| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

2 Arealanvendelse og brug af plantebeskyttelsesmidler i EU

• 2.1 Arealanvendelse og afgrødevalg
  • 2.1.1 Samlet areal i landbrug og gartneri i de forskellige zoner
  • 2.1.2 Arealanvendelse til de syv udvalgte afgrøder
• 2.2 Udviklingen i pesticidanvendelsen i Danmark
• 2.3 Generelt om pesticider
  • 2.3.1 Skadegørere i økonomisk perspektiv - behovet for at behandle
• 2.4 Pesticidanvendelsen i øvrige lande i Nord- og Mellemzonen
• 2.5 Delkonklusion

I det følgende kapitel vil dyrkningspraksis i Danmark, og de tre godkendelseszoner i EU blive beskrevet. Fokus i kapitlet er dog på hhv. Nord- og Mellemzonen, der er relevante med hensyn til dansk zonetilknytning. Følgende forhold beskrives:

Arealanvendelse
Afgrødevalg
Pesticidanvendelse

Formålet er at skabe et overblik over og et sammenligningsgrundlag mellem de forskellige godkendelseszoner. Data, der ligger til grund for kapitlet, er hovedsagelig fremkommet ved udtræk fra Eurostat.

2.1 Arealanvendelse og afgrødevalg

Arealanvendelsen vurderes generelt med hensyn til arealopgørelse og specifikt med hensyn til dyrkning af de 7 udvalgte afgrøder, hvede, majs, raps, kartofler, gulerødder, æbler og jordbær, der i en dansk sammenhæng vurderes at have en væsentlig betydning for såvel de økonomiske som de miljømæssige konsekvenser ved dansk zonetilknytning.

2.1.1 Samlet areal i landbrug og gartneri i de forskellige zoner

Tabel 2-1 nedenfor indeholder en oversigt over arealfordelingen i de 3 foreslåede godkendelseszoner, med en selvstændig opgørelse for Danmarks vedkommende. Tabellen er opstillet således at den angiver det samlede areal i hektar, i procent af det samlede areal indenfor zonen eller landet, samt angiver zonens andel af det samlede EU areal til en given anvendelse, for hver godkendelseszone og for Danmark.

Tabel 2-1 Arealoplysninger om de tre godkendelseszoner og Danmark.

Kilde: Eurostat(2003).

Det fremgår af tabellen, at Nordzonen arealmæssigt er den mindste af de tre zoner, hvad dyrket areal og væksthusareal angår. Således udgør det samlede landbrugsareal i Mellemzonen 44,1 % af det totale EU areal, mens Nordzonen udgør 6,5 %. Det samlede landbrugsareal og arealer i omdrift indenfor zonen Nordzonen udgør henholdsvis 10,5 % og 8,1 % af det samlede zone areal. De tilsvarende tal for Mellemzonen er 50,6 % og 30,4 %.

Det er værd at bemærke at en dansk tilknytning til Nordzonen vil medføre en markant forøgelse af zonens samlede areal i omdrift, mens en knytning til Mellemzonen kun vil betyde en beskeden vækst i omdriftsarealet.

Figur 2-1 illustrerer, hvilken anvendelse der finder sted på landbrugsarealet målt som andel af omdriftsarealet i henholdsvis Danmark, Mellem- og Nordzonen for en række vigtige afgrøder.

Figur 2-1 Arealanvendelse fordelt på afgrøder i henholdsvis Danmark, Nord- og Mellemzonen opgjort i procent af landbrugsareal (2003).

Af Figur 2-1fremgår det at Danmark generelt med hensyn til sammensætningen af arealanvendelse af omdriftsarealet placerer sig et sted mellem Nord- og Mellemzonen. Frø og kornproduktion udgør en større andel af det samlede omdriftsareal i Danmark sammenlignet med Nord- og Mellemzonen. Det fremgår endvidere at de væsentlige afgrøders andel af det samlede omdriftsarealet, er større i Mellemzonen end i Nordzonen.

Figur 2-2 Arealer med vigtige afgrøder i Danmark, Nord- og Mellemzones andel i procent af EU’s samlede landbrugsareal (2003).

Fra figur 2-2 må det konkluderes, at sammenlignet med den Mellemzonen udgør produktionsarealet i Nordzonen for de fleste afgrøder kategorier et ubetydelig andel af det EU´s samlede landbrugsareal.

2.1.2 Arealanvendelse til de syv udvalgte afgrøder

I det følgende afsnit vil der blive redegjort for udbredelsen af denne analyses 7 udvalgte afgrøder, dvs. hvede, kartofler, raps, majs, gulerødder, æbler og jordbær, i Danmark og i de to relevante godkendelseszoner. Udbredelsen af afgrøderne i Danmark og de to zoner vurderes som værende relevant, da udbredelsen af en afgrøde blandt andet må formodes at have betydning for producenternes interesse i at markedsføre pesticider til anvendelse i de pågældende afgrøder. Yderligere vil fordelingen af hovedafgrøder på kommuneniveau blive illustreret.

Tabel 2-2 Areal i Danmark, i Nord- og Mellemzonen med syv udvalgte afgrøder, 2005.

Kilde: Eurostat(2005).

Det overordnede billede er at Danmarks produktionsareal der omfatter de udvalgte afgrøder er mindre end Nordzonen; og mere end en faktor 10 mindre end Mellemzonen, mens for fodermajs overstiger produktionsarealet i Danmark produktionen i Nordzonen. Det fremgår endvidere at Danmarks indplacering i Nordzonen vil øge det samlede areal i den zone væsentligt, således vil arealanvendelsen til vinterhvede næsten fordobles.

Figur 2-3 Arealanvendelsen til Vinterhvede, raps, majs og kartofler 2005

Anm: Arealet til kartofler er regnet som et 3-års gennemsnit (2002-2005).
Kilde: Danmarks Statistik (2005) og (2006a).

Af Figur 2-3 fremgår det, at arealanvendelsen til kartofler er størst på de sandede midt- og vestjyske jorde, mens kartoffeldyrkningen i Østjylland, det meste af Fyn og Sjælland er begrænset, dog med undtagelse af Nordvestsjælland, hvor Lammefjordsområdet har betydelige kartoffelarealer. Arealanvendelsen til raps og vinterhvede er mere jævnt fordelt ud over landet, mens majsdyrkningen er centreret i kvægområderne i Vest- og Sønderjylland.

2.2 Udviklingen i pesticidanvendelsen i Danmark

Som det fremgår af Tabel 2-3 nedenfor var 892 handelsprodukter godkendt til salg i Danmark i 2005. Salget af pesticider til landbrugsanvendelse udgjorde mere end 80 % af det samlede salg af handelsprodukter. De resterende knap 20 % finder anvendelse som blandt andet træbeskyttelsesmidler, algemidler, rotte- og utøjsmidler, og er derfor ikke relevante i denne sammenhæng. Den samlede mængde solgte aktivstoffer udgjorde 3.928 ton i 2005. Efter at have ligget på et stort set konstant niveau i perioden 2000-2004, steg salget af aktivstoffer med godt 11 pct. I 2005.

Tabel 2-3 Salget af handelsprodukter i Danmark.

Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2002 og 2005.

Tabel 2-4 viser fordelingen af pesticidforbruget på kategorier af handelsprodukter. Herbicider udgør over ¾ af den samlede mængde pesticider anvendt til planteavl. I 2005 var der en stigning i salget af alle fire hovedkategorier af handelsprodukter.

Tabel 2-4 Pesticider til anvendelse i landbruget (1000 kg).

Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2005.

I 2005 fordelte det samlede pesticidsalg sig på 70 aktivstoffer til udbringning på markafgrøder samt 8 aktivstoffer til bejdsning af udsæd og behandling af læggekartofler. Heraf tegnede herbicider sig for 40 aktivstoffer, mens vækstregulerende midler, fungicider og insekticider omfattede henholdsvis 5, 17 og 8 aktivstoffer.

Tabel 2-5 giver en oversigt over behandlede arealer. Det behandlede areal er en opgørelse over størrelsen på det areal, der teoretisk er blevet behandlet med den solgte mængde af hvert aktivstof et givent. Tallene fremkommet ved at summere over det behandlede areal for hvert aktivstof ganget med det antal gange arealet blev behandlet. Således vil det behandlede areal for en mark på 3 hektar, der behandles 4 gange med aktivstof X udgøre 12 ha (3x4).

Tabel 2-5 Behandlede arealer i 2005 fordelt på afgrødetyper og hovedgrupper af pesticider – ny opgørelsesform.

(1) Total (ha) er inkl. 689.318 ha behandlet udenfor vækstsæsonen.
Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2005.

Af Tabel 2-5 fremgår det, at vintersæd med 2.123.344 ha udgør den væsentligste del af det behandlede areal i Danmark i 2005, og at behandlingsarealet for herbicider med 3.113.888 ha udgør mere end halvdelen af det samlede behandlingsomfang. Desuden fremgår det at kartofler og grønsagsdyrkning er specielt behandlingskrævende, når det dyrkede areal sammenholdes med samlet behandlet areal/behandlingsomfang.

2.3 Generelt om pesticider

Pesticider er ikke designet til at ramme én eller ganske få mål-organismer. Derfor har anvendelse af pesticider i det åbne land virkninger på andre organismer i et eller andet omfang. Sådanne sidevirkninger søger man standardmæssigt at belyse og begrænse i forbindelse med godkendelsen af midler. Hvordan yderligere detaljer om pesticider kan være interessante fremgår af metodisk arbejde indenfor den vesteuropæiske del af ”The International Organisation for Biological and Integrated Control of Noxious Organisms (IOBC/WPRS). Arbejdsgruppen ”Pesticides and Benefial Organisms” har de sidste 20 år udgivet en række publikationer om metoder til yderligere sortering af pesticider og lister over pesticider, der i nogen grad kan skåne nytteorganismer (f. eks. Hassan et al. 1991, 1994, Samsø-Petersen, 1993). Disse lister bruges erhvervsmæssigt i forbindelse med integreret plantebeskyttelse i væksthuse ved integreret produktion (IP) af især spiselige afgrøder. Eksempelvis rummer reglerne for Dansk IP en begrænsning af middelvalget i forhold til det faktisk tilladte i Danmark. I praksis sker det ved at angive en liste for den enkelte afgrøde over kun de midler, der kan tillades i denne produktionsform. Et særlig interessant aspekt ved denne IOBCWPRS-gruppes’ s arbejde og de kategoriseringslister, der er produceret for en lang række pesticider – især insekticider og fungicider- er at de dokumenterer, at det store flertal af midler i forskellig grad har sidevirkninger hos ikke-måldyr som nedsat ædning, nedsat fertilitet eller på anden måde nedsat ”performance”. Heraf kan man også (med forbehold for nogle undtagelser) slutte, at jo flere forskellige insekticider og fungicider, der er i brug over f.eks. en 10-årig periode, jo mere sandsynligt er det at der sker miljøskader, så som stærk nedtrykning af forskellige grupper af insekter og andre smådyr. Vigtigt er også at arbejdsgruppens testserier og efterfølgende vejledning viser betydningen af pesticidkoncentrationen. Generelt jo højere koncentrationer, jo større risiko for gradvise populationsnedtrykning af nyttedyr og jordbrugsmæssigt indifferente smådyr.

2.3.1 Skadegørere i økonomisk perspektiv – behovet for at behandle

Anvendelse af pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng har bl.a. til formål at sikre mod økonomisk følelige udbyttetab pga. skadegørere. Derfor er en skadegører også kun funktionelt set en skadegører, hvis den forekommer i en tæthed, som uden bekæmpelse vil medføre et udbyttetab af mindst samme værdi som den samlede omkostning til bekæmpelsen. Hermed udtrykkes også, at der for hver skadegører findes en tærskel for, hvornår bekæmpelse er økonomisk lønsom. Dette kommer til udtryk i den økonomiske skadetærskel, der f.eks. for en bestemt skadelig larve udtrykkes (Esbjerg 1983, Norton 1976):

Udtrykket kan bruges til at illustrere, at med billige og effektive bekæmpelsesmidler og høje produktpriser er den økonomiske skadetærskel lav, mens den er høj med dyre pesticider og lave produktpriser.

Mens ovenstående udtryk er almengyldige for skadedyr, hvor antallet af skadegørere pr arealenhed som regel kan bestemmes, er der en række forhold, som gør det vanskeligere at anvende skadetærksler for ukrudt og sygdomme.

Ukrudt skader indirekte gennem konkurrence. Som for skadedyr er det nemt at bestemme, hvor mange planter der er på en kvadratmeter, men i modsætning til skadedyrene er der tale om en blanding af ukrudtsarter med forskellig konkurrencevirkning. Skadetærskler for ukrudt kan derfor være svære at fastlægge. Yderligere har skadetærskler for ukrudt kun delvis mening, idet en del af ukrudtsbekæmpelsens formål er at undgå opformering af ukrudtet og dermed en forøgelse af jordens frøbank. Især i sædskifter med afgrøder som f.eks. roer og frøgræs tilstræbes, at man har et lavt ukrudtstryk, da renholdelsen i disse afgrøder er vanskelig og dyr i forhold til f.eks. kornafgrøder. Andre formål med ukrudtsbekæmpelsen er at forebygge høstbesvær og mindske vandindholdet i den høstede afgrøde.

Sygdomme er skadegørere, som foretager egentlige angreb på planterne, men under en vis tæthed medfører disse organismer ikke økonomisk væsentlige tab, dvs. angreb som det kan betale sig at bekæmpe. Sygdomme er i mange tilfælde umulige at tæthedsbestemme og ofte er en skadetærskel mere en bestemt konstellation af temperatur og fugtighed i en tidsperiode, som medfører en eksplosiv udvikling. Især i fugtige vækstsæsoner er behovet for sprøjtning stort, og i en afgrøde som kartofler vil der være behov for hyppige behandlinger. For mange af de relevante svampesygdomme i dansk landbrug er det ikke muligt på sprøjtetidspunktet at fastsætte, hvilket merudbytte, der vil kunne opnås, da det typiske er vejret 2-3 uger efter behandling, som afgør niveauet af angreb og dermed udbyttetabets størrelse. For en række sygdomme er det derfor ikke relevant at arbejde med skadetærskler, men derimod med varslingssystemer.

Overordnet er det erkendt, at mange selv forholdsvis enkle skadetærskler er svære at få omsat til praksis, bl.a. fordi udgifterne forbundet med at opgøre antallet af skadegørere kan være større end udgiften til sprøjtningen imod skadegøreren.

2.4 Pesticidanvendelsen i øvrige lande i Nord- og Mellemzonen

Eurostats opgørelse over salget af pesticider indeholder kun fuldstændige oplysninger om pesticidsalget frem til 2001. Hvilket yderligere betyder at statistikken kun indeholder oplysninger om de 15 daværende medlemsstaters forbrug. De 10 nye medlemsstater optræder således ikke i zoneopgørelsen (dvs. Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Malta og Cypern). Nedenstående gennemgang af pesticidforbrugets fordeling på zoner skal tages med det forbehold, at billede kan have ændret sig efter optagelsen af de nye medlemslande.

Tabel 2-6 De enkelte godkendelseszoner og Danmarks andel af den samlede mængde pesticider solgt i EU15 (1993-2001).

¹Nordzonen omfatter udelukkende Sverige og Finland.
Kilde: Eurostat(2006).

Tabel 2-6 viser, at Danmark sammen med Sverige og Finland kun tegner sig for et par procent af det samlede pesticidforbrug i de 15 EU-lande i perioden. Den sydlige zone er langt den største med hensyn til salg af pesticider. I 2001 stod landene i den sydeuropæiske zone således for næsten ¾ af det samlede pesticidsalg blandt de 15 EU-lande. Forbruget i den Mellemzonen er faldet fra knap en 1/3 til godt en ¼ i den beskrevne periode.

Med hensyn til forbrug af aktivstoffer har det ikke været muligt at finde opdaterede data. Nedenfor refereres til EU(2000), en rapport fra EU Kommissionen der indgående beskriver forbruget af pesticider i EU og på medlemsstatsniveau i perioden 1992-1996.

Af den totale mængde aktivstof, der blev anvendt i EU-15, i 1996, blev 81 % anvendt af fire medlemsstater: Frankrig, Italien, Tyskland og Spanien. Frankrig og Italien alene tegnede sig for 59 % af den totale volumen blandt de 15 medlemslande (EU, 2000). Som det fremgår af tabel 2-6 finder det største forbrug af pesticider sted i den Sydzonen. Specielt på fungicidområdet står den sydeuropæiske zone for en væsentlig andel, hvilket i alt væsentlig kan tilskrives dyrkning af vindruer (EU, 2000). Forbruget af aktivstof i Mellemzonen udgjorde i 1996 knap 20 % af det samlede forbrug i EU-15, mens Nordzonen dvs. Sverige og Finland, kun havde et forbrug på mindre end 0,6 % i 1996. Danmarks forbrug alene udgjorde det dobbelte nemlig 1,3 %. Endvidere fremgår det af Tabel 2-7 at forbruget af insekticider er koncentreret i Sydzonen, mens forbruget af insekticider i Nordzonen var ubetydeligt i forhold til resten af EU-15.

Tabel 2-7 Opdeling af forbruget af plantebeskyttelsesmiddel i medlemsstaterne i 1996 på Godkendelseszoneniveau (i 1000 ton aktivstof).

Kilde: EU(2000).

2.5 Delkonklusion

Det fremgår af kapitlet, at Nordzonen arealmæssigt er den mindste af de tre zoner, både hvad dyrket areal og væksthusareal angår. Således udgør det samlede landbrugsareal i Mellemzonen 44,1 % af det totale EU areal, mens Nordzonen tegner sig for 6,5 %. Det samlede landbrugsareal og arealer i omdrift i Nordzonen zone udgør henholdsvis 10,5 % og 8,1 % af det samlede landareal. De tilsvarende tal for Mellemzonen er 50,6 % og 30,4 %.

Det er værd at bemærke at en dansk tilknytning til Nordzonen vil medfører en markant forøgelse af zonens samlede areal i omdrift, mens indplacering af Danmark i Mellemzonen kun vil betyde en beskeden vækst i omdriftsarealet.

Udbredelsen af denne analyses 7 udvalgte afgrøder, dvs. hvede, kartofler, raps, majs, gulerødder, æbler og jordbær, i Danmark og i de to relevante godkendelseszoner viser overordnet, at Danmarks dykningsareal er noget mindre end Nordzonen, og mere end en faktor 10 mindre end Mellemzonens. For majs er dyrkningsarealet i Danmark større end i Nordzonen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.