Affaldsstatistik 2004

1 Affaldsproduktion og behandling

1.1 Affaldsproduktionen i 2004 og udviklingen 2003-2004

Affaldsproduktionen i år 2004, samt udviklingen i affaldsmængderne fra 2003 til 2004 fremgår af tabel 1. [4]

Klik her for at se tabel 1.

I Danmark blev der produceret 13.359.000 tons affald i år 2004. Det er en stigning på 6% i forhold til affaldsproduktionen i 2003. Hovedparten af stigningen stammer fra en øget mængde byggeri og anlægsaffald på 19% i forhold til 2003. Derudover ses der også en stigende mængde affald fra service på 11%. Der er dog, som nævnt i forordet, en stor usikkerhed forbundet med affaldsudviklingen fra service. Der ses et fald i affaldsmængden fra slagger, flyveaske m.v på 20%.

Affaldsmængden fra husholdningerne var i 2004 på 3.164.000 tons. Det betyder en stigning i affaldsproduktionen på 5% i forhold til 2003. De fire affaldstyper under husholdning har enten stabiliseret sig eller udviser stigninger.

Mængden af dagrenovation er stort set uændret i forhold til de foregående år. Som det fremgår af tabel 1, så er mængden af dagrenovation gennem perioden 1994 – 2004 i alt steget med 2% – der har kun været ganske små udsving fra år til år [5]. Dagrenovation omfatter separat indsamlet papir, glas, organisk affald og andet.

Der ses en stigning i mængden af storskrald på 8% eller 53.000 tons i forhold til 2003.

Mængden af andet er steget med 43%, hvilket dækker over en samlet mængde affald på 86.000 tons. I mængden af andet er medtaget emballageaffald. Mængden af udsorteret emballageaffald skal indberettes til ISAG fra og med 2001. Men dette gøres endnu ikke i tilstrækkeligt omfang. Derfor viser den registrerede emballage affaldsmængde i ISAG ikke den reelt indsamlede mængde emballageaffald.

Produktionen af affald fra servicesektoren var i 2004 på 1.833.000 tons, hvilket er 11% mere i forhold til mængden i 2003 – i faktiske tal en stigning på 178.000 tons. Affald fra servicesektoren omfatter institutioner, handel og kontor. Stigningen fordeler sig på følgende fraktioner: diverse brændbart, divserse ikke brændbart, papir og pap, klinisk risikoaffald, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 13%, 4%, 1%, 1% 7% og 23% i forhold til 2003. Fraktionerne glas og madspild/andet organisk viser fald svarende til hhv. 12% og 46%. (Se tabel 26).

Mængden af affald fra industrien [6] er steget med 1%. Der er tale om en stigning på 14.000 tons fra 1.841.000 tons i 2003 til 1.855.000 tons i 2004.

Stigningen kan primært henføres til fraktionerne: diverse ikke brændbart, plast, madspild/andet organisk, roejord, slam, farligt affald og andet, som er steget med hhv. 17%, 1%, 6%, 42%, 12%, 6% og 6% i forhold til 2003. I modsætning hertil har der været et fald i fraktionerne: diverse brændbart, papir og pap og jern og metal på hhv. 10%, 11% og 12%. (Se tabel 27).

Der er siden 2001 sket en forskydning mellem affaldsmængderne fra service og industri, således at affaldsmængderne fra service er steget markant samtidig med at affaldsmængderne fra industrien er faldet nogelunde tilsvarende. Det ses bl.a., at mængderne af affald fra industrien er faldet med 20% i perioden 2002 til 2004, mens den er steget med 35% for servicesektoren. I perioden 2003 til 2004 er affaldsmængderne fra industrien steget med 1% mens den for servicesektoren er steget med 11%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen [7]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering.

En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan være ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990’erne til starten af 2001er faldet væsentligt, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. [8]

Produktionen af affald i bygge- og anlægssektoren er steget fra 2003 til 2004. Således var mængden af bygge- og anlægsaffald i 2004 4.496.000 tons, hvilket er 711.000 tons eller 19% mere end i 2003. Stigningen skal findes i fraktionerne: diverse ikke brændbart, beton, tegl, andet bygge/anlæg og jord og sten der er steget med hhv. 5%, 9%, 18%, 33% og 63%. Derimod findes der fald i fraktionerne: asfalt, andet genanvendeligt og andet på hhv. 0,2%, 37% og 0,3%. (Se tabel 30).

Der er registreret 528.377 tons jord og sten mere i 2004. Forklaringen skyldes bl.a. en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 94%. [9]

Der ses et fald på 2% i mængden af slam fra de kommunale renseanlæg, mængden var i 2004 på 819.000 [10] tons opgjort med 20% tørstofindhold. Det er 17.000 tons mindre end i 2003. Slam til mineralisering er fra og med 2001 opgjort med et tørstofindhold på 20%, så det indgår i statistikken med samme tørstofindhold, som det øvrige slam. De tidligere år har tørstofindholdet for slam til mineralisering været 1,5%.

Affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker er faldet med 20% fra 1.473.000 tons i 2003 til 1.180.000 tons i 2004. Dette skyldes først og fremmest, at Danmarks faktiske forbrug af kul til fremstilling af energi er faldet væsentligt i perioden 2003 til 2004. Over perioden fra 1996 til 2000 ses et fald i mængden af affald fra de kulfyrede kraftværker. Det skyldes bl.a., at der er sket en omlægning af energiproduktionen fra kul til vedvarende energikilder. For første gang i perioden havde Danmark i 2000 en nettoimport af el. [11].

1.2 Behandlingen af affald i 2004

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes desuden i relation til sigtelinierne for behandling i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Klik her for at se tabel 2.

Det fremgår af tabel 2, at 8.746.000 tons svarende til 65% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2004. I faktiske tal er der tale om en stigning i de genanvendte mængder på 528.000 tons i forhold til 2003.

Mængden af affald, der blev forbrændt i 2004 var på 3.437.000 tons. Dette er inklusiv 332.000 tons slam fra kommunale rensningsanlæg. Faktisk er det en stigning i mængden på 150.000 tons i forhold til det foregående år, og andelen af den samlede affaldsmængde udgør 26%. Mængden af deponeret affald var i 2004 på 1.024.000 tons, hvilket er en stigning på 43.000 tons i forhold til 2003. Forholdsmæssigt udgør den deponerede mængde 8% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres er faldet i perioden fra 1994 til 2004 med 61% svarende til et fald i den deponerede mængde på 1.589.000 tons.

Som det ses af tabellen har der i de seneste år været meget små udsving i den procentvise fordeling mellem behandlingsformerne for de samlede affaldsmængder. Udsvingene kan meget ofte forklares med udviklingen i mængderne af de enkelte fraktioner. For eksempel har udsving i mængderne af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

I Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 lægges der op til at supplere sigtet om at stabilisere udviklingen i affaldsmængderne med en række kvalitative elementer, som bedre udnyttelse af affaldets ressourcer, bedre kvalitet i behandlingen af affaldet og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer i affaldet.

De sigtelinier, der er for de enkelte sektorer og enkeltfraktioner, vil på overordnet plan betyde, at genanvendelsen vil stige, og at der vil blive forbrændt mere affald. De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er 65% genanvendelse, 26% forbrænding og max. 9% deponering.

Som det ses af figur 1 er de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 opfyldt i 2004, og blev for så vidt allerede opfyldt i 2003. I år 2004 findes 1% af affaldet i behandlingsformen oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje.

Det generelle fald i andelen af affald til deponering må til dels tilskrives stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som trådte i kraft pr. 1. januar 1997. Men der er også andre vigtige årsager.

Figur 1. Behandling af affald i Danmark 1994-2004 med sigtelinier for 2008

Kilde: Som tabel 1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2004. Dette er ikke et udtryk for en prognose om udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker er dels blevet reduceret væsentligt, dels er andelen, der genanvendes steget meget i modsætning til tidligere, hvor en større andel blev deponeret.

1.3 Behandlingen af affald uden restprodukter og byggeaffald

Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten af el til Sverige og Norge. Desuden sker der som følge af de sidste 10 års strategi om udfasning af kul, et stadig større skift fra anvendelsen af kul og koks som brændsel til anvendelse af naturgas og vedvarende energi.

Siden 1996, hvor Danmark havde en specielt stor eksport af el til Sverige og Norge, er mængden af restprodukter således faldet støt frem til og med 2000 – der har faktisk været tale om et fald på 786.000 tons (se tabel 32), hvilket er et fald på 40%. I perioden 2003 til 2004 er der sket et fald på 293.000 tons, hvilket primært må skyldes en faldende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. Således er nettoeksporten af el faldet med 66% fra 2003 til 2004. [12]

Dette får naturligvis indflydelse på udviklingen i de samlede affaldsmængder, men da restprodukterne i meget stor grad genanvendes, får det også indflydelse på, i hvor høj grad vi er i stand til at leve op til de overordnede sigtelinier for behandling.

En tilsvarende problemstilling gør sig gældende for bygge- og anlægsaffaldet. Som det ses af afsnit 5.4, så er genanvendelsesprocenten for bygge- og anlægsaffald typisk omkring 90%.

Det kan derfor være interessant at se på, hvordan fordelingen af affaldet på de enkelte behandlingsformer ser ud, hvis restprodukterne og bygge- og anlægsaffaldet holdes udenfor statistikken.

Figur 2 viser fordeling på behandlingsformer, når restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker lades ude af opgørelsen.

Figur 2. Behandling af affald i Danmark 1994-2004 uden slagger, flyveaske mv. (Kul)

Kilde: Som tabel 1.

Hvis restprodukterne holdes udenfor statistikken ses det, at 63% af det øvrige affald blev genanvendt i 2004, hvilket er en stigning på 807.000 tons i de samlede mængder i forhold til 2003. Dette svarer meget godt til, at en stor del af stigningen i de samlede affaldsmængder skal findes i bygge- og anlægsaffald, hvoraf en stor del som sagt bliver genanvendt.

Andelen af øvrigt affald, der blev forbrændt i 2004 udgør 28%, hvilket vil sige, at der blev forbrændt 150.000 tons mere end året før. At der blev forbrændt 2% mere affald i 2003 skal sammenholdes med, at de samlede affaldsmængder i 2004 er steget. Andelen af affald til deponering er 8%. I absolutte tal deponeres der 57.000 tons affald mere i 2004 end i 2003.

I absolutte tal betyder det, at der uden restprodukterne i 2004 blev produceret 12.179.000 tons affald svarende til en stigning på 9% i forhold til 2003. Heraf blev de 7.612.000 tons genanvendt, mens 3.437.000 tons blev forbrændt og 978.000 tons blev deponeret. 16.000 tons blev særligt behandlet og 136.000 tons ligger i midlertidig deponi, indtil der er ledig forbrændingskapacitet [13].

De samlede affaldsmængder uden affald fra de kulfyrede kraftværker er steget 33% fra 1994 til 2004.

I figur 3 er affaldet fra bygge- og anlægssektoren også holdt ude af statistikken. Som det kan ses, får det andelen af affald der genanvendes til at falde, mens andelen af affald der enten forbrændes eller deponeres stiger.

I absolutte tal betyder det, at affaldsproduktionen uden restprodukter og uden affald fra byggeri og anlæg i 2004 var 7.684.000 tons, hvilket er 328.000 tons mere end i 2003 eller ca. 4%. Der er altså tale om en stigning i den samlede affaldsmængde, når man ser bort fra restprodukter og affald fra bygge og anlæg. Denne stigning skal især tilskrives affald fra husholdninger og service, der tilsammen er steget med 330.000 tons fra 2003 til 2004 (se tabel 1).

Restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter, i 2004 hhv. 96% og 94%, jf. kapitel 5. Som det ses af figur 3, har netop den høje genanvendelsesprocent for disse to kilder derfor stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent for de resterende affaldsmængder. Da bygge-og anlægsaffaldet udgør en forholdsmæssig stor del af de samlede affaldsmængder, ses det også, at den samlede genanvendelsesprocent falder, hvis dette affald lades udenfor statistikken.

Genanvendelsen af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffaldet får derfor også meget stor indflydelse på opfyldelsen af de overordnede sigtelinier for behandling, som er opstillet i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008.

Figur 3. Behandling af affald i Danmark 1994-2004 uden slagger, flyveaske mv. (Kul) og uden byggeri og anlægsaffald

Kilde: Som tabel 1.

1.4 Behandlingen fordelt på kilder og affaldstyper

Figur 4 viser den samlede affaldsproduktion i 2004 fordelt på kilder og behandlingsform. Figur 5 viser affaldsproduktionen fordelt på affaldstype og behandlingsform. Tabellerne, der ligger til grund for figurerne kan ses i bilag 1.

Det fremgår af figur 4, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse tre sektorer (se bilag 1).

Andelen af affald fra industrien, der genanvendes er også ganske høj, nemlig 60%, mod en sigtelinie om 65% genanvendelse. Den høje genanvendelsesprocent kan imidlertid især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Eftersom der fortsat deponeres for meget affald fra denne sektor, nemlig 24% mod en sigtelinie om kun 15%, ligger der en opgave i at flytte større mængder af de øvrige fraktioner fra deponering til forbrænding eller genanvendelse.

Genanvendelsen af affald fra servicesektoren er heller ikke høj nok i forhold til sigtelinien om 50% genanvendelse i 2008. I 2004 blev 44% af affaldet genanvendt. Dette er dog en kraftig stigning, i forhold til 2002 hvor kun 36% blev genanvendt.

Der forbrændes for meget affald, nemlig 47%, i forhold til en sigtelinie på 45%. Der deponeres for meget affald; 8% i modsætning til sigtet om 5%. For servicesektoren ligger udfordringen i at få flyttet mere affald fra forbrændning og deponering til genanvendelse.

Behandlingen af affaldstypen dagrenovation lever heller ikke op til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008, jf. figur 5. Kun 17% af dette affald blev genanvendt i år 2004. Genanvendelsesprocenten har for perioden 1994-2002 ligget og svinget mellem 14 % og 17 % (se også figur 7).

Figur 4. Affaldsproduktion i Danmark 2004, behandling som funktion af erhvervsmæssig kilde

Kilde: Som tabel 1.

Det er sigtet, at genanvendelsesprocenten for dagrenovation skal være 20% i 2008, mens sigtelinierne for forbrænding og deponeringer er hhv. 80% og 0%. Andelen af dagrenovationen, der blev forbrændt i 2004 var faktisk 83%, mens ca. 1% blev deponeret [14].

Figur 5. Affaldsproduktion i Danmark 2004, behandling som funktion af affaldstype

Kilde: Som tabel 1.

1.5 Udvikling i affaldsproduktionen 1994- 2004.

Den samlede affaldsproduktion i Danmark i årene 1994 – 2004 fremgår af tabel 3. Produktionen er opdelt på erhvervsmæssige kilder.

Der ses en stigning i de samlede affaldsmængder på 20% i perioden fra 1994-2004.

Den største affaldsproduktion finder sted i 2004. På grund af de ændrede opgørelsesmetoder for 2001 skal faldet i affaldsmængden for 2001 tages med et vist forbehold.

Affaldsmængderne har i perioden 1994 – 2004 vist udsving, men har samtidig igennem de seneste år ligget omkring de 13 millioner tons, dog med en større stigning i 2004.

Stigningen i den første halvdel af 1990'erne kan dels tilskrives, at ISAGs dækningsgrad er blevet bedre dels en reel stigning i affaldsmængderne.

Den store mængde affald i 1996 må hovedsagelig tilskrives, at mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var specielt stor i 1996 – hvilket skyldtes en stor eksport af el til Norge og Sverige. Derimod må de stigende affaldsmængder i 2000 tilskrives en stigning i affaldet fra husholdningerne og affald fra byggeri og anlæg. De samme forhold gør sig gældende for 2002. For 2004 skal stigningen i affaldsmængderne især tilskrives service- og byggeri- og anlægsaffald.

Klik her for at se tabel 3.


Fodnoter

[4] Der har desværre indsneget sig en fejl i affaldsstatistik 2003, hvor ca. 222.000 tons slam er blevet talt med to gange. Det betyder, at de samlede affaldsmængder i 2003 var 12.614.000 tons affald, og ikke som tidligere angivet 12.835.000 tons affald.

[5] Udviklingen fra 1994 til 2004 beskrives nærmere i afsnit 1.5

[6] De erhvervsmæssige kilder med koderne 20-30 (den tidligere Fremstilling mv.) benævnes i Affaldsstatistik 2002 industri.

[7] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000

[8] Statitistisk tiårsoversigt 2003 og 2004. Danmarks Statistik.

[9] Det skal bemærkes, at en stor del af den jord der kommer ind, føres til jordrensning. Det må formodes, at en del af denne jord ikke kan genanvendes men i stedet føres til deponering, hvorfor den samlede genanvendelsesprocent kan falde. Miljøstyrelsen vil i Affaldsstatistik 2005 analysere jordstrømmene nærmere.

[10] Der foreligger endnu ikke en opgørelse for 2004 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik, mens der for deponering er anvendt ISAG tal for år 2004. Se ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5, 2004.

[11] Energistyrelsens foreløbige opgørelse af energiproduktion, energiforbrug og CO2-emissioner i 2004. Danmarks faktiske energiforbrug fra kul var i 2003 238 PJ. Dette er faldet til 186 PJ i 2004.

[12] Energistyrelsen, Månedlig elstatistik.

[13] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000.

[14] Det skal bemærkes, at forbrændingsegnet dagrenovation skal anvises til forbrænding, dog er øer uden landfast forbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget fra denne anvisningspligt og kan deponere.

 



Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.