Emballageforsyningen i Danmark 2004

9 Fordeling af emballageforsyning på varegrupper

Hovedformålet med arbejdet her, er at kortlægge den totale indenlandske emballageforsyningsmængde. Til dette formål er der anvendt en 2-delt metode, hvor udenrigshandelen med emballerede produkter er blevet kortlagt og lagt sammen med forsyningen af tomme emballager (produktion og udenrigshandel). Men man har ikke gennem denne opgørelsesmetode nogen mulighed for direkte at se, hvor meget emballage der benyttes til enkelte eller grupper af varepositioner. Der er en almen interesse i at kende fordelingen af emballageforbruget i de enkelte varegrupper.

Derfor er emballageopgørelsen fra og med 1999 udbygget med en fordeling af den samlede tomme emballagemængde ud på produkter, således at man får et totalt billede af hvilke produktgrupper, der benytter de tomme emballager.

Der er således i nærværende arbejde gennemført en forlængelse af den ”traditionelle” emballageforsyningsopgørelse ved at udarbejde en samlet opgørelse af emballageforbruget fordelt ud på de enkelte godt 9.600 varepositionsnumre, således at man direkte kan slå emballageforbruget for en konkret vareposition op.

Metoden, der er anvendt til denne fordeling af den totale emballageforsyning, ligner meget den, der er benyttet ved hoved-opgørelsen for de fyldte emballager.

I første omgang er den totale forsyningsmængde - udtrykt i tons – for hver enkelt vareposition opgjort. Som tidligere nævnt er der en række steder nogle problemer med forskelle i enhedsangivelsen i både produktionsstatistikken og udenrigshandelsstatistikken. Hvorledes disse problemer er løst, er beskrevet i afsnit 8.

Når man på denne vis har opgjort den samlede indenlandske forsyning af de enkelte varepositioner, bliver emballageanvendelsen for hver vareposition vurderet. Det er klart, at for en lang række varepositioners vedkommende kan man benytte de data, der allerede ligger i databasen om, hvordan varer, der eksporteres eller importeres, er emballeret. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at af de samlede godt 9.600 varepositionsnumre, er det kun for ca. 3.000 positioner, hvor der findes en indenlandsk produktion af den aktuelle vare.

For alle varepositioner vurderes det om den indenlandske forsyning emballeres på samme måde som ved udenrigshandelen. Hvis der emballeres på samme vis som ved udenrigshandelen, kan man direkte benytte de data, der ligger i emballagedatabasen. I de tilfælde, hvor der emballeres på en anden måde ved den indenlandske forsyning vil den anvendte fordeling af emballageanvendelsen blive registreret. Som et eksempel på produkter, der emballeres på forskellig vis til hjemmemarkedet end til eksportmarkedet, kan nævnes kød. Til eksport bliver hele kødsider emballeret, hvorimod der sker en detailoppakning her i landet til de danske forbrugere.

Rent teknisk bliver dette arbejde gjort ved, at der i forbindelse med den første kortlægning af emballageforbruget på udenrigshandelen i databasen findes et afkrydsningsfelt, hvor det angives, om den aktuelle vareposition emballeres på en anden måde ved indenlandsk forsyning end ved udenrigshandelen. Herefter bliver der lavet en kopi af databasen, hvor det så registreres, hvordan den indenlandske forsyningsmængde emballeres. Det vil sige, at processen med at fastlægge, hvilke emballager, der anvendes til de enkelte varepositioner, gentages. Det, der reelt sker i denne proces, er, at den opgjorte indenlandske forsyningsmængde af tomme emballager bliver fordelt ud på de enkelte varepositioner, som anvender de tomme emballager. Den mængde emballager, som de importerede produkter ankommer i inden de ompakkes, vil stadigvæk indgå i emballageforsyningen selvom de ikke bortskaffes gennem de private husholdninger. Disse emballager vil blive bortskaffet fra de virksomheder, som foretager en eventuel forarbejdning og ompakning. Det vil sige, at den samlede emballageforsyning for en vareposition, der emballeres på en anden måde til hjemmemarkedet end den gør ved udenrigshandelen, vil bestå af følgende 2 komponenter:

§         Nettoemballageforsyningen fra udenrigshandelen

§         Forsyningen gennem emballering eller ompakning af produkter her i landet

Når disse 2 størrelser er lagt sammen fås den endelige samlede forsyningsmængde for hver enkelt vareposition.

9.1 Forsyning fordelt på varepositioner

Det samlede resultatet af fordelingsopgørelsen på varepositioner ses af skemaet herunder:

Samlet emballageanvendelse ved fordeling på varepositioner
Materiale Salgsemb., tons Transportemb., tons I alt, tons
Bølgepap                     14.294                    210.508               224.802
Andet pap                     57.814                      15.439                 73.253
Papir                     23.367                      30.213                 53.580
Pap og papir 194.553 142.236 336.790
Glas 173.304 0 173.304
PVC      
PP      
PS      
EPS      
PC      
PET      
HDPE      
LDPE      
Anden plast      
Plast 162.600 14.921 177.521
Jern      
Aluminium      
Hvidblik      
Metal 52.014 30 52.044
Tekstiler 967 588 1.555
Træ 10.657 4.087 14.744
I alt 594.096 161.863 755.959

Figur 55: Samlet emballageanvendelse ved fordeling på varepositioner

Der er tale om en væsentlig mindre emballagemængde end i hovedopgørelsen. Der mangler i alt godt 190.000 tons emballage.

Fordelt på alle materialer ser forsyningen således ud:

Samlet emballageanvendelse ved fordeling på varepositioner
Materiale Salgsemb., tons Transportemb., tons I alt, tons
Bølgepap 73.632 130.355 203.987
Andet pap 71.091 7.014 78.105
Papir 49.831 4.867 54.698
Pap og papir i alt 194.553 142.236 336.790
Glas i alt 173.304 0 173.304
PVC 521 0 521
PP 19.953 554 20.507
PS 6.776 19 6.796
EPS 11.633 883 12.516
Laminat-plast 11.144 0 11.144
PET 16.049 39 16.088
HDPE 41.439 246 41.685
LDPE 53.327 13.180 66.506
Anden plast 1.758 0 1.758
Plast i alt 162.600 14.921 177.521
Aluminium 7.788 0 7.788
Hvidblik 44.226 30 44.256
Metal i alt 52.014 30 52.044
Tekstiler i alt 967 588 1.555
Træ i alt 10.657 4.087 14.744
I alt 594.096 161.863 755.959

Figur 56: Emballageanvendelse opgjort efter forbrug pr. varegruppe fordelt på materialer og salgs- og transportemballager

Det er så interessant at identificere, hvor de væsentlige forskelle ligger mellem de 2 opgørelser. Af nedenstående skema ses forskellene opgjort i tons og procentmæssigt. I bilag C ses det samlede skema over alle mængder i de 2 metoder.

Materiale Forskel i alt, tons Forskel i alt, %
Bølgepap 164.904 45
Andet pap -1.803 -2
Papir -2.504 -5
Pap og papir i alt 160.597 32
Glas I alt -41.258 -31
PVC -148 -40
PP 3.269 14
PS -1.1515 -29
EPS -4.257 -52
Laminat-plast -5.444 -96
PET -6.514 -68
HDPE -16.782 -67
LDPE 28.856 30
Anden plast -712 -68
Plast i alt -3.247 -2
Aluminium 6.552 46
Hvidblik/stål -13.838 -45
Metal i alt -7.286 -16
Tekstiler i alt 2.349 60
Træ i alt 79.260 538
I alt 190.410 20

Figur 57: Forskel mellem den samlede emballageforsyningsopgørelse og opgørelsen med emballageforbruget fordelt på varegrupper pr. emballagemateriale

Forskellen i procent er beregnet som forskellen i tons delt med forsyningen i hoved-opgørelsen.

En væsentlig andel af de manglende godt 190.400 tons emballage stammer primært fra træ-transportemballager – i alt 96.000 tons. Dette skyldes, at træpaller ikke er inkluderet i registreringen under de enkelte varepositioner, og derfor ikke giver noget udslag i beregningen af emballageforsyningen fordelt på varegrupper. Da paller i mange tilfælde fungerer som returemballage, er det vanskeligt – retfærdigt – at fordele denne emballagemængde ud på de enkelte varepositioner. Med denne bemærkning bliver den samlede manko mellem de 2 opgørelser på omkring 106.000 tons.

Generelt er der den forskel på de 2 metoder, at træpaller ikke indgår i fordelingen på varegrupper samt at anvendelsen af returtransportemballager ikke indgår i fordelingen på varegrupper. I den normale opgørelse af emballageforsyningen er disse indregnet med nytilgangen til beholdningen af returemballager. For salgsemballager til øl og læskedrikke er nytilgangen indregnet, men for transportemballagernes vedkommende vil disse mængder skulle fordeles ud på et stort antal varenumre.

Med udarbejdelsen af palleteringsmodellen vil det i de kommende emballageforsyningsstatistikker være muligt at indregne mængden af anvendte paller, således at den store manko for træemballager bliver reduceret.

Af bemærkelsesværdige forskelle skal der peges på de 165.000 tons manglende bølgepap. En del heraf kan skyldes ompakning af varer. Dette er f.eks. tilfældet når importerede varer ompakkes i nye emballager, hvorefter den gamle bølgepapkasse kasseres. I nærværende opgørelse indgår den første bølgepapkasse ikke.

Det forhold, at de 2 opgørelser trods alt ligger på niveau med hinanden, viser, at metoden kan anvendes. Det skal påpeges, at der i stor udstrækning har været tale om en matematisk udregning, hvor der indgår omkring 300.000 tal-værdier, som ganges sammen. Dertil skal lægges det tidligere nævnte angående statistikmaterialets opgørelse af forsyningsmængderne for varepositionerne, som her får en væsentlig større indflydelse på mængdeopgørelsen end i hovedopgørelsen. Også ved denne opgørelse er der sket en kvalitetssikring gennem en sortering på, hvor de største emballagemængder findes for hver enkelt af de 19 materialekategorier.

På grundlag af niveauet for de usikkerheder der ligger i fordelingen på varegrupper, må det slås fast, at den samlede emballageforsyningsmængde er mest korrekt ved den oprindelige metode.

Som tidligere nævnt er det muligt i databasen, at se hvor meget emballage der bruges til enkelte eller grupper af varepositioner. De 2 første cifre i det 8 cifrede varepositionsnummer angiver, hvilket kapitel varepositionen tilhører.

På nedenstående liste ses en oversigt over de kapitelnumre, som i alt som minimum indeholder mere end 0,6% af den samlede emballageforsyning. Af de i alt godt 90 kapitler tegner de 33 listede sig i alt for ca. 93,5% af den samlede emballageforsyning.

Figur 58: Emballageforbrugsmængden fordelt på de største forbrugende varegrupper

Figur 58: Emballageforbrugsmængden fordelt på de største forbrugende varegrupper

Drikkevarer er klart den største emballageforbrugende varegruppe. Det skal nævnes, at mælk ikke er inkluderet i denne varegruppe.

 



Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.