Miljøprojekt, 1169 – Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler – 4 Tilgang af aktivstoffer og økonomiske konsekvenser for brugere og producenter

Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

4 Tilgang af aktivstoffer og økonomiske konsekvenser for brugere og producenter

I dette kapitel vil adgangen til aktivstoffer i hhv. den Nord- og Mellemzonen samt deres anvendelsesområde blive kortlagt. Endvidere vurderes de økonomiske aspekter for brugere og producenter af alternative zoneplaceringer tillige med de administrative konsekvenser.

Der er foretaget en listning og sammenligning af godkendte aktivstoffer og anvendelser i Danmark og hhv. Mellem- og Nordzonen. Af hensyn til overskuelighed og gennemførlighed er opgaven løst ved at fokusere på afgrøder, som er vigtige for dansk landbrug og gartneri: vinterhvede, raps, kartofler, majs, jordbær, æbler og gulerod. Udover at være vigtige afgrøder inden for henholdsvis landbrug og havebrug repræsenterer de ligeledes forskellige typer af afgrøder: flerårige vs. enårige, vinter- vs. sommerannuelle og forskellige anvendelsesmønstre (herbicid- vs. fungicid-/insekticidintensiv).

For aktivstoffer til brug i væksthuskulturer vil EU blive en fælles godkendelseszone. De mange kulturer ville gøre arbejdet med at liste relevante produkter nærmest uoverskueligt. Det er derfor valgt at fokusere på kulturer, som er vigtige for dansk væksthusgartneri, og således at der kan foretages en sammenligning med Holland og Spanien, der er de største producenter i EU. Da produktionen af grønsager i væksthuse i vid udstrækning er baseret på biologisk bekæmpelse, er det valgt alene at fokusere på prydplanter, som er langt den vigtigste væksthusproduktion i Danmark.

4.1 Indsamling af data for aktivstoffer

Som udgangspunkt for de efterfølgende konsekvensanalyser er der udarbejdet lister over godkendte pesticider i de udvalgte afgrøder (vinterhvede, raps, kartoffel, majs, gulerod, jordbær og æble) for samtlige lande i den Nord- og Mellemzonen. Da Luxemburg ikke har egen godkendelsesprocedure men accepterer anvendelse af samtlige pesticider godkendt i Belgien, er Luxemburg udeladt. For prydplanter i væksthuse er det besluttet kun at indsamle information fra Holland og Spanien.

Informationen blev indsamlet dels via personlige kontakter til medarbejdere i de godkendende myndigheder og dels ved at søge på disse myndigheders hjemmesider eller i deres publikationer (tabel 4-1). Den sidstnævnte fremgangsmåde er kun mulig, hvor sproget ikke er en hindring, og hvor der eksisterer hjemmesider med en søgefunktion. Udgangspunkt for de nationale

lister var en oversigt over de aktivstoffer, som er godkendt og optaget på bilag 1 til direktiv 91/414/EØF, eller som producenterne har besluttet at ville forsvare i den videre proces i EU. Oversigten er vedlagt i Bilag A.

4.2 Sammenstilling af antal godkendelser

Generelt er der en meget stor forskel imellem antallet af godkendte aktivstoffer i Danmark og antallet i henholdsvis Nord- og Mellemzonen (Tabel 4-2). Forskellen er udtalt i alle afgrøder og for alle 3 typer af pesticider.

Tabel 4-2 Antallet af godkendte aktivstoffer inden for de 3 hovedgrupper af pesticider i forskellige afgrøder. Tallene dækker Danmark, Nordzonen zone minus Danmark og Mellemzonen.

Det skal bemærkes, at specielt for herbiciderne gælder, at en del af de aktivstoffer, som ikke er godkendt i vinterhvede, majs, raps og kartofler er godkendt til andre afgrøder i Danmark og således ikke vil være nye aktivstoffer på det danske marked. For Nordzonen zone gælder det således for 1, 4, 1 og 2 aktivstoffer i henholdsvis vinterhvede, majs, raps og kartofler, mens det for Mellemzonen drejer sig om henholdsvis 4, 10, 4 og 2 aktivstoffer.

Med udgangspunkt i tabel 4-2 er antallet af godkendte aktivstoffer i Danmark, Nordzonen og Mellemzonen opsummeret. Med meget få undtagelser er alle aktivstoffer, der er godkendt i Danmark også godkendt i såvel Nordzonen som Mellemzonen. Overordnet set udgør de danske aktivstoffer afhængigt af afgrøden mellem 30-50 % af det samlede antal aktivstoffer i Nordzonen, mens de udgør 10-30 % af de stoffer, som er godkendt i Mellemzonen.

Figur 4-1 Antal Godkendte aktivstoffer i henholdsvis Mellemzonen og Nordzonen.

Af Figur 4-1 fremgår antallet af godkendte aktivstoffer af herbicider, fungicider og insekticider i Danmark, Nordzonen og Mellemzonen. Opgørelsen dækker 7 udvalgte afgrøder.

Det skal understreges, at Bilag A er et øjebliksbillede, som repræsenterer situationen på det tidspunkt, informationerne blev indsamlet (senest opdateret d. 6. december 2006). I øjeblikket er en række aktivstoffer under revurdering i EU. Aktivstofferne er, som det fremgår af Bilag A, opdelt i eksisterende og nye aktivstoffer. De eksisterende aktivstoffer er dem, som var på markedet i 1993 før vedtagelsen af direktiv 91/414/EØF, mens de nye aktivstoffer, er dem som er kommet til derefter. Alle eksisterende aktivstoffer skal revurderes. Revurderingen af de eksisterende aktivstoffer er blevet opdelt i 4 etaper, hvor den første etape bestod af de mest brugte aktivstoffer. Såfremt aktivstofferne godkendes, optages de på den såkaldte positivliste (Bilag 1 til direktiv 91/414/EØF). Revurderingen startede i 1992 og forventedes færdig i 2008. I de første mange år forløb arbejdet med revurderingen meget langsomt, hvilket har betydet, at det har været nødvendigt at intensivere arbejdet i de senere år. I praksis betyder det, at der for mange af de eksisterende aktivstoffer vil blive taget beslutning om optagelse på positivlisten i disse år. Det kan forventes, at en række af de ældre aktivstoffer vil blive forbudt som resultat af revurderingen herunder flere af de aktivstoffer, som er udfaset i Danmark som resultat af den nationale godkendelsesprocedure. Eksempelvis er det netop besluttet, at fungicidet vinclozolin og insekticiderne carbofuran og carbosulfan ikke optages på positivlisten.

4.3 Relevansvurdering af aktivstoffer godkendt i nord- og mellemzonen

For afgrøderne vinterhvede, raps, kartoffel og majs blev der efterfølgende gennemført en agronomisk relevansvurdering med henblik på at udarbejde en liste, som kunne være grundlag for de efterfølgende konsekvensanalyser. Det var ikke muligt at gennemføre en tilsvarende relevansvurdering for afgrøderne gulerod, jordbær og æble, og dermed heller ikke udarbejdet en liste for disse afgrøder.

Som udgangspunkt for relevansvurderingen er der opstillet følgende 9 relevanskriterier, hvoraf 4 er positive og 5 er negative:

Positive relevanskriterier:
Aktivstoffet søges godkendt, da der er sket afprøvning i Danmark med positive resultater
Aktivstoffet vil bidrage til forebyggelse af resistensudviklingen
Aktivstoffet forventes at være billigere og/eller værende et konkurrencedygtigt alternativ
Aktivstoffet har tidligere været godkendt/søgt godkendt og vist relevant anvendelse, men blev nægtet godkendelse/trukket af firmaet som følge af miljømæssige eller humantoksikologiske årsager

Negative relevanskriterier:
Aktivstoffet er afprøvet i Danmark men har vist begrænset markedspotentiale
Aktivstoffet er primært effektivt overfor skadegørere, som ikke vurderes relevante i Danmark, eller aktivstoffet har forårsaget afgrødeskader
Der forekommer resistens, og aktivstoffet har derfor ingen eller begrænset relevans
Aktivstoffet er ikke afprøvet, men erfaringer fra udlandet har vist, at det ikke er mere effektivt end allerede godkendte produkter
Aktivstoffet er kun godkendt i meget få lande

I forbindelse med relevansvurderingen er Dansk Landbrugsrådgivning blevet kontaktet, og deres forslag til relevante aktivstoffer, som er godkendt i vores nabolande men ikke i Danmark, har indgået i overvejelserne i forbindelse med udarbejdelsen af relevanslisten (se Bilag F).

4.3.1 Landbrugsafgrøder

I Bilag B fremgår resultatet af relevansvurderingen for vinterhvede, raps, kartofler og majs, og i tabel 2 er vist relevanslisten for de 4 afgrøder

Tabel 4-3 Relevante aktivstoffer godkendt i henholdsvis Nord- og Mellemzonen men ikke godkendt p.t. i Danmark.

Som det fremgår af tabel 4-3, indeholder relevanslisten for Mellemzonen betydelig flere aktivstoffer end listen for Nordzonen, hvilket alt overvejende kan tilskrives, at Nordzonen kun udgør 6,5 % af det dyrkede areal mod 44,1 % for Mellemzone. Forskellen i antal aktivstoffer imellem de to zoner er mest udtalt for majs og raps. For majsens vedkommende kan denne forskel tilskrives, at majs er en af de vigtigste afgrøder i Mellemeuropa, mens majs i Nordzonen stort set kun dyrkes i Danmark.

Figur 4-2 Antal Godkendte aktivstoffer fra Nord- og Mellemzonen som vurderes relevante til danske forhold i 4 udvalgte afgrøder.

4.3.2 Gartneri- og frugtkulturer

For gulerod, æble, jordbær og prydplanter i væksthus, er der ikke udarbejdet relevanslister efter de anførte kriterier. For de gamle aktivstoffer er situationen typisk, at de ikke har været afprøvet eller søgt godkendt i Danmark, eller også er de ikke længere til rådighed, fordi godkendelsen er ophørt. For de fleste af de aktivstoffer, som tidligere har været godkendt i Danmark, ophørte godkendelsen i forbindelse med den danske revurdering i 1987-1992, hvor mange midler blev trukket frivilligt af firmaerne, og andre blev forbudt af Miljøstyrelsen. For nye aktivstoffer er det begrænset hvor mange, der er afprøvet af firmaerne, mens avlerorganisationerne for egen regning har fået udført effektivitetsforsøg med en del flere. For spiselige kulturer er problemet, at firmaerne ikke udfører de nødvendige restanalyseforsøg, og dermed kan produkterne ikke godkendes, selvom der foreligger dokumentation for effektiviteten.

For mange kulturer indenfor gartneri- og frugtavlserhvervet, i EU-terminologi ofte benævnt ”minor crops”, er situationen derfor, at der kun er få godkendte aktivstoffer, og for mange skadegørere er der ingen godkendte midler. Derfor vil de fleste aktivstoffer fra Mellemzonen være relevante, fordi de enten kan bidrage med forbedret bekæmpelse eller give mulighed for at anvende bekæmpelsesstrategier, der giver mulighed for at forebygge resistensudvikling.

I erkendelse af at ”minor crops” bliver mindre og mindre interessante for de agrokemiske firmaer, er avlerorganisationer og offentlige myndigheder i flere lande begyndt at organisere og finansiere fremskaffelse af manglende data for at få godkendt produkter disse afgrøder. Et eksempel på dette er programmet ”Lückenindikationen”, hvor Biologische Bundesanstalt (BBA), de regionale Landwirtshaftskamre, avlerorganisationerne og de agrokemiske firmaer i fællesskab finder ud af, hvor der mangler produkter/godkendelse og derefter organiserer og finansierer udførelsen af de nødvendige effektivitets- og restanalyseforsøg. Godkendelser, der gives på grundlag af dette arbejde, betegnes §18 Genehmigungen, der svarer til off-label godkendelse i Danmark. I England organiseres og finansieres et tilsvarende arbejde via avler afgifter af Horticultural Development Council (HDC). Godkendelse, der gives i England på baggrund af dette arbejde, benævnes SOLA (Specific Off Label Approvals).

4.3.3 Effekter for dyrkningspraksis

Hvis dyrkningsmæssig relevans inddrages i vurderingen for de store landbrugsafgrøder udgør danske aktivstoffer i dag mellem 53-63 % af det samlede antal aktivstoffer i Nordzonen, mens de udgør 40-53 % af de aktivstoffer, som er godkendt i Mellemzonen (Figur 2). Blandt de relevante aktivstoffer i landbrugsafgrøder er der flere, som er aktuelle i mere end én afgrøde. I de 4 store landbrugsafgrøder er der samlet set 33 herbicider, 28 fungicider, 17 insekticider og 1 vækstreguleringsmiddel, som kunne være relevante at få godkendt. Aktivstofferne spænder over følgende kategorier:

Aktivstoffer der er forbudt i Danmark på grund af uønskede effekter på sundhed og/eller miljø.
Aktivstoffer som er trukket tilbage eller ikke ansøgt af firmaerne på grund af lille markedsandel.
Aktivstoffer som er trukket af firmaerne på grund af forventede vanskeligheder ved revurdering.
Aktivstoffer som allerede er godkendte dog ikke i de pågældende afgrøder
Nye aktivstoffer, som er ansøgt godkendt, men som p.t. afventer Miljøstyrelsens behandling og afgørelse.

Ved umiddelbar gennemgang af listerne vurderes det, at de relevante aktivstoffer ikke vil ændre meget på den eksisterende dyrkningspraksis eller de bekæmpelsesmuligheder, som eksisterer i dag. Der er dog blandt de relevante aktivstoffer en række midler, som kan være med til at mindske risikoen for resistensudvikling, da en godkendelse af aktivstoffet ville gøre det muligt enten at anvende blandinger eller sekvenser af aktivstoffer med forskellige virkningsmekanismer.

For de mindre havebrugskulturer formodes det at være af væsentlig større betydning for disse kulturers fremtid, at der vil være flere aktivstoffer til rådighed. Med det forholdsvis begrænsede antal aktivstoffer, som er til rådighed i dag i disse kulturer, er der situationer, hvor der ikke er muligt at bekæmpe visse skadegørere.

4.3.4 Landbrugets og gartneriets vurderinger

Til belysning af brugernes interesser er Landsudvalget for Planteavl og Dansk Gartneri blevet anmodet om at vurdere konsekvenserne ved alternative zoneindplaceringer. Svarene, der er udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, ses i bilag F. Det fremgår, at en placering i Mellemzonen foretrækkes. Indplacering i Nordzonen vurderes at ville give begrænsninger for udbuddet af produkter til de arealmæssigt mindste afgrøder – vinterraps, kartofler og majs. I Mellemzonen er der væsentlig flere midler til rådighed. Hensynet til mulighederne for at forebygge resistensudvikling tillægges væsentlig betydning i denne sammenhæng.

For gartneriafgrøderne jordbær, æbler og gulerødder vurderer Landscentret, at det er vigtigt at have så bredt et udvalg af aktivstoffer som muligt. Dette begrundes med, at der i den nuværende situation er mangel på bekæmpelsesmidler, bl.a. jordmidler til jordbærproduktion og svampebekæmpelsesmidler til gulerodsproduktion. Ønsket om et bredt sortiment af bekæmpelsesmidler begrundes endvidere med et behov for at undgå resistens, samt en målsætning om at reducere pesticidrestindholdet i produkterne. Ifølge branchens vurdering vil et bredere udvalg af aktivstoffer kunne medføre en mere specifik behandling, og dermed en reduktion af pesticidrestindholdet. Et bredere sortiment, som i Mellemzonen, foretrækkes derfor.

Det har ikke været muligt for Landskontoret at udpege specifikke aktivstoffer, der vil blive helt eller delvist erstattet af nye aktivstoffer. Landskontoret har heller ikke fundet det muligt at foretage kvantitative analyse af de økonomiske konsekvenser for landbrug og gartneri ved Danmarks indplacering i Nord- eller Mellemzonen.

For væksthuse vil EU blive en fælles godkendelseszone. Branchen har i bilag G foretaget en opgørelse af midler godkendt i Holland og eller Spanien, som danske væksthusgartnerier ikke har adgang til med den nuværende ordning. Der er listet 31 aktivstoffer, som branchen vurdere, at man med fordel vil kunne anvende i Danmark. Resistensforebyggelse og mangel på effektive midler anføres som de vigtigste årsager til ønsket om flere midler. Det har ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning for væksthussektoren af øget adgang til bekæmpelsesmidler ved fælles godkendelse, men branchens vurderer, at den danske væksthusproduktion vil have væsentlige fordele af overgang til pesticidgodkendelse med EU som én zone.

Planteskoleerhvervet har givet udtryk for, at et mere varieret udbud af bekæmpelsesmidler er af afgørende betydning for erhvervets konkurrenceevne og økonomi. Ifølge branchen dyrker planteskoleerhvervet i Danmark kulturer uden at kunne anvende de mest effektive og miljøvenlige aktivstoffer. Der er ligeledes en række tilfælde, hvor der ingen godkendte midler findes til afhjælpning af problemerne. Endvidere fremhæves det, at et mere varieret udbud er resistensforebyggende. Det har ikke været muligt at foretage konkrete beregninger af de økonomiske konsekvenser for erhvervet af forskellige zoneplaceringer.

4.4 Økonomiske konsekvenser for brugere

Konsekvensanalyserne omfatter perspektiverne for anvendelse af nye aktivstoffer i Danmark samt indtjening og konkurrenceevne i dansk landbrug og gartneri ved alternative zoneindplaceringer. Indledningsvis gennemgås kort den analytiske tilgang til vurderingen af pesticiders betydning for indtjening og konkurrenceevne i landbrug og gartneri.

4.4.1 Jordrente og konkurrenceevne

Der er hersker en vis uklarhed om betydningen af begrebet konkurrenceevne, når det drejer sig om jordafhængige produktionsgrene. Her er begrebet jordrente et nyttigt analytisk instrument. Jordrenten udgøres af differencen mellem afgrødens (salgs)værdi og de samlede omkostninger ved dyrkning af afgrøden – dvs. udsæd, gødning og kemikalier m.v. samt arbejdsaflønning, afskrivninger og forrentning af maskiner og udstyr. Jordrenten er altså den rene aflønning til produktionsfaktoren jord, når alle andre involverede produktionsfaktorer er aflønnet til gældende markedspris eller skyggepris. Principielt svarer jordrenten til den forpagtningsafgift, der vil kunne betales for jord af en given bonitet.

At jord opnår en særlig residualaflønning skyldes, at udbuddet af denne produktionsfaktor er prisuelastisk. I et land som Danmark vil det ikke være muligt at øge det dyrkede areal nævneværdigt, selvom indtjeningen forbedres. Omvendt vil der heller ikke være nogen økonomisk begrundelse for at ophøre med dyrkning af jorden, selvom indtjeningen forringes – medmindre jordrenten falder til under nul. Det skyldes, at der normalt ikke er økonomiske alternativer til landbrugsmæssig anvendelse af jorden. Derfor er det rationelt at forsætte med dyrkning, så længe jordrenten er positiv.

Om en given afgrøde er økonomisk konkurrencedygtig i Danmark afhænger af: 1) om jordrenten for afgrøden er positiv og 2) marginalt højere end jordrenten for alternative/konkurrerende afgrøder på et givet areal. Er disse betingelser opfyldt, er afgrøden konkurrencedygtig – også selvom udenlandske producenter evt. har mere fordelagtige betingelser for dyrkning af den pågældende afgrøde og en højere jordrente. Danske planteproducenters internationale konkurrenceevne afhænger altså ikke af absolutte, men af komparative fordele i planteproduktionen.

For de større landbrugsafgrøder betyder det, at adgangen til pesticider normalt ikke vil have betydning for produktionens internationale konkurrenceevne. Dansk landbrugs adgang til pesticider vil primært påvirke jordrenten. For afgrøder med særlig stort pesticidbehov, eller behov for specielle aktivstoffer som ikke er til rådighed i Danmark, kan en restriktiv pesticidpolitik dog betyde, at disse afgrøder svækkes i konkurrencen med mindre pesticidafhængige afgrøder i Danmark. Adgangen til pesticider kan således få betydning for afgrødefordelingen i dansk landbrug og frilandsgartneri. Formentlig vil dette forhold primært gøre sig gældende for mindre afgrøder. Det har ikke været muligt at opstille kvantificerede skøn over alternative zoneplaceringers (eventuelle) betydning for afgrødesammensætningen i Danmark.

For væksthusproduktion er jordrentemodellen ikke relevant. Her er arealanvendelsen en ubetydelig omkostningskomponent i forhold til kapitalindsatsen i form af væksthuse og deres indretning.

4.4.2 Økonomisk relevante aktivstoffer

De følgende økonomiberegninger omfatter alene landbrugsafgrøderne vinterhvede, raps, majs og kartofler. For øvrige landbrugsafgrøder og gartneriafgrøder har det ikke været muligt at opstille kvantificerede skøn over den økonomiske betydning af tilgangen til nye aktivistoffer i de to godkendelseszoner. Her vil der i stedet blive gennemført kvalitative vurderinger af konsekvenserne af alternative zoneplaceringer.

Økonomiberegningerne bygger på ekspertskøn foretaget af Danmarks Jordbrugsforskning, Flakkebjerg. Udgangspunktet for beregningerne er de relevans- og substitutionslister Bover aktivstoffer, der er opstillet i bilag B. Som det fremgår af tabel 4-4, er der identificeret 14 aktivstoffer, som forventes anvendt i et omfang af økonomisk betydning, her defineret som aktivstoffer med et substitutionspotentiale på 5 % og derover. Ingen af de nye aktivstoffer forventes at ville fortrænge i dag brugte aktivstoffer i et omfang af mere end 35 %. Af de 14 aktivstoffer vil 12 være tilgængelige i både Nordlige og Mellemzonen, mens to kun vil være tilgængelige i Mellemzonen.

Forventet substitutionsomfang, udbytteforøgelse og omkostningsbesparelse i de udvalgte landbrugsafgrøder ses i tabel 4-4. For en del af aktivstofferne er forebyggelse af resistens den væsentligste grund til den forventede anvendelse af aktivstoffet.

Tabel 4-4 Aktivstoffer der forventes at erstatte hidtil anvendte aktivstoffer i et omfang på mere end 5 % af forbruget.

Til angivelse af substitutionsmulighederne benyttes de 5 følgende klasser (1-5):

I hvede forventes det at fem aktivstoffer substituerer ”i mindre omfang” (5-15 %) og tre substituerer i ”middel” omfang (15-35 %). I majs forventes at to aktivstoffer vil kunne substituere i mindre omfang. I raps forventes at ét stof vil kunne substituere i mindre omfang og ét i middel omfang, mens det for kartofler forventes det, at ét stof vil kunne substituere i mindre omfang og ét i middel omfang.

Generelt forventes ingen af aktivstofferne fra relevanslisten at fortrænge et allerede anvendt stof fuldstændigt eller substituere i stort omfang, dvs. ud over 35 %.

4.4.3 Økonomiske konsekvensberegninger for udvalgte landbrugsafgrøder

Af tabel 4-4 fremgår det, at der generelt forventes ret beskedne udbytteforøgelser. Et enkelt stof, Metrafenone, forventes dog at øge udbyttet i hvede med 3 hkg/ha under specielle forhold (arealer med meget meldug på sandjord). For de seks aktivstoffer, hvor der forventes en besparelserne i form af lavere pris pr. standarddosis, vurderes besparelsen at være i størrelsesordenen 50-150 kr./ha/år per middel. Et enkelt stof ”Metazachlor” forventes at kunne give en besparelse på 200 kr./ha/år.

I tabel 4-5 ses de beregnede økonomiske gevinster ved adgang til de i tabel 4-4 nævnte pesticider. Det er kun Silthiofam, der ikke er tilladt i begge zoner.

Tabel 4-5 Skønnede årlige gevinster for udvalgte landbrugsafgrøder ved adgang til aktivstoffer i Mellemzonen.

Ved anvendelse af Silthiofam skønnes det, at der kan opnås et øget udbytte i 2. års hvede, hvilket kan bidrage med en årlig gevinst på ca. 7 mio. kr. Ved anvendelse af Metrafenone kan der i hvede opnås et øget udbytte på 3 hkg/ha. Midlet er primært interessant på sandjord. Det forventes på den baggrund, at midlet vil kunne bidrage med en gevinst på ca. 5 mio. kr. Isoproturon skønnes at give en omkostningsbesparelse på 100 kr./ha/år, hvilket ved den antagne substitution fører til en samlet omkostningsbesparelse på 6,6 mio. kr. Ved anvendelse af Boscalid skønnes det at kunne opnås et merudbytte på 1hkg./ha på de arealer hvor det forventes at midlet vil substituere et nuværende middel. Boscalid forventes at substituere 10 % af nuværende midler og vil kunne give en årlig gevinst på ca. 5 mio. kr. Den samlede årlige gevinst i hvede i Mellemzonen bliver dermed ca. 24 mio. kr. I Nordzonen er gevinsten den samme bortset fra de ca. 7 mio. kr. der kan opnås ved anvendelse af Silthiofam. Den samlede gevinst i hvede er således i Nordzonen 17 mio. kr.

I majs kan der i begge zoner opnås en årlig omkostningsbesparelse på 150 kr./ha på de arealer, hvor Rimsulforon forventes at erstatte et nuværende middel, hvilket skønnes at give en årlig gevinst på 2 mio. kr. I raps kan der i begge zoner, på de arealer, hvor Metazachlor anvendes, opnås en årlig omkostningsbesparelse på 200 kr./ha, hvilket svarer til 4,5 mio. kr/år., mens der i kartofler skønnes at kunne opnås en årlig omkostningsbesparelse på 1,2 mio. kr.

For de udvalgte afgrøder er den samlede gevinst i Mellemzonen opgjort til 32 mio. kr. årligt og i Nordzonen til 25 mio. kr/år. Ved en diskonteringsrate på 3 % og tidshorisont på 30 år er nutidsværdien af disse beløb 628 mio. kr^.. i Mellemzonen og 489 mio. kr. i Nordzonen. Ved en diskonteringsrate på 6 % fås nutidsværdier på hhv. 441 og 344 mio. kr.

4.4.4 Langsigtede effekter - resistens

Som det fremgår af gennemgangen af relevanskriterier, har resistensforebyggelse betydning for den langsigtede effektivitet af landbrugets og gartneriets pesticidanvendelse. For flere skadegørere er der i dag kun et eller få aktivstoffer til rådighed Danmark, hvilket vanskeliggør mulighederne for at lave for eksempel herbicidrotationer og herbicidblandinger, der kan modvirke opbygning af resistens. Øget adgang til relevante aktivstoffer vil således gøre det lettere at forbygge resistensudvikling.

Af relevanslisten (Bilag B) fremgår det, at et betragteligt antal nye aktivstoffer er kategoriseret som relevante, fordi de forbedrer mulighederne for at anvende antiresistensstrategier. Især ved placering i Mellemzonen vil der være et stort udbud af aktivstoffer, som vil kunne medvirke til at begrænse resistensopbygning.

Resistensopbygning er en proces over tid, hvor forløb og omfang afhænger af mange til dels ukendte faktorer. Der har ikke været modeller til rådighed til beskrivelse af det resistensudviklingsforløb, som kunne forventes i hhv. en status quo situation og ved adgang til de midler, der vil være til rådighed i de to zoner. Det udelukker en kvantificering af de økonomiske fordele på resistensområdet ved alternative zoneplaceringer. Ekspertudsagn giver dog mulighed for kvalitative vurderinger.

Det er de deltagende planteavlseksperters vurdering, at overgang til zonegodkendelsessystemet vil forbedre muligheder for resistensforebyggelse i et omfang, som vil være af væsentlig økonomisk betydning for brugerne på længere sigt. Det gælder specielt for de mindre afgrøder. En placering i Mellemzonen vil give de største fordele mht. resistensforebyggelse, da der her er flere relevante aktivstoffer til rådighed. Disse vurderinger bekræftes af brancheorganisationernes tilkendegivelser.

4.4.5 Prisdannelse på pesticider

Prisen på pesticider afhænger naturligvis af produktions- og distributionsomkostninger, men derudover også af, om aktivstoffet er patentbeskyttet og hvor nære substitutter, der findes. Endvidere må man gå ud fra, at antallet af udbydere spiller en rolle for konkurrence og prisniveau generelt.

Patentbeskyttede pesticider markedsføres/prissættes under forhold, der svarer til monopolistisk konkurrence. Det teoretiske maksimum for den opnåelige pris (pr. standarddosis) på et patenteret pesticid – uden nære substitutter – vil være dækningsbidragsforøgelsen pr. ha i relevante afgrøder ved adgang til det pågældende pesticid. For pesticider/aktivstoffer, hvor patentrettighederne er udløbet, må prisen principielt forventes at blive konkurreret ned til de marginale omkostninger ved produktion og salg – dog med det forbehold at der stadig kan eksistere ”mærketroskab” hos brugerne.

Såvel bruttolisten som relevanslisten over aktivstoffer viser, at en placering i Mellemzonen vil give brugerne adgang til det største og mest varierede udbud af pesticider. Det gælder både for nye midler og ældre midler, hvor patentrettighederne er udløbet. Antallet af midler må som nævnt antages at have indflydelse på konkurrencen mellem udbydere og dermed det generelle prisniveau på pesticider. Det gælder specielt i de tilfælde, hvor et ældre middel uden patentbeskyttelse kan genintroduceres. Her kan udbyderne af patentbeskyttede substitutter blive tvunget til at nedsætte priserne for at forsvare deres markedsandele. Fx kan Chlorpyrifos (et ældre oganofosfat) komme til at virke pristrykkende på hele gruppen af syntetiske pyrethroider ved indplacering i Mellemzonen.

Er et middel godkendt i både Mellem- og Nordzonen vil mulighederne for parallelimport sætte grænser for, hvor store prisforskelle, der vil kunne opretholdes. Transaktionsomkostninger bevirker dog, at der vil kunne være en vis prisforskel mellem markedsområder, før parallelimport vil gøre sig væsentligt gældende.

Det har ikke været muligt at opgøre, i hvilket omfang alternative zoneplaceringer vil påvirke priserne på pesticider. Det må dog antages, at en placering i Mellemzonen – med det større udbud af midler – vil give brugerne prismæssige fordele frem for en placering i Nordzonen.

En vurdering af hvad det vil betyde for pesticidforbruget, ligger heller ikke inden for kvantificeringsmulighederne. Det forholder sig dog sådan, at pesticidefterspørgslens priselasticitet er forholdsvis lav, dvs. at forbruget kun påvirkes marginalt af prisændringer. Der er på den anden side ikke grundlag for at antage, at priselasticiteten er nul. Alt andet lige må man derfor forvente en marginalt større pesticidanvendelse ved en indplacering i Mellemzonen.

4.4.6 Andre økonomiske forhold

Tilgangen af nyudviklede midler er også et aspekt, der vil kunne påvirke brugernes økonomi. Man kan forvente, at producenterne vil søge at få nyudviklede midler godkendt hurtigere på det store marked i Mellemzonen end på det langt mindre marked i Nordzonen. Det vil formentlig især gøre sig gældende for midler til mindre afgrøder, som på denne måde vil få ringere økonomiske vilkår i Nordzonen. Det er ikke muligt at opstille kvantificerede skøn over den økonomiske betydning af dette forhold.

Muligheden for off-label godkendelse af aktivstoffer til mindre anvendelsesområder vil i nogen grad kunne afhjælpe de begrænsninger, som en evt. indplacering i Nordzonen vil betyde for småafgrøder i landbrug og gartneri.

4.5 Administrative konsekvenser

De følgende afsnit indeholder en beskrivelse af godkendelsesproceduren for et nyt aktivstof i EU samt de tilsvarende procedurer i Danmark. De administrative konsekvenser af den foreslåede godkendelsesordning vurderes ligeledes.

4.5.1 Godkendelsesprocedure i EU

Godkendelsen af et plantebeskyttelsesmiddel (PMB) i EU foretages for øjeblikket på medlemsstatsniveau, mens aktivstoffer vurderes på et overordnet EU plan, der fører frem til en beslutning om, hvorvidt aktivstoffet kan godkendes, og derfor skal optages på Bilag 1 til direktiv 91/414/EEC. Proceduren til at vurdere om et aktivstof kan optages Bilag 1 vil blive nærmere beskrevet i det følgende afsnit.

Figur 4-3 Oversigt over den nuværende godkendelsesprocedure og tidslinie for nyt aktivstof i EU.

Ansøgningen om optagelse indsendes i første omgang til en medlemsstat, der herefter fungerer som Rapporteur Member State (RMS). Det første trin i vurderingsproceduren for RMS består i at vurdere, hvorvidt ansøgningen og det medfølgende dossier er fuldstændige.

Herefter forbereder og fremsender RMS en ”Draft Assessment Report (DAR)” til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), dog senest 12 måneder efter det er undersøgt om dossieret er fuldstændigt. DAR er den første vurdering af ansøgning og dossier, og viderebringer anbefalinger til brug for Den Europæiske Kommission.

Når DAR bliver accepteret af EFSA, påbegyndes en ’peer review’ proces. Under denne proces vil ansøgningens dossier og DAR blive efterset ved en række tekniske møder med eksperter fra flere medlemsstater. ’Peer review’ processen afsluttes ved at EFSA tilkendegiver sin holdning til Europa Kommissionen. Kommissionen forbereder herefter en ’Draft Review Report’ og præsentere denne til Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCFCAH) i hvilken alle medlemsstater enten stilles overfor et udkast til direktiv om at optage aktivstoffet på Direktiv 91/414/EEC Bilag 1 eller et udkast til en beslutning henvendt til medlemsstaterne, der oplyser om årsagerne til ikke at optage aktivstoffet på Bilag 1.

4.5.2 Varighed af evalueringsprocessen

Den gennemsnitlige varighed fra et dossier forelægges til en endelig optagelse på Bilag 1 foreligger, er, af Kommissionen, beregnet til at være over 6 år (EU(2006b)). Fordelt således at det gennemsnitligt tager 27 måneder før Draft Assessment Report (DAR) er tilgængelig. Herefter gennemførsel en ’peer-review’ proces, som typisk tager 5-87 måneder, men gennemsnitligt 47 måneder. Herefter kan Kommissionen fremsætte direktiv aktivstoffets optagelse på Bilag 1.

Figur 4-4 Oversigt over forventede godkendelse procedure og tidslinie, efter revision af Direktiv 91/414/eøf.

4.5.3 Gensidige godkendelser

I EU Kommissionens forslag til forordning til revision af direktiv 91/414/EØF om pesticider er obligatorisk gensidig godkendelse indenfor de 3 forslåede zoner et væsentligt nyt element i forhold til det eksisterende direktiv 91/414/EØF. Således kan den enkelte medlemsstat i dag nægte gensidig godkendelse, hvis de landbrugs-, plantesundheds- og miljømæssige forhold, herunder klimaforhold, hvorunder midlet anvendes ikke er sammenlignelige. Der er endvidere mulighed for at fastsætte vilkår om miljø og sundhed, hvor udkast til forordning kun tillader vilkår om sundhed.

Der i dag stor forskel på, i hvor vid udstrækning de enkelte medlemsstater gør brug gensidig godkendelse. I Østrig har det siden midten af 2002 været praksis, at alle produkter godkendt i Tyskland betragtes som godkendt i Østrig og dermed kan anvendes af østrigske landmænd. I februar 2004 blev denne ordning udvidet til også at omfatte produkter godkendt i Holland, men for disse produkter skal der foreligge en brugsanvisning på tysk.

Danmark havde primo 2006 modtaget 3 ansøgninger om gensidig godkendelse og givet en enkelt godkendelse dog under forudsætning af, at der fremsendes yderligere dokumentation. De to øvrige ansøgninger var på tidspunktet for undersøgelsens gennemførelse under behandling.

”Kommissionens konsekvensanalyse”

I kommissions konsekvensanalyse EU(2006a og 2006b) lægges der op til en revision af direktivet 91/414/EEC med henblik på at opnå:
En udvidelse af fællesmarkedet, der skal sikre et åbent og konkurrencepræget marked indenfor som udenfor EU.
En forbedring af systemets effektivitet gennem simplificering, mere præcise definitioner samt strømlining af procedure.
Øget harmoniseringen af lovgivning inden for EU. Bland andet ved, at der skabes en klarer sammenhæng med den generelle EU politik inden for sammenlignelige områder.
Kommissionen identificere fem vigtige politikområder og drager følgende konklusioner på disse:

Politik område 1: Foreløbig national godkendelse
Fjernelse af medlemsstaternes mulighed for at foretage en foreløbig godkendelse af et aktivstof; før aktivstoffet er blevet godkendt på fælles EU plan. Der skal indføres bindende deadlines i forbindelse med godkendelsesproceduren, også for nye aktivstoffer.

Politik område 2: Gensidig anerkendelse af Plantebeskyttelsesmidler
EU medlemsstater skal grupperes i 3 zoner. Hvor gensidig godkendelse af Plantebeskyttelsesmidler vil være normen og hvor kravene til en godkendelsen kun kan skærpes, med udgangspunkt i eksisterende lovgivning, der har til formål at beskytte distributørernes, sprøjtebrugeres og -arbejdernes helbred.

Politik område 3: Komparativ vurdering af Plantebeskyttelsesmidler
På et overordnet EU plan bør muligheden for substitution af aktivstoffer identificere, det vil sige potentialet for at erstatte eller reducere farlige aktivstoffer i Plantebeskyttelsesmidler med mindre farlige aktivstoffer eller ikke farlige aktivstoffer. Derudover bør en komparativ vurdering af Plantebeskyttelsesmidler foretages (stilles til rådighed) på nationalt plan. Kommissionen forudser i den forbindelse, at kriterier opstilles for identifikationen af potentielle substitutions kandidater og ved komparativ vurdering.

Politik område 4: Databeskyttelse og -deling ved fornyelse af aktivstofs godkendelse
Der bør ikke være nogen fornyelse af databeskyttelsen efter de første 10 år på medlemsstatsniveau efter den første autorisation. Endvidere foreslås det at fjerne al understøttelse af databeskyttelse, ved fornyelse af godkendelse og studier af hvirveldyr må ikke gentages.

Politik område 5: Information vedrørende brugen af Plantebeskyttelsesmidler
Professionelle brugere, skal opbevare optegnelser af deres brug af Plantebeskyttelsesmidler. Endvidere foreslås det, at Medlemsstaterne for bestemte kategorier af (giftige) aktivstoffer kan pålægge brugerne at skulle informerer naboerne før brug.

4.5.4 De administrative omkostninger for myndighederne i Danmark

Når et plantebeskyttelsesmiddel i dag godkendes i Danmark foretages først en faglig vurdering (miljø og sundhed) af, om der er påvist sikker anvendelse for produktet. Hvis dette er tilfældet, kan plantebeskyttelsesmidlet godkendes til markedsføring og anvendelse i Danmark, og i den forbindelse fastsættes en lang række vilkår for, hvordan midlet skal anvendes. Det drejer sig i det væsentligste om:

Dosering
Behandlingsfrist
Sprøjtetidspunkt
Værnemidler
Sprøjteafstande
R & S-sætninger (inklusiv skader vedrørende graviditet)
Anvendelsesområde
Begrænsninger i brugerkategorier

Med det foreliggende forslag til forordning bliver det kun muligt at fastsætte vilkår, som omfatter ”begrænsninger i distributionen og anvendelsen af plantebeskyttelsesmidlet med det formål at beskytte forhandleres, brugeres og arbejdstageres sundhed”.

4.5.5 Ny forordning

Når en medlemsstat modtager en ansøgning om gensidig anerkendelse af en godkendelse i henhold til udkast til forordning, skal ansøgningen vedlægges følgende:

En bekræftet kopi af 1. landets godkendelse.
En formel erklæring om, at plantebeskyttelsesmidlet er identisk med det, 1. ansøgerland har godkendt.
Et resumé af dossieret.
Det vurderes, at det vil tage ca. 2 uger at godkende en ansøgning om gensidig anerkendelse. Denne vurdering er væsentlig mindre omfattende, da det forudsættes, at forholdene i en zone er nogenlunde de samme, og 1. lands vurdering derfor er dækkende for hele zonen.

Ansøgeren kan søge i den medlemsstat, han ønsker, og denne medlemsstat behandler så ansøgningen, med mindre en anden medlemsstat i samme zone indvilliger i at behandle den. Hvis den medlemsstat, der behandler en ansøgning, anmoder om det, samarbejder de øvrige medlemsstater i samme zone om at sikre en rimelig fordeling af arbejdsbyrden. Det er svært at vurdere præcis, hvordan denne bestemmelse kommer til at virke i praksis.

Tabel 4-6 Godkendelses forløbet i den nuværende og nye godkendelses procedure.

4.5.6 Registreringsomkostninger for hhv. godkendelse og gensidig anerkendelse

Et firma, der søger om at få et aktivstof optaget på bilag 1, skal som udgangspunkt betale et gebyr på 1,6 mio. kr. Når firmaet derimod søger om at få et produkt godkendt i Danmark, der allerede er optaget på bilag 1, er der intet gebyr. Omkostningerne dækkes af de afgifter der findes på bekæmpelsesmidler.

Tabel 4-6 angiver, hvordan danske myndigheder vurderer tidsforbruget ved det nuværende og kommende godkendelsesordning.

Af tabellen fremgår det, at de danske myndigheder umiddelbart forventer en større administrativ byrde under den ny forordning i de tilfælde, hvor Danmark er første godkendelsesland. De danske myndigheder forventer således en stigning tidsforbruget på mellem på 33-166 %, hvor Danmarks Jordbrugsforskning forventer den største relative ændring i tidsforbruget, mens Miljøstyrselen forventer den største absolutte ændring i tidsforbruget med ca. 2 uger. Ved en anvendelse af gensidig godkendelse, under den ny forordning, forventes en reduktion i tidsforbruget på mellem 66 og 75 % i forhold til den nuværende ordning.

Det er Kommissionens vurdering, at indførselen af obligatorisk gensidig godkendelse vil reducere den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med ca. 3,8 % (EU(2006b). Dette vil dog ikke føre til lavere administrative omkostninger, idet Kommissionen skønner, at indførselen af obligatorisk gensidig godkendelse vil øge det gennemsnitlige antal ansøgninger som de nationale myndigheder skal behandle med ca. 17 %. På baggrund af svar fra medlemsstaterne myndigheder anslår kommissionen, at de administrative omkostninger for medlemsstaterne under et zonebaseret godkendelsessystem vil øges med 10 – 11 %.

4.6 Konsekvenser for producenter af plantebeskyttelsesmidler

Som det fremgår af Kap 2 (tabel 2-7) er det totale salg af plantebeskyttelsesmidler meget forskelligt i godkendelseszonerne^[1]^. I Mellemzonen sælges ca. 25 % af den samlede mængde plantebeskyttelsesmidler i EU, hvor Nordzonen (kun Sverige og Finland) står for 1 % og Danmark alene for 0,9 %. I landende i Mellemzonen sælges 25 gange så store mængder plantebeskyttelsesmidler som i Danmark. Da salget i Mellemzonen er markant større end i Nordzonen vurderes det, at det for udbyderne vil være mest attraktivt at markedsføre plantebeskyttelsesmidler i Mellemzonen.

4.6.1 Branchens vurdering af zoneforslaget

Dansk Planteværn er interesseorganisation for pesticidproducenter og importører af plantebeskyttelsesmidler. Foreningens medlemskreds består af 12 danske virksomheder.^[2] Den samlede omsætning for de danske pesticidudbydere udgjorde 680 mio. kr. i 2005^[3] (Dansk Planteværn 2005). Producenternes samlede udgifter til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler blev i 2001 opgjort til 21,7 mio. kroner (AMVAB 2005). Det betyder, at branchens udgifter til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i 2001 svarede til 4 % af dens samlede omsætning^[4].

Disse udgifter betyder, at branchen er tilhænger af princippet om samarbejde mellem medlemsstaternes godkendelses-myndigheder, da det vil spare ressourcer og dermed også tid i behandling af ansøgningerne (Dansk Planteværn 2005). Dansk Planteværn forventer dog ikke at en zoneinddeling, som den er foreslået af EU-kommissionen, vil føre til en bedre/billigere ordning, da de opstillede zoner fordeler sig efter landegrænser og ikke efter klima- og afgrødemæssige ligheder. Ifølge Dansk Planteværn vil de derfor kun i begrænset omfang kunne føre til en rationel arbejdsdeling omkring behandling af godkendelsesansøgningerne. (Dansk Planteværn 2005). Producenterne forventer derfor ikke, at zoneinddeling vil føre til en hurtigere godkendelsesprocedure (Niels Lindemark 2006).

Hvor undersøgelser foretaget i Nordtyskland i dag kan overføres til danske forhold, vil et fremtidigt tilhørsforhold til Nordzonen kræve yderligere undersøgelser. Producentbranchen foreslår et ad hoc samarbejde mellem to eller flere nabostater, hvor der søges samtidig godkendelse og, hvor anvendelsesforhold m.v. er sammenlignelige (Niels Lindemark 2006).

4.6.2 Producenternes interesse for markedsføring i forskellige zoner

Det vurderes, at det sandsynligvis vil give nogle markedsføringsfordele at være placeret i den største zone, altså Mellemzonen (Niels Lindmark, 2006). Hvorvidt producenterne vil undlade at markedsføre aktivstoffer på grund af et begrænset marked i Nordzonen, kan der ikke siges noget konkret om. I den nuværende situation er den primære årsag til, at producenter ikke søger godkendelse i Danmark en forhåndsforventning om et afslag – typisk pga. aktivstoffets miljøpåvirkninger (Niels Lindemark 2006). Branchen forventer tilmed, at der trods en zoneinddeling vil blive nationale krav, som svarer til de nuværende. Man forventer derfor ikke nogen økonomiske besparelser i forbindelse med godkendelsesproceduren.

4.6.3 Omkostninger for pesticidbranchen

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt relevante interessenter vurderer EU Kommissionen, at introduktionen af obligatorisk gensidig anerkendelse af aktivstoffer sandsynligvis vil kunne påvirke tidspunktet for godkendelse af et ny udviklet aktivstof. Blandt de hørte interessenter hersker der imidlertid uenighed om, hvorvidt der vil gå kortere eller længere tid.

Tabel 4-7 Konsekvensen for producenten af en forsinket markedsintroduktion af et aktivstof.

Kommissionen vurdere i EU(2006b), at en måneds forsinkelse i markedsintroduktionen af et nyt aktivstof gennemsnitligt vil reducere nutidsværdien for producenten svarende til et beløb på € 874.000 (6,5 mio. kr.) betragtet over en 25 års investeringsperiode. Af ovenfor fremgår det endvidere, at en måneds forsinkelse i markedsintroduktion af et aktivstof vil udsætte tidspunktet for, hvornår producentens investering samlet set giver overskud med omkring en måned.

Enhver forsinkelse af godkendelsesdatoen, som følge af den nye forordning, vil således have skadelige konsekvenser for erhvervet. Hvilket alt andet lige vil reducere producenternes interesse, i at udvikle nye aktivstoffer. Hvis ordningen reducerer godkendelsestiden, vil det naturligvis trække i den modsatte retning.

4.7 Vurdering og delkonklusion

Der er stor forskel på antallet af godkendte aktivstoffer i Danmark og henholdsvis Nord- og Mellemzonen. Så godt som alle aktivstoffer, der er godkendt i Danmark, er også godkendt i de to zoner. Antallet af godkendte aktivstoffer i Danmark udgør derimod kun 10-30 % af det antal aktivstoffer, der er godkendt i Mellemzonen. For Nordzonen drejer det sig om 30-50 %. Uanset zoneindplacering vil der således ske en betydelig forøgelse af adgangen til aktivstoffer i Danmark, men naturligvis i væsentlig større omfang i Mellemzonen end i Nordzonen.

Der er (kun) identificeret 14 nye aktivstoffer, som forventes anvendt i ”væsentligt” omfang, her defineret som aktivstoffer med et substitutionspotentiale på 5 % eller derover i de udvalgte landbrugsafgrøder. Af de 14 aktivstoffer vil 12 være tilgængelige i både Nord- og Mellemzonen, mens to kun vil være tilgængelige i Mellemzonen.

For brugerne af plantebeskyttelsesmidler vurderes det, at en placering i Mellemzonen vil indebære en række fordele sammenlignet med en placering i Nordzonen. De kvantificerbare økonomiske fordele og forskelle i form af forventet udbytteforøgelse og lavere pesticidpriser er dog ret beskedne. Den årlige gevinst for udvalgte landbrugsafgrøder i Mellemzonen er beregnet til 32 mio. kr. For Nordzonen er beløbet 25 mio. kr. Hvilket ved diskonteringsrater på hhv. 3 og 6 % i kapitaliseret værdi svarer til en gevinst på hhv. 334-489 mio. kr. i Nordzonen og 441-628 mio. kr. i Mellemzonen.

Et større udbud af aktivstoffer indebærer imidlertid også en række andre økonomiske fordele, som det ikke har været muligt at kvantificere. Bedre muligheder for resistensforebyggelse er et væsentligt element i denne sammenhæng. Det gælder ikke mindst for mindre afgrøder, hvor udbuddet af relevante aktivstoffer i dag er begrænset. Specielt for gartneri- og planteskoleproduktionen vurderes en indplacering i Mellemzonen være en fordel.

Umiddelbart kan det forvente, at en obligatorisk gensidig anerkendelse af aktivstoffer vil reducere sagsbehandlingstid og -omkostninger hos medlemsstaternes myndigheder. I modsat retning trækker en forventning om, at flere aktivstoffer vil blive søg gensidigt anerkendt. Endvidere vurderer de danske myndigheder, at behandling af godkendelsesansøgninger i 1. godkendelsesland vil være væsentligt mere omfattende under den ny forordning, end det er tilfældet i dag. Konsekvensen af en ny forordning, vil således afhænge af, i hvor høj grad Danmark vil blive ansøgt som første godkendelsesland.

Pesticidbranchen forventer, at den nye godkendelsesordning vil føre til ekstra sagsbehandling. Generelt vurderes det, at der vil være større fordele for producenter/importører ved en indplacering af Danmark i Mellemzonen.

Det er således den overordnede vurdering, at såvel brugere som producenter af pesticider vil opnå fordele ved en indplacering i Mellemzonen frem for Nordzonen. De kvantificerbare økonomiske forskelle på de to zoneindplaceringer er dog små. Det er ikke muligt at give et skøn over størrelsesordenen af de ikke-kvantificerbare økonomiske forskelle på de to zoneindplaceringsalternativer. Forskellene skal dog primært findes for mindre afgrøder inden for især gartneri og frugtavl samt planteskoleproduktion.

[1] Som det fremgår af kap. 2 er datagrundlaget baseret på opgørelser fra 2001 hvor Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Malta og Cypern endnu ikke var optaget i EU.

[2] Medlemmerne består af BASF A/S, BAYER CropScience Danmark, Cheminova A/S, Cillus A/S, Dow AgroSciences Danmark A/S, DuPont Danmark ApS, Grøn plantebeskyttelse ApS, Makhteshim-Agan, Monsanto Crop Science Denmark A/S, NORDISK ALKALI, Syngenta Crop Protection og United Phosphorus.

[4] I 2001 var omsætningen for Dansk Planteværns medlemmer 565.449 mio. kr.(Dansk Planteværn)