| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Feltundersøgelse af vandforsyningernes plastrør

3 Udenlandske erfaringer

• 3.1 Baggrund
• 3.2 Danske erfaringer
• 3.3 Tyske erfaringer
• 3.4 Amerikanske erfaringer
• 3.5 Canadiske erfaringer
• 3.6 Franske erfaringer
• 3.7 EU
• 3.8 Kommentar til nærværende program
• 3.9 Konklusioner fra de udenlandske erfaringer

3.1 Baggrund

I Vandpanelets rapport /Ref. 1/ blev gennemgået og beskrevet en række artikler og publikationer om afsmitning fra plastrør til drikkevand. Litteraturstudiet har dannet baggrund for Vandpanelets forslag til feltundersøgelser, herunder analyseprogrammet.

I dette projekt er der yderligere indhentet informationer fra udenlandske specialister vedrørende praktiske erfaringer med gennemførelse af feltundersøgelser af afsmitning fra plastrør.

I de følgende afsnit redegøres der for de indhentede erfaringer, såvel danske som udenlandske, der er benyttet ved planlægningen og gennemførelsen af projektet.

3.2 Danske erfaringer

Der foreligger kun få praktiske erfaringer med lignende feltundersøgelser i Danmark. Generelt har de fleste undersøgelser omfattet laboratorieforsøg, mens der kun er gennemført få feltundersøgelser af afsmitningen til drikkevandet i vandforsyningernes distributionsnet. Enkelte feltundersøgelser har dog indikeret, at der fra PE-rør foregår afgivelse af organiske stoffer (om end i små koncentrationer) som phenoler og phenollignende stoffer, som stammer fra nedbrydningen af antioxidanter eller urenheder i additiver. De tidligere publicerede resultater har primært været undersøgelser gennemført af DTU, jf. bl.a. /Ref. 8-15/.

3.3 Tyske erfaringer

Den tyske forskningsinstitution IWW (Rheinish-Westfäliches Institut fuer Wasser) har i efterår/vinter 2004 gennemført feltundersøgelser af afsmitning fra såvel PE- som PVC-rør til drikkevand /Ref. 16/. Den overordnede konklusion er, at stofafgivelsen næppe er et problem for koldt vand i rør med kort opholdstid (dvs. ledningsnettet), såfremt der benyttes rør af god kvalitet (godkendte rør), men rør af dårligere kvalitet kan være et problem. Prøveudtagningen er her foretaget ved tapsteder i beboelsesejendomme ved de undersøgte ledningsnet.

3.4 Amerikanske erfaringer

Fokus har i USA være rettet mod afsmitning fra PVC-rør, og der er siden starten af 1980'erne gennemført en række felt- og laboratorieundersøgelser.

US-EPA Water Supply and Water Resources Division

Denne division har siden begyndelsen af 1980'erne undersøgt afgivelse af stoffer fra plastmaterialer i ledningsnet /Ref. 19/ og sammenfattet problemstillingen i 2002 /Ref. 18/. Allerede i 1981 /Ref. 19/ blev det vurderet, at der er en initial kortvarig fase, hvor organotinforbindelser (monobutyltin og dibutyltin) bliver opløst fra overfladen af PVC-rørmaterialet, og at der i forbindelse hermed kan opstå høje koncentrationer i vandet. I den resterende del af rørets levetid sker afsmitningen ved transport igennem selve materialet og til røroverfladen, hvilket vurderedes at være en meget langsom proces. For at undersøge, i hvor store mængder og hvilke organotinforbindelser, der afgives på længere sigt, blev der i januar 2005 iværksat et større laboratorieforsøg med rør fra to PVC-fabrikater med forskellige typer af tinstabilisatorer. Der foreligger endnu ingen resultater fra undersøgelsen /Ref. 26/.

ANSI/NSF Standard 61: NSF Drinking Water Systems Components – Health Effects /Ref. 20/

Denne standard anvendes i USA og Canada til at godkende komponenter, som anvendes i vandforsyningsnet. Det uafhængige testlaboratorium NSF International er førende i USA og gennemfører disse test for hovedparten af rørfabrikanterne. Der er i /Ref. 20/ angivet en oversigt over potentielle stoffer, der skal undersøges ved produkter af forskellige materialer. Denne oversigt har også været anvendt ved planlægningen af analyseprogrammet.

3.5 Canadiske erfaringer

Som i USA har fokus særligt været rettet mod PVC-rør, og der er gennemført en lang række projekter, bl.a. feltundersøgelser /Ref. 7, 21 - 23/. Der er på foranledning af de canadiske myndigheder udarbejdet oversigter over, hvilke specifikke stoffer, der er årsagen til at visse produkter ikke kunne godkendes /Ref. 23/. Denne oversigt giver et overblik over potentielle stoffer, også for danske forhold, og er sammenholdt med det påtænkte analyseprogram. I Toronto er iværksat et program, der skal undersøge, om dannelse af biofilm (biologisk aflejring på plastoverflader), desinfektion, pH, temperatur eller ledningsalder kan påvirke afgivelsen af organotin og vinylchlorid fra PVC-rør. Programmet afsluttes i 2007 /Ref. 27/.

3.6 Franske erfaringer

I Frankrig er der tidligere gennemført både felt- og laboratorieundersøgelser af forskellige plastrørs påvirkning af vandkvaliteten /Ref. 24/. Disse undersøgelser er bl.a. udført af laboratoriet Crecep i Paris, der som NSF i USA udfører certificeret prøvning af plastkomponenter til drikkevandsforsyning. Laboratoriet har udført en række projekter i forbindelse med overvågningen af vandkvaliteten i ledningsnettet i Paris.

3.7 EU

Et tysk studium i 2003 for EU om kilder til organiske stoffer i drikkevand har indikeret, at der er risiko for spor (ng/l) af monobutyltin, alkylphenolethoxylater og alkylphenoler i drikkevand efter transport i plastrør, men at væsentlige bidrag kommer fra andre kilder, herunder råvand - især ved anvendelse af overfladevand eller ved nedsivning af flodvand /Ref. 33/. Under EU-regi er der desuden foretaget en evaluering af en testmetode til at dokumentere afgivelse af stoffer fra materialer i kontakt med drikkevand /Ref. 34/.

3.8 Kommentar til nærværende program

Ved opstarten af projektet blev analyseprogrammet fremsendt til eksperter i Tyskland, Holland, Frankrig og USA med henblik på en granskning af prøvetagningsteknikken og valg af analyseparametre. Følgende kommentarer er modtaget:

• Den hollandske organisation KIWA peger på, at vinylchlorid og bly (gamle rør) kan være potentielle afsmitningsstoffer fra PVC-rør. De vurderer ikke, at der er risiko for afsmitning med phthalater, da disse ikke anvendes i plastformulationer /Ref. 25/.
  
• Den tyske organisation IWW foreslår, at der analyseres for 7,9-di-tert-butyl-1-oxaspiro[4,5]-deca-6,9 dien-2,8-dion ved undersøgelser af PE-rør samt for ethyl-tert.-butylether (ETBE) og di-tert-butylperoxid ved PEX-rør / Ref. 17/. Eurofins har bemærket, at 7,9-ditert-butyl-1-oxaspiro[4,5]-deca-6,9 dien-2,8-dion også er fundet ved tidligere undersøgelser i Danmark, men er blevet fejlidentificeret som cyclo hexa 1,4dien, 1,5-bis (tert-butyl) 6-on, 4-(2-carboxy-ethyliden). 7,9-ditert-butyl-1-oxaspiro[4,5]-deca-6,9 dien-2,8-dion er også taget med i analyseprogrammet i denne undersøgelse jf. 5.1.1.
  
  Som kommentarer til oplægget til gennemførelse af feltundersøgelserne har IWW nævnt følgende praktiske aspekter, som der bør tages højde for:
  • prøvetagningsudstyret skal være rent
  • vandtemperaturen kan stige, når røret er frigravet
  • phthalatanalyser på lavt niveau kræver erfarne og kompetente laboratorier
  • der anbefales propper af glas eller aluminiumfolie
  • det er bedst at bruge rustfrit stål eller glas i forbindelse med prøvetagningen.

3.9 Konklusioner fra de udenlandske erfaringer

I udlandet er der ikke fundet oplysninger om afsmitning fra plastrør ved udtagning af vandprøver direkte fra rør på eksisterende ledningsstrækninger eller ved undersøgelser af afgivelse fra udtagne rørstykker fra disse strækninger. De fleste praktiske råd har dermed omhandlet valg af egnede prøvetagningsmaterialer og

-teknikker, prøveemballage og analyseteknikker.

I tabel 3.1 er samlet en oversigt over de stoffer, der nævnes som potentielle afsmitningsstoffer fra plastrør. Analyseprogrammet for denne undersøgelse er beskrevet i afsnit 5.

Tabel 3.1: Liste over stoffer, der potentielt kan afgives fra plastrør.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.