Udvikling af metode til karakterisering af gråt spildevand

Forord

I de senere år er interessen for at spare på grundvandsressourcen steget. Der er også et ønske blandt myndigheder og græsrødder om at finde metoder til i større omfang at håndtere spildevand lokalt. Det er derfor af stor interesse at undersøge muligheder for at f.eks. bruge gråt spildevand til toiletskyl og tøjvask, og dermed erstatte den del af drikkevandet, som ikke anvendes til drikkevandsformål med sekunda vand og samtidig undgå centraliseret rensning af en del af spildevandet.

Det er nærværende projekts overordnede formål at indsamle information vedrørende indholdet af forureningskomponenter (fysiske og kemiske komponenter, miljøfremmede stoffer og mikroorganismer) i gråt spildevand. Denne information vil udgøre et nødvendigt grundlag i fremtidige vurderinger af lokal håndtering inkl. genbrug af gråt spildevand.

I projektet er to metoder til vurdering af indholdet af forureningskomponenter i gråt spildevand blevet afprøvet. Den ene metode er en traditionel fremgangsmåde med målinger . Den anden metode er en inventering af forbruget af produkter der bidrager til det grå spildevands indhold af forureningskomponenter. Disse metoder evalueres og sammenlignes.

Undersøgelsen er foretaget i perioden 1. Juli 1999 – 31. December 2002 på Miljø og Ressourcer DTU (M&R DTU), Danmarks Tekniske Universitet. Arbejdsgruppen bestod af følgende personer fra M&R DTU:

Anna Ledin, Lektor, Ph.d.
Karina P.S. Auffarth, Forskningsassistent, M.Sc.
Eva Eriksson, Ph.d. studerende, M.Sc.
Ann Marie Eilersen, Forskningsadjunkt, Ph.d.
Morten Smith, Forskningsassistent, M.Sc.
Margrethe Sørensen, Miljøtekniker
Signe Qualmann, Laborant
Peter Steen Mikkelsen, Lektor, Ph.d.
Mogens Henze, Professor, Ph.d.

En række projektstuderende ved M&R DTU samt lektor Anders Dalsgaard, Institut for Veterinær Mikrobiologi, Kongelige Veterinære Landbohøjskole har også deltaget i projektet.

Projektgruppen vil fremføre et tak til beboerne på BO-90 og særligt Nils Juul Larsen for altid at være imødekommende og samarbejdsvillige.

Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ”Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning. Tema 4: håndtering af regnvand og gråt spildevand” samt af Danmarks Tekniske Universitet.

Projektets styregruppe har bestået af :

Linda Bagge, Miljøstyrelsen
Mogens Kaasgaard, Miljøstyrelsen
Tine Otterstrùm, Miljøstyrelsen
Mogens Henze, Miljø & Ressourcer DTU
Anna Ledin, Miljø & Ressourcer DTU
Peter Steen Mikkelsen, Miljø & Ressourcer DTU
Morten Elle, BYG DTU
Nils Juul Larsen, Beboerforeningen BO-90
Anders Dalsgaard, KVL

 



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.