| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2005

6 Papir og pap

• 6.1 Beregning af potentiale
  • 6.1.1 Forbrug
  • 6.1.2 Kvaliteter
• 6.2 Indsamling
  • 6.2.1 Indsamling af papir og pap i 2005
  • 6.2.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter
• 6.3 Forbrug
• 6.4 Prisudvikling - Afsætning
• 6.5 Data til EU indberetning
• 6.6 Datakvalitet
• 6.7 Referencer

6.1 Beregning af potentiale

6.1.1 Forbrug

Det danske papirforbrug er sammensat af såvel dansk som udenlandsk produceret papir og pap i hel- og halvfabrikata. Forbruget opgøres derfor ud fra data fra udenrigshandelen (Danmarks Statistik) og indberetninger fra de danske returpapirforbrugende fabrikker. Figur 6.1 illustrerer, hvorledes det danske papirforbrug har udviklet sig siden 1995.

Figur 6.1 Papirforbruget i Danmark 1995-2005

Kilder: Indberetninger til statistikken /2/ og Danmarks Statistik /1/ samt tidligere års statistikker /5/, se endvidere Tabel 6.1.

I 2005 blev der i Danmark forbrugt 1.447.126 tons papir og pap. Beregningen af dette forbrug medtager produktion af nyt papir.

Stigningen i papirforbruget fra 2004 til 2005 udgør 7.075 tons, svarende til 0,5 %.

Tabel 6.1. Papirforbruget i Danmark. Tons

Kilder: Import og eksport: Danmarks Statistik /1/ og Dansk produktion: Indberetninger til statistikken /2/

Importen af nyt papir er fra 2004 til 2005 steget med 19.363 tons (1,2 %), og eksporten er steget med 33.888 tons (6,2 %). Dette medfører et fald i nettoimporten på 14.525 tons (1,4 %).

Den danske produktion af nyt papir er i forhold til 2004 steget med 21.600 tons, svarende til 5,4 %.

6.1.2 Kvaliteter

Forbruget af papir og pap fordeler sig på en lang række meget forskellige kvaliteter, hvoraf enkelte er svære eller endog umulige at genanvende, fx toiletpapir, køkkenruller og tjærepapir. Nedenfor er beskrevet, hvad der fremstilles af de enkelte papirkvaliteter, og hvorledes de enkelte papirkvaliteter efterfølgende anvendes som returpapir.

• Avispapir anvendes til produktion af aviser og indgår efterfølgende som returpapir til produktion af nyt avispapir, æggebakker, aftørringspapir og visse former for hylsterpap med en vis volumen samt karton.
• Ubestrøget mekanisk, Ubestrøget træfrit og Bestrøget papir anvendes til en række tryksager. Som returpapir indgår de nævnte kvaliteter til skrive-/ trykpapir og som råpapir til bølgepap.
• Aftørringspapir (tissuepapir) anvendes til produktion af toiletpapir, køkkenruller og servietter. Disse kvaliteter genanvendes ikke som returpapir.
• Andet papir og Indpakningspapir består af en række forskellige kvaliteter, fx kraftliner af forskellige typer og papir og pap belagt med fx kaolin. Disse kvaliteter anvendes til produktion med forskellige formål, fx bølgepap.
• Papir til Bølgepap og sække og Æskekarton og andet karton indgår som returpapir til produktion af råpapir til bølgepap.

6.2 Indsamling

Hovedparten af det indsamlede returpapir kommer fra erhvervs- og industrivirksomheder, mens resten stammer fra private husholdninger.

Selve indsamlingen af returpapir foretages gennem:

• private virksomheder (returpapirhandlere)
• kommunale ordninger (indsamlings- og anvisningsordninger)
• frivillige indsamlere (spejdere, skoler etc.)
• industrirenovatører.

Returpapirhandlere opkøber returpapir fra kommunale ordninger, frivillige indsamlere og industrirenovatører og eftersorterer de forskellige kvaliteter til en råvare, der herefter indgår i produktionen af nye pap- og papirprodukter. Om der foretages en sortering af det indsamlede returpapir afhænger af, hvilken kvalitet det indsamlede papir har, og hvilke krav de returpapirforbrugende fabrikker stiller til de produkter, der skal fremstilles af returpapir.

De returpapirforbrugende fabrikker indkøber primært returpapir fra returpapirhandlere. Fabrikkerne indkøber dog også returpapir direkte fra konverteringsindustrien og de bølgepapproducerende virksomheder samt via direkte import. En del af handlen med returpapir går således uden om returpapirhandlerne.

6.2.1 Indsamling af papir og pap i 2005

Mængden af returpapir indsamlet i Danmark beregnes som:

• returpapirforbruget på de returpapirforbrugende fabrikker
• minus import af returpapir
• plus eksport af returpapir
• plus lagerændring hos returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere.

Den indsamlede mængde kan beregnes ud fra en kombination af oplysninger (nettoeksporten) fra Danmarks Statistik og indberetninger til statistikken. Eller beregningen kan foretages udelukkende ud fra virksomhedernes indberetning til statistikken.

Traditionelt har der været rimelig god overensstemmelse mellem de to beregninger.

I det følgende vises de to beregningsmåder for den indsamlede mængde returpapir og –pap i 2005.

6.2.1.1 Indsamlet mængde baseret på udenrigshandelsstatistikken

I Tabel 6.2 er nettoeksporten beregnet på baggrund af udenrigshandelsoplysninger fra Danmarks Statistik. Øvrige oplysninger er fra indberetninger til statistikken.

Tabel 6.2 Indsamlet mængde returpapir 2005. Nettoeksport fra Danmarks Statistik. Tons

Kilder: Returpapirforbrug og lagerændring: Indberetninger til statistikken /2/, Nettoeksport: Danmarks Statistik /1/

Udenrigshandelsstatistikken giver oplysning om import- og eksportmængde, og på basis af disse tal kan nettoeksporten beregnes.

Af Tabel 6.3 fremgår, at nettoeksporten i 2005 var 425.422 tons. Med dette udgangspunkt kan indsamlingen således beregnes til 869.981 tons, jf. Tabel 6.2.

Tabel 6.3 anfører import og eksport af de forskellige varekategorier, som Danmarks Statistik inddeler returpapir i.

Tabel 6.3 Returpapir, Udenrigshandel 2005.  Tons

Kilde: Danmarks Statistik /1/

79 % af det mængdemæssige eksportoverskud er ifølge Danmarks Statistik inden for kategorien “Affald hovedsageligt fremstillet af mekanisk papirmasse, gamle og usolgte aviser, ugeblade, telefonbøger, brochurer og reklametryksager.”

I henhold til Danmarks Statistik udgør nettoeksporten (eksport ¸ import) i 2005 425.422 tons, hvilket er ca. 22.000 tons mere end i 2004. Eksporten på 522.202 tons er steget med ca. 31.000 tons i forhold til 2004. Importen på 96.780 er steget med ca. 9.000 tons i forhold til 2004.

6.2.1.2 Indsamlet mængde baseret på indberetning til statistikken

Virksomhedernes indberetning til statistikken kan sammenfattes til den i Tabel 6.4 viste fordeling på forbrug, nettoeksport og lagerændring.

Tabel 6.4 Indsamlet mængde returpapir 2005. Nettoeksport fra indberetninger. Tons

Kilder: Returpapirforbrug, nettoeksport og lagerændring: Indberetninger til statistikken /2/

I følge indberetningerne indsamles således i alt 803.583 tons i 2005.

6.2.1.3 Indsamlingsmængden 2005

Det fremgår af de to foregående afsnit, at den beregnede indsamlingsmængde vil være afhængig af, hvilken af de to beregningsmetoder for nettoeksporten, der vælges.

Forskellen på de to beregninger udgør 66.398 tons (869.981 ¸ 803.583 tons). Det er ikke undersøgt nærmere, hvorfor der er denne forskel i beregningerne af nettoeksporten.  Imidlertid vurderes forskellen at være af mindre betydning, og det er i det følgende (som tidligere år) valgt at anvende opgørelsen, hvor nettoeksporten er opgjort af Danmarks Statistik som det officielle tal, dvs. en indsamlingsmængde på 869.981 tons, jf. Tabel 6.2.

Tabel 6.5. Forbrug af nyt papir, indsamlet mængde og indsamlingseffektivitet. Tons

6.2.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter

De returpapirforbrugende fabrikker indkøber dels fra genvindingsindustrien, dels direkte fra “affaldsproducenterne”.

Af Tabel 6.6 fremgår de indberettede mængder til statistikken fordelt på kilder.

Tabel 6.6 Indsamlingsmængde fordelt på kilder og kvaliteter 2005. Tons

Kilde: Indberetninger til statistikken /2/

Med til en samlet vurdering af en fordeling på kvaliteter hører, at

nærværende statistik anvender en relativt grov inddeling i forhold til returpapirbranchen, hvor returpapir handles i op til 60 forskellige kvaliteter.

En del af disse kvaliteter produceres af returpapirhandlerne ved sortering og forædling af det indhandlede papir, hvilket for nogle virksomheder udgør et væsentligt grundlag for indtjeningen, da denne forædling medfører, at returpapir kan sælges til en højere pris.

Returpapirhandlerne kan ved modtagelsen nedklassificere en vare, hvis varen er kontamineret eller på anden måde berettiger til en lavere pris. Denne nedklassificering kan betyde, at den indberettede mængde rubriceres “forkert” i returpapirstatistikken med hensyn til hovedbestanddel.

6.3 Forbrug

Ved forbrug af returpapir forstås her den mængde returpapir, som de returpapirforbrugende fabrikker i Danmark anvender i deres produktion af nyt papir.

De returpapirforbrugende fabrikker anvender returpapir som råvare til produktion af nye papir- og papprodukter.

Returpapir opløses og renses for urenheder og trykfarve (de-inkes). Derefter anvendes den rensede masse som råvare til papirbaserede produkter.

De returpapirforbrugende fabrikker anvender forskellige kvaliteter af returpapir som råvare afhængigt af, hvilken papirkvalitet der produceres.

Tabel 6.7 angiver de returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir fordelt på kvaliteter for perioden 2001-2005. Ændringer i forbruget af de enkelte kvaliteter er specificeret for 2005 i forhold til 2004.

Tabel 6.7. Forbrug af kvaliteter på danske returpapirforbrugende fabrikker.  1.000 tons

Kilder: Indberetninger til statistikken /2/

De returpapirforbrugende fabrikkers samlede forbrug af returpapir udgjorde i 2005 437.683 tons (jf. Tabel 6.2 og Tabel 6.4). Der er tale om en stigning på 7 % i forhold til 2004.

6.3.1.1 Forbruget af returpapirkvaliteter

Forbruget af Aviser og ugeblade på returpapirforbrugende fabrikker er i 2005 steget med ca. 2.000 tons – svarende til 3 % i forhold til 2004. Forbruget af denne returpapirkvalitet udgjorde 14 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2005.

Forbruget af Bølgepap er faldet med ca. 7.000 tons svarende til 4 %. Forbruget udgjorde 43 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2005.

Forbruget af Blandet papir og karton er steget med ca. 14.000 tons svarende til 29 %. Forbruget udgjorde 14 % af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 2005.

Forbruget af Bedre kvaliteter er steget med ca. 19.000 tons svarende til 17 %. Forbruget udgjorde 29 % af det totale forbrug af returpapir i 2005.

Kvaliteterne Bølgepap og Bedre kvaliteter udgjorde tilsammen 72 % af det danske returpapirforbrug i 2005.

6.4 Prisudvikling – Afsætning

Returpapir er en vigtig råvare i den danske papirproduktion. Returpapir sælges af returpapirhandlere til de returpapirforbrugende fabrikker eller eksporteres.

Prisen for returpapiret afhænger bl.a. af kvaliteten og de internationale markedspriser. Inden for hver kvalitet er prisen desuden bestemt af returpapirets kontamineringsgrad. Jo renere returpapiret er, jo højere pris kan opnås.

6.4.1.1 Prisudviklingen

Priserne på det danske returpapirmarked påvirkes i betydeligt omfang af priserne på det internationale marked. Sammenlignet med den store mængde af papir, der indsamles bl.a. i Tyskland, er den danske indsamling marginal.

Såvel indsamlingen af returpapir som de danske returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir udgjorde i 2005 mindre end 1 % af den samlede mængde i EU /4/.

Til at belyse udviklingen i priserne er det valgt at benytte oplysninger fra det tyske tidsskrift EUWID, der løbende bringer prisoplysninger om dette område.

Det vurderes, at disse priser også afspejler den danske udvikling, idet de danske og tyske priser konjunkturmæssigt følger hinanden i opadgående og nedadgående retning.

6.4.1.2 Baggrund for prisstatistik

Prisudviklingen fra 1995 til 2005 fremgår af Figur 6.2.

For perioden fra 4. kvartal 1995 og frem er anvendt tyske priser oplyst i det tyske tidsskrift EUWID, hvor priserne opgøres 1-2 gange pr. måned.

Kvaliteterne er ifølge EUWID inddelt på følgende måde:

·      Bølgepap

Brugte bølgepapemballager, ark eller afskær fra bølgepapproduktion.

·      Blandet papir og karton

Blanding af forskellige typer papir og karton/pap indeholdende mindre end 40 % avispapir og ugeblade.

·      Aviser (aviser læst én gang)

Gamle aviser med mindre end 5 % farve fra annoncer; mængden af ubrugeligt materiale maks. 1 %.

Figur 6.2 Priser på returpapir. Kroner pr. ton

Note: Til og med 3. kvartal 1995 er priser “ab genvindingsindustri”. Fra 4. kvartal 1995 er priser “frit leveret til fabrik”

Kilder: 1995-2005: Tidligere års statistikker /5/

Som det fremgår af Figur 6.2 var der ikke tale om større bevægelser i prisudviklingen fra 2004 til 2005; men der var dog tale om et mindre fald i priserne. Faldet var størst for fraktionen Blandet papir og pap, lidt mindre for fraktionen Aviser og mindst for fraktionen Bølgepap.

Priserne har de senere år været relativt stabile dog med en faldende tendens.

Konjunkturmæssigt følger priserne på de 3 returpapirkvaliteter stort set hinanden.

De danske returpapirpriser følger i vid udstrækning de internationale papirpriser, og efterspørgslen i Fjernøsten spiller fortsat en vigtig rolle for prisdannelsen på markedet for returpapir.

6.5 Data til EU indberetning

I nærværende statistik er opgjort mængden af indsamlet papir og pap.

Da der ikke findes nogen opgørelse over andelen af emballage i den indsamlede papir- og papmængde, er der til indberetningerne til EU i en årrække anvendt en anslået fordeling mellem emballage og øvrigt papir og pap.

For bølgepaps vedkommende er det anslået, at mere end 98 % af den indsamlede mængde kan karakteriseres som emballage. For blandet papir og karton er andelen anslået til 30 %.

Tabel 6.8 Beregnet bølgepap og kartonemballage. Tons

Kilde: Indberetninger til statistikken /2/.

Mængden af eksporteret og importeret emballage i fraktionerne for Bølgepap og Blandet papir og pap fremgår af Tabel 6.9.

Tabel 6.9 Beregnet eksport og import af bølgepap- og kartonemballageaffald 2005. Tons

Kilde: Danmarks Statistik  /1/.

Den samlede eksport af brugt bølgepap- og papemballage udgjorde 97.572 tons i 2005 og importen udgjorde 26.511 tons i 2005.

Følgende data indgår i indberetningen til EU kommissionen for 2005.

Tabel 6.10 Data til EU indberetning for 2005. Tons

6.6 Datakvalitet

I dette afsnit beskrives kvalitetssikring og kvalitet af data, som kan have indflydelse på resultater og konklusioner i statistikken.

Kvalitetssikring af indberetninger

Kvaliteten af indberetninger fra virksomhederne er sikret gennem sammenligning af indtastede data og placering af disse i poster med indberetninger fra forrige år. Ved større afvigelser er virksomheden kontaktet.

Opgørelse over indsamlet mængde

I Tabel 6.6 hvor den indsamlede mængde er opgjort fordelt på kilder, er i rubrikken indsamling fra fremstillingsvirksomhed medtaget konverteringsindustriens og de papproducerende virksomheders salg af bølgepap samt blandet papir og karton til andre end de returpapirhandlere og returpapirforbrugere, der foretager indberetning til returpapirstatistikken.

Mængderne som konverteringsindustrien og de papproducerende virksomheder afsætter til andre end de returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker, der foretager indberetning til returpapirstatistikken, skal medregnes, såfremt mængden eksporteres. Det er valgt at medregne mængden 100 % for 2005, hvilket giver en usikkerhed på op til ca. 1.600 tons, da der ikke foreligger oplysninger om andelen til eksport.

Danmarks Statistik

Hvor der anvendes oplysninger fra Danmarks Statistik, kan disse være behæftet med en vis usikkerhed på grund af manglende eller fejlagtige indberetninger til Danmarks Statistik.

For 2005 er der benyttet endelige data fra Danmarks Statistik.

Indberetninger fra danske virksomheder

Kvaliteten af indberetningerne er afhængig af, at der udsendes indberetningsskemaer til alle relevante virksomheder, og at alle virksomheder returnerer skemaerne i korrekt udfyldt stand.

En mulig fejlkilde ved indberetninger fra virksomheder kan være, at mængder indberettes i “forkerte” poster. Sådanne fejl søges minimeret ved sammenligning med forrige års indberetninger.

Hvis en virksomhed ved indberetning fx placerer en mængde under direkte eksport i stedet for salg til en formidler, vil dette påvirke nettoeksporten i opadgående retning.

Endelig er der usikkerhed på opgørelsen af den samlede lagerændring. I indberetningerne opgøres lagerændringen ud fra forskellen i lagerbeholdning primo året og ultimo året. Der er imidlertid virksomheder, der opgør lageret på andre tidspunkter end ved årsskiftet, og som derfor er nødsaget til at estimere lageropgørelsen.

Af Tabel 6.6 fremgår den indsamlede mængde returpapir fordelt på kilder. 25 % af den totale mængde var oprindelig indberettet som “kilde ikke oplyst”.  Dette giver en usikkerhed på fordelingen på de øvrige kilder.

En formidler af returpapir /6/ har skønnet, at de ca. 166.000 tons aviser og ugeblade der er indberettet under “Kilde ikke oplyst” er indsamlet hos ”Husholdninger”. Endvidere har formidleren estimeret, at mængden af bølgepap indberettet under “Kilde ikke oplyst” (ca. 43.000 tons) stammer fra henholdsvis “Handel og kontor” (75 %), ”Fremstillingsvirksomhed mv.” (20 %) og ”Husholdninger” (5 %).

For 2005 er i alt 772.036 tons indberettet med oplysninger om kilde og kvalitet. Det betyder, at der foreligger detaljerede oplysninger for 89 % af den samlede indsamlingsmængde på 869.980 tons.

Det antages, at de 869.980 tons fordeler sig på kilder og kvaliteter på samme vis som de 772.036 tons, for hvilke der foreligger oplysninger. Fordelingen på kilder fremgår af Tabel 6.6.

Fire returpapirforbrugende fabrikker, tre formidlere af returpapir, 18 returpapirhandlere og 32 papproducerende virksomheder og konverteringsvirksomheder har indberettet data til statistikken for 2005.

Emballage

I dele af nærværende statistik benyttes data fra ”Emballageforsyningen i Danmark 2005” /3/. Med hensyn til usikkerhederne på disse data henvises til oplysningerne i ”Emballageforsyningen i Danmark 2005” /3/.

Papirforbrug

Det danske papirforbrug fastlægges dels ud fra opgørelser fra Danmarks Statistik over import og eksport af nyt papir, dels ud fra indberetninger om dansk produktion fra returpapirforbrugende fabrikkerne /1/, /2/. Med hensyn til usikkerheden på forbruget henvises til Afsnit 6.3.

Indsamling af papir og pap

Den indsamlede mængde af returpapir, der opgøres i Tabel 6.2, er beregnet ud fra forbruget af returpapir på returpapirforbrugende fabrikker, import og eksport af returpapir baseret på Danmarks Statistik samt opgørelse over ændringen af lagerbeholdning af returpapir i Danmark /1/, /2/.

I Tabel 6.4 er nettoeksport alternativt baseret på indberetningerne til returpapirstatistikken.

Forskellen på resultaterne i opgørelserne over den indsamlede mængde i Tabel 6.2 og Tabel 6.4 er ca. 66.000 tons eller 8,3 % af den indsamlede mængde.

Bilag A

Ved opstilling af materialestrøm for aviser og ugeblade er det nødvendigt at basere forbruget af papir til ugeblade på et skøn, som medfører en vis usikkerhed på bestemmelsen af indsamlingsprocenten.

6.7 Referencer

/1/ Udenrigshandel januar-december 2005, Danmarks Statistik.

/2/ Indberetninger til statistikken fra returpapirforbrugende fabrikker, returpapirhandlere, formidlere af returpapir, konverteringsindustrier og papproducerende virksomheder.

/3/ Emballageforsyningen i Danmark 2005, Miljøprojekt, Miljøstyrelsen 2007.

/4/ Special Recycling 2005 Statistics, CEPI September 2006 (Confederation of European Paper Industries)

/5/ Tidligere års statistikker:

Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2004, Miljøprojekt nr. 1129, Miljøstyrelsen 2006

Statistik for returpapir og -pap 2003, Miljøprojekt nr. 1017, Miljøstyrelsen 2005.

Statistik for returpapir og -pap 2002, Miljøprojekt nr. 937, Miljøstyrelsen 2004.

Statistik for returpapir og -pap 2001, Miljøprojekt nr. 830, Miljøstyrelsen 2003.

Statistik for returpapir og -pap 2000, Miljøprojekt nr. 683, Miljøstyrelsen 2002.

Statistik for returpapir og -pap 1999, Miljøprojekt nr. 618, Miljøstyrelsen 2001.

/6/ Personlig samtale med Britt Harder, Danfiber A/S, maj 2006.

Bilag A og B

/7/ Kortlægning af papirpotentialet fra private husstande, Arbejdsrapport nr. 17, Miljøstyrelsen 1993.

/8/ Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne 1999, Miljøprojekt nr. 490, Miljøstyrelsen 1999.

/9/ Personlige samtaler med Dansk Genvinding A/S og Brødrene Hartmann

A/S, januar 2002.

/10/ Kortlægning af papir- og pappotentialet fra private husstande i 2000

Miljøprojekt nr. 677, Miljøstyrelsen 2002.

/11/ Emballageforsyningsmængden i Danmark 1997, Rendan A/S, 1998.

/12/ Emballageforsyningsmængden i Danmark 1998, Teknologisk Institut,

Affald og genanvendelse, 1999.

/13/ Emballageforsyningen 1999-2004:

Emballageforsyningen i Danmark 1999, Miljøprojekt nr. 598, Miljøstyrelsen 2001.

Emballageforsyningen i Danmark 2000, Miljøprojekt nr. 696, Miljøstyrelsen 2002.

Emballageforsyningen i Danmark 2001, Miljøprojekt nr. 831, Miljøstyrelsen 2003.

Emballageforsyningen i Danmark 2002, Miljøprojekt nr. 930, Miljøstyrelsen 2003.

Emballageforsyningen i Danmark 2003, Miljøprojekt nr. 1018, Miljøstyrelsen 2005.

Emballageforsyningen i Danmark 2004, Miljøprojekt nr. 1130, Miljøstyrelsen 2006.

Fodnoter

^[29] Kap. 48 består af: Papir og pap; varer af papirmasse, papir og pap. Kap. 49.01 består af: Trykte bøger, brochurer o. lign tryksager, også som enkelte ark. Kap. 49.02 består af: Aviser og tidsskrifter, også illustrerede eller med indhold af reklamer. De tre nævnte kapitler fra Danmarks Statistiks publikation “Udenrigshandelen fordelt på varer og lande” består af mere end 200 positionsnumre for import og eksport. Statistikken tager ikke forskydninger i lagerbeholdningerne af halvfabrikata og færdigvarer i betragtning /1/.

^[30] For kildetypen “Fremstillingsvirksomheder mv.” er for papirkvaliteterne “Bølgepap” og “Blandet papir og karton” endvidere medtaget konverteringsindustriens og de papproducerende virksomheders indberetninger under “Salg af afskær til andre i Danmark” samt “Eksport af afskær”.

^[31] Baseret på sum af indkøb fra “Andre kilder i Danmark”.

^[32] Udsvinget fra 2003 til 2004 skyldes, at en enkelt papirfabrik efter en årrække at have rubriceret sit forbrug som Blandet papir og karton er vendt tilbage til at rubricere forbruget som Bedre kvaliteter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2007, © Miljøstyrelsen.