| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldsstatistik 2004

2 Genanvendelse

• 2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner
• 2.2 Papir og pap
• 2.3 Plast
• 2.4 Flasker og glas
• 2.5 Jern og metal
• 2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning
• 2.7 Dæk

2.1 Genanvendelse fordelt på fraktioner

Tabel 4 viser, hvor store mængder af de forskellige affaldsfraktioner, der udsorteres til genanvendelse enten i form af oparbejdning, kompostering eller bioforgasning. Det er ikke muligt ud fra tabellen at se den samlede mængde affald, der totalt er produceret af de enkelte fraktioner.

Kilde: ISAG og (1) Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. (2) Elsam og Energi E2. (3) Indberetninger til Miljøstyrelsen om slam fra kommunale rensningsanlæg til udbringning på landbrugsjord mv. Data er et år forsinket, således at der er brugt 2002 tal for 2003 og 2004, og 2001 tal for 2002 (se også kapitel 5.6). Slam til langtidslager er indregnet i mængden til genanvendelse. (4) Der er foretaget korrektion for jern og metal fraført affaldsforbrændingsanlæg for at undgå dobbeltregistrering.

Som det ses af tabellen blev der i 2004 genanvendt 8.738.000 tons affald, hvilket er 7% eller 594.000 tons mere end i 2003. Stigningen kan især tilskrives mere genanvendelse af jord og sten og andet bygge/anlægsaffald. Flyveaske og slagger fra kulfyrede værker falder med 239.000 tons. Ellers er der ikke de store udsving i de enkelte fraktioner.

2.2 Papir og pap

Forbruget af nyt papir og indsamlingsprocenten af returpapir i perioden 1994 til 2004 fremgår af tabel 5.

Den indsamlede mængde returpapir var i 2004 på 677.000 tons. Det er et fald på 14.000 tons eller 2% i forhold til den indsamlede mængde i 2003.

Kilde: (1) Statistik for returpapir og pap 2003. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1017, 2005. (2) ISAG indberetninger. (3) Danmarks Statistik. Nettoeksporten af returpapir i 2001 var i Affaldsstatistik 2001 opgivet til 258.000 tons. Danmarks Statistiks endelige tal er 316.000 tons. (4) En del af stigningen fra 1998 til 2000 kan forklares ved korrektioner i indberetningerne til ISAG. Således er der ved kvalitetskontrollen af indberetningen for år 2000 flyttet ca. 100.000 fra sekundære til primære kilder. De pågældende anlæg har (sandsynligvis) også indberettet forkert tidligere, hvilket kan forklare en del af de hidtidige forskelle mellem indsamlet mængde returpapir opgjort ved hhv. ISAG og materialestrøms- overvågningerne for returpapir (Dansk returpapir tilført danske papirfabrikker og Nettoeksport af returpapir). Stigningen i mængden af papir fra handel/kontor og faldet i mængden af papir fra husholdninger skyldes sandsynligvis, at anlæggene har haft problemer med indberetningen af affaldet på primære og sekundære kilder. I forbindelse med kvalitetskontrollen har fx Smørum Papir oplyst, at de ikke længere modtager papir fra husholdninger. Dette alene betyder, at mængden er faldet med 45.000 tons i forhold til 2000. Umiddelbart ser det ikke ud som om andre anlæg har registreret en tilsvarende stigning.

Tabel 6 viser fordelingen af det indsamlede papir på kilder og på affaldstypen emballageaffald og øvrige affaldstyper. Ikke overraskende indsamles de største mængder returpapir fra husholdningerne, servicesektoren og industrien. Den største mængde emballageaffald indsamles fra industrien.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2004. Bemærk at der tilsyneladende skete dobbeltregistrering i 1998, hvorfor mængden var ca. 20.000 tons for høj. Der er sket en fejlregistrering af den totale mængde papir og pap i 2000 og 2001 i Affaldsstatistik 2001. De korrekte mængder er nu i tabel 6.

Emballageaffald er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde emballageaffald af pap, som indsamles til genanvendelse i Danmark. I 2003 blev der indsamlet 298.000 tons emballageaffald af papir og pap til genanvendelse ^[15].

Mængden af indsamlet returpapir fra husholdningerne er stort set den samme i perioden 2003 til 2004. Som det ses, har mængden af returpapir igennem perioden svinget en del men været stigende til ca. 221.000 tons i 2004.

Mængden af indsamlet papir fra servicesektoren er steget med 3.986 tons eller 1% til en samlet mængde i 2004 på 309.079 tons. Den indsamlede mængde papir fra industrien er faldet med ca. 17.148 tons svarende til 11% i forhold til 2003.

I ISAG registreres affald som afleveres på en containerstation/omlastestation med den erhvervsmæssige kilde ”container/omlastestationer”. Det betyder, at det ikke fremgår, hvorvidt affaldet stammer fra husholdninger eller andre primære erhvervsmæssige kilder. Container/omlastestationer skal derfor selv fra 2001 angive en fordelingsnøgle på affaldstyper og primær kilde. Det er ikke en rutine, der er helt indarbejdet endnu, hvorfor ISAG-sekretariatet har foretaget en fordeling, som fremgår af bilag 2.

2.3 Plast

Den registrerede mængde i ISAG af indsamlet plast til genanvendelse fremgår af tabel 7 og udgjorde i 2004 53.997 tons, hvilket er en stigning på 4.056 tons fra 2003. Det må imidlertid formodes, at der er indsamlet en del plast, som er eksporteret direkte til genanvendelse i udlandet uden først at være blevet registreret på et dansk behandlingsanlæg. Der er derfor sandsynligvis indsamlet en større mængde til genanvendelse i Danmark end de 53.997 tons.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2004.

Fraktionen plast omfatter både produktionsaffald, plasteemballageaffald og andet plastaffald, som i tabel 7 er vist separat.

Emballageaffaldet er en ny affaldstype i ISAG og afspejler endnu ikke hele den mængde af plastemballage, der indsamles til genanvendelse og oparbejdning i Danmark. Til belysning af den samlede genanvendelse af plast suppleres ISAG-tallene derfor i det følgende med oplysninger fra en mere udførlig statistik for plastemballageaffald.

Statistik for plastemballage 2003 ^[16] viser, at der i 2003 blev oparbejdet 20.018 tons plastemballage affald i Danmark. Ca. halvdelen af denne mængde var importeret.

Der blev i 2003 indsamlet og genanvendt 26.998 tons plastemballageaffald i Danmark. Heraf blev 16.259 tons eksporteret til genanvendelse i udlandet.

Den indsamlede mængde svarer til 17,4% af det samlede danske forbrug af plastemballage. Dette er en stigning i forhold til 2002, hvor 15,5% af plastemballagen blev indsamlet til genanvendelse. Plastaffald af typen polyethylen (PE) udgjorde 83% af de indsamlede mængder.

2.4 Flasker og glas

I følge indberetningerne til ISAG blev der i 2004 indsamlet 140.472 tons flasker og glas til genanvendelse i Danmark. Dette er 22.646 tons mere end i 2003.

Det fremgår af tabel 8 at mængden af indsamlet glas til genanvendelse er steget i perioden fra 1994 til 2004 med 30.944 tons eller 28%. Tallene svinger dog en del gennem perioden. Samtidig ses det, at mængden af glasemballage indsamlet fra husholdningerne er faldet i perioden 2002 til 2004.

Kilde: ISAG indberetninger 1994-2004.

Det ses af tabel 8 at langt den største del af den indsamlede glasmængde er emballageaffald, således udgjorde emballageaffaldet i 2004 69% af den totale glasmængde.

Imidlertid giver ISAG ikke et fuldstændigt billede af den samlede materialestrøm. Dette har specielt betydning i forbindelse med genanvendelsen af flasker og glas, hvor der indgår flere indsamlings-, behandlings- og genbrugsled inden glasset falder som affald.

Til belysning af den samlede genanvendelse af glas suppleres ISAG oplysningerne, derfor i det følgende med oplysninger fra Statistik for glasemballage, 2003 ^[17], jf. figur 6.

Kilde: Statistik for glasemballage 2003. Miljøprojekt nr. 1012, 2005. Bemærk, at det samlede forbrug i 1999 er opjusteret i forhold til Statistik for glasemballage 1999. Justeringen skyldes en opskrivning af mængden af konservesglas.

Forbruget af glasemballage har med mindre udsving, været stigende op gennem 1990'erne.

Tilsvarende har mængden af indsamlet og genanvendt glasemballage været stigende. Mængden af indsamlet glas var i 2002 137.000 tons. Det er den samme mængde som blev indsamlet i 2003. Mængden af genanvendt glas er steget; fra 135.000 tons i 2002 til 137.000 tons i 2003.

Dette medfører, at indsamlingen i procent af det samlede forbrug i 2003 var 68%, hvilket er et fald på 3% i forhold til 2002. Genanvendelsen i procent af det samlede forbrug var i 2002 på 68%.

Øl- og sodavandsflasker produceret til genbrug indgår ikke i denne opgørelse. Returflasker genpåfyldes i gennemsnit 30 gange. Hvis disse flasker var produceret som éngangsflasker ville det svare til en forøgelse af glasaffaldet med ca. 310.000 tons.

2.5 Jern og metal

Den samlede mængde af jern- og metalskrot fordelt på aftagere er vist i tabel 9. Det ses, at der i 2004 blev genanvendt 634.000 tons jern og metal, hvilket er et fald i mængden på 223.000 tons eller 26% i forhold til 2003.

Kilde: (1) ISAG indberetninger, (2) Oplysninger fra Genvindingsindustrien og andre større skrothandlere. Bemærk, at opgørelsen i tabel 9 er anderledes end i tabel 4. Bl.a. er der ikke foretaget korrektion for jern og metal fraført forbrændingsanlæg. Der er sket en stort fald i Jern- og metalskskrot importeret af støberier og Stålvalseværket i 2003 og 2004. Det skyldes at Stålvalseværket er lukket og derfor ikke indberetter længere.

Af tabel 9 ses et fald i mængden af jern- og metalskrot importeret af støberier og det tidligere Stålvalseværket på 108.000 tons eller 93% fra 2002 til 2004. Genvindingsindustrien har oplyst, at jern- og metalskrot i stedet for at gå til Stålvalseværket er blevet eksporteret.

Det samlede potentiale for jern- og metalskrot kendes ikke præcist, men Genvindingsindustrien vurderer normalt at genanvendelsesprocenten for jern- og metalskrot er over 90%.

Ifølge indberetningerne til Miljøstyrelsen har Stålvalseværket og andre danske støberier i 2004 importeret 8.000 tons jern- og metalskrot, mens skrothandlerne har importeret ca. 74.000 tons. Det vil sige, at der i 2004 i alt blev importeret 82.000 tons, hvilket er 70.000 tons eller 46% mindre end i 2003.

Skrothandlernes eksport af jern- og metalskrot var i 2004 på 571.000 tons, hvilket betyder at nettoeksporten i 2004 var på 497.000 tons, hvilket er et fald på 17% i forhold til 2003.

2.6 Organisk affald til kompostering, træflisning og bioforgasning

Mængden af organisk affald som er tilført oparbejdningsanlæg enten i form af kompostering, træflisning, bioforgasning eller foder fremgår af tabel 10.

Mængden af organisk affald som blev tilført til oparbejdning var i 2004 på 1.229.000 tons. Det er 77.000 tons mindre end i 2003. Faldet skyldes især at tilførte grene, blade m.v. og tilført slam til kompostering tilsammen er faldet med 317.000 tons. Det ses samtidig, at mængden af tilført slam til carbogrit er steget med 172.000 tons.

Kilde: ISAG indeholder ikke oplysninger om, hvorvidt det organiske materiale er oparbejdet som kompost, træflisning eller biogas. Tabellen er konstrueret på baggrund af vurderinger og beregninger af indberetningerne til ISAG. En beskrivelse af, hvilke mængder fra hvilke anlæg, der indgår under de forskellige kategorier findes i bilag 3. I Statistik for behandling af organisk affald fra husholdninger 2001, Miljøprojekt nr. 856, 2003, opgøres mængden af tilført organisk dagrenovation til kompostering og bioforgasning til 37.000 tons.

Den fraførte mængde af bark/træflis og kompost er ikke udtryk for, hvilken mængde der totalt er produceret på anlæggene, men derimod et udtryk for den mængde som er afsat fra anlæggene.

Det ses af tabellen at mængden af afsat bark/træflis var ca. 13.000 tons mindre end i 2003, mens mængden af afsat kompost var 1.000 tons mindre end i 2003.

2.7 Dæk

Der blev i 1995 indgået en aftale mellem Miljø- og Energiministeren og en række organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk fra person- og varebiler, samt motorcykler.

Aftalens formål er at sikre indsamling og genanvendelse af dæk, der kasseres i Danmark. Herved undgår man deponering på lossepladser og sikrer en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse, hvor genanvendelse prioriteres over energiudnyttelse.

Ordningen startede 1. april 1995 og finansieres ved, at der opkræves et gebyr for de dæk, der er omfattet af aftalen, og som bringes på markedet i Danmark.

I henhold til aftalen er målet at indsamle mindst 80%.

Ordningen er pr. 1. april 2000 udvidet til at omfatte dæk til alle motordrevne køretøjer. Der er derfor et dataspring fra 1998 til 2000 i opgørelsen i tabel 11.

Det ses af tabellen, at indsamlingsprocenten for kasserede dæk oversteg 100 % i 2002 og 2004. Dækbranchens Miljøfond oplyser, at årsagen hertil formentlig er, at der er indført kasserede dæk fra Tyskland, og at der er indsamlet en del kasserede dæk, som har været oplagret i flere år.

Kilde: Afrapportering fra Dækbranchens Miljøfond 1996, 1998, 2000, 2002, 2003 og 2004.

Fodnoter

[15] Indberetning af emballageaffald til EU.

[16] Statistik for plastemballege 2003. Miljøprojekt nr. 1035, 2005.

[17] Statistik for glasemballage 2003. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 1012, 2005.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.