|
Affaldsstatistik 2004 5 De enkelte affaldskilder og status i forhold til sigtelinierne år 2008
5.1 Affald fra husholdningerHusholdningernes affald er sammensat af affaldstyperne dagrenovation, storskrald og haveaffald, som igen kan opdeles i enkelte fraktioner, såsom f.eks. papir og pap, flasker og glas og madspild/andet organisk affald. I tabel 20 er mængden af hhv. blandede og udsorterede fraktioner angivet i det omfang, de har kunnet registreres særskilt. Det betyder f.eks. at den angivne mængde af papir og pap ikke udgør hele potentialet i husholdningsaffaldet, men alene den mængde, der er udsorteret til genanvendelse. Resten af papiret indgår i fraktionen ”diverse brændbart”. Den samlede mængde affald fra husholdningerne var i 2004 på ca. 3.164.000 tons, hvilket er en stigning på 5% i forhold til 2003. Stigningen i den totale mængde husholdningsaffald skal især findes i madspild/andet organisk udsorteret til genanvendelse og andet. Disse er steget med hhv. 39% og 69%. Det er fortsat fraktionen ”diverse brændbart”, der udgør den største andel af husholdningsaffaldet, nemlig ca. 62%. Det kan ses af tabel 20, at der er sket nogle forskydninger i de forskellige fraktioner af husholdningsaffald, således er divserse brændbart, glas, madspild/andet organisk, farligt affald og andet steget med hhv. 4%, 14%, 39%, 10% og 69% i forhold til 2003. Diverse ikke brændbart, papir og pap, farligt affald og jern og metal er derimod faldet med hhv. 1%, 0,1%, 4% og 2% i forhold til mængderne i år 2003. 5.1.1 Husholdningsaffald pr. indbygger og husstandProduktionen af husholdningsaffald er opgjort pr. indbygger og pr. husstand i tabel 21. I tabellen er mængden desuden opgjort på udvalgte affaldstyper og udsorterede affaldsfraktioner. Husholdningernes totale affaldsproduktion opgjort pr. indbygger var i 2004 på 586 kg, hvilket er 27 kg mere end i 2003. Opgjort pr. husstand var husholdningernes affaldsproduktion på 1275 kg i 2004. Heraf var mængden af dagrenovation pr. indbygger og pr. husstand i 2004 på hhv. 313 kg og 682 kg. I forhold til 2003 er der tale om en mindre stigning på 1 kg pr. indbygger, mens mængden pr. husstand er steget med 2 kg. 5.1.2 Dagrenovation Dagrenovation fra husholdninger består af det affald, der naturligt forekommer fra forbruget i private husholdninger. Det vil sige papir, flasker, glas, organisk madaffald samt øvrigt restaffald. Dagrenovation indsamles normalt i faste intervaller ved husstanden hver eller hver anden uge. Som nævnt i kapitel 1 var mængden af dagrenovation i 2004 på 1.692.000 tons, hvilket er 15.000 tons mere end i 2003. Siden 1994 har mængden af dagrenovation varieret lidt fra år til år uden at der dog har været en klar tendens – set over hele perioden er mængden steget med 2%, jf. tabel 3. I 2004 blev 17% af dagrenovationen genanvendt, mens 83% blev forbrændt og ca. 1% blev deponeret. Behandlingsfordelingen er således ændret en lille smule i forhold til 2003, hvor 16% blev genanvendet og 1% blev deponeret. Den samme procentvise andel blev forbrændt i 2003. For de tidligere år var emballageaffald en del af affaldstypen dagrenovation. For at gøre en sammenligning med de tidligere år mulig, er emballageaffald fra husstande i 2001, 2002, 2003 og 2004 på hhv. 107.000 tons, 117.000 tons, 85.000 tons og 84.000 tons medregnet i figur 7. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det ses af figur 7 har der i perioden 1994 til 2004 været mindre udsving mellem fordelingen på de enkelte behandlingsformer. Set over hele perioden så har tendensen siden 1994 været, at der forbrændes ca. 80% af dagrenovationen, dog med en tendens til at en større del går til forbrænding. Der genanvendes og deponeres hhv. ca. 16% og 5%. Her ses det, at en faldende mængde af affaldet går til deponering. Det betyder, at der fortsat forbrændes og deponeres for meget dagrenovation i forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008, mens der genanvendes for lidt. Det skal bemærkes, at dagrenovation anses for forbrændingsegnet, og derfor ikke må deponeres. Det skal anvises til forbrænding, såfremt affaldet ikke genanvendes. Dog er øer uden fast landforbindelse til et forbrændingsanlæg undtaget denne anvisningspligt. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 5.1.3 Storskrald I 2004 producerede de danske husholdninger 687.000 tons storskrald. Det er 53.000 tons mere end i 2003. Der har altså været tale om en stigning i mængden på 8%. Mængden af storskrald er i perioden 1994 – 2004 steget med 13%. Stigningen i storskraldsmængderne skyldes dels en reel stigning, men i væsentlig grad også indførelsen af indsamlings- og afleveringsordninger for storskrald. Af figur 8 fremgår fordelingen på de tre behandlingsformer: deponering, forbrænding og genanvendelse i perioden 1994-2004. Tendensen viser, at en større andel af storskraldet går til forbrændning i perioden, mens en faldende mængde deponeres.For genanvendelsen viser tendensen, at den procentvise andel har stabiliseret sig, med en svag tendens til fald i 2004. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. For 2004 er andelen, som forbrændes 54%, andelen til deponering er faldet til 19% og andelen til genanvendelse er faldet til 14%. De resterende 13% er midlertidig oplagring, som er en midlertidig deponering af forbrændingsegnet affald. Det betyder, at affaldet lagres indtil affaldet kan brændes med afsætning af energi/varme for øje [19]. Det betyder, at andelen til forbrænding reelt er større end 54%. Det ses samtidig, at den mængde af affald der går til deponering er faldet væsentligt fra 1994. Sigtet med en deponeringsandel på max. 25% er således opfyldt. Til gengæld er der fortsat for meget storskrald, der går til forbrænding, og for lidt der bliver genanvendt. Hvis sigtelinierne for behandling i år 2008 skal nås, skal der gøres en indsats for at udsortere og indsamle flere af fraktionerne i storskraldet særskilt. En række initiativer overfor f.eks. pap, elektriske og elektroniske produkter, imprægneret træ og PVC-holdigt affald er enten allerede iværksat eller ved at blive iværksat. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 5.1.4 Haveaffald Mængden af haveaffald der blev indsamlet fra husholdningerne var i 2004 på 500.000 tons. Mængden er den samme som i 2003. Mængden af haveaffald er steget støt op gennem 1990'erne. Fra 1994 til 2004 har der således været tale om en stigning på 75%. Denne stigning skal ikke ses som et udtryk for en reel stigning i mængden af haveaffald, men snarere som udtryk for husholdningernes stadig større muligheder for at bortskaffe haveaffaldet på kommunale behandlingsanlæg fremfor selv at kompostere affaldet. Dette giver altså en større mængde affald, som skal behandles i det kommunale affaldssystem. Behandlingen af haveaffaldet fremgår af figur 9. 99% af haveaffaldet blev genanvendt i 2004 og 1% blev deponeret.  Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Målsætningen for genanvendelse og forbrænding af husholdningernes haveaffald er altså mere end opfyldt. Det vurderes, at det ikke er muligt at øge genanvendelsen yderligere. Den fremtidige indsats overfor haveaffaldet vil derfor dreje sig om at fastholde den høje genanvendelse, men også at nedbringe de mængder, der behandles i det kommunale affaldssystem. Haveaffald kan hjemmekomposteres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis reglerne i regulativet følges. Afbrænding af affald er kun tilladt på godkendte anlæg. 5.2 Affald fra servicesektorenMængden af affald fra servicesektoren [20] var i 2004 på 1.833.000 tons, hvilket er 178.000 tons eller 11% mere end i 2003. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, er der dog usikkerhed med stigningen, hvorfor den skal tages med et vist forbehold. 
Kilde: ISAG indberetning 2004. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret. Servicesektorens affald opdelt på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 10. Der er ikke de store store procentvise forandringer mellem fraktionernes fordeling fra 2003 til 2004. Forskydningerne ligger mellem 0 og 3%, hvor ”andet” er steget med 3%. Forbrændingsegnet affald, papir og pap og andet udgør de tre store fraktioner i affaldet fra servicesektoren med hhv. 47 %, 17 % og 25%.
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. I tabel 26 ses udviklingen i affaldsproduktionen fra service i perioden 2003 til 2004 fordelt på fraktion. Det ses, at den samlede mængde affald er steget med 11%. Stigningen kommer primært fra fraktionerne diverse brændbart og andet. Derimod ses et stort fald i mængden af madspild/andet organisk på 46%. 
Kilde: ISAG 2003 og 2004. Af de 1.833.000 tons affald som servicesektoren producerede i 2004 blev 44% genanvendt, 47% blev forbrændt, mens 8% blev deponeret og 1% blev midlertidigt oplagret, jf. figur 11. Der blev således genanvendt og deponeret den samme andel som i 2003, mens der blev forbrændt mere i forhold til 2003. Den mængde affald, der er midlertidigt deponeret skal brændes, når der er ledig forbrændingskapacitet. [21] Det vil sige, at forbrændningsandelen i virkeligheden er større end de 47%. Som det ses af figur 11, bliver en stadig større andel af serviceaffaldet genanvendet. Det betyder, at der er sket en forskydning af mængderne, så de går fra deponering til genanvendelse. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. I forhold til sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 om behandlingen i år 2008 blev der i år 2004 stadig genanvendt for lidt og forbrændt og deponeret for meget af affaldet fra servicesektoren. For at opfylde sigtet i 2008 skal sorteringen og indsamlingen af affaldet forbedres, sådan at en større del af de genanvendelige materialer kan genanvendes, og de miljøbelastende affaldstyper kan sorteres fra og behandles særskilt. 5.3 Affald fra industrienAffaldsproduktionen i industrien var i 2004 på 1.855.000 tons, hvilket er 14.000 tons eller 1% mere end i 2003. Som det er blevet fremhævet i kapitel 1, er der dog usikkerhed med tallet, hvorfor det skal tages med et vist forbehold. 
Kilde: ISAG indberetning 2004. Signaturforklaringen starter, hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret. En opdeling af industriens affald på blandede og udsorterede fraktioner fremgår af figur 12. Som det ses, er jern og metal klart den største enkelt fraktion fulgt af farligt affald, den blandede fraktion forbrændingsegnet og andet. De enkelte fraktioners procentvise andel af industriaffaldet har stort set ikke ændret sig siden 2003. Den største ændring er jern og metal, som er faldet fra 28% i 2003 til 25 % i 2004, mens mængden af roejord er steget med 3%. De andre fraktioner har ændringer inden for 0 - 1 procentpoint. I tabel 27 ses udviklingen i affaldsproduktionen fra industri i perioden 2003 til 2004 fordelt på fraktioner. Det ses, at mængden af roejord er steget med 42% og det ses også, at diverse ikke brændbart er steget med 17%. Derimod ses der fald i en anden stor fraktion, nemlig jern og metal, som er faldet med 12%. 
Kilde: ISAG 2003 og 2004. Forrige år oplevede industrien et fald i affaldsmængden på 20% fra 2002 til 2003, medens servicesektoren viste en stigning i affaldsproduktionen på 22%. Forskydningerne mellem de to sektorer kan måske skyldes fejlregistreringer, idet den erhvervsmæssige kilde: Fremstilling mv. ophørte med at eksistere fra og med 2001 som følge af ændring af affaldsbekendtgørelsen [22]. Det betyder, at affald fra industrien skal registreres som kommende fra en af de 11 undergrupper: Nærings- og nydelsesmiddelindustri, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Træ- og møbelindustri, Papir og grafisk industri, Kemisk industri mv., Gummi- og plastindustri, Sten-, ler- og glasindustri, Jern- og metalindustri, Anden fremstillingsvirksomhed, Forsyningsvirksomhed, Landbrug, skovbrug fiskeri mv. Det kan tænkes, at nogle transportører finder det lettere at registrere affaldet som kommende fra servicesektoren. Derfor opfordres indberetterne til ISAG til at være meget opmærksomme på denne mulighed for fejlregistrering. En anden årsag til forskydningerne mellem de to sektorer kan skyldes ændringer i erhvervsstrukturen, så samfundet er på vej væk fra industrisamfund til videnssamfund. Forskydningen kan bl.a. understøttes af, at antallet af industrivirksomheder fra starten af 1990’erne til starten af 2001er faldet væsentligt, samtidig med at der er sket en kraftig stigning i antallet af nye virksomheder inden for vidensservice. [23] Det er dog interessant at se, at forskydningen mellem de to sektorer ikke er så stor længere. Dette kan tolkes som om, med ovenstående ændringer i erhvervsstrukturen i erindring, at der sker en bedre registrering af affaldet, og at udviklingen i affaldsmængderne derfor måske er ved at finde sit ”naturlige leje.” Dette vil fremtidige statistikker kunne vise. Behandlingen af affaldet fra industrien fremgår af figur 13. 60% af affaldet blev genanvendt i 2004. I absolutte tal var mængden 1.111.000 tons i 2004. Mængden af genanvendt affald har de seneste år ligget omkring 62 %. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Andelen af industriaffald, der blev forbrændt i 2004 var på 15%. Andelen til deponering er steget med 3% til 24%. Det betyder at sigtelinien for 2008 om maksimalt at deponere 15% af industriaffaldet ikke er opfyldt. Der deponeres fortsat alt for meget af affaldet fra industrien. Selvom genanvendelses- og deponeringsprocenterne har udviklet sig i en positiv retning siden 1994, så er der stadig et stykke vej før sigtelinien for 2008 for disse to behandlingsformer er opfyldt, som det ses af figur 13. Mængden og sammensætningen af affaldet fra industrien afhænger både af, hvilken branche affaldet kommer fra og virksomhedernes størrelse og antal. Mulighederne for at reducere eller genanvende affaldet vil derfor være afhængig af affaldsfraktion og branche. For at opfylde sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 har Miljøstyrelsen udpeget nogle affaldstyper fra industrien, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Det gælder blandt andet støberiaffald og shredderaffald, som skal flyttes fra deponi til genanvendelse, såfremt det viser sig at være miljømæssigt og økonomisk effektivt. Miljøstyrelsen har med den seneste ændring af affaldsbekendtgørelsen gennemført en række ændringer i ISAG-systemet, der betyder at det fra år 2001 er blevet muligt at opgøre industriaffaldet opdelt på 11 forskellige brancher. En række virksomheder [24] skal desuden føre et register i et fast format (Stamkort) indeholdende en række oplysninger om deres affaldsproduktion. Dette vil styrke mulighederne for at gennemføre mere branchespecifikke analyser og målrette de fremtidige initiativer indenfor industrisektoren. Affaldsproduktionen i industrien opgjort på brancher og behandlingsform fremgår af tabel 29. Som det ses af tabellen bidrager nærings- og nydelsesmiddelindustrien, jern- og metalindustrien, anden fremstillingsvirksomhed, papir og grafisk industri og forsyningsvirksomheder med 80% af industriens affaldsmængder i 2004. Samtidig ses det, at affald fra fremstilling m.v. udgør 26.945 tons. I 2002 udgjorde affaldsproduktionen herfra 238.815 tons, hvilket betyder, at indberetterne er blevet bedre til at registrere på de nye erhvervsmæssige kilder (jf. at den erhvervsmæssige kilde ”Fremstilling m.v.” ophørte med at eksistere fra og med 2001). 5.4 Affald fra bygge- og anlægsvirksomhedProduktionen af affald i bygge- og anlægssektoren har været meget større i 2004 end i 2003 – således var mængden af bygge- og anlægsaffald 4.496.000 tons, hvilket er 711.000 tons eller 19% mere end i 2003. Som det ses i tabel 30, der angiver udviklingen i affaldsproduktionen fra byggeri og anlæg, kommer den største stigning fra jord og sten, nemlig 528.000 tons eller 63%. Der ses også store stigninger i andet bygge/anlægsaffald på 33%. Der ses kun fald i andet genanvendeligt på 37%. Forklaringen på stigningen skyldes bl.a. en øget aktivitet i bygge- og anlægssektoren. Langt størstedelen af affaldet fra bygge- og anlægssektoren genanvendes, nemlig 94%. 
Kilde: ISAG 2003 og 2004. Som det ses af figur 14, er andelen af affald der går til genenvandelse steget med 1%, mens andelen til deponering og forbrænding er den samme som i 2003, nemlig hhv. 2% og 4%. 
Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Som det desuden ses af figuren er genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet steget med 10% i perioden 1994 til 2004. Tilsvarende er andelen af affaldet, der deponeres faldet med 11 %. Det ses også af figuren, at fordelingen på de enkelte behandlingsformer siden 2000 har været i overensstemmelse med sigtelinien for 2008. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skyldes dels, at affald, der genanvendes ikke er pålagt affaldsafgift, som det er tilfældet med affald, der forbrændes eller deponeres. Dels at der i 1995 blev udstedt et cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik på genanvendelse [25]. Desuden har Miljøministeriet og Entreprenørforeningen indgået en aftale om selektiv nedrivning af bygningsaffald. I figur 15 ses bygge- og anlægsaffaldet opdelt på blandede og udsorterede fraktioner i 2004. Det ses at hovedparten af det udsorterede byggeaffald består af beton, asfalt og jord og sten. I forhold til 2003 er andelen af jord og sten steget fra 22% til 31% i 2004. Forklaringen skyldes, som det er angivet tidligere, en større aktivitet i bygge- og anlægssektoren, så der er kommet mere jord ind på nogle af anlæggene. Ellers har der ikke været de store ændringer i fordelingen mellem fraktionerne fra 2003 til 2004. De ligger mellem 0% og 3%. 
Kilde: ISAG indberetning 2004. Signaturforklaringen starter hvor ”urviseren” står på tolv og går med uret. En stor del af affaldet fra bygge- og anlægssektoren oparbejdes af mobile knuseanlæg der flyttes rundt i landet til forskellige opgaver. Det er ejeren af det mobile anlæg, der skal indberette de behandlede mængder til ISAG, men det sker, at mængderne også indberettes af bygherren. Miljøstyrelsen er meget opmærksom på denne mulige kilde til dobbeltregistrering og der lægges et stort arbejde i - i samarbejde med indberetterne - at kvalitetssikre data, så der ikke sker dobbeltregistrering. 5.5 Restprodukter fra de kulfyrede kraftværkerMængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker kan variere fra år til år som følge af variationer i Danmarks import/eksport af elektricitet til og fra Sverige og Norge. Importen/eksporten af el til og fra Sverige og Norge afhænger i høj grad af nedbørsmængderne i de pågældende lande – hvis der er meget nedbør, er der således meget vandkraftsproduceret el i Sverige og Norge, og den danske eksport er derfor tilsvarende mindre. 1996 var f.eks. et år, hvor eksporten af el var særligt stor, hvilket også afspejler sig i mængden af restprodukter det pågældende år, jf. figur 16. I år 2000 var der meget store nedbørsmængder i Sverige, hvilket resulterede i så meget billig vandkraftproduceret el på markedet, at kraftværkerne i både Danmark og Norge måtte lukke midlertidigt ned. Mængden af restprodukter er faldet støt siden 1996, men stiger igen mellem 2002 og 2003. Faldet skyldes især de sidste 10 års strategi om at udfase kul, hvorefter kul på langt sigt skal fortrænges af naturgas og vedvarende energi, herunder biobrændsler. Det ses da også af energistatistikken [26], at en stadig mindre del af elproduktionen baseres på kul. Strategien om udfasning af kul vil også fremover bevirke et fald i restprodukterne fra den kulbaserede energiproduktion, mens der må forventes en stigning i mængden af flyveaske og bundaske fra biobrændsler. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker var i år 2004 på ca. 1.180.000 tons, svarende til et fald på 20% i forhold til 2003. Som det ses af figur 16 blev 96 % af restprodukterne genanvendt og 4 % deponeret. Faldet skyldes en faldende eksport af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland. Således er nettoeksporten af el faldet med 66% fra 2003 til 2004. [27] 
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne I tabel 33 er nyttiggørelsen af restprodukterne i 2004 mere specifikt angivet. Mere end 90% af restprodukterne anvendes som råvarer i forbindelse med industriel produktion af f.eks. cement, beton og gipsplader, mens resten hovedsageligt anvendes som fyldmateriale enten i henhold til bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2001 eller i form af fyldmateriale der kræver særlig tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. 5.6 Slam fra kommunale renseanlægPå grund af omlægning til elektronisk indberetning, foreligger der endnu ikke en opgørelse for 2004 fra de kommunale rensningsanlæg over mængden af slam til udbringning på landbrugsjord og afbrænding af slam på slamforbrændingsanlæg. For genanvendelse og forbrænding anvendes derfor 2002-tal fra Miljøstyrelsens slamstatistik. [28] Som nævnt i kapitel 1, er det besluttet at opgøre mængden af slam til mineralisering med et tørstofindhold på 20%, så denne andel af slammængden har samme tørstofindhold som det øvrige slam. Ved behandling i slammineraliseringsanlæg (langtidslagre) registreres slammet med ca. 0,5 – 1 % tørstof, mens alternativerne typisk indeholder 20%. Hvis mængden af slam fra de kommunale rensningsanlæg var opgjort i vådvægt ville mængden i 2004 have været ca. 1.370.000 tons, hvilket er ca. 672.000 tons mindre end i 2001 eller et fald på 33%. Figur 17 viser behandlingen af slam fra kommunle resningsanlæg. Slammet fordeler sig med 55% til genanvendelse, 43% til forbrænding og 2% til deponering. I mængden til genanvendelse er indregnet 45.600 tons slam med et tørstofindhold på 20%, svarende til 607.922 tons slam i vådvægt, som er blevet behandlet på langtidslager med henblik på yderligere mineralisering. Mængden er indregnet i den genanvendte mængde, da det forventes, at slammet vil blive genanvendt efter en årrække. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for 2003 er 2002 tal. Opgørelsesmetoden for slam til mineralisering er ændret for 2001 og frem. I mængden til genanvendelse indgår 45.600 tons slam med tørstofindhold på 20%, svarende til 607.922 tons i vådvægt, til langtidslager og i mængden til forbrænding indgår 221.730 tons til anden udnyttelse (Carbogrit og cement produktion). 
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Tallet for 2003 og 2004 er 2002 tal. Spildevandsslam genanvendes hovedsageligt som gødning på landbrugsjord. Der er i de seneste år stillet strengere krav til slammets indhold af visse organiske og kemiske stoffer, når det skal udbringes på landbrugsjord. Dette forventes på kort sigt at få genanvendelsen til at falde. På længere sigt forventes det, at den generelle udfasningspolitik for miljøfremmede stoffer igen vil forbedre slammets kvalitet. Endelig ser det ud til at der i stadig større grad findes alternative metoder til anvendelse af slam. Efter forbrænding af slammet kan den uorganiske del f.eks. anvendes som sandblæsningsmidler eller som input til cementproduktion. Mængden af slam der i 2002 blev anvendt til sådanne alternative formål var ca. 220.000 tons. [29] I figur 17 er denne mængde medregnet som forbrænding, da der er tale om nyttiggørelse og ikke genanvendelse. 5.7 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlægFigur 18 viser mængden af restprodukter (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrændingsanlæg 1994 – 2004 i tons, samt hvilken behandling affaldet har fået. Restprodukterne fra affaldsforbrænding er ikke medregnet i opgørelserne over den samlede affaldsproduktion, da affaldet ellers ville blive talt med 2 gange i statistikken. Imidlertid udgør restprodukterne en ganske betydelig affaldsfraktion, og det er nødvendigt at opgøre mængden for at sikre tilstrækkelig kapacitet til håndteringen af restprodukterne. Langt den største del af restprodukterne genanvendes – genanvendelsesprocenten var i 2004 98%, hvilket er 1 procentpoint mere end i 2003. Restprodukterne kan dog ikke genanvendes, hvis de indeholder for store mængder tungmetaller med risiko for udvaskning til miljø og grundvand. De må så i stedet deponeres. 
Kilde: Se tabel 1 og 2. Figuren er konstrueret sådan, at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. 
Kilde: som tabel 1 og 2. Tabellen er konstrueret sådan at mængden i år 2008 er den samme som i 2004. Dette skal ikke ses som et udtryk for en prognose om den fremtidige udvikling i affaldsmængderne. Miljøbelastende fraktioner som ikke genanvendeligt PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter må ikke anvises til forbrænding. Det vil betyde, at indholdet af tungmetaller i slaggen vil falde betydeligt. Imidlertid er kravene til genanvendelse af slagger samtidig blevet skærpet i 2000 pga. hensynet til grundvandet. Sigtet i 2008 om 85% genanvendelse er allerede opfyldt. Tabel 36 viser anvendelsen af restprodukterne fra affaldsforbrænding. Mængden af restprodukter er naturligvis afhængig af den mængde affald, der forbrændes. Slagger og røggasrensningsprodukter udgør typisk hhv. ca. 20% og 5% af den indfyrede affaldsmængde. Mængderne kan dog forskydes i forhold til hinanden på grund af de mellemdeponier, der findes på anlæggene. Det ses af tabel 36, at mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding i 2004 udgjorde ca. 653.000 tons, hvilket er 86.000 tons mindre end i 2003. Af den fraførte mængde på 653.000 tons, blev ca. 192.000 tons deponeret, mens ca. 554.000 tons blev genanvendt. Det vil sige, at der reelt set har været tale om en nedbringelse af de oplagrede mængder af flyveaske og røggasrensningsprodukter med ca. 93.000 tons. 
Kilde. ISAG indberetninger og registreringer i henhold til EU's transportforordning. Som det fremgår af figur 19, er mængden af restprodukter, der er eksporteret til deponering, steget siden 1996. Mængden af restprodukter der er eksporteret til deponering, er steget fra 21.000 tons i 1996 til 181.000 tons i 2004. I forhold til 2003 er der sket et fald i den deponerede mængde på 45.000 tons. Hovedparten af denne mængde er opgravet fra deponeringsanlæg i Danmark. Som det også fremgår af tabel 36. Fra 1996 og frem til 2004 er mængden af deponerede restprodukter faldet med ca 1% og genanvendelsen er øget med 46%. Fodnoter[19] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000. [20] Servicesektoren omfatter den erhvervsmæssige kilde: institutioner, handel og kontor. [21] Dispensationsmulighed i § 37, stk. 3, Bekendtgørelse om affald, nr. 619 af 27. juni 2000. [22] Bekendtgørelsen om affald, nr. 619 af 27. juni 2000 [23] Statitistisk tiårsoversigte 2003 og 2004. Danmarks Statistik. [24] Godkendelsespligtige virksomheder efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og andre virksomheder der er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven). [25] Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995. [26] Den seneste energistatistik kan findes på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk [27] Energistyrelsens månedlige elstatistk. Findes på www.ens.dk [28] ”Spildevandsslam fra kommunale og private rensningsanlæg i 2002.” Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 5. 2004. Tallene kommer fra statistikkens bilag 4.4. For deponering er anvendt ISAG tal for år 2004. [29] Der foreligger endnu ingen opgørelse for 2004. Tallet er ”andet m.m.” fra slamstatistikkens bilag 4.4.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||