| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling af metode til karakterisering af gråt spildevand

7 Resultat - Inventeringsmetoden

• 7.1 Baggrunds information
  • 7.1.1 Persontimer
  • 7.1.2 Aktivitetsskemaer
  • 7.1.3 Forbrugsregistrering og vejning
  • 7.1.4 Indholdsstoffer

7.1 Baggrunds information

Arbejdet med inventeringen har bestået i at indhente informationer omkring beboelsens forbrug af husholdningskemikalier til den personlige hygiejne og rengøring. Herunder har det været nødvendigt ligeledes at indhente oplysninger omkring antallet af personer i den enkelte lejlighed og antallet af persontimer pr. lejlighed. Beboernes aktiviteter i relation til et forbrug af husholdningskemikalier er ligeledes blevet registreret.

11 lejligheder med 28 af de i alt 36 beboere deltog i inventeringsarbejdet. Den aktuelle aldersfordeling under inventeringsperioden (2-9 august 2000), fremgår af tabel 7.1. Det bemærkes, at tabellen kun indeholder oplysninger vedrørende personer, der deltog i inventeringen, da nogle beboere var bortrejst eller valgte ikke at deltage i inventeringen.

Tabel 7.1: Oversigt over alderssammensætningen hos BO-90 i inventeringsperioden (2-9 august 2000)

* En 14-årig pige var der kun halvdelen af tiden. K: kvinde/kvinder. M: mand/mænd.

Det bemærkes, at lejlighedsnumrene i tabel 7.2 ikke referer til de rigtige lejligheders numre på BO-90, men er valgt vilkårligt, hvorved beboerne opnår anonymitet. Tabel 7.2 viser at der er en stor spredning i antallet af personer i de enkelte lejligheder. Der er tale om både folk der bor alene og børnefamilier.

Opgøres antallet af mandlige og kvindelige beboere, så ses det at 3/5 er kvindelige og 2/5 er mandlige. Forskellen i kønsfordelingen ligger overvejende i aldersgruppen 14-19 år. Det fremgår af tabel 7.2 at ikke alle lejligheder har fået udfyldt både aktivitets- og persontimeskemaerne. Hvorvidt dette skyldes travlhed eller manglende vilje er svært at sige, men det er en barriere for at opnå et tilfredsstillende resultat af en sådan inventering.

Tabel 7.2: Antal personer tilstede under inventeringen på BO-90 (2-9 august 2000).

* En 14-årig pige var der kun halvdelen af tiden.

7.1.1 Persontimer

Som det fremgår af figur 7.1 forekommer der i inventeringsperioden en skæv fordeling i antallet af persontimer på de enkelte lejligheder. Næsten 60% af belastningen stammer (målt i persontimer) fra kun 3 lejligheder (3,6 og 9), jfr. endvidere bilag F. Denne registrering blev foretaget for senere at kunne vurdere mængden af anvendte produkter i forhold til antallet af personer (registreret ved antallet af persontimer pr. lejlighed indenfor inventeringsperioden).

Klik her for at se Figur 7.1

Figur 7.1: Observeret fordeling i persontimer (2 - 9 august 2000)

7.1.2 Aktivitetsskemaer

Forbrugsmønstret i den enkelte husholdning hos BO-90, fremgår af tabel 7.3 (understøttes af bilag G). Det må konkluderes, at der ligeledes her er en stor spredning i antallet af registrerede aktiviteter for hver husholdning. Således er der igen i lejlighed nr. 3, 6 og 9 registreret den største aktivitet mht. forbrug af husholdningsprodukter. Det er vigtigt at forholde sig kritisk til sådanne informationer, eftersom der må ligge en vis usikkerhed i materialet. Det må eksempelvis antages at ikke alle beboere har været lige omhyggelige i registreringen af de forskellige aktiviteter.

Tabel 7.3: Observeret fordeling i forbrugsrelaterede aktiviteter hos BO-90 (2-9 august 2000). Denne fordeling er i tabellen sammenstillet med det totale antal persontimer (jfr.  figur 7.1) fordelt på lejligheder.

I.R - ikke registreret. *Disse aktiviteter er kun registreret i tilfælde hvor det brugte vand hældes i håndvasken eller gulvafløbet – ikke hvis det hældes i toilettet!

Sammenlignes figur 7.1 og tabel 7.3, ses det at der generelt set er en dårlig korrelation mellem fordelingen af persontimer og fordelingen i registreringen af de forbrugsrelaterede aktiviteter. Et eksempel på den manglende korrelation er registreringen af "vask af hænder med sæbe" i lejlighed nr. 3 og 9. Der blev observeret henholdsvis 150 og 16 (jfr. tabel 7.3) af denne aktivitet i de to lejligheder. Som det fremgår af figur 7.1 (og tabel 7.2) er der ikke den samme signifikante forskel i antallet af registrerede persontimer. Dette grunder primært i det forhold at enkelte personer har sløset lidt ved registreringen af de forbrugsrelaterede aktiviteter. Det kan dog tildels også skyldes at fordelingen i antallet af persontimer over døgnet har været forskellig, således at nogle aktiviteter forekommer relativt hyppigere i en given lejlighed.

7.1.3 Forbrugsregistrering og vejning

Som det fremgår af tabel 7.4 er følgende produktgrupper blevet registreret i inventeringsperioden: Shampoo, balsam, sæbe, badeolie, rengøringsmidler, rudevask, sæbespåner, opvaskemiddel, kalkfjerner, skurecrème, tandpasta, tandrens, crème (personlig hygiejne), hårfjerningsmiddel, hårlak, barberskum, roll-on (deodorant), parfume, shower dusch crème og lusebalsam.

Eftersom der er tale om inventering på de produkter/stoffer der ender i det grå spildevand (bad og håndvask), er registreringen domineret af shampoo, balsam, sæbe og tandpasta. Der blev ved inventeringen totalt set registreret og vejet ca. 90 produkter.

Klik her for at se Figur 7.2

Figur 7.2: Oversigt over forbrugte stofmængder i løbet af inventeringsperioden.

Der er i inventeringsperioden blevet forbrugt ca. 1100 gram (jfr. Bilag G) af forskellige husholdningsprodukter, der kan bidrage til sammensætningen af det grå spildevand. Dette svarer til ca. 40 gram pr. person pr. uge (jfr. figur 7.2). Hovedparten af dette stofforbrug skyldes anvendelsen af shampoo, sæbe og enkelte rengøringsmidler. Omregnes der til et forbrug af husholdningsprodukter pr. persontime, svarer figur 7.1 og 7.2 til at der bruges ca. 0,4 - 0,65 g produkt / persontime. Dette er beregnet med udgangspunkt i et 5% konfidensinterval, hvilket betyder at værdierne i datasættet fra inventeringen, med 95% sikkerhed ligger inden for dette interval. Middelværdi er 0,51 g produkt / persontime.

Sammenlignes figur 7.1 og 7.2, ses det at der generelt set er en dårlig korrelation mellem fordelingen i persontimer og den forbrugte mængde i løbet af inventeringsperioden. Vurderes dette i relation til registreringen af de forbrugsrelaterede aktiviteter, må det konkluderes at der ydermere er tydelige tegn på at ikke alle beboere har valgt at fremvise samtlige anvendte husholdningsprodukter indenfor inventeringsperioden.

Forbruget i lejlighederne 3, 8 og 9 og 10 udgør ca. 75 % af det totale forbrug af husholdningsprodukter i ejendommen. Hvorvidt dette er repræsentativt for BO-90 er svært at konkludere på denne baggrund, men der kan muligvis være tale om at nogle af lejlighederne har undladt at stille enkelte produkter til offentlig skue. Det skal dog bemærkes at der i de samme lejligheder boede over 50 % af beboerne i ejendommen i inventeringsperioden.

En mere detaljeret opgørelse af forbruget fordelt på de enkelte produkter, fremgår af tabel 7. 4 og bilag G.

Klik her for at se Figur 7.3

Figur 7.3: Oversigt over det totale forbrug fordelt på produktgrupper

Tabel 7.4: Total fortegnelse over forbruget hos BO-90 i inventeringsperioden, opdelt i produktgruppe, produktnavn, producent og den forbrugte mængde i (g / uge).

Tabel 7.5: Total fortegnelse over forbruget hos BO-90 i inventeringsperioden opdelt efter produktgruppe. En familie består af to voksne og to børn.

Som det fremgår af figur 7.3 blev der ved inventeringen identificeret ca. 20 forskellige produktgrupper hos BO-90. Forbruget er som forventeligt domineret af shampoo, balsam, sæbe, tandpasta og diverse crèmer (figur 7.3, tabel 7.4 og tabel 7.5). Disse produkter udgør ca. 70 % af det totale forbrug (mængdemæssigt) hos BO-90. Det bemærkes at der er en vis mængde af diverse rengøringsmidler der ligeledes ender i det grå spildevand hos BO-90, eftersom det bliver hældt i håndvasken eller brusekaret efter endt rengøring.

Forbruget af enkelte produktgrupper kan sammenlignes med undersøgelsen foretaget i 1996 af Forbrugerinformationen (Toft et al., 1996). Forbruget opgjort for BO-90 gælder kun for gråt spildevand produceret i badeværelser, mens forbruget i Forbrugerinformationen undersøgelse dækker over en families samlede forbrug overalt i husholdningen. Derfor er det ikke mugligt at foretage en sammenligning for alle produktgrupper. De produktgrupper der kan sammenlignes er ”hårplejemidler og brusebadssæbe” (shampoo, balsam og shower dusch créme) og ”håndsæbe”. Forbruget af hårplejemidler og brusebadssæbe og sæbe er skønnet til at være hhv. på 3,4 kg/år og 1,7 kg/år for en familie bestående af to voksne og to børn fra BO-90. Forbrugerinformationen fandt et forbrug på 7,9 kg/år og 3,4 kg/år for hhv. produktgrupperne ”hårplejemidler og brusebadssæbe” og ”sæbe” i 1996, dvs. det registrede forbrug i BO-90 er kun halvdelen af hvad forbrugerinformationens studie siger at man kan forventer for en ”middel-dansk familie.

7.1.4 Indholdsstoffer

Det gennemførte inventeringsarbejde har registreret 290 forskellige indholdsstoffer i de anvendte husholdningsprodukter hos BO-90. Disse stoffer er listet i bilag H og kan overordnet grupperes indenfor følgende 14 stofgrupper (tabel 7.6).

Tabel 7.6 Stofgrupper fundet i husholdningskemikalier og hygiejneprodukter i på BO-90.

Af figur 7.4 fremgår det at ca. 1/3 af de registrerede produkter har et deklareret indhold af citronsyre (blødgørere), glycerin (emulgatorer) og forskellige parfumestoffer. Endvidere kan det konkluderes at ca. 1/3 af produkterne indeholder et eller flere af konserveringsmidlerne: methyl-, propyl- eller ethylparaben. To stofgrupper der forekommer hyppigt er aroma og parfume. De forekommer henholdsvis 12 og 30 gange på deklarationer af husholdnings- og hygiejneprodukterne fra BO-90. Det skal dog noteres af her findes ikke nogen specifik information om hvilke stoffer der er som giver smag og lugt, men kun oplysning om at aroma og parfume stoffer indgår.

Blandt de uorganiske forbindelser som indgår i husholdningskemikalier er det natriumchlorid som optræder oftest på indholdsdeklarationerne fra BO-90. Saltet er fundet på deklarationer fra 28 husholdnings- og hygiejneprodukter. Vand er dog det stof som forekommer hyppigst i produkterne. De fleste uorganiske stoffer optræder dog kun én gang (bilag H).

Figur 7.4: Oversigt over fordelingen af observationer ( =antal produkter) på de forskellige kemiske indholdsstoffer, der blev identificeret ved inventeringen. Laveste antal observationer der er medtaget er otte.

Sammenlignes med de tidligere studier på området (Arbejdsmiljøinstituttet, 1994), kan det bekræftes at bl.a. natriumchlorid og natriumlaurethsulfat, er blandt de hyppigst forekommende stoffer i husholdningsprodukter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2006, © Miljøstyrelsen.