Affaldsstatistik 2004

3 Farligt affald

I tabel 12 er behandlingen af farligt affald i 2003 og 2004 opgjort i hovedgrupper. Opgørelsen omfatter affald fra både primære og sekundære kilder. En mere detaljeret opgørelse på ISAG-fraktioner fremgår af bilag 4. Tabel 12 er ændret lidt i forhold til tidligere år i et forsøg på at øge overskueligheden. Det betyder, at visse fraktioner nu kun kan findes i bilag 4.

Affald fra sekundære kilder, f.eks. affaldsforbrændingsanlæg indgår ikke i den totale affaldsproduktion, jf. tabel 1. Det skyldes, at affaldet ellers ville blive medregnet i statistikken to gange – første gang ved indvejning på det primære behandlingsanlæg og anden gang som restprodukt. Imidlertid kan det være rimeligt at medregne affald fra både primære og sekundære kilder, når man skal vurdere kapacitetsbehovet ved håndtering af farligt affald.

Klik her for at se tabel 12.

Det ses af tabellen, at mængden af farligt affald fra primære kilder i 2004 var på 342.025 tons. Dette er en stigning på 13.676 tons i forhold til 2003. De tre fraktioner som er steget mest er: oliaffald, uorganiske forbindelser og andet røggasaffald.

Som det samtidig kan ses, stiger mængden af shreddaraffald fra 0 til 107.626 tons i 2004. Stigningen skyldes, at vi i 2003 valgte at registrere shreddaraffald under kategorien ”andet farligt affald.” Da shreddaraffald bliver registreret som afgiftsfritaget deponering, kan man i ISAG ikke registrere det som andet end ”andet farligt affald.” Fraktionen er dog så stor, at vi igen i år har valgt at lade shreddaraffaldet fremgå af statistikken. Derfor ses der også et stort fald i mængden af ”andet farligt affald” fra 127.807 tons i 2003 til 33.653 tons i 2004.

I 2003 var mængden af shreddaraffald ca. 100.000 tons.

Mængden af farligt affald fra sekundære kilder var i 2004 på 86.834 tons, hvilket er 1.302 tons mindre end i 2003.

Tabellerne 13, 14, 15 og 16 viser, hvor meget farligt affald, der kommer fra de fire sektorer: Husholdninger, Service, Industri og Byggeri og anlæg.

Tabel 13. Behandling af farligt affald fra Husholdninger 2003 og 2004, tons

Kilde: ISAG 2002 og 2003.

Tabel 14. Behandling af farligt affald fra Service 2003 og 2004, tons

Kilde: ISAG 2002 og 2003.

Tabel 15. Behandling af farligt affald fra Industri 2003 og 2004, tons

Kilde: ISAG 2002 og 2003.

Tabel 16. Behandling af farligt affald fra Byggeri og anlæg 2003 og 2004, tons

Kilde: ISAG 2002 og 2003.

Industrien bidrager med en samlet mængde af farligt affald på 236.105 tons mod 40.754 tons fra Service, 28.130 tons fra Husholdninger og 17.980 tons fra Byggeri og anlæg. Sammenligner man den samlede mængde af farligt affald fra de 4 sektorer, så er der produceret næsten tre gange så meget farligt affald fra industrien i forhold til de 3 resterende sektorer tilsammen.

Byggeri og anlæg, som er den sektor med mindst farligt affald, har en primær kilde til farligt affald, og det er asbest. Asbest forekommer også i de andre sektorer, men i en betydelig mindre mængde.

En anden fraktion af farligt affald som hovedsageligt stammer fra én sektor er det kliniske risiko affald, som stammer fra service sektoren - mere specifikt fra hospitalerne.

Olieaffald, organiske halogenfri forbindelser og "andet farligt affald" er de 3 fraktioner, som forekommer i de største mængder i både industrien, fra service og fra husholdninger. De organiske halogenfri forbindelser dækker bl.a. over opløsningsmidler, farve/lak/maling og tjære og rustbeskyttende olier.

I både industrien og fra service forekommer der også betydelige mængder af uorganiske forbindelser, en fraktion, som er meget lille i både husholdninger og byggeri og anlæg.

 



Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.