| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af produkter til brug ved ømhed og skader efter sport m.m

2 Screening af indholdsstoffer

• 2.1 Kemisk screeningsanalyse
  • 2.1.1 Analysemetode for GC/MS headspace-analyse
  • 2.1.2 Indholdsstoffer
• 2.2 Sundhedsmæssig screening
  • 2.2.2 Klassificering mv. for udvalgte stoffer

Med udgangspunkt i udvælgelseskriterierne beskrevet i afsnit 1.5.2 er der gennemført en kemisk screening for indhold af organiske stoffer i de udvalgte produkter listet i afsnit 1.5.1, med det formål at identificere indhold af stoffer med sundhedsmæssige effekter.

2.1 Kemisk screeningsanalyse

Da de undersøgte produkter har en meget varierende basisformulering, jf. Tabel 1.5, er der i forbindelse med udvælgelse af anvendt analyseprincip valgt en headspace-baseret analysemetode.

Den anvendte samplingsmetode på baggrund af sampling på ATD-rør måler for organiske forbindelser fra de flygtige, organiske solventer (etanol, acetone etc.) til de semiflygtige forbindelser (parabener, phthalater etc.).

Der er i forbindelse med gennemgangen af deklarationen af de undersøgte produkter ikke fundet indikationer for indholdsstoffer, der ikke er omfattet af den anvendte målemetode. Det er således heller ikke vurderet nødvendigt at underkaste produkterne analyser for måling af evt. indhold af uorganiske stoffer.

2.1.1 Analysemetode for GC/MS headspace-analyse

En afvejet prøvemængde (1-2 g) blev overført til en 100 ml glasbeholder.

Glasrør med en fast adsorbent (tenax TA) blev placeret ved siden af prøven. Tenax-filtrene blev passivt eksponeret i forskellige tidsrum (hhv. 10 og 15 minutter).

Tenax-filtrene blev efterfølgende analyseret ved termisk desorption kombineret med gaschromatografi-massespektrometri. (ATD/GC-MS i scan mode). Følgende parametre blev anvendt:

Tabel 2.1 Analyseparametre

Påviste komponenter er alene identificeret ved brug af NIST-bibliotek over massespektre.

Der er i forbindelse med den udførte kvalitative screening ikke foretaget nogen kvantitativ vurdering af indholdet af de identificerede, organiske forbindelser.

2.1.2 Indholdsstoffer

De samlede resultater fra screeningen af de 12 undersøgte produkter er vist i Tabel 2.2. Påviste indhold er markeret med ”x”.

Tabel 2.2 Samlede resultater fra screeningen af de 12 undersøgte produkter

2.2 Sundhedsmæssig screening

Ved den indledende screening blev der identificeret en række stoffer samt en række grupper af stoffer - fx alifatiske kulbrinter. For de stoffer, der blev identificeret med et entydigt navn, er der gennemført en screening baseret på

• stoffernes kemiske struktur
• fysisk-kemiske egenskaber
• klassificering mv.

I Tabel 2.3 er vist nogle udvalgte fysisk-kemiske data for disse stoffer.

Fysisk-kemiske data for de udvalgte stoffer er fundet ved søgninger i ChemID og HSDB under TOXNET.

Tabel 2.3 Fysisk-kemiske data for stoffer fundet ved screening af produkter til brug efter sport

∝: blandbart med vand

2.2.1.1 Tilstandsform

Af Tabel 2.3 fremgår det, at langt de fleste stoffer er flydende ved almindelig stuetemperatur. Stofferne camphen, kamfer, dimetylsulfon og menthol har dog høje smeltepunkter og er faste stoffer ved stuetemperatur.

De fleste stoffer har et kogepunkt på over 150 °C. De seks stoffer 2-methyl-2-propanol, 2-propanol, acetaldehyd, acetone, etanol samt ethylacetat har kogepunkter på under 100 °C. Dette er sammenfaldende med et damptryk på over 40 mm Hg (højest for stoffer med lavt kogepunkt).

En del stoffer har et meget lavt damptryk og fordamper stort set ikke. Det drejer sig om stofferne 1,2-propandiol, benzaldehyd, benzylacetat, borneol acetat, kamfer og methyl salicylat, som alle har et damptryk på under 1 mm Hg.

2.2.1.2 Fedt/vand-fordeling

Med hensyn til vandopløselighed er det de mindre alkoholer og ketoner/aldehyder, der har en stor vandopløselighed. Dette gælder også for svovlforbindelsen dimethyl sulfon.

For de øvrige forbindelser gælder, at de fleste af de forbindelser, der indeholder et oxygen-atom har en opløselighed på mellem 0,1 og 10 gram/liter.

Blandt de udvalgte stoffer er der 8, som har en vandopløselighed på under 25 mg/liter.

Stoffernes fordeling mellem octanol og vand er udtrykt ved værdien for log K_OW. Når log K_OW er negativ, betyder det, at stoffet primært findes i vandfasen, og når værdien er positiv, betyder det, at stoffet primært findes i fedtfasen. Man antager, at stoffer med en log K_OW på under 4 optages 100 % gennem huden, mens stoffer med en højere værdi kun optages med 10 % (TGD, 2003).

Blandt de udvalgte stoffer er der 5 stoffer, som har en negativ log K_OW og derfor primært vandopløselige. Dette ses ved meget høj vandopløselighed for disse stoffer.

Stofferne 3-caren, α-Pinen, β-Phellandren, β-Pinen, b-mycen, camphen og D-Limonen  har en log K_OW på over 4. Fælles for disse stoffer er, at de har sumformlen C₁₀H₁₆ , og at strukturen i de fleste tilfælde er cyklisk.

2.2.2 Klassificering mv. for udvalgte stoffer

Der er søgt efter oplysninger om de udvalgte stoffers klassificering og grænseværdier, og om de er optaget i Fortegnelsen over kosmetiske ingredienser (INCI, 2005).

Med hensyn til klassificering er der søgt i Listen over farlige stoffer (liste over farlige stoffer, 2005) samt i Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering (vejledende liste, 2001). De data, der er hentet fra den vejledende liste, er mærket med ”*”.

Oplysninger om grænseværdier er hentet fra Arbejdstilsynets seneste liste over grænseværdier i arbejdsmiljøet (C.0.1, 2005). De anvendte forkortelser er:

L : Loftsværdi

H: Hudgennemtrængelig

K: Kræftfremkaldende

Der er søgt efter samtlige stoffer i databasen for INCI. I Tabel 2.4 er det anført, om stofferne findes på listen, samt hvilke oplysninger listen giver om stoffernes funktion og begrænsninger.

Tabel 2.4 Klassificering mv. for stoffer fundet ved screening af produkter til brug efter sport

Som det ses af Tabel 2.4, er en del af stofferne klassificeret - 8 stoffer er optaget på listen over farlige stoffer, og 7 stoffer er optaget på den vejledende liste. De resterende stoffer findes ikke på listerne.

Stofferne 3-caren (nr. 5), α-Pinen (nr. 9), β-Pinen (nr. 14) og camphen (nr. 16) er optaget på den vejledende liste til selvklassificering med klassificeringen Miljøfare (N, R50/53), men ingen klassificering for sundhedsfare.

Med hensyn til de stoffer, der er klassificeret, er der 2 stoffer, som er mistænkt for kroniske skader - Acetaldehyd (nr. 7), der er mistænkt for at medføre kræft (Carc3, R40), og eugenol (nr. 25), der er mistænkt for at ændre arveanlæggene (Mut3, R40).

Tre stoffer er klassificeret for allergi ved hudkontakt (R43) og er optaget på EU’s liste over hudallergener (nr. 6, 21 og 25).

Langt de fleste af de fundne stoffer er duftstoffer. I forhold til oplysningerne fra INCI er 17 stoffer duftstoffer, mens 7 er opløsningsmidler. Blandt de udvalgte stoffer er kun et konserveringsmiddel, mens 2 stoffer ikke er med i INCI.

Fire af de fundne stoffer er nævnt i kosmetikbekendtgørelsen. Konserverings-midlet 2-phenoxy etanol må anvendes i koncentrationer på maksimalt 1 %. Cinnamal, D-Limonen og eugenol skal deklareres, når koncentrationen overstiger 0,001 % i produkter, som ikke afrenses, og 0,01 % i produkter, som afrenses.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2006, © Miljøstyrelsen.