| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgivelse af kemiske stoffer fra produkter af eksotisk træ

6 Vurdering af emissioner

• 6.1 Resultater
  • 6.1.1 Stoffer afgivet ved emission til luft
• 6.2 Vurdering af enkeltstofemissioner
• 6.3 Vurdering af de samlede emissioner
  • 6.3.1 Stoffer afgivet ved migration til kunstigt spyt
• 6.4 Sundhedsmæssig vurdering af grundstoffer
  • 6.4.1 Vurdering af risiko for allergiske reaktioner

Vurderingen af mulige komfort- og sundhedseffekter af emissioner af stoffer fra produkter af eksotisk træ omfatter eksponering gennem indånding, kontakt samt migration til kunstigt spyt. Vurderingen er baseret på toksikologiske principper og data fra litteraturen. Ved vurderingen tages der udgangspunkt i et typisk scenarium fra hjemmet.

Indflydelsen af eksotiske træprodukter på indeklimaet blev vurderet ved:

En sum af koncentrationer i indeklimaet, c, divideret med "laveste koncentration af interesse for indeklimaet" (LCI), S-værdi, samt en indeklimarelevant tidsværdi baseret på lugt- og irritationstærskler, se i øvrigt definitionen i afsnit 4.7.1.

Vurderinger for de undersøgte træprodukter fremgår af Tabel 22–26 samt oversigten i Tabel 27. Detailvurderinger for de kvantificerede enkeltstoffer fremgår af Bilag G.

6.1 Resultater

6.1.1 Stoffer afgivet ved emission til luft

Tabel 22 Lakeret spisebord, gummitræ (Hevea brasiliensis)

Tabel 23 Bejdset persienne, ramin (Gonystylus bankanus)

Tabel 24 Voksbehandlet sengebord, sheesham (Dalbergia latifolia)

Tabel 25 Olieret gulv, merbau (Intsia bijuga)

Tabel 26 Køkkenbordplade, iroko (Chlorophora excelsa)

Tabel 27 Gruppering af undersøgte træmaterialer baseret på S-værdi efter 28 døgn og indeklimarelevant tidsværdi

6.2 Vurdering af enkeltstofemissioner

For de 5 undersøgte eksotiske træarter (med eller uden overfladebehandling) fandtes ved klimakammermålingerne afgasning af 7 enkeltstoffer (iroko), 12 enkeltstoffer (ramin), 14 enkeltstoffer (sheesham), 15 enkeltstoffer (merbau) og 17 enkeltstoffer (gummitræ). Der blev i alt påvist 25 enkeltstoffer ved klimakammermålingerne. Der var således flere af enkeltstofferne, der kunne genfindes i mange af produkterne. Der var kun ganske få stoffer i emissionerne fra de undersøgte træarter, hvor det viste sig, at stoffernes sundhedsmæssige effekter (kræft, allergi, fosterskader og nerveskader samt andre sundhedsskadelige effekter) fik betydning i relation til fastsættelsen af LCI-værdien.

For formaldehyd havde effekterne kræft og irritation en betydning i forhold til den samlede vurdering af emissionerne. Vurderingen er for formaldehyd baseret på anbefalinger fra WHO og mindre restriktivt fastsat end for samtlige af de andre enkeltstoffer.

Acetaldehyd har ligesom formaldehyd to betydende effekter, kræft og irritation, hvor den irritative effekt forekommer ved betydelig højere koncentrationer end for formaldehyd. Desuden er kræftrisikoen i mindre grad dokumenteret.

Acrolein er vurderet både at have en irritativ og en allergen effekt.

For 2-methyl-1-propanol, 3-methylhexan og toluen er LCI-værdien fastsat på baggrund af de pågældende enkeltstoffers neurotoksiske effekter.

For de resterende enkeltstoffer er LCI-værdierne baseret på deres irritative effekter, se i øvrigt Tabel 22-26.

6.3 Vurdering af de samlede emissioner

De undersøgte produkter er vurderet sundhedsmæssigt ved bestemmelse af S-værdien ud fra LCI-værdier og ud fra en komfortmæssig betragtning ved den indeklimarelevante tidsværdi. De komfortmæssige effekter omfatter lugt og slimhindeirritation.

Vurderingen for de undersøgte eksotiske træarter og deres eventuelle overfladebehandling fremgår af oversigterne i Tabel 22-26. Der er angivet værdier for afgasning målt efter hhv. 3, 10 og 28 dage.

S-værdien fremgår for de enkelte produkter beregnet ud fra en belastning på 0,4 m²/m³ svarende til, at der er træbaseret materiale i et rum svarende til et gulv eller til et bord og 6 stole.

S-værdierne varierer for 3-dages målingerne for de 5 produkter (iroko, ramin, sheesham, merbau og gummitræ) mellem 0,1 og 1,2, hvor gummitræ har den højeste S-værdi. (En lav S-værdi svarer til en lav belastningsgrad og en S-værdi under 1 betragtes som uproblematisk). Ved målingerne på dag 10 fandtes S-værdier, der for de 5 produkter varierede mellem 0,1 og 1,4.

Gummitræ havde fortsat den højeste S-værdi. Stigningen i S-værdien for gummitræ var begrundet i fund af acrolein i den anden prøve (dag 10) og ikke i den første (dag 3). Man er sikker på måleresultatet, men kan ikke forklare, hvorfor acrolein ikke blev påvist ved den første måling.

Ved målinger efter 28 døgn var værdierne faldet yderligere. På daværende tidspunkt var S-værdien for alle produkter - også for gummitræ - under 1.

De angivne målinger viser således et billede, der peger på, at der kun i begrænset grad forekommer afgasning af enkeltstoffer fra de undersøgte eksotiske træarter eller deres overfladebehandlinger. Ingen af produkterne vil ved de angivne afgasningskoncentrationer kunne medføre sundheds-problemer.

Gummitræ er det eneste undersøgte produkt, der har en S-værdi, der i måleperioden overstiger 1. De enkeltstoffer, der her har en betydning i relation til den beregnede S-værdi, er formaldehyd og acrolein. Det findes mindre sandsynligt, at de er en bestanddel af selve gummitræet. Det findes derimod overvejende sandsynligt, at de stammer fra overfladebehandlingen.

De pågældende problemer med afgasningen fra gummitræet kan således løses ved at ændre overfladebehandlingen, eller at lade produktet afgasse udpakket 1 måned før det kommer hjem til forbrugeren.

6.3.1 Stoffer afgivet ved migration til kunstigt spyt

Vurderingen af de 3 stoffer der forekommer i højeste koncentration i de to emner samt allergene stoffer er gengivet i Tabel 28 og 29. Disse stoffer er her udvalgt ud fra en betragtning om, at dette vil give en fornemmelse af et "worst case" scenarium. Der er ikke fundet undersøgelser, der beskriver, hvor meget et barn kan indtage af et træprodukt ved at sutte eller tykke på det.

Tabel 28 Kemiske stoffer afgivet ved migration til spyt fra lakeret bordplade, Hevea brasiliensis

Tabel 29 Kemiske stoffer afgivet ved migration til spyt fra sværtebehandlet figur, Albiz(z)ia falcata

Bestemmelsen af stoffer migreret til spyt blev foretaget for at vurdere den indtagelse af stoffer, der eventuelt kan forekomme ved at børn sutter og bider i produkterne. Bestemmelsen er foretaget ved migration til 25 ml kunstigt spyt, som beskrevet i afsnit 4.5.

I denne sammenhæng kan LCI-værdier ikke anvendes. I stedet for er der blevet foretaget beregninger af TDI-værdier. TDI (Tolerabelt Dagligt Indtag), angiver den mængde af en kemisk forurening, som et menneske dagligt kan indtage gennem et helt liv uden at det udgør en sundhedsmæssig risiko og værdien fastlægges på grundlag af den viden, man har om stoffets toksikologiske egenskaber.

Ud fra de toksikologiske undersøgelser bestemmes den højeste dosis, der ikke giver påviselig skadelig effekt i den mest følsomme dyreart, (NOAEL). Sikkerhedsfaktoren, SF, er normalt 100, men i de tilfælde hvor der ikke foreligger NOAEL, men kun LOAEL (den laveste dosis, der giver en påviselig skadelig effekt) og TD50 (den dosis, der er toksisk for 50 % af en dyreart) er faktoren sat til 1000 eller højere. Der er kun beregnet TDI for de 3 stoffer, der optræder i højeste koncentration i de 2 undersøgte emner.

Som det fremgår af følgende beregning vil ingen af stofferne optræde i koncentrationer, som overstiger TDI-værdien. I en worst case beregning antages, at et barn, der vejer 10 kg, indtager hele mængden af spyt fra 1 gram prøve pr. dag. For 2-butoxy-ethanol er der fundet 171 g/g prøve. Det svarer til 171 g/10 kg legemsvægt/dag, hvilket svarer til 0,017 mg/kg/dag. TDI-værdien for 2-butoxy-ethanol er 0,3 mg/kg/dag.

Der er ingen af stofferne (i 1 gram prøvemateriale) der optræder i koncentrationer, som overstiger de beregnede TDI-værdier, se Tabel 28 og 29. Til gengæld optræder der stoffer i begge produkter, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over allergi- og overfølsomhedsfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet, herunder vanillin og phthalsyreanhydrid.

Generelt vurderes, at det er uhensigtsmæssigt, at der afgives allergifremkaldende stoffer fra de pågældende produkter.

Desuden findes det uhensigtsmæssigt, at der afgives phthalater som phthalsyre monobutyl ester og diethylphthalat fra produkterne.

Problemet er selvfølgelig af størst betydning såfremt produkterne anvendes til opbevaring af fødevarer (salatskåle, spækbræt, køkkenbord mv.), eller hvis de anvendes til formål, hvor de kommer i tæt og længerevarende kontakt med huden som for eksempel til musikinstrumenter eller smykker.

I Danmark er anvendelsen af phthalater i legetøj og småbørnsartikler begrænset til en maksimumkoncentration på 0,05% (w/w). Dette kan anvendes som en restriktiv sammenligning, da småbørn næppe sutter på eksotiske trævarer i samme omfang som på legetøj.

De her påviste koncentrationer af phthalater ligger betydeligt under 0,05%.

For produkter, der kan komme i kontakt med fødevarer, varierer den tilladte maksimumkoncentration, afhængig af phthalat-typen, og ligger mellem 1 og 60 mg/kg, svarende til 1-60 μg/g (Fabech, 2003). Det må derfor foreslås, at eksotiske trævarer (eller andre varer), hvis de skal anvendes til opbevaring af eller i kontakt til fødevarer, ikke overfladebehandles med andre stoffer end de, der fremgår af fødevaredirektoratets positivliste (Bek nr 111 af 20/2 03 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer).

6.4 Sundhedsmæssig vurdering af grundstoffer

Der er foretaget en overordnet sundhedsmæssig vurdering af de påviste grundstoffer. Stoffer, hvis koncentration ligger under detektionsgrænsen, er ikke vurderet. Vurderingerne er foretaget som indtagelsesvurderinger, som er en restriktiv metode, idet der således er taget højde for, at produkterne skal kunne anvendes til levnedsmidler f.eks. en salatskål.

Ved vurderingen er anvendt monografierne EHC (Environmental Health Criteria) og JECFA (Joint Expert Committee on Food Additives) (www.inchem.org). De forskellige værdier for acceptabelt eller tolerabelt indtag er ikke umiddelbart sammenlignelige, idet nogle er fastsat som provisoriske eller som maksimale, hvad andre ikke er.

Bor (B): 801 ± 7 mg/kg: Det estimerede daglige indtag fra føden er 1,2 mg, fra drikkevand 0,2-0,6 mg/liter. Tolerabelt daglig indtag er 0,4 mg/kg legemsvægt.

Cadmium (Cd): 0,128 ± 0,002 mg/kg: Det estimerede daglige indtag fra føden er 0,001-0,004 mg. Det er fastsat en provisorisk tolerabel ugentlig indtag på 7 mg/kg legemsvægt.

Kobber (Cu): 2,7; 9,9 mg/kg: Det estimerede daglige indtag fra føden er 2-5 mg, Provisorisk maksimal tolerabel daglig indtagelse 0,05-0,5 mg/kg legemsvægt.

Mangan (Mn): 21,3 ± 0,6 mg/kg: Det estimerede daglige indtag fra føden 2-9 mg, 10-50 mikrogram/dag fra drikkevand.1-10 mg/dag anses for at være acceptabel indtagelse.

Bly (Pb): 1,25 ± 0,15 mg/kg: Det er fastsat et provisorisk tolerabel ugentlig indtag på 50 mg/kg legemsvægt.

Zink (Zn): 15,1± 1,3 mg/kg: Det estimerede daglige indtag fra føden 8,8-14,4 mg. Der er fastsat et tolerabelt indtag på 0,3-1 mg/kg legemsvægt.

Det eneste stof der overstiger de grænser, der er for tolerabelt dagligt indtag er bor. Indholdet taget i betragtning vil det være betænkeligt at anvende Hevea brasiliensis uden overfladebehandling, såfremt træet er behandlet med bor-holdigt fungicid.

6.4.1 Vurdering af risiko for allergiske reaktioner

Ved forarbejdning af træ vil udsættelse for træstøv kunne give anledning til irritative, uspecifikke reaktioner fra såvel hud som luftveje.

Blandt de 5 udvalgte træarter må ramin anses for at være mere hud- og luftvejsirriterende end de øvrige fire.

Allergiske reaktioner i luftvejene kan ses ved eksponering overfor iroko og ramin.

Allergisk kontakteksem kan især ses ved kontakt til iroko og sheesham samt, formentlig i mindre grad, til ramin.

Med det forbehold, at der her kun er undersøgt ét enkelt produkt af Hevea brasiliensis, synes produkter af dette materiale ikke at frembyde risiko for personer, som er allergiske overfor naturgummilatex.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.