Affaldsstatistik 2004

6 Forbrændings- og deponeringsanlæg

6.1 Forbrændingsanlæg

Den samlede kapacitet på affaldsforbrændingsanlæggene var i 2003 ca. 3.389.000 tons, fordelt på 32 anlæg, jf. tabel 37. Dette er en stigning i kapaciteten på 691.000 tons i forhold til kapaciteten i 1999.

Der er i starten af 90'erne sket en omfattende omlægning af affaldsforbrændingsanlæggene fra varmeproduktion til kraftvarmeproduktion. I forbindelse med denne omlægning er der foretaget kapacitetstilpasninger i forhold til de forventede affaldsmængder til forbrænding fremover.

Med stoppet pr. 1. januar 1997 for at deponere brændbart affald er der sket et yderligere pres på forbrændingskapaciteten. Der vil ske en løbende overvågning af de forbrændingsegnede, ikke-genanvendelige affaldsmængder med henblik på at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet.

I 2003 var der i alt 32 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. I 2005 forventes 2 af de mindre anlæg nedlagt.

Tabel 37. Antal forbrændingsanlæg og den eksisterende forbrændingskapacitet i 1989, 1993, 1994/95, 1996 og 1999 1989 1993 1994/95 1996 1999 2003
Antal forbrændingsanlæg 38 31 31 31 31 32
Teoretisk kapacitet, 1000 tons 2164 2329 FV: 1217
KV: 1315
FV: 1060
KV: 1413
FV: 915
KV: 1783
3389
Nominel kapacitet, tons/time 313 335 FV: 174
KV: 188
FV: 171
KV: 194
FV: 166
KV: 271
 

Kilde: Rambøll &Hannemann 1990: Analyse af data for energianlæg baseret på affald, for Miljøstyrelsen og Energistyrelsen. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1994: Affaldsressourcer til affaldsforbrænding 1993 og 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 1997: Affaldsmængder til forbrænding år 2000. Miljøstyrelsen og Energistyrelsen 2001: Affaldsforbrænding i 2004 og 2008. Mængder og kapaciteter. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr 11, 2001.
Tallene for 1989 og 1995 er beregnet ud fra den nominelle kapacitet ved 7000 timer pr. år. Tallene for 1996 og 1999 bygger på anlæggenes faktiske driftstimer. Fjernvarmekapaciteten (FV) kan være underlagt restriktioner iht. varmeforsyningsloven. Kraftvarmekapaciteten er angivet (KV). I tallene for 1999 er der i den nominelle kapacitet medregnet de anlæg, der blev opført i 1999. Det giver en større nominel kapacitet, da ovnene reelt ikke har været fuldt implementerede i 1999. Tallet fra 2003 er Miljøstyrelsens tal.

6.2 Deponeringsanlæg

I deponeringsbekendtgørelsen [30] er deponeringsanlæg defineret som affaldsbortskaffelsesanlæg på landjorden til deponering af affald, som er omfattet af punkterne K1b, K3a, K3b eller K3c i bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen [31]. Deponeringsanlæg omfatter bl.a. betegnelserne lossepladser (herunder kontrollerede lossepladser), fyldpladser og specialdepoter.

I følge en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001 var der 134 bestående miljøgodkendte deponeringsanlæg i Danmark, jf. tabel 38.

Af de 134 deponeringsanlæg er 100 anlæg ejet af offentlige myndigheder, mens 34 er i privat eje. De 100 offentlige anlæg fordeler sig med 51 lossepladser, 25 fyldpladser samt 24 specialdepoter.

Hvad angår de private deponeringsanlæg fordeler disse sig med 3 lossepladser, 10 fyldpladser samt 21 specialdepoter.

Tabel 38. Antal lossepladser, fyldpladser og specialdepoter beliggende separat

Kilde: Miljøstyrelsen: Arbejdsrapport nr. 54, Deponeringskapacitet 1992. Miljøstyrelsen 1997: Arbejdsrapport nr. 33, Deponeringsanlæg i Danmark, samt egne beregninger. Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Miljøstyrelsen i februar/marts 2001.


Fodnoter

[30] Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.

[31] Bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003 om godkendelse af listevirksomhed.

 



Version 1.0 Oktober 2005, © Miljøstyrelsen.