| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgivelse af kemiske stoffer fra produkter af eksotisk træ

7 Sammenfattende diskussion

7.1 Stoffer fundet i afgasning

Der blev for de undersøgte produkter af eksotisk træ (med eller uden overfladebehandling) kun fundet små mængder af kemiske stoffer i afgasningen ved klimakammermålingerne.

Der blev i alt påvist 25 enkeltstoffer ved klimakammermålingerne, hvoraf flere af enkeltstofferne kunne genfindes i mange af produkterne. En del af disse stoffer stammer overvejende sandsynligt fra overfladebehandlingerne af de pågældende produkter.

Der var kun ganske få stoffer i emissionerne fra de undersøgte træarter, hvor det viste sig, at stoffernes sundhedsmæssige effekter (kræft, allergi, fosterskader og nervesystemskader samt andre sundhedsskadelige effekter) fik betydning i relation til fastsættelsen af LCI-værdien.

De undersøgte produkter er vurderet sundhedsmæssigt ved bestemmelse af S-værdien ud fra LCI-værdier og ud fra en komfortmæssig betragtning ved den indeklimarelevante tidsværdi.

S-værdierne varierer for 3-dages målingerne for de 5 produkter (iroko, ramin, sheesham, merbau og gummitræ) mellem 0,1 og 1,2, hvor gummitræ har den højeste S-værdi. Ved målingerne på dag 10 fandtes S-værdier, der for de 5 produkter varierede mellem 0,1 og 1,4. Gummitræ havde fortsat den højeste S-værdi.

Ved målinger dag 28 var værdierne faldet yderligere. På daværende tidspunkt var S-værdien for alle produkter - også for gummitræ - under 1. (En lav S-værdi svarer til en lav belastningsgrad og en S-værdi under 1 betragtes som uproblematisk).

De angivne målinger viser således et billede, der peger på, at der kun i begrænset grad forekommer afgasning af enkeltstoffer fra de undersøgte eksotiske træarter eller deres overfladebehandlinger. De fremkomne S-værdier og indeklimarelevante tidsværdier er baseret på en materialebelastning, der for de fleste af produkterne vil være en absolut "worst case". Alligevel vil ingen af produkterne ved det angivne scenarium kunne medføre sundhedsmæssige problemer.

Gummitræ er det eneste undersøgte produkt, der har en S-værdi, der i måleperioden overstiger 1. De enkeltstoffer, der her har en betydning i relation til den beregnede S-værdi, er formaldehyd og acrolein. Det findes mindre sandsynligt, at de er en bestanddel af selve gummitræet. Det findes derimod overvejende sandsynligt, at de stammer fra overfladebehandlingen.

Dermed viser undersøgelsens resultater, at de undersøgte ubehandlede eksotiske træarter har samme lave afgasning, som de ubehandlede træarter eg, bøg og ask, som blev undersøgt i Miljøprojekt nr. 501 (Miljøstyrelsen, 1999).

De pågældende problemer med afgasningen fra gummitræet kan løses ved at ændre overfladebehandlingen, eller at lade produktet afgasse udpakket 1 måned før det kommer hjem til forbrugeren.

Afgasningen af kemiske stoffer fra produkterne har været meget lille. En forklaring på dette kunne være, at eksotiske træarter importeres fra geografiske områder, hvor luftfugtigheden hyppigt er meget højere end i Danmark. Ved en tørringsproces må en stor del af stofferne forventes at afgasse. Samtidig vil nogle overfladebehandlinger kunne medvirke til at indkapsle stofferne i træet og dermed begrænse afgasningen.

7.2 Stoffer fundet ved migration til kunstigt spyt

Der er ingen af de fundne stoffer, der optræder i koncentrationer, som overstiger de beregnede ADI-værdier. Til gengæld optræder der stoffer i begge produkter, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over allergi- og overfølsomhedsfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet, herunder vanillin og phtalsyreanhydrid.

Generelt vurderer vi, at det er uhensigtsmæssigt, at der afgives allergifremkaldende stoffer fra de pågældende produkter, ligesom vi finder det uhensigtsmæssigt, at der afgives phtalater som phtalsyre monobutyl ester og diethylphtalat fra produkterne. Problemet er af størst betydning såfremt produkterne anvendes til opbevaring af fødevarer (salatskåle, spækbræt mv.), eller hvis de anvendes til formål, hvor de kommer i tæt og længerevarende kontakt med huden som for eksempel til musikinstrumenter eller smykker.

Det må derfor generelt foreslås, at eksotiske trævarer (eller andre varer) ikke overfladebehandles med andre stoffer end de, der fremgår af fødevaredirektoratets positivliste, hvis de skal anvendes til opbevaring af fødevarer eller til tæt berøring/kontakt, som eksempelvis spækbræt eller køkkenborde. Samtidig må det anbefales at gummitræ ikke anvendes uden overfladebehandling, såfremt træet er behandlet med bor-holdigt fungicid. Det vil formentlig være svært at få fuldstændige oplysninger om de produkter, der på oprindelsesstedet er anvendt som fungicid.

Det skal bemærkes, at de i rapporten præsenterede resultater alene vedrører de undersøgte produkter, og derfor må betragtes som baseret på stikprøver. De fremkomne resultater er derfor ikke repræsentative for de respektive træarter eller for eksotisk træ som helhed.

7.3 Risiko for allergiske reaktioner

Forarbejdning af træ vil kunne medføre udsættelse for træstøv, der kan give anledning til irritative, uspecifikke reaktioner fra hud såvel som luftveje.

Blandt de 5 undersøgte træarter må ramin anses for at være mere hud- og luftvejsirriterende end de øvrige 4. Allergiske reaktioner i luftveje kan ses ved eksponering overfor iroko og ramin. Allergisk kontakteksem kan især ses iroko og sheesham, samt, formentlig i mindre grad, ramin.

Med det forbehold, at der kun er undersøgt et enkelt produkt af gummitræ, synes produkter af denne træart ikke at frembyde risiko for personer, som er allergiske overfor naturgummilatex.

7.4 Fremtidige undersøgelser

I det foreliggende arbejde er 10 udvalgte produkter blevet undersøgt for afgivelse af kemiske stoffer, heraf har kun 5 gennemgået en kvantitativ analyse af afgasningen i klimakammer. Arbejdet giver derfor kun en meget begrænset mængde information om afgivelse af kemiske stoffer fra forbrugerprodukter af eksotisk træ.

Projektet har dog fundet, at det, på baggrund af de undersøgte træarter/produkter, specielt kunne være interessant at foretage yderligere undersøgelser af produkter af gummitræ (Hevea brasiliensis) – særligt når træarten anvendes til børnelegetøj eller produkter, der kommer i forbindelse med fødevarer. Dette ønske har baggrund i projektets resultater vedrørende stoffer, der findes i selve træet samt stoffer, der afgives fra overfladen ved migration.

Der findes mange eksotiske træarter, der ikke er behandlet i nærværende projekt, og som i vid udstrækning benyttes i hjemmet. Det vurderes således interessant at underlægge disse træarter analyser tilsvarende dette projekt.

Ved fremtidige analyser er det væsentligt at få foretaget målinger af både ubehandlet træ og træ med den anvendte overfladebehandling.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.