukturen.

Lignin, som er amorft og udgør 20-35% af veddet, er ligesom hemicellulose med til at afstive cellulosestrukturen.

Sammen med veddets hovedbestanddele indeholder træ en række andre organiske og uorganiske stoffer. Indhold og sammensætning af disse stoffer varierer fra træart til træart, ligesom variationen indenfor samme art og inden for det enkelte træ kan være stor. Stofferne medvirker til træets modstandsdygtighed over for biologisk nedbrydning.

Blandt stofferne findes terpener og harpiksstoffer, der primært er opbygget af abietin-, sylvin-, sapin- og pimarsyre. Endvidere findes ofte komplicerede nitrogenholdige forbindelser, der benævnes alkaloider. Disse kan være meget giftige. Veddets duft stammer blandt andet fra de æteriske olier, der afgives fra træet under tørring.

1.3 Brug og import af træ

Der findes ca. 2000 træindustrielle virksomheder i Danmark (Straarup, 2002). Heraf udgør møbelindustri omkring halvdelen. Den primære træindustri, som er en del af industrien, der aftager og bearbejder råtræ, udgøres af savværker, parketfabrikker, emballagefabrikker mv. Til den sekundære industri hører møbelfabrikker, håndværkere, fabrikanter af bygningsdele, limtræsfabrikanter og producenter af plader mv.

Det anvendte træ stammer dels fra det danske skovbrug og dels fra import. Det årlige forbrug af træ og træprodukter i Danmark er 3-4 gange større end den årlige hugst i Danmark. Der må således importeres en del træ og træprodukter for at kunne dække forbruget.

Danmarks Statistik opgør importen til Danmark af alle typer tømmer og alle typer træ. Kategorien "træ og varer deraf" består af alle træprodukter, som kategoriseres under kapitel 44 i Danmarks Statistiks Udenrigshandel fordelt på varer og ydelser (Danmarks Statistik, 2002). Kategorien dækker f.eks. tømmer, døre, vinduer, æsker og køkkenudstyr, men ikke møbler, som opgøres under "diverse varer", kapitel 94 "møbler".

Kategorien "tømmer" er en delmængde af det importerede træ, som ikke er forarbejdet til andet end rundtræ, savet træ, finer eller krydsfiner. I 2001 udgjorde tømmer ca. 2/3 af Danmarks samlede import af træ, når denne opgøres efter værdi. Det skal bemærkes, at tropisk tømmer samme år kun udgjorde ca. 3% af det importerede volumen, men at importen af alle typer tropisk træ udgjorde ca. 6% af den samlede import af alle typer af træ.

Hvad betegnelsen "tropisk træ" dækker over uddybes i et følgende afsnit.

For i hvert fald tømmerets vedkommende gælder, at det i stort omfang sejles til Danmark med skibe, der sejler i fast linietrafik. Mange af disse skibe sejler, afhængig af type og containerindhold, ikke længere nordpå end til Holland eller Tyskland, hvor lasten omlæsses. Ved omlæsningen registreres lastens indhold af landets toldmyndigheder. Det betyder, at når et skib læsser tropisk træ i en europæisk havn for at sejle det til Danmark, registreres træet som hidrørende fra det pågældende europæiske land, og ikke oprindelseslandet. Dette er den primære årsag til, at store dele af den danske import af tropisk træ ser ud til at stamme fra lande som Tyskland og Holland. Samtidig gør denne praksis for registrering det svært at spore tømmerets oprindelsesland.

Brugen af forskellige træarter indendørs er, udover de rent mekaniske egenskaber, også bestemt af træets farve. For eksempel er brugen af træ til gulve, møbler og køkkenudstyr i høj grad bestemt af mode. I nogle perioder er mørkt træ moderne, mens det i andre perioder primært er lyst træ, der "sælger".

1.4 Eksotisk træ

Tropisk træ, eksotisk træ og oversøisk træ er nogle af de betegnelser der benyttes for træarter, der importeres fra fjernere egne. I nærværende projekt benyttes betegnelsen eksotisk træ, da der ikke udelukkende beskrives tropiske eller oversøiske træarter.

Danmarks Statistik benytter betegnelsen "tropisk træ", og i Bilag A er gengivet en liste over hvilke træarter, der af Danmarks Statistik medregnes under denne betegnelse.

Af de mere end 500 af de mest kendte eksotiske træarter er der i Tabel 3 angivet de mest almindelige eksotiske træarter importeret til Danmark (Straarup, 2002; Kopp, 2003). De nævnte træarter er alle nogle, der finder anvendelse indendørs, og for fleres vedkommende også udendørs. Hertil kommer et antal træarter, der normalt kun finder anvendelse udendørs, f.eks. i forbindelse med vandbygning og til facadebeklædning. Af disse træarter kan nævnes Azobé, Purpleheart, og Western Red Cedar (Thuja).

Træernes oprindelige navne er ofte af folkelig oprindelse og på det enkelte lands sprog. Samtidig er mange navne blot handelsnavne, der dækker over flere træarter, som i nogle tilfælde har vidt forskelligt udseende og egenskaber. Det er derfor nødvendigt at anvende det botaniske navn for entydigt at identificere en given træart. I Tabel 3 og i den følgende fremstilling i rapporten er derfor, sammen med handelsnavnet, anvendt det botaniske navn.

Entydig identifikation af træarterne er også væsentlig ved opgørelser over deres effekt på mennesker. Desværre foreligger en sådan sikker identifikation ikke altid. Oplysninger i litteraturen må derfor tages med et vist forbehold (Mitchell og Rook, 1976).

For flere af de i Tabel 3, 4 og 7 nævnte træarter er der fra litteraturen kendskab til helbredssymptomer, som følge af kontakt med træet og/eller træstøv. Disse træarter er listet i Tabel 9.

Tabel 3 Handelsnavn, botanisk navn, oprindelse samt typisk indendørs anvendelse for de mest almindelige eksotiske træarter importeret til Danmark (Straarup, 2002; Kopp, 2003; Morsing, 2003)

Ud over disse eksotiske træarter benyttes også kirsebær til indendørs brug. Produkter af kirsebær er derfor også omfattet af nærværende projekt. Kirsebær importeres fra forskellige lande. I Tabel 4 nævnes kirsebær med forskellig oprindelse.

Tabel 4 Handelsnavn, botanisk navn, oprindelse samt typisk anvendelse for kirsebærtræ

1.5 Miljømærkning af træ

Tidligere anvendtes eksotiske træarter primært inden for meget specifikke områder. Der var færre træarter på markedet, som forekom mere overskueligt. En øget miljøbevidsthed hos forbrugerne, knaphed på træarter og større fokus på de tropiske regnskove har imidlertid ændret på efterspørgslen og handlen med eksotisk træ (Morsing, 2003).

Miljømærkning af eksotisk træ har betydet, at man nu finder en række træarter, som ikke tidligere har været på det danske marked. Som importør og producent er det i dag vigtigt at have en miljøpolitik, der signalerer at man bidrager til en bæredygtig udnyttelse af det eksotiske træ.

Der foreligger nu en miljøvejledning for tropisk træ (Miljøstyrelsen, 2003).

Op mod en fjerdedel af det eksotiske træ, der importeres til Danmark, aftages af den offentlige sektor. Denne sektor har derfor en stor indflydelse på efterspørgslen. Alle offentlige institutioner blev pr. 1. juni 2001 af Folketinget pålagt at sikre, at alt træ som anvendes, er lovligt og bæredygtigt produceret (Folketingsbeslutning B197). FSC (Forest Stewardship Council) anerkendes samtidig som et eksempel på en garant for at træ, der bærer dette certifikat opfylder kravene stillet af Folketinget.

Formålet med miljømærkning af skovdrift er at sikre, at skoven drives bæredygtigt og hermed bevares til kommende generationer. Idéen blev skabt i slutningen af 1980'erne, og udvikledes for alvor, da FSC blev dannet i 1994. Der er på nuværende tidspunkt et antal nationale som internationale certificerings-/mærkningsordninger, som kan være vanskelige at skelne fra hinanden. Eksempler på disse er nævnt nedenfor:

Eksempler på internationale mærkningsordninger

• FSC (Forest Stewardship Council)
• PEFC (Pan European Certification System)
• PAFC (Pan African Certification System), under udvikling

Eksempler på nationale mærker:

• SFI (USA)
• CSA (Canada)
• LEI (Indonesien)
• NTCC (Malaysia)
• Ghana National Certification Scheme

Det ligger uden for rammerne af nærværende rapport at beskrive disse certificeringsordninger nærmere, ligesom en evt. mærkning ikke indgår i den efterfølgende udvælgelse af produkter i projektet.

1.6 Overfladebehandling

I mange tilfælde er produkter af træ overfladebehandlet. Denne overfladebehandling kan have en æstetisk funktion, men i mange tilfælde også en praktisk funktion, der f.eks. giver produktet større bestandighed over for brug og slitage, tilsmudsning og/eller misfarvning/blegning af sollys. Denne overfladebehandling kan derudover også lette rengøring og produktets bestandighed overfor denne.

En eventuel overfladebehandling kan medvirke til en reduktion af afgivelsen af kemiske stoffer fra selve træet, men overfladen kan samtidig i sig selv medføre afgivelse af (andre) stoffer.

Som tidligere beskrevet er valget af træart delvis betinget af de æstetiske retningslinier, som den skiftende mode udstikker. Samme betingelser er gældende for en eventuel overfladebehandling, hvis type og farve delvis afgøres af arkitektoniske og designmæssige trends.

Typiske overfladebehandlinger for forskellige produktkategorier er gengivet i Tabel 5 nedenfor.

Tabel 5 Typiske overfladebehandlinger for forskellige produktkategorier

I asiatiske lande benyttes i vid udstrækning syrehærdende lak, der afspalter formaldehyd. Lakerede produkter, der importeres fra Asien vil derfor ofte være behandlet med syrehærdende lak.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.