| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2005 - Salg 2003, 2004 og 2005: Behandlingshyppighed 2005

3 Pesticidsalg og behandlingshyppighed

• 3.1 Pesticidsalget i 2005
  • 3.1.1 Det samlede salg
  • 3.1.2 De enkelte grupper af midler
• 3.2 Behandlingshyppigheden i 2005
  • 3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed
  • 3.2.2 De enkelte grupper af midler

3.1 Pesticidsalget i 2005

3.1.1 Det samlede salg

Salget i 2005 af pesticider til landbrugsformål udgjorde i alt 3246 tons aktivstoffer, hvilket er det største salg i en årrække og næsten 12 % mere end året før. Der har fundet mersalg sted inden for alle fire hovedkategorier af midler, men herbiciderne udgør fortsat langt den største del af den samlede mængde, i 2005 således mere end 70 %. Til det ovennævnte salgstal, der kun dækker sprøjtemidler, skal lægges i alt 52 tons fungicide og insekticide bejdsemidler, hvilket også er en betragtelig stigning i forhold til 2004.

I tabel 3.1 og tabel 3.2 gives en oversigt den overordnede udvikling i pesticidsalget gennem de seneste fire år, mens salget i 2005 af de enkelte aktivstoffer (den del, der anvendes til landbrugsformål) kan findes i Bilag 1.

Tabel 3.1
Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl,
2002-2005.

*  Bejdsemidler ikke medregnet.

Tabel 3.2
Salg af pesticider som bejdsemidler til udsæd i landbruget, 2002-2005.

3.1.2 De enkelte grupper af midler

Det samlede pesticidsalg fordelte sig i 2005 på 70 aktivstoffer til direkte udbringning på markafgrøder (sprøjtemidler) samt 8 aktivstoffer til bejdsning af udsæd og behandling af læggekartofler. Flertallet af aktivstofferne til direkte udbringning var herbicider (i alt 40), mens resten udgjordes af vækst-regulerende midler (5), fungicider (17) og insekticider (8). Der var kun 1 insekticid blandt de 8 bejdsemidler, mens resten var fungicider.

Rent mængdemæssigt var herbicidgruppen som sædvanligt også dominerende idet salget af herbicide aktivstoffer udgjorde ca. 71 % af det samlede salg i 2005, mens fungiciderne tegnede sig for ca. 21 %, de vækstregulerende midler for godt 6 % og insekticiderne for kun lidt mere end 1 %. Insekticidsalget steg med mere end 60 % i forhold til året før, hvor forbruget dog var usædvanlig lavt. Inden for de øvrige grupper var den relative stigning mere beskeden; omkring 10-15 % mere end året før.

Glyphosat er fortsat det mest solgte middel blandt herbiciderne, i 2005 udgjorde stoffet ca. 38 % (˜ 869 tons) af den samlede mængde af herbicide aktivstoffer solgt til landbrugsformål. Det er dog en betydelig nedgang i forhold til 2004, hvor glyphosat tegnede sig for 47 % af herbicidmængden. Glyphosat regnes med blandt midlerne til kontrol af kvik og andet græsukrudt, som er den mængdemæssigt største gruppe i herbicidkategorien (45 % af den samlede mængde). Det næstmest vigtige stof til bekæmpelse af græsukrudt er pendimethalin, der i 2005 stod for små 6 % af mængden af herbicider.

Inden for herbicidgruppen var de mængdemæssigt vigtigste stoffer i 2005 (ud over glyphosat), prosulfocarb og MCPA. De udgjorde hhv. 24 % (563 tons) og 14 % (320 tons) af herbicidmængden, og de tre mest solgte aktivstoffer tegnede sig i 2005 således for mere end 75 % af mængden af de 42 herbicide aktivstoffer, der blev solgt til landbrugsformål sidste år. De fire nævnte stoffer samt stoffet metamitron er de eneste, der i 2005 havde et forbrug, der oversteg 2 % af den samlede mængde herbicider. De 10 aktivstoffer, der regnes med til de såkaldte minimidler udgjorde mængdemæssigt blot 0,4 % af den solgte mængde i 2005.

Med hensyn til MCPA bemærkes det, at salget er steget meget i forhold til 2004, hvor salget dog også var usædvanligt lavt. Men selv hvis man sammenligner med 2003 er der tale om en fordobling af forbruget til landbrugsformål. Årsagen er ukendt, men kan muligvis hænge sammen med en fornyet godkendelse af produkter med MCPA og afvikling af eksisterende lagre med produkter på hidtidige godkendelsesvilkår. En betydelig del af salget til detailleddet er foregået så sent på året, at se solgte produkter næppe er blevet anvendt i 2005.

Salget af vækstregulerende midler steg i 2005 med godt 12 % til i alt 209 tons, hvoraf chlormequat-chlorid tegnede sig for 182 tons eller små 87 %. Dette var en stigning på 24 tons (svarende til 15 %) i forhold til året før, hvor der også observeredes en betydelig stigning (i forhold til 2003). Ethephon var det næstmest solgte middel i gruppen med 10 % af aktivstofmængden (22 tons).

Fungicidsalget steg ligeledes med små 15 % i forhold til 2004 til i alt 692 tons (ca. 21 % af det samlede pesticidforbrug). Der blev solgt omkring 40 % mere af det mængdemæssigt vigtigste aktivstof, mancozeb, end året før, og dette fungicid udgjorde med sine 435 tons ca. 63 % af den samlede mængde fungicider i 2005. Fenpropidin var med 68 tons svarende til 10 % det næstmest solgte fungicid i 2005 (lige som i 2004), mens epoxiconazol med 7 % (47 tons) kom ind på tredjepladsen. Det tidligere så udbredte fungicid, fenpropimorph, der nu erstattes af fenpropidin, tegnede sig i 2005 kun for 2,3 % af den solgte mængde fungicider.

De vigtigste fungicide bejdsemidler i 2005 var imazalil og bitertanol med forbrug på hhv. 21 tons og 14,5 tons svarende til 40 % hhv. 28 % af de fungicide bejdsemidler. Der blev solgt 9 tons pencyuron (17 %).

Insekticiderne udgjorde mængdemæssigt kun 1,1 % af det samlede salg af pesticider til landbrugsformål i Danmark i 2005 trods en betragtelig stigning fra 22 tons i 2004 til 36 tons i 2005 (64 % stigning). Dimethoat er fortsat det enkeltstof, der har klart det største salg; i 2005 udgjorde det således 20,5 tons svarende til 57 % af insekticidmængden. Tau-fluvalinat var det næstmest solgte enkeltstof blandt insekticiderne med 24 % af mængden (8,8 tons), mens gruppen af syntetiske pyrethroider (incl. taufluvalinat) i alt tegnede sig for 13,1 tons svarende til 36 % af salget i 2005.

Det eneste insekticide bejdsemiddel, der havde noget salg i 2005, var imidachloprid. Mængden gik imidlertid ned fra 3,2 tons i 2004 til 1,9 tons i 2006.

3.2 Behandlingshyppigheden i 2005

3.2.1 Den samlede behandlingshyppighed

Behandlingshyppigheden med pesticider i landbruget opgøres hvert år for at tjene som en del af evalueringsgrundlaget for de til enhver tid gældende pesticidplaner. Opgørelsen foretages både efter en "gammel" og en "ny" metode.

Den "gamle" metode blev udviklet i 1985 og blev benyttet ved evalueringen af Pesticidhandlingsplan I, mens den "nye metode" er en revideret udgave, der første gang blev benyttet til at opgøre pesticidanvendelsen i 1998. Den ny metode blev indført for at tage højde for nye aktivstoffer og ændringer i landbrugets praksis mht. pesticidanvendelse, som var sket siden behandlingshyppighedsbegrebet blev introduceret. Opgørelsen efter gammel metode opretholdes indtil videre da målet for reduktion af behandlingshyppigheden i Pesticidplan 2004-2009 refererer til den gamle metode.

Behandlingshyppigheden for 2005 opgjort efter hhv. den "nye" og den "gamle" beregningsmetode fremgår af tabellerne 3.3 og 3.4. Desuden er den samlede behandlingshyppigheds fordeling på hovedafgrøder blevet estimeret og præsenteres i henholdsvis tabel 3.5 (ny metode) og tabel 3.6 (gammel metode).

Størrelsen af arealerne, der (teoretisk) er blevet behandlet med den solgte mængde af hvert aktivstof, fremgår af Bilag 2A og 2B (hhv. ny og gammel metode). Standarddoseringerne til beregningerne efter ny metode findes i Bilag 3.

Tabel 3.3
Behandlingshyppighed i 2002-2005 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.

Tabel 3.4
Behandlingshyppighed i 2002-2005 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.

Det fremgår af de ovenstående tabeller, at behandlingshyppigheden uanset beregningsmetode er steget gennem de seneste fire år og nu har en størrelse, der ligger hhv. 18 % (ny metode) og 14 % (gammel metode) over niveauet i 2002. I forhold til 2004 er det især en øget anvendelse af herbicider, der slår igennem i det samlede resultat, men der noteres stigninger inden for alle fire hovedgrupper.

I følge Pesticidplan 2004 – 2009 skal behandlingshyppigheden også opgøres som løbende gennemsnit over tre år for at udligne de udsving i forbruget, der forekommer hvert år som følge af lagerforskydninger, klimatiske forhold, den aktuelle forekomst af sygdomme og skadedyr eller andet, som, hvis man betragter et enkelt år isoleret, kan overskygge den generelle udviklingstendens.

De seneste tre løbende 3-års gennemsnit er vist i tabel 3.7 og 3.8. Hvis man sammenligner tallene i tabel 3.7 og 3.8 med tallene i hhv. tabel 3.3 og 3.4 fremgår det, at behandlingshyppigheden, som forventet, fluktuerer mindre mellem 3 års-perioderne end mellem de enkelte opgørelsesår. Stigningen i de løbende gennemsnit er desuden lidt mindre end når man sammenligner på basis af de enkelte år.

Tabel 3.5
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2005 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - ny opgørelsesform.

Klik her for at se tabellen.

Tabel 3.6
Behandlede arealer og behandlingshyppigheder i 2005 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider - gammel opgørelsesform.

Klik her for at se tabellen.

Tabel 3.7
Behandlingshyppighed beregnet efter ny metode opgjort som 3-årigt løbende gennemsnit.

Tabel 3.8
Behandlingshyppighed beregnet efter gammel metode som 3-årigt løbende gennemsnit.

3.2.2 De enkelte grupper af midler

Den følgende gennemgang af status og udviklingstendenser for de enkelte grupper af midler og specifikke aktivstoffer er baseret på beregninger udført efter den nye metode.

De fleste aktivstoffer (40 ud af i alt 70) såvel som det største samlede forbrug af pesticider i dansk landbrug er knyttet til herbiciderne. Som tidligere nævnt udgjordes 71 % af det samlede mængdemæssige forbrug af herbicider, og også med hensyn til størrelsen af det teoretisk behandlede areal er herbiciderne den dominerende gruppe. I 2005 tegnede den sig således for næsten 59 % af totalen svarende til en behandlingshyppighed på 1,46 ud af i alt 2,49.

Midler til bekæmpelse af kvik og andet græsukrudt var i 2005 fortsat den arealmæssigt vigtigste undergruppe med godt 30 % af behandlingerne med herbicider, mens de såkaldte minimidler (sulfonylureamidler) tegnede sig for 25 %. Men mens græsmidlerne samtidig er mængdemæssigt dominerende (45 % af herbicidforbruget) udgør minimidlerne kun 0,4 % af herbicidmængden. Herudfra kan udregnes en gennemsnitlig markdosering for græsmidler på 1,1 kg aktivstof (as)/ha, mens den tilsvarende dosering for minimidler kun er 0,012 kg as/ha og herbicidgruppen som helhed har en gennemsnitlig dosering på 0,74 kg as/ha. Dette er noget over gennemsnitsdoseringen for samtlige pesticider, der i 2005 var 0,61 kg as/ha.

De arealmæssigt vigtigste enkeltstoffer blandt herbiciderne var i 2005 glyphosat (22 % af det herbicidbehandlede areal), tribenuron-methyl (8,6 %), fluroxypyr (8,2%) og prosulfocarb (6,5 %). Alle øvrige enkeltstoffer bidrog med mindre end 5 % til det samlede herbicidbehandlede areal.

Selv om den solgte mængde af væktsregulerende midler steg med 12 % fra 2004 til 2005 steg behandlingshyppigheden for denne gruppe kun beskedent (0,01 svarende til en stigning på 9 %) fordi stort set hele stigningen skyldtes mersalg af chlormequat-chlorid, der har en højere normaldosering end de øvrige stoffer i gruppen. Chlormequat-chlorid tegnede sig for 69 % af behandlingerne i 2005, mens ethephon stod for små 19 %. I alt udgjorde de vækstregulerede arealer kun knap 5 % af de samlede pesticidbehandlede arealer sidste år.

Det fungicidbehandlede areal udgjorde i 2005 uændret ca. 24 % af de samlede pesticidbehandlede arealer. I absolutte tal steg behandlingshyppigheden inden for denne gruppe fra 0,61 i 2004 til 0,62 i 2005 (˜ 1,6 %), mens den solgte mængde steg med små 15 %. Årsagen til denne tilsyneladende uoverens-stemmelse er, at en stor del af forbrugsstigningen skyldtes mersalg af stoffet mancozeb, der har en høj normaldosering (1,5 kg/ha), mens der skete et fald i salget af enkelte midler med lavere normaldoseringer end gennemsnittet (0,52 kg/ha), ikke mindst pyraclostrobin med en normaldosering på 0,25 kg/ha.

Epoxiconazol var lige som i 2004 det enkeltstof, der bidrog mest til størrelsen af det samlede fungicidbehandlede areal; 373.000 ha svarende til 28 %. Mancozeb tegnede sig for små 22 % af arealet (290.000 ha) og propiconazol for godt 12 % (166.000 ha).

Størrelsen af det insekticidbehandlede areal steg kun med ca. 5 % fra 2004 til 2005 (fra 566.000 til 595.000 ha) trods en stigning i den solgte mængde på mere end 60 %. Det skyldes, at det var organofosfatmidlet dimethoat, der tegnede sig for langt størstedelen af salgsfremgangen (og udgjorde 57 % af salget i 2005), men samtidig er et aktivstof med en betydeligt højere dosering end gennemsnittet for gruppen (0,3 kg/ha mod 0,06 kg/ha for insekticid-gruppen som helhed). Dimethoats andel af det insekticidbehandlede areal var 11,5 % (68.000 ha).

De arealmæssigt vigtigste stoffer blandt insekticiderne tilhørte i 2005 alle gruppen af syntetiske pyrethroider. Tau-fluvalinat var det vigtigste enkeltstof med 175.000 ha (29,4 % af arealet), fulgt af cypermethrin med 173.000 ha (29,0 % af arealet) og alpha-cypermethrin med 101.000 ha (17,0 % af arealet).

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2006, © Miljøstyrelsen.