| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Emballageforsyningen i Danmark 2004

Sammenfatning

I 2004 var emballageforbruget i Danmark på 946.365 tons svarende til, at hver dansker bruger 175 kg emballage pr. år. Ca. halvdelen af emballagemængden ender i virksomheder og resten hos de private husstande. I emballageforsyningsstatistik-ken for 2004 er der fokuseret meget på anvendelsen af papir- og papemballager.

Baggrund og formål

Emballageforsyningen er den samlede mængde emballage, der findes her i landet og som derfor forventes at blive til emballageaffald i Danmark det pågældende år, da emballage har kort levetid. Hvert år bliver der også foretaget opgørelser af, hvor store mængder emballageaffald der går til genanvendelse. Sammen med emballageforsyningsopgørelsen skal disse materialespecifikke analyser anvendes til at dokumentere, at Danmark overholder EU´s krav til genanvendelse af emballageaffald. Danmark når især op på store genanvendelsesprocenter for glas- og papemballage. Energien i det emballageaffald, som ikke indsamles til genanvendelse, udnyttes i affaldsforbrændingsanlæg.

I gennem de 11 år emballagestatistikken er udarbejdet, er der anvendt den samme principielle opgørelsesmetode. Herved kan total mængderne direkte sammenlignes over tid. Datakilderne er Danmarks Statistiks data for udenrigshandel og den danske industris produktion. Opgørelsen omfatter såvel engangs- som genbrugsemballager.

For dataåret 2004 er der gennemført et arbejde med at verificere mængden af papir- og papemballagemængden. Danmark har næsten det største forbrug af papir- og papemballager per indbygger i EU. Der har derfor været et behov for at få verificeret, om den opgjorte mængde af papir- og papemballager er korrekt. Der er især arbejdet med om mængden af kategorierne: papir-emballager og andet pap er korrekt.

Undersøgelsen

Emballageforsyningen fremkommer som resultatet af 2 separate del-opgørelser. I den første del opgøres forsyningen af tomme emballager, som igen består af den indenlandske produktion af nye emballager, hvortil importen af tomme emballager tillægges og eksporten af tomme emballager fratrækkes. I den anden del opgøres det dels, hvor store mængder emballager, der ankommer til landet gennem import af emballerede produkter og dels hvor store emballagemængder, der forlader landet gennem eksport af emballerede produkter. Den samlede danske emballageforsyning er således summen af de 2 delopgørelser.

Emballageforsyningen er i første omgang opdelt i hovedemballage-materialegrupperne: pap/papir, glas, plast, metal, tekstil og træ. Desuden er pap/papir, plast og metal yderligere underopdelt. I alt omfatter emballageforsyningsstatistikken 19 forskellige materialegrupper.

For at verificere forsyningsmængden af papir- og papemballager er mængden af træemballage forsøgt opgjort ved at anvende en lang række forskellige datakilder og indgangsvinkler til opgørelse af forsyningsmængden. Det er bl.a. set nærmere på de mængder af papir- og papemballager, der indsamles og genbruges samt de mængder, der bortskaffes på anden vis f.eks. gennem dagrenovationen.

Datakilderne til emballageopgørelsen er Danmarks Statistiks opgørelser af udenrigshandelen og den danske industris produktion fordelt på varepositionsnumre. For hver enkelt af de 9.600 varepositioner er emballageanvendelsen vurderet og med basis i produktions- og udenrigshandelstal er den samlede emballageanvendelse for hver enkelt vareposition kalkuleret. Det skal dog nævnes, at der er en række potentielle fejlkilder ved den anvendte metode. Først og fremmest baserer opgørelsen sig på en vurdering af emballageanvendelsen med tillæg af oplysningerne fra tilgængelige datakilder. Dernæst kommer der nogen usikkerhed fra datagrundlaget fra Danmarks Statistik, idet bl.a. en række oplysninger er diskretioneret, da der kun er en eller få virksomheder, der dominerer hele varepositionen.

I en separat del af arbejdet opgøres anvendelsen og beholdningen af retur- eller genbrugsemballager. Men det skal påpeges, at der til denne del er knyttet en stor usikkerhed, idet der stort set ikke findes nogle statistiske data på området.

I forlængelse af hovedopgørelsen af emballageforsyningen er den samlede emballagemængde fordelt ud på de i alt 9.600 forskellige varepositioner, således at man direkte kan fremfinde det samlede emballageforbrug for hver enkelt varegruppe. Disse mængder kan så samles i større grupper. Endelig er emballagemængderne fordelt ud på affaldssteder, for at man derved kan få oplysninger om, hvor de enkelte specifikke emballagetyper, skal bortskaffes fra.

Emballageforsyningsopgørelsen for 2004 er gennemført af konsulentfirmaet LOGISYS A/S med seniorkonsulent Jan Jakobsen som projektleder.

Hovedkonklusioner

Den samlede danske forsyning af emballager for året 2004 er i alt på 946.365 tons. Fordelingen på hovedmaterialegrupperne ser således ud:

Figur 1: Emballageforsyningen i tons for 2004 fordelt på materialer

Den fiberbaserede gruppe er papir- og papemballager.

Arbejdet med at verificere papir- og papemballagemængden har ikke givet anledning til, at der skal ske nogen justering af papir- og papemballageforsyningsmængden. Det i emballageforsyningsstatistikken opgjorte niveau for papir- og papemballageforsyningsmængden kan verificeres gennem anvendelse af andre indgangsvinkler til den samme mængde – herunder ikke mindst diverse affaldsundersøgelser.

Projektresultater

Den samlede danske forsyning af emballager for året 2004 er i alt på 946.365 tons, hvoraf 61,3% er salgsemballager og 38,7% er transportemballager.

På nedenstående skema ses den samlede danske emballageforsyning for år 2004 fordelt på de enkelte materialer:

Figur 2: Den samlede emballageforsyning for 2004 fordelt på salgs- og transportemballager

Pap og papir er det største emballagemateriale og udgør 52% af den samlede mængde.

På følgende skema fremgår udviklingen af emballageforsyningsmængden for de seneste 11 år:

Figur 3: Oversigt over emballageforsyningen i perioden 1994-2004

I lighed med opgørelserne fra og med år 2000 er der foretaget en fordeling af emballageforsyningsmængden ud på de enkelte varepositioner. Der er principielt tale om en anden måde at opgøre forsyningen på. De 2 metoder skal gerne komme til det samme resultat, men der er en forskel på godt 190.000 tons emballage, men med meget store svingninger mellem de enkelte materialegrupper. I alt 79.000 tons er træpaller, som ikke indgår i emballageopgørelsen for de enkelte varepositioner. Derudover indgår anvendelsen af returemballage gennem nytilgangen ikke.

Desuden er der gennemført en opgørelse af anvendelsen af genbrugsemballager. Den viser, at der er en beholdning på 414 mio. genbrugsemballager og de har i alt cirkuleret 2,1 mia. gange. Majoriteten heraf er flasker til øl og sodavand. Såfremt denne emballagemængde var engangsemballager, ville den give et tillæg til emballageforsyningen på 1,0 mio. tons pr. år – altså i runde tal en fordobling af den nuværende emballageforsyning.

I lighed med forrige års emballagestatistik er der foretaget en opgørelse af, hvor de samlede emballagemængder ender – altså med andre ord hvorfra de aktuelle emballagemængder skal bortskaffes fra. Den største mængde emballageaffald skal bortskaffes fra de private husholdninger. I alt tegner de sig for ca. 47% af den samlede emballageaffaldsmængde.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2006, © Miljøstyrelsen.