Arbejdsrapport nr. 12, 2005 – Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer – Bedømmelse af metalafgivelse i eksisterende husinstallationer

Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer

Bedømmelse af metalafgivelse i eksisterende husinstallationer

Grænseværdierne for metaller i drikkevand ved aftapning fra forbrugernes vandhane er fastsat ud fra sundhedsmæssige eller æstetiske hensyn (smag, lugt og udseende).

For nogle metaller er grænseværdierne angivet som maks. Metalindhold, efter at vandet har henstået 12 timer i installationen, mens andre grænseværdier er opgivet som ugentlig gennemsnitligt indhold af metal i drikkevand.

For vurdering af, om metalindholdet overholder grænseværdierne i en given installation, anbefales det at udtage vandprøver på følgende måde.

En prøve udtages, efter at installationen har gennemgået en grundig udskylning. Dette vand repræsenterer det indkommende vand fra vandværket.
En prøve udtages, efter at vandet har stået i installationen natten eller dagen over i en tidsperiode så tæt på 12 timer som muligt. I perioden må hverken anvendes vand til aftapning, skyl i toiletter eller andet.
Prøvens størrelse (volumen) vurderes i forhold til, hvor stor en vandmængde der kan være i forbrugerens installation. Det bør tilstræbes at udtage 1 liter vandprøve, men der skal ikke udtages prøver, som er større end den vandmængde, der er i forbrugerens egen installation, hvis vandet uden for boligen ikke har stået i 12 timer (f.eks. stigstrenge i lejligheder).

Analyseresultaterne kan sammenlignes direkte med grænseværdier, der er fastsat som metalindhold efter 12 timers henstand.

Hvor grænseværdierne er fastsat som et gennemsnitligt indhold, må der foretages en individuel vurdering.

For metallerne bly, cadmium og krom, som hidrører fra installationerne, er det Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke vil føre til akutte problemer, hvis indholdet efter 12 timers henstand er under 5 gange så højt som de fastsatte krav til gennemsnitligt metalindhold.

Grænseværdien for nikkel i Miljøministeriets bekendtgørelse er opgivet som et gennemsnit på 20 μg/l. For nikkel er det vigtigt, at indholdet i drikkevandet er tilstrækkeligt lavt til at sikre nikkelallergikere mod akutte effekter. Miljøstyrelsens vurdering er, at dette er opfyldt, hvis den første liter vand, der tappes om morgenen, har et nikkelindhold på højst 60 μg/l. Da hovedparten af vandets nikkelindhold efter henstand stammer fra forniklede blandingsbatterier og armaturer, kan det anbefales, at lade vandet løbe i 2-3 sekunder (ca. ½ liter), før der tages vand til drikke og madlavning.

Det kan i øvrigt nævnes, at det for stofferne antimon, arsen, cadmium og krom har vist sig, at afgivelsen kun yderst sjældent overskrider grænseværdierne for gennemsnitligt indhold, selv efter 12 timers henstand.