| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

3 Teorien bag miljø- og sundhedsøkonomiske beregninger

Miljøværdier som rent grundvand og biodiversitet er goder, der ikke kan eller ikke ønskes fordelt ved hjælp af prismekanismen. Borgerne i samfundet har derfor ikke mulighed for at bestemme ”udbuddet” af sådanne goder gennem deres frie forbrugsvalg. Mængden og kvaliteten af ikke-markedsgoder styres gennem politiske beslutninger. Formålet med miljøøkonomiske analyser i denne sammenhæng er at levere information til den politiske og administrative beslutningsproces om borgernes præferencer/betalingsvilje for miljøgoder og omkostningerne ved at frembringe dem. På et sådant grundlag er det principielt muligt at afgøre, i hvilket omfang samfundet bør gribe ind for at reducere forskellige former for miljøbelastning.

I det følgende gives en kort introduktion til de miljøøkonomiske metoder, der kan anvendes til værdisætning af grundvand, biodiversitet og menneskelig sundhed. De fysisk-biologiske data, der er frembragt i dette projekt, tillader ikke værdisætning alle relevante miljø- og sundhedseffekter ved pesticidanvendelse. Metodegennemgangen i det følgende vil dog give et indtryk af, hvilke økonomiske størrelsesordner der principielt kan være tale om.

3.1 Økonomisk værdi af miljøgoder

I forbindelse med økonomisk værdisætning af miljøværdier og naturressourcer er det relevant at operere med følgende værdikategorier:

Brugsværdier i form af jagt, (lyst)fiskeri, iagttagelse af dyrelivet og friluftsliv i almindelighed. Anvendelse af grundvand til drikkevand er et eksempel på brugsværdi af en naturressource.

Optionsværdi i form af nytte af muligheden for at kunne bruge en ressource. Fx vil uudnyttede grundvandsressourcer få økonomisk betydning i fremtiden.

Eksistensværdi. Dvs. ikke-brugsrelateret tilfredsstillelse ved bevidstheden om, at arter og økosystemer m.m. findes.

Testamentarisk værdi. Tilfredsstillelse ved at tilgodese kommende generationers velfærd gennem bevarelse af miljøgoder og naturressourcer, fx rent grundvand.

3.1.1 opgørelse af en grundvandsressources værdi som drikkevand

Anvendelse af grundvand til drikkevand er som nævnt et eksempel på brugsværdi af en naturressource. Der eksisterer ikke noget marked for adgangen til at udnytte grundvandsressourcer i Danmark. Den pris, som forbrugerne betaler for vand, er bestemt af omkostningerne ved oppumpning og transport gennem ledningsnettet frem til forbrugsstedet – plus afgifter. At værdisætte en forureningsskade på en grundvandsressource vil sige at afsløre, hvor meget folk maksimalt ville have betalt for grundvand af den tidligere renhedsstandard – eller ville kræve i kompensation for at acceptere forringelsen.

I Danmark er det en politisk målsætning at basere drikkevandsforsyningen på urenset grundvand. Derfor virker det mere oplagt at benytte prissætning efter alternativomkostningsmetoden. Her opgøres en forureningsskade til de omkostninger, der er forbundet med at sikre en alternativ drikkevandsforsyning, som overholder gældende standarder – eller evt. renseomkostningerne ved overholdelse af disse standarder. Vælges renseomkostningsmetoden, er prissætning af en grundvandsforurening forholdsvis simpel. Der findes omkostningsopgørelser for forskellige rensemetoder, hvorved tabet kan beregnes som den merudgift, rensning påfører forbrugerne. Det forudsætter naturligvis, at der er tale om forurening med aktivstoffer, som det er teknisk muligt at bortrense effektivt.

Den danske vandforsyningspolitik forudsætter som nævnt, at drikkevandsforsyningen baseres på grundvand, der er så rent, at rensning for kemikalier er overflødig. Ud fra det princip kan man argumentere for, at forurening af en drikkevandsressource medfører et tab, der svarer til meromkostningerne ved etablering af en alternativ vandforsyning baseret på rent grundvand. Det økonomiske tab vil derfor afhænge af beliggenheden af den forurenede ressource i forhold til alternative, uudnyttede grundvandsreserver. I tyndt befolkede områder, vil der som regel være alternative grundvandsreserver inden for begrænset afstand, og omkostninger ved etablering af en alternativ vandforsyning vil derfor være relativt beskeden. Er der tale om en vandressource tæt på en større by, vil der typisk være langt til alternative grundvandsreserver. Her vil omkostningen til supplerende afhjælpning derfor være stor.

Prissætning af en skade på en grundvandsressource i drikkevandsforsyningen giver ikke anledning til større principielle vanskeligheder. Vandværker og konsulentfirmaer vil have kendskab til renseomkostninger og omkostninger ved at etablere alternative forsyningsmuligheder. De usikkerhedsfaktorer, der optræder, vil primært være af hydrologisk og geologisk art. Dvs. hvor lang tid, det vil tage, før forureningskoncentrationerne i grundvandsmagasinet igen er nået ned på et niveau, som muliggør udnyttelse til drikkevand.

3.1.2 Tab af options- og ikke brugsværdier ved forurening af grundvand

Selvom en grundvandsressource ikke aktuelt benyttes til drikkevand, kan den få betydning for drikkevandsforsyningen i fremtiden. Det vil sige, at forurening medfører et tab af optionsværdi. Ved forurening af en ubenyttet grundvandsressource bør man derfor overveje, hvad sandsynligheden er for, at der i fremtiden vil blive efterspørgsel efter grundvand i det pågældende område – og hvilken tidshorisont der er tale om. Herefter kan tabet af optionsværdi i drikkevandsforsyningen beregnes som sandsynligheden for, at der bliver brug for ressourcen, gange brugsværdien beregnet efter de ovenfor angivne kriterier. Det springende punkt er naturligvis at fastlægge, hvad sandsynligheden er for, at der bliver brug for ressourcen inden for en given tidshorisont. Det er altså noget vanskeligere at bestemme optionsværdien end den aktuelle brugsværdi af grundvand.

Bevarelse af en uforurenet grundvandsressource spiller sandsynligvis en rolle, som ikke alene kan tilskrives ønsket om at sikre rent vand i hanerne nu og i den nærmeste fremtid. Her kan man tale om ikke-brugsværdier i form af eksistensværdi og testamentarisk værdi. Eksistensværdi kan skyldes, at folk af principielle grunde føler ubehag ved tanken om, at en hidtil uforurenet naturressource som Danmarks grundvand belastes med forurenende stoffer. Ønsker om at bevare grundvandet rent kan også skyldes hensyn til kommende generationer. Man taler i den forbindelse om testamentarisk værdi (bequest value). Eksistens- og testamentarisk værdi kan kun estimeres som hypotetisk betalingsvilje ved anvendelse af interviewbaserede værdisætningsmetoder.

3.1.3 Værdisætning af biodiversitet

Biodiversitet kan defineres som naturtyper og arter. Skader på naturtyper defineres som negative påvirkninger på deres udbredelse, struktur og funktion samt indhold af karakteristiske arter. Skader på arter er påvirkninger, der reducerer bestandens udbredelse og talrighed.

Biodiversitet kan have brugsværdi i form af jagt, lystfiskeri og rekreative ydelser gennem iagttagelse af flora og fauna. Disse værdier kan principielt opgøres ved anvendelse af økonomiske værdisætningsmetoder såsom rejseomkostningsmetoden og metoder baseret på oplyst betalingsvilje. Når man betragter pesticidanvendelse, er det den vilde flora og fauna i agerlandet, der er mest relevant. Her vil brugsværdierne kunne bestå i iagttagelse af fugle, insekter osv., men også jagt er et eksempel på brugsværdi af denne form for biodiversitet.

3.1.4 Værdisætning af biodiversitets ikke-brugsværdier

Ikke-brugsværdier kan opdeles i eksistensværdi og testamentarisk værdi, som skitseret ovenfor. Eksistensværdi kan udspringe af en personlig tilfredsstillelse ved fx at vide at bestemte arter eksisterer. Den kan også bero på en følelse af pligt til at beskytte arter, fx af hensyn til kommende generationer (testamentarisk værdi). Det er relativt få arters overlevelse, der afhænger af, hvad vi gør i Danmark. Men eksistensværdi af biodiversitet findes givetvis også på nationalt plan. Mange danskere tillægger det formentlig betydning, at der er en righoldig flora og fauna i landbrugslandskabet, selvom de ikke direkte benytter disse ressourcer. Denne type goder kan kun værdisættes ved udspørgning af om deres betalingsvilje for bevarelse af disse goder.

3.2 Sundhedsøkonomiske principper

Grundlæggende kan der anvendes to forskellige fremgangsmåder til værdisætning af miljøændringer, som påvirker menneskers sundhed: (1) direkte værdisætning af den sundhedspåvirkende miljøændring gennem en præferencebaseret undersøgelse; (2) et todelt forløb, hvor der dels etableres en dosis-respons-funktion, der viser de sundhedsmæssige effekter af miljøændringen, dels foretages en generel økonomisk værdisætning af menneskeliv samt ikke-dødelig sygdom. I nærværende sammenhæng har det ikke været muligt at foretage en direkte værdisætningsundersøgelse af den danske befolknings betalingsvilje for reducerede helbredsrisici i relation til pesticider.

Sundhedsrisici kan deles op i dødsrisici og sygdomsrisici. Akut sygdom kan opstå i form af forgiftninger som følge af højdosispåvirkning. Der kan være tale om ikke tilsigtet generel brug af pesticider og uheld i forbindelse med brug, produktion og opbevaring. I yderste konsekvens kan der være tale om dødsfald. Kronisk sygdom kan opstå ved langvarig smådosispåvirkning, og kronisk sygdom kan være med eller uden dødelig udgang. Pesticider i drikkevand og pesticidrester i fødevarer mistænkes for at indebære risiko for kroniske sygdomme, specielt kræftsygdomme med dødsrisiko, men også fx nedsat forplantningsevne. Pesticidpåvirkning indebærer evt. samtidig øget risiko for lettere sygdomstilfælde ved en nedsat modstandskraft over for sygdomme generelt. Det er vigtigt at bemærke, at der hersker en del usikkerhed omkring dose-respons sammenhængen for pesticidpåvirkning.

3.2.1 Metoder til værdisætning af sundhed

Der kan identificeres tre metoder til værdisætning af sundhed og død:

Afslørede præferencer
Erklærede præferencer
Ex post omkostninger

Anvendelse af afslørede præferencer (Revealed Preference: RP) indebærer i praksis på sundhedsområdet anvendelse af den hedoniske metode, som bygger på en antagelse om, at prisen på et ikke-markedsgode nedfældes i prisen på et markedsgode. For sundhed kan der fokuseres på den faktiske ekstrabetaling, der erlægges for mere sikre fødevarer eller drikkevand, fx økologiske frem for traditionelle fødevarer og kildevand på flaske frem for vandværksvand.

I forbindelse med erklærede præferencer (Stated Preference: SP) anvendes et hypotetisk setup til at generere data i form af svar fra spørgeskemaer og interviews, som har til hensigt at få folk til at udtrykke deres betalingsvilje direkte eller indirekte for et nærmere defineret gode. Den altovervejende del af de til dato på verdensplan gennemførte SP-undersøgelser anvender Contingent Valuation Method, dvs. den betingede værdisætningsmetode. Dette gælder også på sundhedsområdet.

Budget- og tidsmæssige begrænsninger betyder, at vi i denne rapport vil anvende en noget simplere ex post-omkostningstilgang til værdisætning af sygdom. Det er formentlig den mest udbredte metode til monetarisering af sundhedsrisici. I praksis vil det sige cost-of-illness metoden, der opgør omkostningerne ved udgifter til medicin og øvrig behandling af sygdom, samt fx tidstabet i form af nedsat produktivitet/indtjening i forbindelse med sygdom.

Også værdien af liv kan opgøres ud fra omkostningssiden ved anvendelse af humankapitalmetoden, der opgør et menneskelivs økonomiske værdi som nutidsværdien (se definition i afs. 3.3) af den forventede indkomst over et givet individs statistisk beregnede restlevetid. En sådan omkostningsbetragtning har dog ikke noget velfærdsøkonomisk grundlag, idet individuelle præferencer ikke indgår som basis for værdisætningen. Endvidere er den etisk problematisk, da metoden betragter individet som en produktionsfaktor; dvs. som et middel og ikke et mål i sig selv. En sådan tilgang tildeler fx ikke mennesker uden arbejdsevne nogen værdi.

3.3 Nutidsværdi og valg af diskonteringsrate

Alle projekter har normalt en tidsmæssig dimension - dvs. at projekternes konsekvenser, såvel de økonomiske som de miljømæssige, normalt strækker sig over en årrække svarende til den tidshorisont, der er anlagt for konsekvensopgørelsen og vurderingen. Dette forhold giver anledning til et specifikt prissætningsproblem - nemlig hvorledes konsekvenser, der indtræffer på forskellige tidspunkter, skal afvejes mod hinanden. Inden for traditionel projektvurdering foretages afvejningen - den såkaldte diskontering - ved brug af en diskonteringsrate eller kalkulationsrente, som er udtryk for den rate, hvormed værdien af konsekvenserne reduceres jo længere ude i fremtiden, de indtræffer. Den samlede værdi af projektets konsekvenser opgjort for hele den anlagte tidshorisont udtrykkes ved dets nutidsværdi - dvs. værdien af alle projektets nutidige og fremtidige konsekvenser opgjort ved projektets start. Nutidsværdien betegnes også som kapitaliseret værdi.

De økonomiske nutidsværdiberegninger er foretaget med diskonteringsrater på hhv. 3 og 6 %.

Miljøministeriets vejledning i velfærdsøkonomiske analyser på miljøområdet anbefaler brugen af en samfundsøkonomisk kalkulationsrente på 3 pct. Denne er baseret på befolkningens tidspræferencer. Denne rente kombineres i diskonteringen med brugen af en forrentningsfaktor på kapital, hvor den alternative afkastrate sættes til 6 pct. (Møller, 2003).

Finansministeriets vejledning anbefaler, at diskonteringen gennemføres med en rente på 6 pct. og anvender ikke en forrentningsfaktor. Metoden er begrundet i, at det er vanskeligt at afdække befolkningens tidspræferencerate og kapitalens marginale afkast. Finansministeriet anbefaler derfor, at kalkulationsrenten fastlægges ud fra kapitalomkostningerne på alternative investeringer (kapitalens alternativafkast) (Møller, 2003).

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Maj 2007, © Miljøstyrelsen.