| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005

4 Glasemballage

• 4.1 Beregning af potentiale
  • 4.1.1 Forbrug af vin og spiritus
  • 4.1.2 Forbrug af anden glasemballage
  • 4.1.3 Det samlede forbrug af glasemballage
• 4.2 Indsamling af glasflasker
  • 4.2.1 Indsamling
  • 4.2.2 Afsætning til genbrug
• 4.3 Indsamling af skår
  • 4.3.1 Disponering af skår
  • 4.3.2 Afsætning af skår
• 4.4 Genanvendt skårmængde
  • 4.4.1 Skår til omsmeltning i Danmark
  • 4.4.2 Tilført skårmængde fordelt efter farve og geografi
• 4.5 Resultatoversigt
• 4.6 Data til EU indberetning
• 4.7 Datakvalitet
• 4.8 Referencer

4.1 Beregning af potentiale

4.1.1 Forbrug af vin og spiritus

Salg af vin

I 2005 blev der solgt 163,7 mio. liter vin i Danmark mod 162 mio. liter i 2004, /1/. Dette er en stigning på 1,1 %. Opgørelsen er beregnet på baggrund af den beskattede mængde vin. Mængden af importeret vin var 193,8 mio. liter (uden fradrag af reeksport). Af denne mængde blev 40,8 % tappet i Danmark mod 40,2 % i 2004, /1/.

Salg af spiritus

Spiritusmængden er her opgjort i 40 % alkohol. I 2005 blev der solgt 19,6 mio. liter alkohol (beskattet) mod 20,3 mio. liter i 2004. Salget faldt med 3,4 % ifht. 2004, /2/.

Tabel 4.1 Forbrug af vin- og spiritusflasker.

Kilde: VSOD /1/, Danmarks Statistik /2/ og  Skatteministeriet /3/

Salg af vin og spiritus i grænsehandel

Der foreligger ingen statistik, der fuldt ud belyser omfanget af grænsehandel.

I den seneste rapport fra Skatteministeriet /3/ gives et skøn over omfanget af salg af vin og spiritus i grænsehandel for år 2005.

Vin i pap

Andelen af vin i papemballage har hidtil udgjort en mindre del af det samlede vinsalg. Tapperibranchen konstaterer nu en større efterspørgsel af vin på brik og bag-in-box. Dette gælder særligt vin i én og tre-liter emballage /4/.

En forbedret lukkeanordning på papemballagen gør det muligt at tappe vin af god kvalitet på emballagen, hvilket har øget salget. Andelen af vin solgt i papemballage (beskattet) er stigende og anslås i 2005 /4/ at ligge på et niveau på 18 % i detailsalgsleddet - væsentlig lavere for business to business (5 %). Salget i detailleddet var 98 mio. liter i 2005. Det totale salg af vin i bag-in-box kan derfor beregnes til knapt 13 %. Opgjort i liter svarer det til en papemballeret mængde vin på henholdsvis 20,9 mio. liter indkøbt i Danmark og 0,45 mio. liter (5 %) i grænsehandel eller i alt 21,3 mio. liter vin i 2005.

4.1.1.1 Omregning fra volumen til antal flasker

Forbruget af spiritus beregnes ud fra den forudsætning, at alkoholindholdet i den solgte spiritusmængde gennemsnitligt har været 40 %. I 2005 udgjorde den beskattede mængde spiritus 19,6 mio. liter.

Antal flasker beregnes ved at sætte en flaskes volumen til 75 cl.

4.1.1.2 Omregning til tonnage

Mængden af de markedsførte vin- og spiritusflasker beregnes ved at sætte vægten af en vinflaske til 0,475 kg og vægten af en spiritusflaske til 0,650 kg.

Den beregnede vægt fremgår af Tabel 4.1

4.1.2 Forbrug af anden glasemballage

Hvis der ses bort fra pantbelagte øl- og vandflasker fra retursystemet, udgøres hovedparten af den samlede glasemballage i Danmark af vin- og spiritusflasker. For at finde det samlede potentiale af glasemballage, skal glasemballage fra nærings- og nydelsesmiddel- samt medicinalsektoren dog medtages. Mængden af fødevare-, konserves- og medicinglas er hentet fra Emballageforsyningen. Mængden af engangsøl- og vandflasker købt i grænsehandel beregnes med udgangspunkt i oplysninger fra Skatteministeriet /3/.

4.1.3 Det samlede forbrug af glasemballage

Det samlede glasemballagepotentiale i 2005, ekskl. pantbelagte øl- og vandflasker, er vist i Tabel 4.2.

Tabel 4.2 Samlede forbrug af glasemballage. Tons

Anm.: ekskl.  pantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation.

1) incl. fradrag for salg af vin i pap.

2) Ifht.  til ”Statistik for glasemballage 2001” er grænsehandelen justeret op med 607 tons.

3) Oplysningerne hentes fra Emballageforsyningen i Danmark /5/. Det kraftige fald fra 2003 til 2004 skyldes dels et reelt fald og dels en teknisk justering.

Det samlede forbrug af glasemballage for 2005 udgør 158.721 tons, hvilket er et fald på 12.829 tons eller 7,4 % ifht. 2004. Glas til vin og spiritus tegner sig for det største fald.

Mængden af glasemballage til vin- og spiritus solgt i Danmark faldt med 3.267 tons eller 3 %.

Sammenligning med Emballageforsyningen 2005

”Emballageforsyningen 2005” opgør ligeledes et glasemballagepotentiale. Dette er opgjort til 118.942 tons jf. Tabel 4.9. Der er således en forskel mellem de to opgørelser på ca. 40.000 tons (158.721 – 118.942 ). Forskellen skyldes, 1) at Emballageforsyningen 2005 ikke medregner effekten af grænsehandel, 2) at der heller ikke tages højde for hvor mange gange genbrugsflaskerne tripper og 3) den usikkerhed, der er knyttet til beregningerne af emballageforsyningen af glasemballage er større end for de øvrige emballagematerialer /5/.

4.2 Indsamling af glasflasker

4.2.1 Indsamling

Glas og flasker indsamles i dag på tre principielt forskellige måder, nemlig via:

1.      Kommunale indsamlinger

2.      Detailhandel

3.      Restauranter, værtshuse og caféer

Kommunal indsamling

Kommunale indsamlinger kan bestå af en henteordning (husstandsindsamling) eller en bringeordning (flaskecontainere og genbrugsstationer) eller af en kombination heraf. Nogle kommuner har desuden indgået aftale med frivillige organisationer og foreninger, som forestår en del af indsamlingen i kommunen. Det glas, der indsamles kommunalt, består af blandede flasker og emballageglas.

Langt den største mængde skår stammer fra de kommunale indsamlinger. Dels på grund af knusningsgraden i forbindelse med indsamling og håndtering, men også på grund af indsamlingens indhold af andet emballageglas end flasker.

Detailhandel

Alle kiosker og levnedsmiddelforretninger, der sælger pantbelagte øl- og vandflasker tager også flaskerne retur. En række supermarkeder tager imidlertid også andre pantbelagte flasker retur. Der er pant på snapseflasker fra De Danske Spritfabrikker som fx Gl. Dansk, Pære Dansk, Rød Ålborg m.fl., og der er etiketpant på en lang række vine. Der er dog i øjeblikket kun etiketpant på dansk tappede vin- og spiritusflasker.

Flaskehandlerne vurderer, at omkring 80 % af de pantbelagte vin- og spiritusflasker kommer retur gennem detailhandlen, og at yderligere op til 10 % af de pantbelagte flasker indsamles via kommunal indsamling.

Nogle af de butikker, der tager vin- og spiritusflasker med etiketpant retur, modtager også flasker, som ikke er pantbelagte. En del butikker har flaskeautomater, som udbetaler pant for de flasker automaten modtager og genkender elektronisk - heriblandt nogle, som er belagt med etiketpant i nogle butikskæder men ikke i andre.

Restauranter

Restauranter, værtshuse, caféer ol. sælger som regel de tomme vinflasker direkte til en flaskehandler, der igen afsætter glasset til skyllerierne - eventuelt efter forudgående sortering.

Sortering

Det indsamlede glas sorteres efterfølgende på genbrugscentre, hos flaskehandlere eller på et af de 3 flaskeskyllerier, der findes i Danmark (2005). De genbrugelige flasker, der er afsætning for, frasorteres til skylning og genpåfyldning. Omfanget af indsamling og genbrug af flasker beskrives i afsnit 4.2.2.

Den resterende mængde glas defineres som skår, der ved omsmeltning kan benyttes til produktion af nyt glas eller eventuelt andre glasholdige produkter.

Den indsamlede mængde og anvendelsen af skår beskrives i afsnit 4.3 og 4.4.

Indsamling af genbrugelige flasker

Nedenfor præsenteres hovedtal for indsamling i 2005 af glasflasker i Danmark jf. Tabel 4.3. Flaskemængden indberettes som et absolut antal.

Tabel 4.3 Indsamling af flasker 2005.

1) V&S Wine A/S

Kilde: Indberetninger til statistikken

En række kommunale genbrugscentre og affaldsselskaber foretager en grovsortering, hvor hele genbrugelige flasker sorteres fra. De genbrugelige flasker leveres til flaskehandlerne, der normalt finsorterer flaskerne. Ikke genbrugelige flasker og skår eksporteres eller afsættes til Rexam Holmegaard.

Ifølge indberetningerne fra kommuner, genbrugscentre og flaskehandlere havde disse sammenlagt indsamlet 114,4 mio. flasker. Særskilt indsamling af engangs øl- og vandflasker ophørte med udgangen af 2000.

I 2005 modtog flaskehandlere 43 % af den totalt indsamlede mængde fra kommunale ordninger og 57 % fra private virksomheder og foreninger.

Indsamlingen på 114,4 mio. dækker 96,6 % af de i alt 118,5 mio. flasker, der blev afsat til genbrug i 2005, jf. Tabel 4.4. Forskellen på 4 mio. flasker dækkes ind ved træk på flaskeskylleriernes lagerbeholdning.

Afstemning

Mængden af flasker som flaskehandlerne sender til skyllerierne, bør ideelt set svare til den mængde, som skyllerierne modtager fra flaskehandlerne. Da der imidlertid foregår en meget stor handel indbyrdes mellem flaskehandlerne kan det være vanskeligt at følge strømmene præcist. For 2005 er der en forskel på 2 mio. flasker. Flaskehandlerne har oplyst, at de sendte 81,9 mio. flasker til skyllerierne og skyllerierne har oplyst, at de modtog 84 mio. fra handlerne. Differencen udgør 2,5 % af skylleriernes samlede flaskekøb.

4.2.2 Afsætning til genbrug

Flaskemarkedet

                                                             Et stadigt stigende antal uskyllede vinflasker er blevet eksporteret til genpåfyldning i udlandet, jf. Figur 4.1. Udviklingen i de seneste år skyldes, at størstedelen af den vin, der sælges i Danmark, bliver indført på flaske, mens en mindre del påfyldes flasker her i landet.

Vin importeret på flaske udgør ca. 60 % af det banderolerede salg. Den generelle tendens har været, at trods en fortsat stigning i mængden af vin, der drikkes, udgør den dansk tappede vin på flaske en stadig mindre del, og der opstår dermed et overskud af vinflasker i landet.

Importen af vin på bulk steg fra 40,2 % i 2004 til 40,8 % i 2005 /1/.

Ifølge lovbekendtgørelse om afgift på visse detailsalgspakninger mv. /9/ betales en afgift på 1,60 kr. af nyproducerede samt importerede fulde og tomme flasker.

Virksomheder, der har importeret fyldte flasker fra udlandet, kan imidlertid få godtgjort den erlagte afgift for et tilsvarende antal brugte flasker, der eksporteres til fornyet genbrug i udlandet. Flere virksomheder handler indbyrdes med dokumentation for import af flasker med henblik på eksport af tilsvarende flasketyper og deraf følgende udbetaling af den indbetalte afgift.

Tidligere blev antallet af skyllede flasker på de danske flaskeskyllerier taget som udtryk for flaskegenbruget. Med den stigende eksport af skyllede som uskyllede flasker er den i Danmark skyllede mængde ikke længere et dækkende udtryk for, hvor mange flasker der genpåfyldes og dermed genbruges. Det er således ikke længere alene skyllerierne, der står for den samlede eksport.

Flasker til Gl. Dansk og snaps er de eneste spiritusflasker, der indsamles med henblik på genpåfyldning i Danmark.

Genbrug af dansk indsamlede flasker

Det samlede genbrug af dansk indsamlede flasker fremgår af Tabel 4.4 og er oplyst af flaskehandlere og skyllerierne.

Tabel 4.4 Genbrug af dansk indsamlede flasker 2005.

Kilde: Indberetninger til statistikken

Skylleriernes lagerbeholdning faldt med 3,5 mio. uskyllede flasker i forhold til 2004. Der blev genbrugt godt 118,5 mio. flasker i 2005, hvilket er en nedgang på 5,2 mio. flasker ifht. 2004. I alt 64,3 % af alle vinflasker til genbrug anvendtes i 2005 uden for Danmarks grænser. I 2004 var andelen 54,7 %.

Figur 4.1 Eksporterede vinflasker

Udviklingen i antallet af eksporterede flasker fra 2001 til og med 2005 fremgår af Figur 4.1. I 2004 eksporteredes 64,6 mio. uskyllede flasker mod 73,5 mio. i 2005. Eksporten af skyllede flasker faldt fra 6,4 mio. til 2,7 mio. flasker og udgør nu 3,5 % af den samlede eksport af flasker.

Den samlede eksport af flasker (uskyllede såvel som skyllede) steg fra 71 mio. stk. i 2004 til 76 mio. i 2005. Dette er en stigning på 7,3 %.

4.3 Indsamling af skår

4.3.1 Disponering af skår

Hovedparten af den samlede mængde skår stammer fra kommunale indsamlinger. Det skyldes, at der i de kommunale indsamlinger i modsætning til indsamling hos detailhandlen eller på restauranter m.m. også indsamles andet emballageglas samt ukurante flasker, som ikke indgår i noget pantsystem eller på anden måde kan afsættes til genanvendelse som andet end skår.

Knusning af flasker under skylning forekommer og skyllerierne kalkulerer med et svind på ca. 5 % af inputmængden.

Den del af indsamlingsmængden, der ikke udgøres af genbrugelige flasker, består af skår egnet til omsmeltning eller skår der skal kasseres.

Skår til deponering

En del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenet med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi.

Anden skåranvendelse

Der blev tidligere anvendt skår fra emballageglas til produktion af glasuld, men på grund af arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med håndtering af skårene er denne praksis stoppet.

4.3.2 Afsætning af skår

Rexam Holmegaard er den eneste virksomhed i Danmark, der modtager og oparbejder større mængder glasskår. Afsætning af skår til virksomheden sker efter særlige retningslinier. Flaskehandlere og skyllerier oplyser, at de i 2005 indsamlede i alt 63.570 tons skår.

De danske virksomheder, der indsamler og sorterer brugt glasemballage, afsætter normalt deres skår til Rexam Holmegaard, men der forekommer også en betydelig eksport af skår.

Eksport af skår

Ifølge Danmarks Statistik /7/ bliver eksporterede skår registreret på positionsnummer 70.01.00.10. Det er ikke muligt hverken via Danmarks Statistik eller Skattestyrelsen at få afklaret, hvorvidt det alene er skår fra emballageglas eller om andet glas også registreres under dette nummer. Det antages dog, at eksport af planglas også kan optræde under denne position.

For året 2005 oplyser Danmarks Statistik, at den eksporterede mængde glasaffald under dette positionsnummer udgør 12.402 tons. Der er tale om en stor forskel mellem oplysningen fra Danmarks Statistik og den mængde, som handlerne oplyser.

Oplysninger fra virksomheder, der oparbejder skår til genanvendelse viser, at der i 2005 blev eksporteret 30.117 tons skår. Der er tale om en stigning på 8.529 tons ifht. 2004. Det skal dog bemærkes, at mængden i 2004 blev teknisk fastsat på grund af voldsomme stigninger i den registrerede skårmængde, som ikke umiddelbart kunne forklares.

Den relativt store stigning i eksporten af skår i 2005 fandt sted i en periode, hvor mængden til Rexam Holmegaard samtidig faldt kraftigt, fordi glasværket i perioder stoppede for modtagelse af farvede skår fra kommunale indsamlinger.

Eksporten af skår androg 47 % af den indsamlede skårmængde på 63.580 tons fra flaskehandlere og skyllerier. I 2004 blev der eksporteret 32 %.

Skår til deponering

En del skår kasseres efter indsamling, fordi de er forurenede med keramik, stentøj eller porcelæn, som er ødelæggende for glasproduktionen. De kasserede skår bliver sædvanligvis bragt til deponi. Indberetninger fra flaskehandlere viser, at der blev deponeret 292 tons i 2005. Skyllerierne har ifølge deres egne indberetninger ikke deponeret skår 2005 og Rexam Holmegaard registrerer ikke længere den mængde, som glasværket deponerer.

Mængden af deponerede skår bør betragtes som et minimum. Dels på grund af skylleriernes manglende deponering dels fordi der ikke er indsamlet oplysninger om den kommunale aktivitet på dette område.

4.4 Genanvendt skårmængde

Alle oplysninger i dette afsnit er modtaget fra Rexam Holmegaard med undtagelse af den eksporterede skårmængde, der stammer fra flaskehandlernes indberetninger.

4.4.1 Skår til omsmeltning i Danmark

Af Tabel 4.5 fremgår det, hvor stor en mængde Rexam Holmegaard modtog i i perioden 2001-2005. Det ses endvidere, hvor meget flaskehandlerne eksporterede i samme tidsrum.

Tabel 4.5 Fordeling mellem skårtyper leveret til Rexam Holmegaard. Tons

Kilde: Rexam Holmegaard /6/,  Indberetninger til statistikken.

I nærværende statistik for glasemballage indgår kategorierne ”Emballageglas fra dansk indsamling” og ”Særlig sorteret glas”, da disse udgør den genanvendte mængde skår fra indsamlingerne.

Udviklingen i mængden af skår fra dansk indsamlet glasemballage leveret til omsmeltning i Danmark er præget af to kraftige fald nemlig i 2003 og 2005. I 2003 indtrådte et fald bl.a. forårsaget af, at Rexam Holmegaard ikke længere modtog særligt forurenede skår til udsortering. I 2005 stoppede glasværket i perioder for modtagelse af farvede skår fra kommunale indsamlinger, fordi glasværket testede nye grønfarver. Til denne test kunne kommunalt indsamlet skår ikke anvendes.

I 2005 blev der i alt leveret 32.858 tons skår til Rexam Holmegaard fra danske indsamlinger. Et fald på 18.106 tons eller 36 % ifht. 2004.

Den skårmængde som glasværket modtog, kan sammenholdes med den mængde, som flaskehandlere og skyllerierne har oplyst. Der kan konstateres en mindre difference på 605 tons (32.858 – 33.463).

Statistikken modtager ikke oplysninger fra kommunerne om mængden af skår. Kommunerne kan på eget initiativ og uden om flaskehandlere aflevere skår til Rexam Holmegaard, hvorfor der typisk vil være en difference mellem den skårmængde som flaskehandlere og – skyllerierne oplyser de leverer til glasværket og den samlede mængde glasværket modtager.

Mængden af ”Bryggeriskår” skal anvendes med henblik på indberetninger til EU jf. afsnit 4.6, hvor disse skår udgør affaldet fra pant- og retursystemet, og efterfølgende indgår som en del af den genanvendte mængde. Mængden af bryggeriskår steg i 2005 med 7.793 tons ifht. 2004. Der er tale om mere end en fordobling af denne skårtype.

Figur 4.2 Danske skår afsat til omsmeltning

De to kategorier ”Glas fra udenlandsk indsamling” og ”Planglas, glødelamper m.v.”, indgår ikke i beregningerne til EU. Det skyldes, at planglas mv. ikke er emballageglas og at glas fra udenlandsk indsamling hverken er forbrugt eller indsamlet i Danmark.

4.4.2 Tilført skårmængde fordelt efter farve og geografi

Rexam Holmegaard registrerer fordelingen mellem farvede og hvide skår i den mængde, der modtages på anlægget, se Tabel 4.6.

Tabel 4.6 Fordeling mellem farvede og hvide skår. Tons

Kilde: Rexam Holmegaard /6/.

I tallene indgår både skår fra emballageglas, bryggeriskår og skår (til og med 2003) fra planglas og glødelamper. Andelen af hvide skår steg markant i 2005 som følge af glasværkets forsøg med grønne skår – se afsnit 4.4.1.

For at øge tilgangen af skår til Rexam Holmegaard indførte glasværket en fragttilskudsordning pr. 1. april 1986. Frem til oktober 2002 var tilskuddet på 78 kr. pr. ton skår leveret ved mindst 5 tons, der transporteredes fra Bornholm, Fyn og Jylland til Rexam Holmegaard ved Næstved. I oktober 2002 blev fragttilskuddet nedsat til 50 kr. pr. ton.

Tabel 4.7 Geografisk fordeling af tilførte skår. Tons

1) inkl. Bornholm ,  Kilde: Rexam Holmegaard /6/

I 2005 fik glasværket tilført 35.693 tons fra landsdele, som modtager transporttilskud, svarende til 75 % af den totalt leverede skårmængde. Den tilførte landsdelsopdelte mængde til Rexam Holmegaard fremgår af Tabel 4.7. Tallene dækker udover vin- og spiritusflasker, også bryggeriskår og skår fra fx planglas og glødelamper.

4.5 Resultatoversigt

Genanvendelsesordningernes effektivitet kan vurderes på baggrund af opgørelser over forbrug, indsamling og genanvendelse af glas og flasker. Den beregnede effektivitet fremgår af Tabel 4.8.

Tabel 4.8 Effektiviteten af den danske glasindsamling.

1)    Heri er kun medtaget den mængde skår, som flaskehandlerne og flaskeskyllerierne har oplyst at have sendt til deponering.

2)    Mængden af flasker og glas i det almindelige renovationsaffald er beregnet ved at trække den totalt indsamlede mængde fra det totale forbrug.

3)    Omfatter den del af det samlede forbrug, der genpåfyldes i Danmark eller udland.

4)    Indeholder den procentdel af det totale glas- og flaskeforbrug, der genpåfyldes eller genanvendes ved omsmeltning (indeholder ikke emballager omfattet af pant- og retursystemet).

5)    Årsagen til det kraftige fald i forbruget ifht til 2003 er forklaret i afsnit 4.1.3

I 2005 faldt forbruget af glasemballage ifht. til 2004. Årsagen hertil var primært en nedgang i forbruget af emballageglas til vin og spiritus.

Indsamlingsmængden faldt med 12.500 tons ifht. 2004. Indsamlingsprocenten i 2005 faldt til 75 %. Genanvendelsesmængden faldt tilsvarende ifht. 2004 og genanvendelsesprocenten faldt med 2 procentpoint til 75 % ifht. 2004.

Genpåfyldningsprocenten steg fra 34 til 35.

4.6 Data til EU indberetning

I henhold til direktivet om emballage og emballageaffald (94/62/EF) og EU-Kommissionens beslutning af 3. februar 1997 (97/138/EF) skal Miljøstyrelsen foretage en særlig indberetning til kommissionen.

Overvågningen af målsætningerne drejer sig udelukkende om genanvendelse og nyttiggørelse af det samlede emballageaffald, da det alene er på disse områder, der er fastsat målkrav.

Emballageforsyningsmængden

                                           Forsyningsmængden af glasemballage og dermed den potentielle

                                           affaldsmængde opgøres i dette afsnit ved en kortlægning af tre emballagestrømme:

• Strømmen af tom emballage
• Strømmen af fyldt emballage
• Strømmen af genpåfyldelige emballager, der genbruges.

Tom emballage defineres som summen af nyproduktionen af glasemballage i Danmark, mængden af nye tilførte pantbelagte øl- og vandflasker samt mængden af skyllede vin- og spiritusflasker anvendt i Danmark. Der reguleres for udenrigshandel. Mængden af skyllede vin- og spiritusflasker opgøres via det indberetningsskema, der hvert år udsendes til de danske flaskeskyllerier.

Tabel 4.9 Glasemballage markedsført i Danmark. Tons

Anm.: Glasemballage på det danske marked jf. krav til opgørelser iht. Emballagedirektivet

1) Jf. Tabel 4.4

2) Justeret ifht. til ”Statistik for glasemballage 2002” /8/

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2005 /5/

Returflasker

Det er frivilligt, hvorvidt medlemslandene vil udfylde oplysninger om anvendelse af genbrugsemballage. Hvis det vælges, skal genbrugsemballagen ifølge Kommissionen opgøres særskilt. Til genbrugsemballagen medregnes pantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation samt vin- og spiritusflasker til genbrug.

I Tabel 4.10 fremgår beholdningen af genbrugsenheder. I tallet indgår en sikkerhedsbeholdning af flasker på 20 % svarende til en femtedel af den totale beholdning. Dette gælder ikke for flasker med et triptal = 1 pr. år.

Tabel 4.10  Retur- og genbrugsemballage af glas 2005.

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2005/ Bryggeriforeningen /5/

I Tabel 4.11 er der vist det årlige forbrug af retur- og genbrugsemballage opgjort i antal enheder og i vægt.  Antal brug fås ved at gange beholdningen med triptallet.

Tabel 4.11 Forbrug af retur- og genbrugsemballage af glas 2005.

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2005 /5/

Der var i alt knapt 1,4 mia. brug af retur- og genbrugsemballage i glas. Hvis denne anvendelse blev udgjort af engangsemballage svarer det til en affaldsmængde på ca. 380.000 tons med de anførte flaskevægte.

Hvis der ikke blev anvendt genpåfyldelige øl- og vandflasker, ville man i stedet anvende tynde engangsflasker. I en rapport fra Miljøstyrelsen /10/ har Rexam Holmegaard anbefalet, at der ved beregninger i forhold til engangsflasker af glas tages udgangspunkt i DS 9515 (svarende til de små buttede eksportflasker). Disse flasker vejer 160 gram.

Med ovennævnte forbrug, ville dette have givet en affaldsmængde på ca. 220.000 tons emballage fra øl og vand i engangsflaske i glas. Det betyder, at tilstedeværelsen af øl- og vandflasker i retursystemet i 2005 mindskede affaldsmængden med netop disse ca. 220.000 tons skår.

Indsamlet mængde

Det fremgår af Kommissionens krav til indberetning, at den danske stat er pligtig til at oplyse om:

• mængden af eksporterede skår til genanvendelse,
• genbrugte vin- og spiritusflasker,
• mængden af skår fra disse,
• mængden af bryggeriskår der genanvendes i Danmark.

Summen af disse oplysninger giver mængden af den genanvendte glasemballage, og denne mængde skal opdeles i henholdsvis genanvendt glas i Danmark og genanvendt glas uden for landets grænser.

Det skal bemærkes, at der i den indsamlede mængde, der indberettes til EU, medtages bryggeriskår til omsmeltning - i modsætning til den opgørelse der er præsenteret i Tabel 4.8. Dette modsvarer, at der i indberetningen til EU ligeledes medtages nye tilførte øl- og vandflasker i opgørelsen af det samlede potentiale, se Tabel 4.9.

Endelig er opgørelsen af den deponerede mængde skår nødvendig for at få et fuldstændigt billede af den samlede mængde glasemballage, der er indsamlet - set i forhold til den samlede forsyningsmængde. Det bliver herefter muligt at opgøre både den genanvendte og den indsamlede mængde, hvilket fremgår af Tabel 4.12.

Det skal bemærkes, at mængden af deponerede skår kun omfatter den mængde, som flaskehandlere og skyllerier deponerer. Den mængde skår, som andre aktører sender til deponering er ikke medtaget. Det indebærer, at indsamlingen af skår reelt vil være væsentlig større, end hvad der fremgår nedenfor, hvilket naturligvis vil påvirke indsamlingsprocenten i opadgående retning.

Tabel 4.12 Flaske- og skårmængde. EU-indberetning. Tons

Anm.: I Statistik for 2002 blev der anvendt et nævnergrundlag på 163.280 tons. I ovenstående tabel er dette korrigeret til 156.202 – i overensstemmelse med Emballageforsyningen i Danmark 2002. Nævnergrundlaget for 2004 er ligeledes korrigeret fra 134.551 tons til 132.046.

1) Fratrukket effekten af grænsehandelsskår (50% af 15.261 tons).

2) I modsætning til tidligere år er effekten af grænsehandelen fratrukket den indsamlede mængde til genanvendelse. Grænsehandlen i 2005 er beregnet til 15.261 tons jf. Tabel 4.8

Som nævnergrundlag for 2005 er der her anvendt en forsyning af glasemballage på 118.942 tons jf. Tabel 4.9. Faldet i indsamlingsmængden skyldes primært et fald i skårmængden leveret til Rexam Holmegaard samt at effekten af grænsehandlen er fratrukket. Det er her forudsat, at hele forsyningsmængden af glasemballage i grænsehandel indsamles.

Følgende data indgår i indberetningen til EU kommissionen for 2005.

Tabel 4.13 Data til EU indberetning for 2005. Tons

4.7 Datakvalitet

Statistikken for glasemballage 2005 bygger på flere datakilder. Kvaliteten af de data, der har indflydelse på statistikken, beskrives nedenfor.

Beregning af potentialet for glasemballage

Beregningen gennemføres ved at anvende data fra Danmarks Statistik, VSOD, Skatteministeriet og Emballageforsyningen i Danmark 2005.

Importen af vin fordelt på bulk og flasker fås af VSOD.  Forbruget af alkoholholdige varer solgt i Danmark opgøres tillige af Danmarks Statistik. VSOD offentliggør imidlertid disse oplysninger i en mere egnet form, hvorfor denne kilde er anvendt her.

Usikkerheden er primært knyttet til vurderingen af, hvor stor en andel vin der sælges på papemballage. Mængden er tidligere opgjort til 5-6 % af den beskattede del. Oplysninger fra branchen vurderer, at andelen i 2004 og 2005 udgør henholdsvis 9 og 13 % af salget på det danske marked. Dette vil svare til en mængde på godt 20 mio. flasker eller knapt 10.000 tons. Det er således usikkerheden på denne størrelse, der skal vurderes. Tapperierne oplyser, at salget af vin på tre og fem liter i bag-in-box papemballage vil stige yderligere.

Omfanget af vin og spiritus i grænsehandel er skønnet af Skatteministeriet på baggrund af oplysninger for 2005. Størrelsen er i statistikken beregnet til 7.867 tons glasemballage i 2005.

Omfanget af øl og vand på engangsflaske i grænsehandel er ligeledes bestemt ud fra en gennemsnitsbetragtning baseret på oplysninger fra Skatteministeriets statusrapport om grænsehandelen 2005.

Skatteministeriet nævner, at der er knyttet usikkerhed til beregningen. Ministeriet anfører, at ølsalg i grænsehandelen andrager 85 mio. liter øl i 2005. mod 95 mio. i 2004. For vand i grænsehandel har ministeriet fastlagt niveauet uændret til 70 mio. liter i 2005 i forhold til året inden.

Mængden af øl og vand solgt i grænsehandel er anslået til knap 155 mio. liter. Det er antaget at 75 % af øl og 85 % af vand solgt i grænsehandel tappes på dåse. De resterende henholdsvis 25 % og 15 % tappes på glasflaske. Halvdelen af ølmængden tappes på engangsflaske. Som det fremgår af ovenstående, er beregningerne baseret på antagelser. For det første er det samlede volumen en usikker størrelse. For det andet er fordelingen mellem salg på dåse og flaske et bedste bud. De faste procentfordelinger medfører endvidere, at når salget af øl i grænsehandel stiger, så stiger salget af øl på engangsflaske og vice versa. I beregningerne tages der således ikke højde for, at der kan ske et skift i valg af emballage. Den beskrevne fremgangsmåde er anvendt siden 1999.

Oplysninger om anden glasemballage end flasker hentes fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2005”, hvor denne størrelse beregnes på baggrund af data fra Danmarks Statistik. For en beskrivelse af usikkerheden henvises til kilden.

Beregning af indsamlingen af glasemballage

Beregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaer, der for 2005 kun er udsendt til flaskehandlere og flaskeskyllerier. Tidligere indgik også oplysninger om kommunernes skårmængder, hvilket ikke sker længere. De manglende oplysninger fra kommunerne betyder, at den eksporterede såvel som den deponerede skårmængde i 2005 er undervurderet. Betydningen af de manglende oplysninger om kommunernes håndtering af skår vurderes at være lille.

Alle skyllerier indgår i statistikken og det vurderes, at det samme gælder for flaskehandlere. Kvaliteten af oplysningerne er svingende men generelt tilfredsstillende, idet branchen er domineret af få meget store virksomheder, der har en god registrering. For 2005 er der konstateret en afvigelse på 2,4 % regnet på skylleriernes indkøb fra flaskehandlerne - mellem den mængde, som flaskehandlerne oplyser de sælger til skyllerierne, og den mængde, som skyllerierne oplyser de køber fra flaskehandlerne.

Visse flaskehandlere lagerfører uskyllede flasker. Flaskehandlerne bliver bedt om at oplyse om ændring i lagerbeholdningen af uskyllede flasker. Oplysninger herom har forbedret opgørelsen af indsamlingen af flasker.

Usikkerheden på beregningen af glaspotentialet knytter sig bl.a. til vægtenheden. Alle data vedrørende flasker indberettes i antal stk. Der omregnes med en flaskevægt på 475 gram pr. flaske i gennemsnit. Fordelingen mellem vinflasker og spiritusflasker i indsamlingen kendes ikke. Hvis forholdet i indsamlingen er den samme som i potentialet, udgør spiritusflasker 14,5 %. Anvendes fordelingen som i potentialeberegningen (med en flaskevægt for vin på 475 gram og for spiritus på 650 gram) fås en stigning i indsamlingsmængden på 2.900 tons eller under 5 %.

Beregning af indsamlet skårmængde

Beregningen gennemføres ved primært at anvende data fra indberetningsskemaerne. Beregningen suppleres og korrigeres eventuelt på baggrund af oplysninger fra Rexam Holmegaard.

Fra indberetningsskemaerne modtages data for skårmængden og disponeringen heraf. Den mængde, som de indberettende virksomheder oplyser, at de transporterede til Rexam Holmegaard i 2005 stemmer stort set overens med den mængde, som glasværket registrerer. Normalt bør der være en difference som skyldes manglende oplysninger fra en række kommuner, tapperier mv.

Eksport af skår

Beregningen gennemføres ved at anvende data fra indberetningsskemaerne. Der sammenholdes med oplysninger fra Danmarks Statistik. Den eksporterede mængde er opgjort til 30.117 tons i 2005. DSt’ udenrigshandelsstatistik viser en eksport på 12.402 tons. Der er således en stor forskel mellem de to opgørelser. I statistikken er der regnet med data fra flaskehandlernes og skåreksportørernes indberetninger. Der er knyttet usikkerhed til opgørelsen af eksporterede skår. Et forhold der har betydning for beregningen af den genanvendte og indsamlede glasmængde.

Vægt af flasker

Branchen besluttede i efteråret 1992 at benytte en gennemsnitlig flaskevægt på 475 gram for vinflasker og 650 gram for spiritusflasker. Det er disse gennemsnitlige flaskevægte, der er benyttet i statistikken. Der er fra branchens side ikke givet udtryk for, at flaskevægtene, trods forekomst af letvægtede flasker på 300 gram, skal justeres endnu. Udviklingen i resten af Europa tyder dog på, at man på lidt længere sigt må forvente, at flaskevægtene vil falde.

Indberetninger til EU

Opgørelsen af tomme og fyldte emballager i afsnit 4.6 stammer fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2005”, hvor usikkerheden også er beskrevet.

Samlet vurdering

Statistikken for glasemballage 2005 vurderes som helhed at være dækkende og pålidelig. Dækkende fordi alle væsentlige flaskehandlere og alle flaskeskyllerier indgår i statistikken. Pålidelig fordi de indsamlede oplysninger viser god indbyrdes konsistens.

Den største usikkerhed knytter sig primært til vurderingen af omfanget af grænsehandlen og i en vis udstrækning også til den eksporterede skårmængde. Navnlig den stigende eksport af skår har fået betydning for beregningen af det samlede potentiale for glasemballagen og dermed for beregningen af indsamlings- og genanvendelsesprocenten. Da formålet med statistikken bl.a. er at kunne vurdere aktiviteterne på genanvendelsesområdet, må betydningen af denne usikkerhed ikke undervurderes.

4.8 Referencer

/1/ Statistik over import af vin og spiritus 2005, VSOD, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark.

/2/ Afgiftsberigtiget forbrug af alkohol og tobak 2005, Statistikbanken (www.statistikbanken.dk/ALKO1), Danmarks Statistik.

/3/ Status over grænsehandel, Skatteministeriet, juni 2006.

/4/ V&S Wine A/S (data fra AC Nielsen Markedsanalyse)

/5/ Emballageforsyningen i Danmark 2005, Miljøprojekt, Miljøstyrelsen, 2007

/6/ Oplysninger om skårmængder modtaget til omsmeltning af Rexam Holmegaard for 2005. Rexam Holmegaard.

/7/ Udenrigshandelen 2005, Danmarks Statistik.

/8/ Statistik for glasemballage 2002, Miljøprojekt 935, Miljøstyrelsen 2004

Statistik for glasemballage 2003, Miljøprojekt 1012, Miljøstyrelsen 2005

Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004, Miljøprojekt 1129, Miljøstyrelsen 2006.

/9/ Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 13. februar, 2001 af lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier.

/10/ Miljømæssig kortlægning af emballager til øl og læskedrikke, Arbejdsrapport nr. 71 Delrapport 2, Miljøstyrelsen 1995.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.