Udvikling af metode til karakterisering af gråt spildevand

2 Fremgangsmåde

For at opfylde projektets formål var en fremgangsmåde i 6 trin valgt (Figur 2.1). Indledningsvis er den eksisterende viden om karakteristik af gråt spildevand blevet kortlagt (trin A, kapitel 3), derefter er der foretaget en søgning af hvilke stoffer, der potentielt kan forekomme i gråt spildevand (trin B, kapitel 4). Eksisterende viden om forbrugsmønstre er blevet indsamlet og bearbejdet. Udenlandske og danske undersøgelser er blevet bearbejdet. Der er blevet trukket på viden fra en række danske aktører, bl.a. Grøn Information og Forbrugerstyrelsen, der har indsamlet viden om danskernes forbrug af forskellige produkter. Desuden er en række indholdsdeklarationer fra vilkårlig udvalgte produkter, der tilfører stoffer til gråt spildevand, blevet undersøgt.

Figur 2.1 projektets/undersøgelsens fremgangsmåde

Figur 2.1 projektets/undersøgelsens fremgangsmåde

Under trin C er der foretaget en farlighedsidentifikation (kapitel 4.3) af de organiske stoffer, der er fundet under trin B. Dvs. stoffer der potentielt kan forekomme i gråt spildevand. Til farlighedsidentifikationen er en række relevante kemiske og økotoksikologiske data/egenskaber bearbejdet og resultatet heraf er en prioritering af stofferne i forhold til deres farlighed overfor det akvatiske miljø.

Trin D ”Udvikling af værktøj til karakterisering af gråt spildevand” består af udvikling af to metoder:

  1. En inventeringsmetode (kapitel 5.1) og
  2. Målinger på gråt spildevand (kapitel 5.2).

Inventeringsmetoden er en metode til kortlægning af forbruget af produkter inkl. indholdsstoffer, der bidrager til det grå spildevands indhold af bl.a. . miljøfremmede organiske forureningskomponenter. Måleprogrammet gennemføres i to trin, hvor der foretages en bred screening af stoffer i gråvand fra en udvalgt lokalitet i det første trin  (Måleprogrammet - Trin 1 – kapitel 5.2), der danner grundlaget for en generel karakteristik af gråt spildevand. Herefter er et mere specifikt måleprogram blevet udarbejdet; Måleprogrammet - Trin 2 (kapitel 5.2).

Efter udviklingen af værktøj for karakterisering af gråt spildevand under trin D, afprøves de to metoder ved udførelse af et casestudie (Trin E, kapitel 6 og 7). Som et ekstra supplement i forbindelse med evaluering af værktøjet er der gennemført yderligere målinger på gråt spildevand (kapitel 8). Der er dels analyseret for organiske miljøfremmede stoffer, og dels målt på en række kemiske og fysiske parametre (Figur 2.2.).

Til sidst evalueres disse metoder under trin F (kapitel 8 og 9). Det vurderes om inventeringsmetoden kan anvendes til at reducere antallet parametre der skal indgå i et måleprogram, eller helt kan erstatte et måleprogram.

Kvartal 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
År 1999 2000 2001 2002
Aktivitet                            
Måleprogrammets Trin 1         X                  
Måleprogrammets Trin 2                   X X      
Komp. Analyser af  XOCs         X                  
Studenter projekter   X X X X X X X X X X X    

Figur 2.2 Gennemførende af måleprogrammets forskellige dele.

 



Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.