Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005

5 Metalemballage

5.1 Beregning af potentiale

Det samlede potentiale (den markedsførte mængde) for metalemballage i 2005 er opgjort i Emballageforsyningen i Danmark /1/ og fremgår af Tabel 5.1.

Tabel 5.1 Metalemballageforsyning i Danmark for 2005. Tons

Metalmateriale Tom emballage Fyldt emballage Samlet forsyning
Import Eksport
Stålemballage 56.835 37.524 63.019 31.340
Aluminiumsemballage 24.511 8.185 24.047 8.649
I alt 81.346 45.709 87.066 39.989

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2005 /1/

Det samlede potentiale er opgjort til 39.989 tons, hvoraf stålemballage udgør 78 %.

Af nedenstående Tabel 5.2 fremgår opgørelsen af den totale indenlandske forsyning, siden den første statistik for metalemballage blev etableret.

Tabel 5.2 Forsyningen af stål- og aluminiumsemballage i Danmark.  Tons

  2001 2002 2003 2004 2005
Stålemballage 34.837 33.852 30.907 30.417 31.340
Aluminiumsemballage 7.755 7.267 11.274 8.141 8.649[24]
I alt 42.592 41.119 42.181 38.558 39.989

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark  /1/

Tabel 5.3 Potentiale, indsamlet mængde og indsamlingseffektivitet. Tons

  2001 2002 2003 2004 2005
Potentiale 42.592 41.119 42.181 38.558 39.989
Indsamlet mængde 8.392 17.351 1) 16.384 2) 18.891 23.916
Indsamlingseffektivitet 19,7 % 42,2 % 38,8 % 49,0 % 59,8 %

1) Indsamlet mængde via forbrændingsjern (8.232 tons) indgår for første gang i statistikken.

2) Korrigeret (aluminiumsemballage) i forhold til udgivet statistik for 2003.

Kilde 2000-2004: Tidligere års statistikker

Den store stigning i indsamlingseffektiviteten i 2004 skyldtes alene et fald i den samlede forsyning af aluminiumspotentialet. Stigningen fra 2004 til 2005 i den indsamlede mængde skyldes en ændret anvendt emballageandel i mængden af kommune-/letjern. Ændringen i emballageandel i kommune-/letjernsfraktionen er sket på baggrund af en sortering af fraktionen gennemført i 2006.

Ved en uændret emballageandel for mængden af kommune-/letjern ville den indsamlede mængde udgøre 6.847 tons, og indsamlingseffektiviteten ville udgøre 46,8 % - et fald ifth. 2004.

5.2 Indsamling

Stål- og aluminiumsemballage indsamles ad følgende forskellige kanaler:

  • Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)
  • Emballage indsamlet via kommune-/letjern
  • Emballage indsamlet til rekonditionering (genbrug)
  • Emballage indsamlet via forbrændingsjern

5.2.1 Emballage indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning)

De genvindingsvirksomheder, som har indberettet til statistikken i 2005, modtog tilsammen 2.917 tons ståltromler og stålflasker mv. til genanvendelse (omsmeltning). De indberettede mængder fra virksomhederne vurderes at være tæt på 100 % ud fra virksomhedernes forventede markedsandel.

For aluminiumsemballage er der indhentet oplysninger fra den danske oparbejder af aluminium. Oparbejderen oplyser, at der er modtaget 1.646 tons dansk aluminiumsemballage til omsmeltning i 2005, og at der er tale om aluminiumsdåser. Kapselmængden var i følge oparbejderen ubetydelig (få tons).

Mængden oplyst af oparbejderen er 154 tons lavere end mængden oplyst fra genvindingsvirksomhederne og Dansk Retursystem.

Ud over disse mængder er det i tidligere års metalstatistikker vurderet, at der kasseres ca. 1.000 rullebure og tilsvarende lastbærere hvert år. Hver lastbærer

vejer omkring 30 kg, hvilket giver en samlet tonnage på 30 tons pr. år. Det vides ikke, i hvilket omfang emnerne afleveres til skrothandlere eller genbruges til opbevaring.

Den samlede mængde direkte indsamlet til genanvendelse udgør således i 2005 2.917 tons ståltromler og stålflasker m.v. og 1.646 tons aluminiumsemballage.

5.2.2 Emballage indsamlet via kommune-/letjern

De danske genvindingsvirksomheder modtog i 2005 tilsammen 214.920 tons[25] kommune-/letjern. Denne mængde er ca. 12.000 tons mindre end den i 2004 registrerede mængde.

Ud over mængderne fra danske genvindingsvirksomheder er der direkte eksporteret 1.080 tons af en formidler. Samlet er således indsamlet 216.000 tons kommune-/letjern i 2005.

De opgivne mængder af kommune-/letjern vurderes at være tæt på 100 % af mængderne på det danske marked vurderet ud fra virksomhedernes markedsandel.

5.2.2.1 Sortering af containere med kommune-/letjern

Da der ikke tidligere var gennemført analyser af indholdet af emballage i kommune-/letjernsfraktionen, blev der i forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballage 2000 gennemført en sortering af 3 containere indeholdende kommune-/letjern (i alt 12.220 kg). På den baggrund blev der beregnet det procentuelle indhold af kasseret emballage.

Resultatet af sorteringen af 3 containere i 2000 gav et emballageindhold på2,82 %, hvoraf indholdet af aluminium blev vurderet til 10 %. Indholdet af kapsler og låg blev ikke vurderet.

I forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballage 2001 blev der yderligere (i 2002) gennemført en sortering af 5 containere indeholdende

kommune-/letjern (i alt 21.900 kg).

Der blev i alt udsorteret 595 kg, svarende til et indhold af emballage på 2,7 %.

Indholdet af kapsler og låg blev ikke udsorteret, men mængden blev visuelt vurderet til 100 kg. I alt var der således en emballagemængde på 695 kg svarende til 3,17 %.

Resultatet af sorteringen af de 5 containere fremgår af Tabel 5.4.

Tabel 5.4 Sortering af 5 containere med kommune-/letjern i 2002. Alle mængder opgjort i kg

  Hvidblik Ståltromler Aluminiumsdåser
Dåser/spande Kapsler/låg    
Total 21.900 kg (100 %) 320 (1,46 %) 100 (0,46 %) 135 (0,62 %) 140 (0,63 %)
Emballage 695 kg (100 %) 320 (46,0 %) 100 (15,5 %) 135 (19,4 %) 140 (20,1 %)

Af Tabel 5.4 kan indholdet af stål- og aluminiumsdåser/spande beregnes til 2,1 %.

Der er ikke gennemført sortering af kommune-/letjern i forbindelse med udarbejdelsen af statistikkerne for metalemballage 2002, 2003 eller 2004.

I forbindelse med udarbejdelse af nærværende statistik blev der i efteråret 2006 gennemført en sortering af containere med kommune-/letjern.

Sorteringen blev gennemført hos en stor genvindingsvirksomhed og der blev udvalgt i alt fire containere til sortering. De fire containere kan ikke statistisk set betragtes som repræsentative for indsamlingen af kommune-/letjern i Danmark, men det er tilstræbt at sortere metalaffald indsamlet på en genbrugsplads i en kommune tæt på grænsen til Tyskland, en genbrugsplads i en kommune med stor afstand til grænsen til Tyskland og en genbrugsplads beliggende ved en større by.

En container fra Pandrup Kommune, en container fra Haderslev Kommune og to containere fra Odense Kommune er sorteret.

I Pandrup Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øl- og sodavandsdåser samt konservesdåser i ”glas”-containere opstillet forskellige steder i kommunen samt til storskraldsordningen (8 gange pr. år) og på genbrugspladsen.

I Haderslev Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øldåser, konservesdåser og alubakker, til storskraldsordningen (en gang pr. måned) og på genbrugspladsen.

I Odense Kommune kan borgerne aflevere metalemballager i form af øldåser, konservesdåser, til storskraldsordningen (to gange pr. år) og på genbrugspladsen.

Sorteringen af de fire containere indeholdende kommune/-lejern er gennemført for hver container enkeltvis.

Inden sortering blev containeren vejet og indholdet derefter tømt ud på jorden. Herefter blev den tomme container vejet, således at metalmængden kunne opgøres.

Indholdet af containerne var typisk (udover emballageaffald) fx cykler, radiatorer, køkkengrej, tørrestativer, paraplyer, grills, drømmesenge, pandeplader, værktøj, bildele, skriveborde, kontorstole.

De største metalgenstande blev fjernet med kran. Herefter blev metalemballagerne udsorteret manuelt og vejet.

Emballageaffaldet bestod i alt overvejende grad af salgsemballager i form af øl- og sodavandsdåser. Derudover var der et mindre antal konservesdåser og endelig nogle ganske få metaltønder med en vægt på mellem 5 og 18 kg pr. stk.

Den samlede mængde kommune-/letjern i de 4 container udgjorde 15.260 kg. Heraf blev der registret 852 kg emballage svarende til en emballageandel på 5,58 %.

Resultatet af sorteringen af de fire containere fremgår af Tabel 5.5.

Tabel 5.5 Resultat af sortering i 2006 af fire containere med kommune-/letjern

Stålemballage Aluminiums-emballage Emballage i alt Totalt indhold i fire containere Emballageandel i procent
565 kg 287 kg 852 kg 15.260 kg 5,58 %

Resultatet i Tabel 5.5 dækker over meget store udsving afhængig af landsdel. Resultat af sorteringen af de to containere fra Odense Kommune ligger med 5,2 % emballage meget tæt på det gennemsnitlige emballageindhold i de fire containere mens emballageindholdet i Pandrup kommune udgjorde 2,1 % mod 10,5 % i Haderslev Kommune.

Der skal endvidere gøres opmærksom på at andelen af stålemballage i Odense kommune udgjorde 4,1 %, i Pandrup Kommune 1,5 % og i Haderslev Kommune 6,2 %. Tilsvarende udgjorde aluminiumsemballagen i Odense kommune 1,7 %, i Pandrup Kommune 0,6 % og i Haderslev Kommune 4,3 %.

I det følgende er det valgt at anvende den registrerede gennemsnitlige emballageandel på 5,58 % totalt, svarende til 3,70 % stålemballage og 1,88 % aluminiumsemballage. Dette medfører en stigning i andelen af emballage i kommune-/letjern i forhold til de foregående år hvor emballageandelen var sat til 3,17 %.

5.2.2.2 Indholdet af emballage i kommune-/letjern

På baggrund af resultaterne fra den gennemførte sortering i 2006, kan emballageindholdet i kommune-/letjern beregnes til 12.059 tons (216.000 tons x 5,58 %) fordelt således:

  • Stålemballage 7.997 tons
  • Aluminiumsemballage 4.062 tons

5.2.3 Emballage indsamlet til rekonditionering

Ståltromler indsamles til rekonditionering. Der er indhentet data fra 5 danske virksomheder, som indsamler tromler til rekonditionering.

Indberetterne har oplyst, at mængden af ståltromler, de indsamler til rekonditionering, er faldet væsentlig gennem de senere år - for få år siden var mængden 3-4 gange så høj. Indberetterne oplyser, at årsagen hertil er de stigende skrotpriser. Den høje pris på skrot bevirker, at en del virksomheder vælger at lægge deres ståltromler i ”jerncontaineren” i stedet for at aflevere dem til rekonditionering.

Ud over indberetternes indsamling af ståltromler foretager (ifølge oplysninger fra indberettere) tyske opkøbere også indsamling af ståltromler hos større virksomheder i Danmark. Der foreligger ikke oplysninger om omfanget af de tyske opkøberes indsamlede mængder.

Der blev i alt i 2005 indsamlet ca. 1.256 tons25 ståltromler til rekonditionering.

5.2.4 Emballage indsamlet via forbrændingsjern

Der findes ingen opgørelser, der viser, hvor stor en mængde metalemballage, der frasorteres til genanvendelse fra forbrændingsslagge. Stålemballage frasorteres fra al slagge med magnetsortering, mens aluminiumsemballage fra en del af den danske slagge blev frasorteret ved hvirvelstrømsseparation i 2005. Mængden af slagge, hvorpå der er udført separation af aluminium, er anslået (ud fra oplysninger fra oparbejdere) til ca. 70 % af den totale slaggemængde.

5.2.4.1 Stål- og hvidblikemballage

Af Tabel 5.6 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den mængde af stål- og hvidblikemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi.

Tabel 5.6 Forsyning i alt, indsamlet til genanvendelse og tilført forbrænding/deponi – stålemballage 2005. Tons

Samlet forsyning af stålemballage   31.340
- indsamlet direkte til genanvendelse og rekonditionering 4.173  
- indsamlet via kommune-/letjern 7.997  
I alt indsamlet til genanvendelse 12.170  
Tilført forbrænding og deponering   19.170

Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2004 /1/

Af de 19.170 tons anslås at 90 % tilføres forbrænding og 10 % deponi. Således tilføres 17.253 tons stål- og hvidblikemballage forbrændingsanlæg. Af denne mængde anslås 35 % at blive udsorteret fra forbrændingsslaggen til genanvendelse. De 35 % er baseret på resultaterne af en dansk /2/ og en norsk undersøgelse /3/.

Den indsamlede mængde via forbrændingsanlæg udgør således 6.038 tons i 2005.

5.2.4.2 Aluminiumsemballage

Af Tabel 5.7 fremgår den samlede forsyning, den direkte indsamlede mængde til genanvendelse samt den mængde af aluminiumsemballage, der tilføres forbrændingsanlæg og deponi.

Tabel 5.7 Forsyning, indsamlet til genanvendelse, tilført forbrænding/deponi - aluminiumsemballage 2005. Tons

Samlet forsyning af aluminiumsemballage   8.649
- indsamlet direkte til genanvendelse og rekonditionering 1.646  
- indsamlet via kommune-/letjern 4.062  
I alt Indsamlet til genanvendelse 5.708  
Tilført forbrænding og deponering   2.941

Kilde: Indberetninger til statistikken og Emballageforsyningen i Danmark 2005 /1/

Af de 2.941 tons anslås 90 % at tilføres forbrænding og 10 % at tilføres deponi. Således tilføres 2.647 tons aluminium til forbrændingsanlæg.

I 2004 begyndte man i større omfang at udsortere aluminium fra slaggen fra de danske forbrændingsanlæg. Aluminium stammer enten fra aluminiumsemballage eller fra andre aluminiumsgenstande (gryder, pander, beslag osv.). Under forbrænding vil aluminium til dels oxidere og til dels smelte. Tynde aluminiumsfolier vil hovedsageligt forbrænde, mens tykkere emner oxiderer delvist på overfladen af emnet og smelter til klumper eller kommer hele ud af ovnen afhængig af, hvor meget emnerne er blevet opvarmet.

Aluminium udsorteres ved hvirvelstrømsseparation (eddy-current). Sorteringen blev først etableret på en størrelsesfraktion over ca. 8-10 mm, men bliver i stigende grad også udført på en fraktion mindre end 8 mm, da det er rentabelt med de nuværende priser på aluminium.

Det er ikke muligt at vurdere, hvor den udseparerede aluminium stammer fra, da en væsentlig del er smeltet til klumper.

Fra oparbejdere af slagge er indhentet oplysninger, der viser, at der i 2005 blev udsorteret ca. 2.879 tons aluminium fra den danske slagge til genanvendelse. Det tilsvarende tal for 2004 var ca. 630 tons. De kontaktede oparbejdere er ifølge branchen vurderet til at bidrage med hovedparten af udvindingen af aluminium i 2005. Kun en del af det udvundne aluminium vil stamme fra emballage. Det har ikke været muligt at skaffe oplysninger om emballageandelen fra oparbejdere.

Den emballage, der vil kunne passere et forbrændingsanlæg i en form, som efterfølgende kan frasepareres[26], forventes hovedsageligt, at kunne findes under vareposition 76.12.90.98 [27] hos Danmarks Statistik. Væsentlige poster udgøres af beholdere til hunde- og kattemad, hårplejemidler og fiskekonserves. Disse emballagetyper har en vis godstykkelse og kan formodentlig udsorteres som helt eller delvist sammensmeltede klumper.

Da branchen ikke har et bud på omfanget er mængden sat til 0 ton.

5.2.5 Totalt indsamlet emballagemængde

I 2005 er der i alt indsamlet 18.208 tons stålemballage bestående af 2.917 tons indsamlet direkte til genanvendelse (omsmeltning), 7.997 tons stålemballage indsamlet via kommune-/letjern, 1.256 tons til genbrug via rekonditionering og 6.038 tons via forbrændingsjern.

Endvidere er der i alt indsamlet 5.708 tons aluminiumemballage bestående af 1.646 tons direkte indsamlet til genanvendelse (omsmeltning) og 4.062 tons indsamlet via kommune-/letjern.

Den samlede indsamlede emballagemængde udgør således 23.916 tons (indsamlet 18.208 tons stålemballage og 5.708 tons aluminiumemballage).

5.3 Indsamling fordelt på materiale- og emballagetype

Af Tabel 5.8 fremgårde indsamlede mængde metalemballage fordelt på materiale- og emballagetype.

Tabel 5.8 Indsamling af metalemballage fordelt på materiale- og emballagetype 2005. Tons

Materiale Indsamlet i Danmark i 2005
Direkte til genanvendelse (omsmeltning) Via kommune-/letjern Rekonditi-onering Via  forbræn-
dingsjern
Ståltromler, stålflasker mv. 2.917 0 1.256 6.038
Emballage af hvidblik   7.997    
Stålemballage i alt 18.208
Aluminiumsemballage 1.646 4.062   [28])
Aluminiumsemballage i alt 5.708
Emballage i alt 23.916

Kilde: indberetninger til statistikken /4/

Af Tabel 5.9 fremgår den genanvendte mængde metalemballage i 2005 opgjort i tons og i procent af potentialet.

Tabel 5.9 Metalemballage genanvendt 2005. Tons

  Indsamlet mængde Potentiale Indsamlet mængde i %
Stålemballage i alt 18.208 31.340 58,1
Aluminiumsemballage i alt 5.708 8.649 66,0
Emballage i alt 23.916 39.989 59,8

Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 2005 /1/, samt indberetninger til statistikken /4/

Indsamlingseffektiviteten af stålemballage for 2005 (58,1 %) er højere end i 2004 (53,9 %).

Indsamlingseffektiviteten for aluminiumsemballage fremstår i 2005 (66,0 %) højere end i 2004 (30,6 %). Den store forskel i indsamlingseffektiviteten mellem 2004 og 2005 skyldes en ændret emballageandel i kommune-/letjernsfraktionen jf. afsnit 5.2.2.

Samlet udgør indsamlingsprocenten for metalemballage 59,8 % i 2005.

Ved anvendelse af samme emballageandel i kommune-/letjernsfraktionen som i 2004 ville indsamlingseffektiviteten for metalemballage i 2005 udgøre 46,8 %.

5.4 Data til EU indberetning

Følgende data indgår i indberetningen til EU kommissionen for 2005.

Tabel 5.10 Data til EU indberetning for 2005. Tons

  Forsyning Indsamlet mængde Indsamlings-effektivitet
Metalemballage 39.989 23.916 59,8

5.5 Datakvalitet

Statistikken for metalemballage 2005 baserer sig på data indsamlet fra:

  • 5 indsamlings-/genvindingsvirksomheder, der tilsammen har en markedsandel på tæt ved 100 %
  • Den eneste oparbejder af aluminiumsemballageaffald i Danmark
  • 5 virksomheder, der rekonditionerer tromler
  • 1 formidler af metalaffald
  • Dansk Retursystem
  • Oparbejdere der udvinder aluminium af slagge.

Metalemballage tilføres for en meget stor del til indsamlings-/ genvindingsvirksomhederne blandet med andre produkter af jern og metal, oftest i en fraktion, der kaldes kommune-/letjern.

Indsamlings-/genvindingsvirksomhederne har ikke oplysninger om, hvor stor andelen af emballage er i fraktionen kommune-/letjern. Der er derfor i forbindelse med udarbejdelsen af statistikken for metalemballageaffald 2005 gennemført en sortering af i alt godt 15 tons kommune-/letjern. Mængden svarer til 0,7 promille af den indsamlede mængde i 2005 på ca. 216.000 tons.

Resultatet af sorteringen med hensyn til indholdet af metalemballage i de godt 15 tons kommune-/letjern fra fire containere kommuner er i statistikken anvendt på de 216.000 tons kommune-/letjern. Der er til disse resultater knyttet en stor usikkerhed. Der er ikke gennemført nogen undersøgelse af, om de fire valgte containere med kommune-/letjern er repræsentative for indsamling af kommune-/letjern i Danmark. En sådan undersøgelse vil være ganske omfattende.

Ud over at modtage emballage i fraktionen kommune-/letjern modtager indsamlings-/genvindingsvirksomhederne også større partier af kasseret metalemballage; primært i form af ståltromler og stålflasker. Der føres ikke speciel statistik over de modtagne mængder, men det er her muligt for indsamlings-/genvindingsvirksomhederne at skønne de indsamlede mængder. Dette skøn er selvsagt behæftet med en vis usikkerhed.

Metalemballageandelen i forbrændingsjern til genanvendelse er baseret på to undersøgelser, begge behæftet med væsentlige usikkerheder.

For 2005 er indhentet data for den totalt udvundne aluminiumsmængde fra slagge. Mængden udgør ca. 2.879 tons. Den udsorterede mængde aluminium er i 2005 så stor, at mængden af aluminiumsemballage må forventes at være større 0 tons. Det har ikke været muligt at bestemme aluminiumsemballageandelen i slaggen, hvorfor mængden er sat til 0 ton.

Statistikken for metalemballage 2005 er følgelig behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed. Det er ikke muligt at vurdere usikkerhedens størrelse.

5.6 Referencer

/1/ Emballageforsyningen i Danmark 2005. Miljøstyrelsen, 2007.

/2/ Genanvendelseseffektivitet af hvidblik- og stålemballager, Miljøprojekt nr. 731, Miljøstyrelsen 2002.

/3/ Håndtering af metallemballasje, slutrapport 1998, Oslo Kommune - Renholdsverket, Norsk MetallGjenvinning (MEPEX CONSULT AS).

/4/ Indberetningsskemaer 2005 udsendt i 2006 til indsamlere og oparbejdningsvirksomheder af metalemballageaffald.

/5/ Verificering af aluminiumsemballagemængden på det danske marked, Arbejdsrapport nr. 22, Miljøstyrelsen 2002.


Fodnoter

[24] Faldet i mængden af aluminiumsemballage skyldes en fejlregistrering af import af tomme aluminiumsemballager fra Polen for de foregående år. Data for 2004 og 2005 er korrigeret.

[25] Ifølge indberetninger til statistikken /4/

[26] I følge Arbejdsrapport nr. 22, 2002 fra Miljøstyrelsen /5/

[27] ”Beholdere af aluminium med et rumindhold under 50 l, undtagen tuber, tabletrør og beholdere af den art, der anvendes til aerosoler”

[28] Aluminiumsmængden udsorteret fra forbrændingsjern er for 2005 fastlagt til maksimalt at kunne udgøre ca. 2.879 tons. Mængden er i metalemballagestatistikken sat til 0 ton, da det ikke har været muligt at skaffe oplysninger vedrørende emballageandelen i udsorteret aluminium

 



Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.