Feltundersøgelse af vandforsyningernes plastrør

4 Undersøgelsesprogram

4.1 Generelt omfang

Undersøgelsesprogrammet blev sammensat ud fra den eksisterende viden og erfaringerne fra de tidligere undersøgelser af afsmitning fra plastrør til drikkevand. Der blev taget udgangspunkt i Vandpanelets forslag til feltmåling, herunder principper for udvælgelse af repræsentative ledningsstrækninger.

Projektet har omfattet følgende undersøgelser:

  • Migrationstest på nye PE- og PVC-rør
  • Migrationstest på udtagne rørstykker fra det eksisterende ledningsnet (PE-og PVC-rør)
  • Analyse af vandprøver fra det eksisterende ledningsnet (PE- og PVC-rør)
  • Vandprøver før kontakt med plastrør til vurdering af afsmitningen på det eksisterende ledningsnet.

Det var ønsket, at undersøgelsesprogrammet skulle give den bredest mulige viden om afsmitningen fra plastrørene. Ved fastlæggelse af undersøgelsesprogrammet for feltundersøgelsen blev der taget udgangspunkt i de væsentlige faktorer, der kan påvirke måleresultatet /Ref. 1/.

Recepturen og fremstillingsprocessen har indflydelse på afsmitningen af organiske stoffer i rørets levetid, hvorfor undersøgelsen omfatter forskellige fabrikater. Undersøgelsen har omfattet følgende rørfabrikater:

PE-rør Wavin, Uponor og KWH
PVC-rør Wavin, Uponor (kun nye rør)

Disse rørfabrikater er almindeligt anvendt i den danske vandforsyning og står for leverancen af hovedparten af godkendte plastrør i Danmark.

De rør der er anvendt i undersøgelsen er DS certificerede, dvs. at de anvendte rørmaterialer skal være i overensstemmelse med gældende normer og standarder. Samtlige ledningsoplysninger er beskrevet i bilag C.

Afsmitningen afhænger af kontakttiden mellem drikkevandet og rørmaterialet. I feltundersøgelsen blev ledningsstrækningerne udvalgt ud fra et ønske om at måle på vandprøver, der har haft en opholdstid på 1-2 døgn. Det vil sige hvor drikkevandet, der måles på har været i kontakt med den aktuelle type plastrør i en periode på minimum 1-2 døgn. Dette er i praksis søgt gennemført ved at udvælge områder, hvor det vides, at der kun er anvendt plastrør af samme type, f.eks. PE-rør, og hvor kravet om opholdstid indenfor området samtidigt er opfyldt. For at kravene om opholdstid samt et ensartet rørmateriale kunne opfyldes, har mange af de udvalgte områder geografisk været placeret i den fjerneste ende af vandforsyningernes ledningsnet. Det undersøgte drikkevand har således, ud over opholdstiden i det udvalgte område, også haft en opholdstid i det øvrige ledningsnet, og dermed undervejs været i kontakt med andre rørmaterialer, herunder andre plastmaterialer. For at kunne håndtere, at der evt. kunne være afsmitning af stoffer i vandet inden tilløb til det udvalgte område, er der ved indløbet til området (ved prøveudtagning på en brandhane) udtaget en referenceprøve, og resultatet af denne er sammenholdt med resultatet af analyse efter en opholdstid på 1-2 døgn i det udvalgte område jf. figur 4.1. Prøveudtagningen blev søgt udført på et tidspunkt på døgnet, der gør opholdstiden længst mulig.

Figur 4.1: Principskitse af prøvetagningssteder

Figur 4.1: Principskitse af prøvetagningssteder

Stofkoncentrationen i vandet er i høj grad afhængig af overflade/volumen- forholdet, som stiger med faldende rørdimension. Der er i undersøgelsen fokuseret på rør i mindre dimensioner fra ø 63 til ø110 mm. Disse rør anses for at være de mest udbredte rørdimensioner i områder, hvor opholdstiden er 1-2 døgn, f.eks. i et boligkvarter. Af hensyn til sammenligneligheden blev der så vidt muligt anvendt ø 90 mm rør.

Materialets alder kan herudover være afgørende for niveauet af afsmitningen, ligesom der er sket en udvikling i den kemiske sammensætning i rørmaterialet. Valg af eksisterende rør blev baseret på et ønske om at afspejle fordelingen både aldersmæssigt og materialemæssigt i Danmark. Der blev derfor udført målinger for to aldersniveauer. For PE-rør er der målt på nye rør (< 1 år) og ca. 3 år gamle rør. For PVC-rør er der målt på et nyere rør (6 år) og på gamle rør (ca. 15 år). Da PVC-rør ikke længere bruges hos de udvalgte vandforsyninger, har det ikke været muligt at udføre målinger på helt nye rør i feltundersøgelsen, hvorfor det nyeste rør, jf. ovenstående, er 6 år gammelt.

4.2 Migrationstest (forbehandling, opstilling)

Undersøgelsen af migrationen af organiske stoffer fra rørene blev foretaget i henhold til forskrifterne i EN 12873-1.

Rørene blev lukket med propper drejet ud i PTFE (teflon). Der blev valgt teflon, fordi det var nødvendigt med en prop, der kunne holde tæt, og samtidig er teflon et plastmateriale med lav afsmitning. I nogle tilfælde har det været nødvendigt at pakke med PTFE-tape for at opnå fuldstændig tæthed. Der er udført en blindprøve ved migration fra en PTFE-prop i testvand.

Under selve migrationen blev rørene anbragt stående lodret, eller næsten lodret, i et klimastyret lokale ved 23°C.

De opgravede rør blev inden migrationen vasket udvendig med postevand for at fjerne jordrester og andre urenheder. Grater og ridser udvendigt i enderne blev fjernet mekanisk for at sikre en tæt lukning.

4.3 Migrationstest - nye rør

Der blev udført migrationstest efter EN 12873-1 /Ref. 3/ af nye rør (PE og PVC) leveret fra vandforsyningen.

Tabel 4.1 viser, hvilke rør der blev brugt til migrationstest af nye rør.

Rørtype Fabrikat Dimension
PE Wavin, Uponor og KWH ø 90 mm, PN 10 og PN 16
PVC Wavin og Uponor ø 90 mm, PN 6

Tabel 4.1: Rørtyper til migrationstest af nye rør

Hver migrationstest bestod af følgende forbehandling af røret:

  • Skylning med postevand i 60 min. med en flowhastighed på 1-3 m/min.
  • Stillestående testvand i røret i 24 timer ved 23 ± 2°C.
  • Skylning med postevand i 60 min. med en flowhastighed på 1-3 m/min.
  • Skylning med testvand i 2 min.

Herefter stod der vand i røret 3x3 døgn ved en temperatur på 23 ± 2°C. Der blev anvendt filtreret destilleret/ionbyttet vand kaldet prøvevand. Opstillingen til migrationstest omfattede udelukkende den indvendige side af rørene. Der blev kun analyseret på 1. og 3. ekstraktion samt på en blindprøve af vandet.

Formålet med migrationstesten var at bestemme stofafgivelsen fra nye plastrør. Migrationstesten er den samme test som anvendes i forbindelse med godkendelse af plastrør /Ref. 3/.

4.4 Migrationstest - eksisterende rør

Der blev udtaget rørstykker fra det eksisterende ledningsnet, jf. afsnit 2.1 (PE- og PVC-rør), og udført migrationstest efter EN 12873-1.

Rørstykkerne blev udtaget umiddelbart efter vandprøveudtagningen på de 10 ledningsstrækninger, der var udvalgt til feltundersøgelsen, jf. afsnit 4.5. Længden af rørstykkerne blev, jf. tabel 4.2, fastsat således, at der blev en tilstrækkelig mængde vand til gennemførelse af analyserne.

Rørstykkerne blev udtaget ved at lukke for vandet på den pågældende strækning, skære et stykke rør ud og derefter svejse et nyt rørstykke på ledningen.

Tabel 4.2 viser, hvilke rørtyper der blev udtaget fra det eksisterende ledningsnet.

Lednings-
strækning
Materiale Anlagt år Dimension Fabrikat Længde
(cm)
1 PVC 1991 ø 90 mm PN 6 2 85
2 PE100 2002 ø 90 mm PN 10 3 85
3 PE 2002 ø 63 mm PN 10 2 170
4 PE 2004 ø 75 mm 2 120
5 PE 2004 ø 90 mm PN 10 3 85
6 PVC 1999 ø 110 mm PN 6 2 55
7 PVC 1989 ø 90 mm PN 6 2 85
8 PE100 2004 ø 63 mm PN 10 2 170
9 PE80 2004 ø 63 mm PN 10 1 170
10 PE100 2004 ø 110 mm PN 10 1 55

Tabel 4.2: Rørstykker fra det eksisterende ledningsnet til migrationstest

Hver migrationstest bestod af en forbehandling af røret som for de nye rør, jf. afsnit 4.3, hvorefter der stod vand i røret 3 døgn ved en temperatur på 23 ± 2°C. Der blev kun analyseret på 1. ekstraktion samt på en blindprøve af vandet. Det blev vurderet, at der ikke er væsentlig forskel på 1. og 3. ekstraktion, da rørene har været i brug i længere tid.

Formålet med migrationstesten var at bestemme stofafgivelsen fra eksisterende plastrør.

4.5 Feltundersøgelser

Der blev udtaget vandprøver fra de eksisterende ledningsnet (PE- og PVC-rør). Vandprøverne blev udtaget af Eurofins personale som akkrediterede prøver. Prøverne blev udtaget på de 10 udvalgte ledningsstrækninger hos tre forskellige vandforsyninger i Danmark, jf. afsnit 2.1 og bilag A, hvor der er vist to eksempler på prøvetagningssteder. Formålet med feltundersøgelsen var at undersøge den faktiske afsmitning fra det eksisterende ledningsnet og lave en sammenligning med afsmitningen målt i forbindelse med migrationstest på eksisterende og nye rør.

4.5.1 Vandprøver fra ledningsnet

I feltundersøgelsen blev vandprøverne udtaget direkte på rørene enten fra prøvetagningshane eller fra et udskylningsarrangement. Derved undgås at udtage prøver fra en taphane i nærmeste bygning, hvilket kan give usikkerheder omkring stofafgivelse fra bygningers interne husinstallationer og stikledning.

Dagen før prøveudtagningen blev rørstrækningen afspærret ved lukning af ventiler. Efterfølgende blev der boret hul i røret og monteret en anboringsbøjle med prøvetagningshane, jf. figur 4.2.

Figur 4.2: Anboringsbøjle og prøvetagningshane

Figur 4.2: Anboringsbøjle og prøvetagningshane

Vandforsyningen stod for blotlægning af røret, afspærring af rørstrækningen ved lukning af ventiler, anboring og montering af prøvetagningshanen.

Der er tale om en anboringsbøjle som fabrikat Hawle med spærre. Prøvetagningshanen blev fremstillet af Lasse Nielsen Stålmontage efter anvisning fra NIRAS, jf. figur 4.3 og bilag D. Prøvetagningsudstyret blev udformet, så vandprøven udtages i midten af røret og således at der undgås kontakt med plastmaterialer. Baggrunden for designet er kendskab til lignende udstyr hos Københavns Energi.

Alle dele var rene indvendigt (afsprittet og skyllet grundigt) og anbragt uden brug af smøremidler.

Hos en af de vandforsyninger, der deltog i undersøgelsen, fandtes der udskylningsarrangementer på fire af ledningsstrækningerne, jf. bilag D. Prøverne blev på disse fire ledningsstrækninger udtaget fra udskylningsarrangementet i stedet for prøvetagningshanen.

Før prøvetagning blev ledningsstrækningen kortvarigt renskyllet (ca. 5 min). Dernæst blev der udtaget to vandprøver efter henholdsvis 10 l og 40 l til vurdering af variationen i resultater fra prøvetagningsstedet. Formålet med de to målinger var at bekræfte stofniveauet i vandprøverne på to uafhængige målinger fra ledningstrækningen. Vandets temperatur blev målt i forbindelse med prøvetagningen.

Figur 4.3: Prøvetagningshanen (jf. bilag D)

Figur 4.3: Prøvetagningshanen (jf. bilag D)

Prøverne blev udtaget d. 23.-26. maj 2005 og d. 2. juni 2005. Vandprøverne blev så vidt muligt udtaget midt på dagen, hvor vandforbruget normalt ikke er så stort og opholdstiden derfor størst.

Efter feltundersøgelsen har vandforsyningerne ved hjælp af ledningsnetmodeller beregnet opholdstider for de enkelte strækninger for at undersøge, om den ønskede opholdstid er opfyldt, jf. kapitel 7. I modellerne er forsyningssituationerne forsøgt tilpasset de givne forhold, der var på dagen for udtagelse af vandprøver.

Tabel 4.3 viser rørtyperne på de ledningsstrækninger, hvor der blev udtaget vandprøver fra det eksisterende ledningsnet.

Lednings-
strækning
Materiale Anlagt år Dimension Fabrikat
1 PVC 1991 ø 90 mm PN 6 2
2 PE100 2002 ø 90 mm PN 10 3
3 PE 2002 ø 63 mm PN 10 2
4 PE 2004 ø 75 mm 2
5 PE 2004 ø 90 mm PN 10 3
6 PVC 1999 ø 110 mm PN 6 2
7 PVC 1989 ø 90 mm PN 6 2
8 PE100 2004 ø 63 mm PN 10 2
9 PE80 2004 ø 63 mm PN 10 1
10 PE100 2004 ø 110 mm PN 10 1

Tabel 4.3: Rørtyper på de 10 udvalgte ledningsstrækninger fra det eksisterende ledningsnet

4.5.2 Prøvetagning og prøvehåndtering

Prøvetagningen blev udført af Eurofins' personale som akkrediterede prøver.

Selve prøvetagningen blev gennemført efter gældende procedurer og i standardemballage. Til alle organiske analyser blev anvendt udglødede glasflasker.

Efter prøvetagning blev prøverne opbevaret i køletasker. Samme dag blev prøverne transporteret afkølet til Eurofins' laboratorier, hvor analyserne er blevet udført, således at hasteanalyser og konservering af prøverne kunne foretages hurtigt efter prøvetagning.

4.5.3 Udskæring af eksisterende ledningsstykker

Senest dagen efter udtagning af vandprøver, udskar de deltagende vandforsyninger et ledningsstykke, jf. figur 4.4. Røret blev afproppet med pap, der blev tapet fast for at undgå, at der kom snavs i røret. Derefter sendte vandforsyningen rørene til migrationstest hos Eurofins.

Figur 4.4: Prøvetagning fra brandhane og udskæring af rørstykke

Figur 4.4: Prøvetagning fra brandhane og udskæring af rørstykke

4.5.4 Reference-vandprøver

Der blev udtaget prøver fra brandhanen nærmest indløbet til den udvalgte ledningsstrækning. Prøven havde til formål at registrere koncentrationen af de aktuelle stoffer i drikkevandet, inden det løber ind i det udvalgte område, hvor typen af plastrør er kendt (f.eks. PE-rør). Dagen inden prøvetagningen blev brandhanen skyllet grundigt igennem for at eliminere afsmitning fra selve brandhanen og stikledningen.

Der blev udtaget én vandprøve ved afgangen fra det vandværk, der leverer vand til det område, der blev undersøgt. Prøven havde til formål at registrere koncentrationen af de aktuelle stoffer i drikkevandet, når det forlader vandværket.

 



Version 1.0 November 2005, © Miljøstyrelsen.