| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

MTBE. Undersøgelse af grundvandet nedstrøms idriftværende og tidligere benzinstationer – Delrapport 7: Kerteminde, Fynshovedvej 290

4 Geologi og hydrogeologi

• 4.1 Geologi
• 4.2 Hydrogeologi

4.1 Geologi

Regionale forhold. Terrænet ved lokaliteten er beliggende i ca. kote +7. Lokaliteten er beliggende i et morænelandskab, der præges af bakkedrag. Geologisk set består lagfølgen øverst af et mere end 20 m mægtigt lag af moræneler. I moræneleren forekommer enkelte indslag af smeltevandsler og -grus med varierende mægtighed. Under moræneleren følger fra kote -15 á -20 et regionalt udbredt lag af smeltevandssand og -grus. Dette lag vurderes at udgøre områdets primære magasin.

Lokale forhold. Boringer udført omkring lokaliteten viser, at der under 0,7 á 1,9 m ler- og sandfyld følger moræneler. I moræneleren ses i boring 1 et terrænnært sandlag med en mægtighed på 0,8 m. Boring 2 afsluttes med indslag af glaciale lag af morænesand og smeltevandsler i kote -3,5 til -4,4. Tilsvarende ses i boring 3, i de lidt dybere niveauer, indslag af tynde lag af morænesand og smeltevandsler. I boring 3 er moræneleren ikke gennemboret i kote -12,6. I boring 4 og 5 træffes udelukkende moræneler under fylden, mens der i boring 6 findes et 1,5 m tykt lag af senglacialt flydejord, som underlejres af moræneler.

På denne lokalitet er der således ikke truffet sammenhængende sandlag, men kun tilfældigt forekomne indslag af sand/morænesand i moræneleret.

4.2 Hydrogeologi

Primært magasin. Områdets primære magasin udgøres som nævnt af de dybtliggende forekomster af sand og grus. Potentialet i magasinet er jf. Fyns Amts potentialekort i kote ±0, og strømningsretningen i magasinet er vest-sydvestlig /3/.

Lokaliteten er ifølge Fyns Amts regionplan 2001-2013 beliggende inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, og i et område med forventet god beskyttelse af grundvandsmagasinet /4/.

Sekundært grundvand. Ved de udførte boringer er der ikke truffet et egentligt grundvandsmagasin, men moræneler med tilfældigt forekomne indslag af sand/morænesand i moræneleret. De udførte boringer i forundersøgelsen er filtersat med to meter filter i to niveauer, et øvre mellem kote +6,0 og +3,5 og et nedre mellem kote ±0 og -3. Det bemærkes, at det øvre filter i boring 1 er filtersat i en sandsynligvis lokal sandlomme. I de øvre filtre er potentialet 2002-07-02 målt i kote +5,75 á +6,07 og i de nedre filtre i kote + 5,44 á +6,05, jf. tabel 7.1. Med udgangspunkt i de foretagne pejlinger er grundvandsbevægelsen østlig til nordøstlig i det øvre jordlag og sydlig i det nedre niveau.

Ved en ny pejlerunde en uge senere konstateres en mindre variation i potentialerne, men den giver ikke anledning til væsentlig ændret vurdering af grundvandets bevægelsesretning.

Pejlerunden fra 2002-09-10 er udført så kort tid efter etableringen af de nye boringer 4-6 (2002-09-05), at det ikke kan påregnes, at vandspejlet i boringerne afspejler trykniveauet i moræneleret. Ved pejlerunden 2002-09-30 er der registreret en sydøstlig gradient i det øvre filterniveau og sydlig gradient i det nedre filterniveau.

Hydrauliske parametre, forundersøgelse. De efterfølgende betragtninger om de hydrauliske egenskaber af moræneler er ikke baseret på undersøgelser på den aktuelle lokalitet, men er generelle resultater fra undersøgelser af morænelers hydrauliske egenskaber, jf. /8/. Tages udgangspunkt i de foretagne pejlinger, kan der for de øvre jordlag beregnes en gradient på mellem 8 og 20 ‰. Strømningen i terrænnære lag af moræneler er stærkt domineret af makroporestrømning, jf. /8/. På baggrund af en række undersøgelser af strømningen gennem moræneler er det i lag fra 1,5 til 3m´s dybde fundet permeabiliteter på mellem 1x10^-7 m/s og 1x10^-5 m/s. Med en skønnet horisontal permeabilitet i moræneleret på 1x10^-6 m/s kan grundvandsbevægelsen beregnes til ca. 45 m/år, idet der er anvendt en effektiv porøsitet på 0,01 (sprækkepermeabilitet). For det nedre moræneler er gradienten lidt større (20 ‰- 30 ‰), til gengæld er der næppe sprækker og makroporer i et væsentligt omfang (effektiv porøsitet på 0,1) ligesom permeabiliteten (1x10^-8 m/s) forventes at være lavere end i det øvre moræneler, og der beregnes en porevandshastighed på mindre end 0,1 m/år, hvilket er af samme størrelsesorden som den vertikale strømningshastighed mod det primære magasin.

Det må understreges, dels at disse data ikke er målt på den aktuelle lokalitet, dels at der er meget store usikkerheder på disse beregninger, idet variationen i såvel hydraulisk ledningsevne som effektiv porøsitet er meget stor (flere størrelsesordener).

Hydrauliske parametre, hovedundersøgelse. Ved hovedundersøgelsen, hvor der er suppleret med 3 boringer, er de hydrogeologiske resultater fra forundersøgelsen i store træk bekræftet.

Tabel 7.1: Grundvandsspejl angivet i DNN koter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.