| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgivelse af kemiske stoffer fra produkter af eksotisk træ

5 Resultater

Resultater for de kvalitative screeninger er givet overordnet i afsnit 5.1 og detailresultater i rapportens Bilag C. Resultater for de kvantitative klimakammermålinger er givet overordnet i afsnit 5.2 og detailresultater i Bilag D og E.

Af hensyn til sundheds- og komfortvurderinger blev koncentrationer målt i klimakammer omregnet til koncentrationer, som personer udsættes for i indeluften i et typisk stuescenarium.

De målte emissioner kan ikke betragtes som dækkende for den undersøgte materialetype eller som generelt repræsentative for emissioner fra eksotisk træ, men kan benyttes som en indikator for emissionen fra de undersøgte typer af produkter. De faktiske måleresultater er udelukkende gældende for de analyserede produkter.

5.1 Kvalitativ screening

Ved de indledende screeninger ved headspace-analyse af de 10 udvalgte produkter blev der identificeret 74 forskellige kemiske stoffer jf. resultatskemaerne, Bilag C. I Tabel 15 er angivet den totale mængde af afgassede stoffer for de enkelte produkter, samt den indbyrdes rangorden (angivet efter totalmængde – 10 angiver største totalmængde).

Tabel 15 Totalmængde af afgassede stoffer ved headspace

Emne nr. Træart Botanisk navn Total [μg/kg] Total
rang-ordnet
1 Gummitræ Hevea brasiliensis 2938 9
2 Ramin Gonystylus bankanus 929 6
3 Sheesham Dalbergia latifolia 819 5
4 Teak Tectona grandis 110 4
5 Jatoba Hymenaea courbaril 959 7
6 Merbau Intsia bijuga 6445 10
7 Khaya Mahogni Khaya ivorensis 10 2
8 Iroko Chlorophora excelsa 1739 8
9 Kirsebær, Amerikansk Prunus serutina 67 3
10 Belalu (Batai) Albiz(z)ia falcata < 15 1

Betragtes alene totalmængden af afgassede stoffer ved headspace ses at de overfladebehandlede træarter merbau og gummitræ afgiver størst mængde kemiske stoffer.

De stoffer, der afgasser fra de enkelte produkter, er listet i Tabel 16. Stoffernes CAS nr. samt deres klassificering er angivet i Bilag C.

Tabel 16 Afgassede stoffer ved headspace-analyse

Emne nr. Træart Botanisk navn Afgassede stoffer
1 Gummitræ Hevea brasiliensis Acetone, 2-Butoxyethanol, Butylacetat, Butylbenzen,
1-ethyl-3,5-dimethyl-benzen, Cyclohexan (Kan være),
Decan, Decanal, Dodecan, Eddikesyre, Ethylbenzen, 1-Ethyl-4-methylbenzen (4-Ethyltoluen, Heptan (og isomere), Hexanal, 2-Methyl-1-propanol, 1-Methyl-3-propylbenzen, Methylcyclohexan, 4-Methyl-decan, 2-Methylheptan, 3-Methylheptan, 2-Methylhexan, 3-Methylhexan, MIBK, Oktan, 2,10-Pentadecen-1-ol (Kan være), Pentan, 1,14-Tetradecandiol (Kan være), Tetradecansyre, Toluen, 1,2,3-Trimethylbenzen,
1,2,4-Trimethylbenzen, Undecan, Undecanal, m-Xylen, o-Xylen, p-Xylen
2 Ramin Gonystylus bankanus Acetone, Alifatiske kulbrinter, Butanal, Butanol, Butylacetat, Decanal, 4.4-Dimethyl-2-oxedanon, 1.2-Dimethylcyclohexan, 2.5-Dimethylheptan, 2.4-Dimethylhexan, Dodecan, Eddikesyre, Ethanol, Ethylbenzen, 3-Ethyl-2-methylhexan, Heptan (og isomere), 2-Methyl-1-propanol, 2-Methylheptan, 3-Methylhexan, MIBK, Oktan, Toluen, m-Xylen, o-Xylen, p-Xylen
3 Sheesham Dalbergia latifolia Acetone, Bicylo(3.2.1),3-methyl-4-methylen-oct-2-en, Butanol, Butylacetat, Decanal, 4.4-Dimethyl-2-oxedanon, 1.2-Dimethylcyclohexan, 2.5-Dimethylheptan, 2.4-Dimethylhexan, Eddikesyre, Ethanol, Ethylbenzen, 1-Ethyl-2-methylbenzen, 1-Ethyl-3-methylbenzen, 1-Ethyl-4-methylbenzen (4-Ethyltoluen, Heptan (og isomere), Hexanal, 2-Methyl-1-butanol (Kan være), 3-Methyl-1-propen, 2-Methyl-2-propenal (Kan være), Methylcyclohexan, Propylbenzen, 2-Methylheptan, 3-Methylheptan, 2-Methylhexan, 3-Methylhexan, 3-Methyloktan, Oktan, -Pinen, Propylbenzen, Toluen, 1,2,3-Trimethylbenzen, 1,2,4-Trimethylbenzen, 1,2,5-Trimethylbenzen, o-Xylen, Xylener uspec.
4 Teak Tectona grandis Acetone, Eddikesyre, Hexanal, 2-Pentynal
5 Jatoba Mymenaea courbaril Acetaldehyd, Acetone, Aldehyd, 1-ethyl-3,5-dimethyl-benzen, Eddikesyre, Hexanal, 4-Methyl-1-hexen, 3-Methyl-2-Butanon, 5-Methylhexanal, Pentanal
6 Merbau Intsia bijuga Alifatiske kulbrinter, Brommethan, Cyclododecan, Eddikesyre, Ethanol, Hexanal, Oktan, Pentan, Pentanal
7 Khaya Mahogni Khaya ivorensis Acetaldehyd, Eddikesyre, Hexanal
8 Iroko Chlorophora excelsa Acetone, Eddikesyre, Hexanal, Nonadienal, Propionsyre
9 Kirsebær, Amerikansk Prunus serutina Eddikesyre, Eddikesyre methylester, Ethanol
10 Belalu (Batai) Albiz(z)ia falcata Bis (2-ethylhexyl) Phtalat, Decanal, Eddikesyre, Heptanal, Hexadecansyre, Hexanal, Oktanal, Tetradecansyre

5.2 Kvantitativ klimakammermåling

Af de 10 udvalgte produkter fra headspace er udvalgt 5 til klimakammermåling. Ved de kvantitative klimakammermålinger af emissionerne fra de 5 produkter blev 25 forskellige kemiske stoffer kvantificeret. Afgasningen fra de enkelte produkter er gengivet i Tabel 17. Stoffernes koncentrationer, CAS nr. samt deres klassificering er angivet i Bilag D og E.

De væsentligste stoffer fordeler sig på de undersøgte produkter som angivet i Tabel 22-26 i rapportens afsnit 6.1.

Tabel 17 Fordeling af de afgassede stoffer i klimakammer

Emne nr. Træart Botanisk navn Afgassede stoffer
1 Gummitræ Hevea brasiliensis Formaldehyd, Acetaldehyd, Acrolein, Propanal, Hexanal, Nonanal, Decanal, MEK (2-butanon), Acetone, 2-Methyl-1-propanol, Butanol, 3-Methylhexan, Methylcyclohexan, Toluen, Xylener/ethylbenzen, Butylacetat, 2-Butoxyethanol
2 Ramin Gonystylus bankanus Formaldehyd, Acetaldehyd, Butanal, Hexanal, Nonanal, Decanal, MEK (2-butanon), Acetone, 2-Methyl-1-propanol, Butanol, 3-Methylhexan, 1,2-butandiol
3 Sheesham Dalbergia latifolia Formaldehyd, Acetaldehyd, Propoanal, Butanal, Hexanal, Acetone, 2-Methyl-1-propanol, Butanol, 1-Methoxy-2-butanol, 3-Methylhexan, Methylcyclohexan, Toluen, Butylacetat, -pinen
6 Merbau Intsia bijuga Formaldehyd, Acetaldehyd, Propanal, Pentanal, Hexanal, Benzaldehyd, Decanal, MEK (2-butanon), Acetone, 2-Methyl-1-propanol, Butanol, 2-Ethyl-1-hexanol, 3-Methylhexan, Butylacetat, Tridekan
8 Iroko Chlorophora excelsa Formaldehyd, Acetaldehyd, Hexanal, MEK (2-butanon), Acetone, 3-Methylhexan, -pinen

Med undtagelse af iroko, emne nr. 8, er alle overfladebehandlet med voks, bejdse, olie eller lak.

Meget lave indeklimarelevante koncentrationer blev fundet for ramin, sheesham, merbau og iroko. Emissionerne stammer primært fra overfladebehandlingen og omfatter fortrinsvis alkoholer og glycolethere og –estre. For iroko, der ikke var overfladebehandlet, stammer afgasningen fra selve træet.

Emissionerne fra gummitræ stammer primært fra lakken og omfatter fortrinsvis aldehyder, aromatiske kulbrinter, alkoholer og glycolethere og –estre.

5.3 Bestemmelse af indhold af naturgummilatex-allergener i gummitræ

Der blev foretaget analyse af indhold af naturgummilatex-allergener i tre prøver udtaget fra tre forskellige stave i bordpladen af prøveemne nr. 1. Prøverne blev udtaget i selve træet, dvs. uden overfladebehandling. Der blev analyseret for proteinerne Hev b 1, Hev b 3, Hev b 5 og Hev b 6.02.

Der blev ikke fundet indhold af ovennævnte proteiner i de tre prøver.

5.4 Bestemmelse af fungicidindhold i gummitræ

5.4.1.1 Organiske komponenter

Resultater af analyser for indhold af organiske aktivstoffer: Tebuconazol, propiconazol, tolylfluanid, dichlofluanid, IPBC (3-iodo-2-propynyl-butyl-carbamat) samt pentachlorphenol er vist i Tabel 18.

Der kunne ikke for nogen af stofferne påvises indhold i koncentrationer over detektionsgrænsen.

Tabel 18 indhold af organiske komponenter

Komponent CAS nr. Indhold [μg/g]
IPBC 55406-53-6 <0,5
Tolylfluanid 731-27-1 <0,5
Tebuconazol 80443-41-0 <0,35
Propiconazol 60207-90-1 <0,35
Dichlofluanid 1085-98-9 <0,5
Pentachlorphenol 87-86-5 <0,1

5.4.1.2 Grundstoffer

Resultater fra analyser for indholdet af uorganiske komponenter er gengivet i Tabel 19. Der blev fundet indhold af bor, mangan og zink i prøven. Indholdet af kobber varierer meget, hvilket tyder på inhomogenitet i prøvematerialet. Muligvis stammer kobberet ikke fra selve træet, men er tilført som en forurening under findelingen af prøvematerialet.

Det høje indhold af bor tyder på, at gummitræet er behandlet med borholdigt fungicid.

Tabel 19 Indhold af grundstoffer

Komponent Indhold [mg/kg]   Komponent Indhold [mg/kg]
Sølv (Ag) <0,5   Mangan (Mn) 21,3± 0,6
Arsen (As) <0,5   Nikkel (Ni) <0,5
Bor (B) 801± 7   Bly (Pb) 1,25± 0,15
Bismuth(Bi) <0,5   Antimon (Sb) <0,5
Cadmium (Cd) 0,128± 0,002   Selen (Se) <0,5
Kobolt (Co) <0,5   Tin (Sn) <0,5
Krom (Cr) <0,5   Thallium (Tl) <0,05
Kobber (Cu) 2,7; 9,9   Vanadium (V) <0,5
Kviksølv (Hg) <0,05   Zink (Zn) 15,1± 1,3

5.5 Analyse for migration til kunstigt spyt

Resultater fra analyser for migration til kunstigt spyt fra lakeret bordplade af gummitræ (Hevea brasiliensis) og sværtebehandlet figur af belalu (Albiz(z)ia falcata) er gengivet i henholdsvis Tabel 20 og 21. En samlet liste over de fundne stoffer findes i Bilag F.

Tabel 20 Stoffer migreret fra lakeret bordplade (emne nr. 1)

Forbindelse CAS nr. Koncentration [μg/g]
2-butoxy-ethanol 111-76-2 171
Hexansyre 142-62-1 3,1
2-(2-ethoxy)-ethanol 111-90-0 0,8
2-ethyl-1-hexanol 104-76-7 2,3
1-methyl-2-pyrrolidinon 872-50-4 4,0
phtalat syre anhydrid 85-44-9 52
n-decansyre 334-48-5 0,8
Vanillin (isovanillin) 121-33-5 (621-59-0) 3,0
Benzaldehyd 100-52-7 1,2
Phthalsyre monobutyl ester 131-70-4 11,3
Tricaprylin 538-23-8 3,3

Tabel 21 Stoffer migreret fra sværtebehandlet figur (emne nr. 10)

Forbindelse CAS nr. koncentration [μg/g]
2-Butanon (MEK) 78-93-3 0,4
1-methoxy-2-propyl acetat 108-65-6 0,6
2-butoxy ethanol 111-76-2 5,5
Butyrolacton 96-48-0 0,2
Benzaldehyd 100-52-7 0,1
2-ethyl-1-hexanol 104-76-7 0,9
1-methyl-2-pyrrolidinon 872-50-4 41
2-phenoxy-ethanol 122-99-6 3,1
2-(2-butoxyethoxy)-ethanol acetat 124-17-4 1,3
Vanillin (isovanillin) 121-33-5 (621-59-0) 0,7
Diethyl phtalate 84-66-2 0,6
2,3,5-trimethoxy-benzaldehyd 86-81-7 0,6
4-hydroxy-3,5-dimethoxy benzaldehyd 134-96-3 1,7
N-butyl-benzensulfonamid 3622-84-2 1,7

5.6 Resultater af litteraturgennemgang

På grund af forskelle i de immunologiske mekanismer er allergiske reaktioner vurderet for henholdsvis astma og nældefeber (IgE-antistof-medieret), allergi og for kontakteksem (cellemedieret allergi) for sig.

5.6.1 Allergiske luftvejssymptomer og allergiske almenreaktioner

5.6.1.1 Hevea brasiliensis, gummitræ

Der foreligger ingen oplysninger i den gennemgåede litteratur om allergiske luftvejssymptomer som følge af udsættelse for træstøv fra Hevea brasiliensis.

Der foreligger heller ikke publikationer om allergiske reaktioner forårsaget af f.eks. fødevarer som har været i kontakt med genstande forarbejdede af Hevea brasiliensis.

Latex fra Hevea brasiliensis indeholder en lang række allergene proteiner men der er mærkværdigvis ingen oplysninger om forekomsten af latex-allergener i træ eller træstøv.

De allergene proteiner er karakteriserede og major-allergenerne benævnes Hev b 1, Hev b 3, Hev b 5, og Hev b 6.02. Mellem 3 og 17 % af sundhedspersonale antages at være sensibiliserede, dvs. vil kunne udvikle allergisk reaktion ved udsættelse for allergene proteiner fra latex-saften (Turjanmaa et al., 2002).

Ved analyse af ved fra Hevea brasiliensis kunne ikke påvises allergene proteiner.

5.6.1.2 Chlorophora excelsa, iroko

Synonymer: Kambala, Afrikansk teak, Moreira, Moule Morus excelsa, Swamp mahogany, Rock elm

Der findes adskillige publikationer om luftvejssymptomer, inkl. allergisk alveolitis. Evt. allergen som årsag til allergisk astma er dog ikke identificeret (se afsnit 3.1).

Hausen (1981) anfører 6 referencer, hvor iroko er beskrevet som årsag til lungesymptomer, muligvis på irritativ basis, muligvis på allergisk basis. Iroko er angivet som årsag til allergisk alveolitis. De Zotti (1996) har i en undersøgelse af 7 patienter anført iroko som en blandt flere årsager til astma. Azofra og Olaguibel (1989) beskriver en patient med arbejdsbetinget astma, men uden dokumentation for at allergiske mekanismer er involveret.

5.6.1.3 Dalbergia latifolia, sheesham

Synonymer: Indian rosewood, East indian rosewood, Bombay blackwood, palissandre d'Asie, Asiatischer palisander

Dalbergia er en stor gruppe træarter, som kommer fra hele verden. Der er beskrevet mange forskellige arter, som ofte kan være vanskelige at adskille. Dertil kommer at Pao Ferro (Machaerium scleroxylum) kan være vanskelig at skelne fra Dalbergia-arter.

Der synes ikke beskrevet astma-symptomer eller rhinitis. Forekomst af nældefeber (Urticaria) og Quincke-ødemer, citeret af bl.a. Woods (1976) kan være udtryk for allergisk reaktion af type 1 som følge af luftbårne allergener af proteinkarakter (se afsnit 3.1), men der er ingen nyere beskrivelser heraf, og evt. allergen er ikke identificeret.

5.6.1.4 Gonystylus bankanus, ramin

Synonymer: Malawis, melawis

Hausen (1981) beskriver 3 rapporter om astma, udløst af ramin, som muligvis er allergisk udløst (bl.a. Howie et al., 1976). Derudover er beskrevet et case af Hinojosa et al. (1986), hvor der synes at foreligge en antistof-medieret reaktion. Ramin anføres at være årsag til allergisk alveolitis af Hausen (1981). Der er imidlertid ingen publicerede oplysninger om at der er identificeret et allergent protein i træstøvet fra ramin, selv om forekomsten af allergiske lungesymptomer og kontakt-urticaria kunne tyde derpå.

5.6.1.5 Intsia bijuga, merbau

Nævnes ikke af Hausen (1981) eller Mitchell (1979).

5.6.2 Allergiske hudsymptomer

5.6.2.1 Hevea brasiliensis, Gummitræ

Der foreligger ingen publicerede meddelelser i den screenede litteratur om kontaktallergisk eksem eller kontakturticaria (se afsnit 3.1) overfor veddet fra Hevea brasiliensis, ligesom der heller ikke er beskrevet kontaktallergener i veddet. Naturgummilatex-produkter, fremstillet af saften har derimod givet anledning til kontakteksem (Sommer et al., 2002).

I nogle af disse tilfælde har det drejet sig om et udeklareret indhold i naturgummilatex-saft af de velkendte allergene acceleratorer m.v., men der er også beskrevet allergi mod latex-saften uden at sådanne skjulte mængder af acceleratorer har kunnet påvises. Det er muligt, at der i saften også forekommer egentlige kontaktallergener, som kendt fra andre plantearter, f.eks. sesquiterpener .

I de fleste af de tilfælde hvor der er påvist kontaktallergi overfor selve latex-saften, har der imidlertid foreligget en IgE-medieret allergi overfor naturgummilatex-proteiner (se ovenfor), og det har drejet sig om symptomer i form af en "overgangsform" mellem type-1 og type-4 allergi, benævnt "protein-kontaktdermatitis" (Janssens et al., 1995).

I en artikel fra 2003 beskrives anvendelse af Glycidyl-metacrylat til ændring af tømmeret for at øge styrken af dette (Devi et al., 2003). Glycidyl-metacrylat er som andre derivater af metacrylat beskrevet som allergen (Lepoittevin og LeCoz, 2000). Det er ukendt, om den beskrevne metode har fundet praktisk anvendelse.

5.6.2.2 Chlorophora excelsa, iroko

Synonymer: Kambala, Afrikansk teak, Moreira, Moule, Morus excelsa, Swamp mahogany, Rock elm.

Veddet indeholder Chlorophorin, som er vist at være et moderat stærkt allergen (Hausen, 1981). Allergenet består af to komponenter, muligvis isomerer, og kun den ene er et allergen. Kontakturticaria er ikke beskrevet.

Mitchell (1979) refererer en epidemi i Breslau i 1910 hos personer der forarbejdede træet. Derudover har Mitchell angivet 20 senere publikationer om sensibilisering. I nyere litteratur er der flere case-beskrivelser (Hinnen et al., 1995; Stingeni et al., 1998).

5.6.2.3 Dalbergia latifolia, sheesham

Der er i Dalbergia-arter isoleret flere kontakt-allergener, fra stærke til svagere allergener. Nævnt i rækkefølge efter aftagende allergenicitet (Hausen, 1981): R-3,4-dimethoxydalbergion, R- og S-4-methoxydalbergion, S-4,4-dimethoxydalbergion, S-4'-hydroxy-4-methoxydalbergion.

Dalbergia latifolia indeholder således det middelstærke allergen R- og S-4-methoxydalbergion samt 1,4 quinone latinon (Hausen, 1981), og der er adskillige publikationer om allergisk kontakteksem. Woods (1976) citerer publikationer hvori Dalbergia latifolia er beskrevet som årsag til tilfælde med urticaria (nældefeber) hos snedkere.

Træet har især været anvendt til musik-instrumenter, og der er beskrevet tilfælde af kontakteksem overfor hagestøtten på violiner, mundstykket på fløjter samt knivhåndtag (Hausen, 1981; Mitchell, 1979). Woods (1976) refererer et tilfælde af luftbåren kontakteksem hos en person der var nabo til en fabrik, der forarbejdede Dalbergia latifolia. Andre tilfælde af kontakteksem er ligeledes beskrevet hos arbejdere der forarbejdede træet (Gallo et al., 1996).

Dalbergia nigra er beskrevet som årsag til UPPE, en meget voldsom, men sjældent forekommende hudreaktion formentlig på allergisk basis. Der foreligger ingen meddelelser om at Dalbergia latifolia kan fremkalde tilsvarende reaktion.

5.6.2.4 Gonystylus bankanus, ramin

Synonymer: Malawis, melawis

Såvel allergisk kontakteksem som usædvanlig kraftig hudirritation er beskrevet. Således beskriver Mitchell (1979) og Hausen (1981) at træet indeholder nogle meget skarpe fibre, som kan give irritative gener, hvis ikke de fjernes. Disse fibre kan også give anledning til øjenirritation. Der refereres til enkeltstående oplysninger om kontakturticaria, som også kan være fremkaldt af de irriterende, skarpe fibre.

To referencer rapporterer begge om et tilfælde af luftbåren allergisk kontakteksem (Beck og Roberts, 1982; Bruynzeel og Dehaan, 1987). Hausen (1981) beskriver et tilfælde af eksem, hvor allergenet ikke er sikkert identificeret, men angiver, det muligvis er 2,6 dimethoxy-1,4-benzoquinon. Bruynzeel og Dehaan afviser denne kemiske forbindelse som årsag.

Ramin omtales derudover som årsag til urticaria og eksem af både Mitchell (1979), Hausen (1981) og Woods (1976).

5.6.2.5 Intsia bijuga, merbau

Træarten omtales hverken af Hausen (1981) eller Mitchell (1979).

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 September 2005, © Miljøstyrelsen.