Miljøprojekt, 1169 – Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

5 Vurdering af miljømæssige konsekvenser for grundvand

5.1 Indledning

I dette kapitel vurderes i hvilket omfang en indtræden i Nord- eller Mellemzonen vil medføre en øget påvirkning af de danske grundvandsmagasiner. Ved vurderingen er kun medtaget de aktivstoffer og nedbrydningsprodukter, hvor der eksisterer analysedata fra grundvandsprøver udtaget fra danske boringer. Dette betyder, at en lang række stoffer som ikke tidligere har været anvendt i Danmark ikke er medtaget, da der ikke eksisterer oplysninger om udvaskning under danske forhold.

Udenlandske undersøgelser, f.eks. amerikanske eller østrigske, lader sig vanskeligt overføre til danske forhold, da forbrugsmønstre, klima og geologi ikke er sammenlignelige.

Grænseværdier og relevante metabolitter

Grænseværdien for aktivstoffer og relevante metabolitter i drikkevand er 0,1µg/l for enkelt stof og hvis der er mere end 5 stoffer til stede må sumkoncentrationen ikke overstige 0,5 µg/l. Da Danmark anvender urenset grundvand til drikkevand har grænseværdierne for drikkevand i praksis været gældende for grundvandet. I lande hvor rensning med f.eks. kulfiltre er almindeligt anvendte og accepteret har det således ikke den store betydning om grænseværdien for drikkevand er overskredet i grundvandet. Imidlertid vil drikkevandsgrænseværdierne blive gældende for grundvand i det kommende grundvandsdirektiv.

Et andet forhold der påvirker landenes forskellige tolkning af om grænseværdierne er overskredet er relevanskriterierne for metabolitterne. I Danmark vurderes alle metabolitter relevante, med mindre der er tale om helt simple stoffer, eller stoffer der er identiske med naturligt forekomne stoffer. Nogle andre lande tolker relevansen ud fra metabolittens virkning overfor skadevoldere og dets toksikologiske egenskaber. Dette medfører f.eks. at BAM, der i Danmark er ansvarlig for flest lukninger af boringer, i andre lande kan vurderes ikke at være relevant, idet BAM ikke har nogen virkning overfor ukrudt (som moderstoffet dichlobenil) og da BAM ikke har nogen kendt toksikologisk effekt hverken i forhold til mennesker eller i forhold til miljøet. På den baggrund er dichlobenil stadig tilladt i mange af vore nabolande, mens det er forbudt i Danmark.

I debatten om pesticidanvendelsen i Danmark og Danmarks meget restriktive holdning omkring brug af pesticider har der været henvist til specielle forhold vedrørende Danmarks geologi og vandforsyningsstruktur. Der er derfor medtaget to afsnit, der kort gør rede for disse forhold.

5.1.1 Geologi

Man finder ofte en meget kompleks geologi i Danmark domineret af opsprækket moræneler, smeltevandsand og en lang række andre sedimenttyper, der kan være stærkt modeleret af istidens gletschere. Langt de fleste overfladenære lag i Danmark er Kvartære istidsaflejringer aflejret under eller foran isstrømme samt aflejringer afsat efter istiden som tørv og ferskvandssand, Figur 5-1.

Figur 5-2 viser isens strømningsretninger i Danmark under det sidste skandinaviske isdække, Kjær et al 2003, hvor det ses, at Østdanmark var dækket af den Ungbaltiske isstrøm. Morænen afsat af denne isstrøm har en karakteristiske sammensætning som skyldes sammensætningen af det lokale og regionale bagland, som isstrømmen har bevæget sig frem over. Af figuren fremgår, at de baltiske lande har været dækket af samme isstrøm, mens Nordøstisen havde bagland i Sverige. Under pauser i tilbagesmeltningen har isstrømmen i smelteforløbet afsat en række markante lobeformede randmoræner. Disse lobers placering fremgår også af landskabets nutidige udformning på land og i de tilgrænsende havområder. Af figuren fremgår at de højtliggende geologiske lag i Danmark er naturligt beslægtede tilsvarende højtliggende lag i de svenske og baltiske områder, som er dannet under og foran de samme isstrømme.

Figur 5-2 Retninger for de enkelte isfremstød og is lobernes placering under den sidste del af sidste istid. Fra Kjær et al, 2003.

Moræneaflejringer i Østjylland og på øerne er næsten altid opsprækket af tørke/frostsprækker og i lidt dybere niveauer af tektoniske sprækker. Leret indeholder desuden store åbentstående bioporer som ormegange og rodkanaler. Det er dog de lokale egenskaber, som den øvre del af moræneaflejringerne besidder, der er afgørende for morænens sårbarhed overfor hurtig infiltration af vand fra overfladen. Disse egenskaber (hydrauliske ledningsevne og sprækkestruktur) er styret af en kombination af lokal mineralogi, og af hvilke klimatiske forhold samt bioturbation den øvre del af morænen har været udsat for i postglacial tid. De oprindelige tektoniske sprækker i moræneler er dannet under eller foran isen. I den øvre del af morænen eksisterer disse sprækker ikke i dag pga. af ormegange, rødder og frost/tø effekt, som dels kan være af nutidig natur, og som i de lidt dybere dele af den øvre moræne også kan stamme fra frost/tø hændelser foran isen, da denne trak sig tilbage, fx permafrost. Der findes ofte åbentstående rodsystemer som stammer fra den skov der dækkede Danmark før landet blev opdyrket. Disse åbentstående porer kan være meget store og de er ofte indbyrdes forbundet. I morænelerområder sker den overvejende transport af vand fra terræn og ned til de underliggende grundvandsmagasiner gennem sprækker og åbentstående porer, hvor transporthastigheden kan være meget stor.

En faktor som også kan have lokal indflydelse på en moræneler er forholdene under moræneleret, da det blev aflejret. Såfremt der findes gode afdræningsforhold fra en opsprækket kalk eller et sandlag vil morænelerenheden under isen miste en del af sin plastiske egenskab, og morænen vil være udsat for stærk opsprækning, når den overliggende is bevæger sig. Dette vil fx være tilfældet i områder, hvor kalk ligger tæt ved terræn som i Nordjylland, Sydsjælland og på Møn. Sådanne sprækkesystemer er populært omtalt som motorveje for stoftransport fra terræn til grundvandsmagasinerne.

”Motorveje”

Principskitse der viser typiske sprækkesystemer i moræneler. De øverste ikke opspækkede lag er pløjelaget, typisk ca. 30 cm. dybt. Under pløjesålen findes en zone der rækker godt en meter ned. Den er opsprækket af tørkesprækker (skabt ved udtørring af leret), rodkanaler og regnormegange. Under denne zone findes de såkaldte struktursprækker eller tektoniske sprækker, der er formet af isens tryk og bevægelser. I denne zone forekommer såvel vertikale som horisontale sprækker. Sprækkesystemerne kommunikerer sædvanligvis(er vandledende) og sprækkerne kan nå meget dybt(5-10 m), dog falder antallet med dybden.

Skitsen udarbejdet af Knud Erik Klint (GEUS)

5.1.2 Grundvand og drikkevand

Det danske forbrug af grundvand er gennem de sidste 10 år faldet fra ca. 1.000 millioner m³ vand til mellem 600 og 700 millioner m³ i dag.

Ca. 98 % af det danske forbrug af vand er baseret på indvinding af rent grundvand, som efter simpel vandbehandling pumpes urenset ud til forbrugerne. Hvis grundvandet indeholder opløst jern og/eller mangan beluftes grundvandet/råvandet, hvorefter jern og manganilterne frafiltreres i simple sandfiltre.

En vandforsyning udelukkende baseret på grundvand er i europæisk sammenhæng unik. Langt de fleste lande i EU baserer også deres vandforsyning på renset overfaldevand fra floder og søer, se Figur 5-3, hvor det fremgår, at under 10 % af vandforsyningen i Norge stammer fra grundvand, mens ca. 60 til 65 % af vandforsyningen i Tyskland og Frankrig stammer fra grundvand. Indvindes overfladevand gennemgår overfladevandet ofte en avanceret vandbehandling i komplicerede rensningsanlæg for at rense vandet for fx pesticider, industrikemikalier og bakterier mm. Generelt findes der langt flere miljøfremmede stoffer i overfladevandet, der lettere og hurtigt kan forurenes med spildevand fra både private husholdninger, fra industri ved almindelig udledning og ved uheld.

Figur 5-3 Indvinding af drikkevand fra grundvand, overfladevand, kildevand og andre kilder i en række europæiske lande.

Modificeret efter IWA 2006. Oplysningerne om vandindvinding i Spanien stammer fra 2002, mens de øvrige opgørelser stammer fra 2004. Kildevand stammer fra indvinding af overfladevand ved kilder. Kilder kan også være præget af ungt grundvand der er sårbart overfor forurening.

Den danske vandforsyning adskiller sig også fra de fleste europæiske landes, ved at have en meget decentral struktur, hvor mange små og mellemstore vandværker forsyner befolkningen med drikkevand. I 2004 eksisterede der ca. 2700 almene vandforsyninger, heraf var ca. 160 kommunalt ejede vandforsyninger og resten privatejede. Antallet af almene vandforsyninger er faldet ca. 30 % fra 1980 til 2004. grunden til dette fald skyldes forurening (nitrat, pesticider, industrikemikalier), øgede administrative byrder og den almene struktur- og samfundsudvikling.

Mange private husstande indvinder selv grundvand fra gravede brønde, fra boringer i bunden af gamle brønde eller fra boringer. Antallet af private små anlæg er ikke nøjagtigt kendt, med det skønnes, at der eksisterer mellem 50.000 og 71.000. Af disse er mange i dag er truet af pesticidforurening (undersøgelser tyder på mere end halvdelen, Brüsch et al 2004.), hvor de fundne pesticider og nedbrydningsprodukter ofte stammer fra tidligere tiders anvendelse af udvaskelige pesticider.

Grundvandets alder

Grundvand, der indvindes af de større vandforsyninger, er typisk 20-50 år gammelt eller endnu ældre. Det vil sige at vandet, fra det er faldet som nedbør, vil være mindst 20-50 år om at nå frem til de forekomster, hvorfra der indvindes vand. Dette gælder såfremt der er tale om sandmagasiner uden lerdække. Vand under tykt lerdække er typisk meget gammelt.

Vandet bevæger sig imidlertid ikke jævnt ned til grundvandet, dette gælder i særlig grad under opspækket ler, og derfor vil grundvand der når frem til et magasin være en blanding af vand med forskellig alder. Ved indvindinger kan man desuden opleve, at når der pumpes på en boring, vil ungt evt. forurenet grundvand blive trukket ned i magasinet og på den måde forurene indvindingen. Dette betyder at ”gammelt” grundvand ofte er blandet op med vand af yngre alder. En forurening kan på den måde, i løbet af relativt kort tid, nå frem til et magasin, der ellers opfattes som velbeskyttet.

For små vandforsyninger, herunder de private, indvindes typisk højtliggende yngre grundvand, der er præget af menneskelig aktivitet.

Hvis vi også fremover vil indvinde rent grundvand til drikkevandsformål, er det derfor vigtigt, at kilderne til de nuværende uforurenede forekomster ikke er belastet med pesticider eller andre miljøfremmede stoffer.

For de fleste pesticider og nedbrydningsprodukter gælder, at når de først har forladt den biologisk aktive rodzone (ca. 1 meters dybde), vil nedbrydning foregå uhyre langsomt, og stofferne vil derfor før eller siden nå frem til magasinerne.

Det vil generelt ikke være muligt præcist at sige noget om hvor hurtigt en uhensigtsmæssig anvendelse vil have en effekt i grundvandsmagasinerne. Det vurderes dog, at man indenfor en tiårs periode vil se den største effekt, hvorefter påvirkningen langsomt vil udvikle sig yderligere. Der vil lokalt være store variationer i udbredelseshastighed og mønster.

5.2 Databaser og forudsætninger

GEUS er nationalt datacenter for analysedata for grundvand og drikkevand. Alle eksisterende oplysninger om de boringer, hvor vandprøverne er udtaget fra er registreret i samme database, (Jupiter), hvor grundvandet og råvandets kemi opbevares. Analyserne stammer fra det nationale grundvandsovervågningssystem (GRUMO), der drives af amterne, hvor GEUS en gang årligt modtager de analyser, der er blevet gennemført i GRUMO, samt fra de kontrolanalyser som vandværkerne gennemfører i forbindelse med Boringskontrollen af aktive vandindvindingsboringer og af vandværkernes egne moniteringsboringer. Jupiter indeholder også en lang række andre analyseresultater fra andre boringer, fx et mindre antal analyseresultater fra små private vandforsyningsanlæg, analyseresultater fra undersøgelsesboringer mm.

Der foreligger i september 2006 oplysninger om ca. 870.000 enkeltanalyser af pesticider og nedbrydningsprodukter, som stammer ca. 43.300 analyserede vandprøver. Vandprøverne er udtaget fra ca. 11.600 boringer, hvor der er gennemført analyser for pesticider i en eller flere vandprøver pr. boring.

Antal stoffer pr analyse er ofte ens i vandprøver udtaget i GRUMO, mens antallet kan varierer meget i vandprøver udtaget ved vandværkernes boringskontrol. Der er således ca. 15.500 vandprøver der kun er analyseret for 5 eller færre stoffer, mens ca. 5.800 vandprøver er analyseret for 40 eller flere stoffer.

Der er i alt analyseret for 226 pesticider og nedbrydningsproduker i dansk grund og råvand, hvoraf 82 er fundet. 60 stoffer er påvist i grund og råvand i koncentrationer, der er = grænseværdien på 0,1 µg/l.

Langt de fleste af de påviste pesticider og nedbrydningsprodukter er i dag ikke anvendt i Danmark, eller moderstofferne er indenfor det sidste årti blevet reguleret mht. dosering og anvendelse.

Vurderingen af en øget påvirkning af grundvandet ved indtrædelse i Nord- eller Mellemzonen er gennemført ved at sammenholde de stoffer, som der pt. er viden om i dansk grundvand med de stoffer som anvendes i andre lande i de to zoner(bilag A). De stoffer, hvor der ikke foreligger analyser fra dansk grundvand, er ikke medtaget.

Der foreligger viden om 116 stoffer(aktivstoffer og metabolitter) i Nordzonen som ikke er godkendt i Danmark, mens der for Mellemzonen foreligger viden om 254 stoffer i den opgørelse, der er foretaget i denne rapport.

Begrænsninger i vurderingen

Ved kun at medtage stoffer der allerede er kendt i Danmark, må man forvente at undersøgelsen vil underestimerer påvirkningen af det danske grundvand ved indtrædelse i hhv. den ene eller den anden zone, med mindre man antager, at de stoffer der ikke er kendte i Danmark, ikke vil give problemer. Dette må dog vurderes som usandsynligt. Det er ikke muligt at overføre erfaringer fra andre kilder til Danmark, pga. den særlige geologi der præger Danmark.

Det har ikke været muligt at inddrage et estimat for substitution i vurderingen.

5.2.1 Datagrundlag

Der er udarbejdet et datagrundlag der omfatter samtlige pesticider, hvor foreligger oplysninger om analyser i vandprøver udtaget fra dansk grund og råvand. Datagrundlaget er udarbejdet i september 2006 og bygger på de analyser af grundvand, der på dette tidspunkt var registreret i GEUS database ”Jupiter”. Udtrækket fra Jupiter omfatter også oplysninger om boringernes fysiske placering, placering i amter og kommuner samt nogle tekniske oplysninger som prøvetagningsdybde, og i hvilken forbindelse prøverne blev udtaget. Datasættet er kvalitetssikret og alle analyser med fund er gennemgået således at høje koncentrationer, der fx skyldes fejlindberetninger, enhed/detektionsgrænser mm, er udeladt fra det datasæt, der er anvendt. I datasættet indgår 2 chlorphenoler, der kan stamme fra nedbrydning fra hormonmidler. For disse to stoffer er alle analyser fra Københavns Amt og Kommune udeladt. Desuden er alle fund over 10µg/l er udeladt fra datamaterialet. En række andre phenoler der kan stamme fra nedbrydning af pesticider, industrikemikalier og andet organisk stof er udeladt.

Jupiter

Jupiter databasen indeholder oplysninger om boringer, pejlinger, grundvandskemi, drikkevandskemi og vandressourcer. Boringsdata: Omfatter oplysninger om ca. 230.000 boringer udført i Danmark.

Vurderingen af en øget påvirkningsgrad er gennemført for de stoffer, der i dag er godkendt i Nord- og Mellemzonen, men ikke i Danmark, og som er analyseret og fundet i dansk grundvand. Dette betyder, at der ikke foreligger viden om en lang række stoffer, som ikke tidligere har været anvendt i Danmark, men som vil blive godkendt, når Danmark går ind i Mellemzonen eller i Nordzonen.

Vurderingen er gennemført for to datasæt:
hele datasættet med alle pesticidanalyser (tabeller er vist i Bilag C)
pesticidanalyser fra GRUMO.

Jupiter datasættet i bilag C giver et langt større antal observationer end Grumo datasættet. Når Grumo databasen alligevel vurderes at give det mest retvisende billede af påvirkningen af det danske grundvand skyldes det følgende forhold:

Vandværkernes boringskontrol har gennem tiden ikke fulgt samme analyse og udtagningsplan. Resultaterne fra de enkelte boringer er således ikke direkte sammenlignelige, idet da der indgår forskellige stoffer og forskellige terminer.

Grumo programmet er designet til overordnet at repræsentere den danske grundvandsressource og boringerne(indtagene) er gennem tiden analyseret for de samme stoffer. Dette er ikke tilfældet med Vandværkernes boringer der repræsenterer den ressource der p.t. udnyttes til drikkevandsformål.

5.3 Beskrivelse af de forskellige scenarier

De to datamængder er undersøgt i en række scenarier, Tabel 5-1. For Nordzonen er der undersøgt hvor stor den øgede påvirkningsgrad vil være i tre forskellige scenarier som omfatter de stoffer som indgår i:

relevanslisten (Bilag B),
relevanslisten + pesticider og nedbrydningsprodukter som anvendes ved dyrkning i jordbær, gulerødder og æbler
relevanslisten + jordbær, gulerødder, æbler + alle øvrige stoffer som er godkendt i et eller flere lande i Nordzonen, men ikke i Danmark.

Tabel 5-1 Antal stoffer der anvendes i Nord- eller Mellemzonen, som ikke i dag anvendes i Danmark og som er fundet i dansk grundvand. Alle øvrige stoffer, hvor der ikke foreligger viden om fund i grundvandet om er udeladt fra listen.

*Stoffer der fx anvendes i afgrøder i de to zoner og ikke anvendes i samme afgrøder i Danmark er ikke medtaget hvis stofferne anvendes i store mængder i DK i andre afgrøder (glyphosat, bentazon og terbuthylazin).

I Mellemzonen er der ud over de tre scenarier også gennemført en beregning af den øgede påvirkning for de to sidste som henholdsvis omfatter dichlobenil og udelader dichlobenil. Beregningerne der omfatter anvendelse af dichlobenil på udyrkede arealer er medtaget i afsnit 5.4.

Dichlobenils nedbrydningsprodukt, BAM, er i dag det stof der findes hyppigst i dansk grundvand, selv om stoffet ikke har været anvendt i Danmark siden 1996.

Dichlobenil har ikke tidligere i Danmark været anvendt ved landbrugsdrift, men bl.a. ved dyrkning af bær. I Danmark, vil det betyde, at nedbrydningsproduktet BAM vil overskride EU’s grænseværdi på 0,1 µ/l i flere boringer i Danmark i fremtiden. Baseret på den geografiske placering af æbleplantagerne i Danmark og vandindvindingen i de forskellige regioner vurderes det, at op til 5 til 8 % (8 % beregnet på indvundet drikkevand) af den samlede vandindvinding kan blive påvirket såfremt Danmark indtræder i Mellemzonen.

Æbleplantager

Der er registreret 386 æbleavlere. 80-90 % af plantagerne er fordelt på Fyn, (primært Sydfyn), Lolland, Falster samt sydlige øer. 10-20 % er spredt rundt i landet med en 5-6 i nærheden af hver af de store byer: København, Odense og Århus. Der er en koncentration omkring Otterup på Fyn med en 5-6 plantager. Den nordligste registrerede befinder sig 10 km. Nord for Ålborg. – (Oplysninger fra C. Junker Nissen og K. Linddal)

Det er ikke muligt at gennemføre en egentlig beregning af æbleplantagernes indflydelse på grundvandskvaliteten, hvis der ved en dansk deltagelse i Mellemzonen bliver anvendt dichlobenil i plantagerne. Der er derfor gennemført et skøn, hvor hver enkelt plantage opfattes som en punktkilde, fordi dichlobenils nedbrydningsprodukt er meget udvaskeligt. Der er anvendt oplysninger om hvor stor en mængde vand, der indvindes i de forskellige landsdele fra rapporten ”Ferskvandets kredsløb” Henriksen et. al. 2003 og fra opgørelserne af vandindvinding pr amt i forbindelse med grundvandsovervågningen. Påvirkningsgraden, baseret på et usikkert skøn, er 5 til 8 % af den samlede indvinding af drikkevand (8 % er beregnet på den indvundne mængde drikkevand i 2002). Dette skøn er usikkert, da der ikke foreligger oplysninger om plantagernes præcise placering. Placeringen af en enkelt punktkilde med BAM i et vandværks eller i en kildeplads opland kan være nok til at påvirke den samlede indvinding af drikkevand, så denne ikke lever op til drikkevandskravene, fordi BAM ikke nedbrydes i grundvandsmagasinerne.

For dyrkningen af æbler og andre kernefrugter er der en frivillig IP-ordning, hvor producenten er forpligtiget til at følge reglerne for Dansk I.P. og er under kontrol af Plantedirektoratet. Ca. 2/3 af arealer dyrkes efter I.P. reglerne. Reglerne fastsættes og revideres af et udvalg med deltagelse af erhvervet, rådgivningstjenesten, Danmarks JordbrugsForskning og Plantedirektoratet. Reglerne for Dansk I.P. kan ses på http://www.dansk-ip.dk/

For anvendelsen af pesticider er der en liste over midler, der må anvendes i I.P. Denne revideres løbende, og bygger på, at bekæmpelse så vidt muligt sker efter dokumenteret behov og med de mest skånsomme midler. Det betyder, at visse midler, godkendt til kernefrugt, ikke må anvendes i I.P. eller er underlagt begrænsninger f.eks. i antal behandlinger eller tidspunkt for anvendelse. Som eksempel kan nævnes at maksimalt 50 % af arealet må renholdes kemisk eller mekanisk, det resterende skal være dækket af græs eller anden vegetation. Overtrædelse betyder at avleren får en advarsel eller fratages retten til at mærke sine produkter som I.P. dyrket.

I dag foregår ukrudtsbekæmpelsen i æbleplantager alt overvejende med glyphosat, som har effekt overfor både enårigt og flerårigt ukrudt. Såfremt dichlobenil genregistreres i Danmark, vil det primært være i forbindelse med etableringen af nye æbleplantager, at det vil være relevant at anvende dichlobenil. Unge æbletræer er mere følsomme overfor konkurrence fra ukrudt end etablerede æbletræer, og dichlobenil vil i modsætning til glyphosat give en langvarig ukrudtseffekt pga. midlets persistens. Endvidere er det vanskeligere at anvende glyphosat omkring unge æbletræer uden at forvolde skader, da bladene på de unge træer er tættere på jordoverfladen. Æbleplantager har som regel en varighed på 10-15 år, og det vurderes, at anvendelse af dichlobenil vil være relevant de to første år.

De udarbejdede lister over stoffer der anvendes i henholdsvis Nordzonen og Mellemzonen, men ikke i Danmark, er anvendt til at identificere, hvilke stoffer der er fundet i dansk grundvand, som kan forventes godkendt i Danmark, Tabel 5-2:

Listerne har dannet grundlag for udvælgelsen af de stoffer der indgår i de valgte scenarier for en øget påvirkning af grundvandet.

Tabel 5-2 Fordeling af stoffer som ikke anvendes i Danmark, men som anvendes i Nord- og Mellemzonen.

Der er kun medtaget stoffer der pt. er fundet i dansk grundvand. x – stoffer fra relevanslister (bilag B), o – stoffer der også forekommer i den samlede liste(bilag I) over stoffer, der anvendes i Nordzone eller Mellemzonen som ikke anvendes i Danmark, men ikke i relevanslisten(bilag II), z – stoffer som anvendes ved dyrkning af gulerødder, jordbær og æbler i Nord- og Mellemzonen. U – stoffer som anvendes ved dyrkning af afgrøder i de to zoner, men som ikke anvendes i Danmark ved dyrkning af samme afgrøder. Stoffer mærket med u medtages ikke i søgninger, da stofferne anvendes i store mænger i Danmark ved dyrkning af andre afgrøder.

De stoffer der er anvendt ved udarbejdelsen af de to datasæt, (grundvandsovervågning og alle pesticidanalyser i Jupiter), er vist i Tabel 5-2, hvor antallet af analyser, analyser med fund og analyser = 0,1 µg/l er vist. Det fremgår af tabellen, at der for en række stoffer kun er gennemført få analyser, og at nogle stoffer er analyseret hyppigt i det samlede datasæt i forhold til antallet af analyser i grundvandsovervågningen. Fx er der gennemført 31.999 analyser for BAM i grundvand i det samlede datasæt, mens der i GRUMO er gennemført 7332 analyser. De 7332 analyser indgår i den samlede opgørelse over analyser for BAM.

Metribuzin og metribuzins nedbrydningsprodukter er næsten udelukkende analyseret i GRUMO, mens antallet af analyser gennemført ved vandværkernes boringskontrol er lille. Dette skyldes, at metribuzin først for nyligt er erkendt problematisk i forhold til grundvandet. Dette betyder, at påvirkningsgraden fra metribuzin er stærkt underestimeret i forhold til de andre stoffer, hvor antallet af boringer analyseret ved boringskontrollen er meget stort.

Tabel 5-3 Alle analyser for de udvalgte pesticider i udtræk fra Jupiter og analyser fra GRUMO.

Alle analyser større end 10 µg/l er udeladt, samt phenoler fra Københavns amt og kommune. Oversigt over antal analyser, analyser med fund og fund =0,1 µg/l i den kvalitetssikrede database der ligger til grund for søgninger efter stoffer der er godkendt i lande i Mellemzonen eller Nordzonen, men ikke i Danmark. Nogle stoffer kan godt være godkendt til særlige formål i Danmark mens de er godkendt til andre formål i andre lande. Tabellen kan anvendes til vurdering af påvirkningsgraden på stofniveau.

5.3.1 Øget påvirkning af dansk grundvand ved de valgte scenarier

I udtrækket der omfatter alle pesticidanalyser er gennemført en række søgninger, bilag C. Disse viser, hvor stor en øget grundvandspåvirkning vil være ved Danmarks indtrædelse i Nord- eller Mellemzonen. Det samlede datasæt er dog mindre validt, fordi mange af vandprøverne ikke er analyseret for de samme stoffer, og fordi mange af vandprøverne kun er analyseret for et mindre antal pesticider og nedbrydningsprodukter. For at mindske denne usikkerhed anvendes derfor en opgørelser for den øgede påvirkning i vandprøver, der er udtaget i forbindelse med grundvandsovervågningen (GRUMO), tabel 5-4, hvor vandprøverne er analyseret for de samme stoffer, dvs. de stoffer der indgår i grundvandsovervågningens analyseprogram.

Påvirkningsgrad:

Den øgede påvirkningsgrad er angivet som det antal GRUMO boringer der vil blive påvirkede med et givet pesticid og dets nedbrydningsrester. Da GRUMO repræsenterer den samlede grundvandsressource er dette et estimat på hvor stor en del af den samlede grundvandsressource der vil blive påvirket. En væsentlig forudsætning er at det pågældende middel får samme udbredelse i det fremtidige scenarie, som da det tidligere var godkendt i Danmark. Dette vil nogle gange være en overestimering, idet der er andre midler på markedet i dag som kan udkonkurrere de ”gamle” midler. Såfremt der er klare fordele ved at anvende midlet, kan det være en underestimering.

Der eksisterer ikke viden om en lang række pesticider eller disses nedbrydningsprodukters udvaskning under danske forhold, fordi stofferne ikke er analyseret i vandprøver udtaget fra grund eller råvand, eller fordi stofferne ikke har været anvendt i Danmark, Vurderingen et således et udtryk for en minimumsvurdering, da der formodentlig vil kunne ske en udvaskning af nogle af de stoffer, der ikke er kendt eller analyseret i danske vandprøver. En vurdering af effekten af dette fremgår af kapitel 5.5.

For GRUMO datasættet må der påregnes en øget påvirkningsgrad på 19,1 % hvoraf 5,3 % overskrider EU grænseværdien i Nordzonen, tabel 5-4.

I Mellemzonen er påvirkningsgraden 19,8 % i det samlede datasæt til, hvoraf 5,6 % overskrider grænseværdien. I denne opgørelse er der ikke medtaget Dichlobenil eller stoffets nedbrydningsprodukter, og påvirkningsgraden fra dette stof er beskrevet i afsnit 5.4.

Der er kun mindre forskel mellem Mellemzonen og Nordzonen, når påvirkningsgraden opgøres for de stoffer som indgår i relevanslisten, selvom påvirkningsgraden er ca. 3 gange større i grundvandsovervågningen, end når det samlede datasæt anvendes (bilag C).

Tabel 5-4 Den øgede påvirkningsgrad er beregnet på grundlag af samtlige analyser gennemført i grundvandsovervågningen. Dichlobenil ikke medtaget i Mellemzonen.

* - beregnes den øgede påvirkning af den indvundne drikkevandsmænge ved anvendelse af dichlobenil alene i æbleplantager, fås et meget usikkert skøn på ca. 5- 8 %, som skal lægges til den øgede påvirkningsgrad i Mellemzonen. Det understreges at der er tale om et meget usikkert skøn. Da dichlobenils nedbrydningsprodukt ikke nedbrydes i grundvandet, vil grænseværdien i vandværksvand der indvindes fra oplande med frugtplantager formodentlig ofte være over grænseværdien.

5.4 Anvendelse af dichlobenil på udyrkede arealer

Befæstede arealer indgår ikke i undersøgelsen af effekterne ved Danmarks indtrædelse i henholdsvis Nordzonen eller Mellemzonen. Der er dog grund til at pege på at en indtrædelse i Mellemzonen vil åbne mulighed for at aktivstoffet dichlobenil bliver godkendt til brug på bl.a. befæstede arealer. Dette er ikke tilfældet i Nordzonen, hvor dichlobenil kun er godkendt til brug i forbindelse med etablering af birketræs plantager i Finland, og hvor anvendelsen er meget begrænset.

Dichlobenils nedbrydningsprodukt kan i dag findes i op til ca. 20 % af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen(GRUMO) og ved vandværkernes boringskontrol, og en anvendelse af dette stof vil betyde at store dele af den danske grundvandsressource vil blive forurenet med nedbrydningsproduktet. Stoffet er i dag godkendt i 7 lande i Mellemzonen bl.a. ved dyrkning af æbler, pærer og andre kernefrugter, udyrkede arealer som parker, vejanlæg, stier, parkeringsplader, tennisbaner og plantebarrierer mod ukrudt og andre planter. etc. I nogle lande anvendes stoffet også i vandløb.

Dichlobenil nedbrydes til metabolitten BAM, der er uhyre persistent (unedbrydelig) og er desuden vandopløselig og stærkt mobil. Dichlobenil har tidligere været brugt i Danmark, men blev forbudt i 1996.

Får midlet samme anvendelse, som vi tidligere har set i Danmark, vil indførelse af dette medføre en påvirkning af ca. 20 % af grundvandet ved indtrædelse i Mellemzonen heraf ca. 8 % over grænseværdien alene for dette stof.

I Tabel 5-5 er vist hvilken samlet øget påvirkningsgrad for alle stoffer der vil forekomme i Mellemzonen, såfremt dichlobenil medtages og hvis det antages at stoffet igen tillades på befæstede arealer mm. Det fremgår at påvirkningsgraden vil stige til ca. 35 %, hvoraf ca. 14 % vil overskride grænseværdien.

Såfremt stoffet alene anvendes i æbleplantager kan en øget påvirkningsgrad forsigtigt vurderes, ved at sammenholde fordelingen af æbleplantager i Danmark med indvindingen af grundvand. Det skønnes at 5-8 % af grundvandsressourcen vil udsættes for en øget påvirkning såfremt dichlobenil anvendes ved dyrkning af æbler. Her er der så ikke medtaget andre mulige anvendelser i fx bær dyrkning eller tilsvarende.

Da dichlobenil ikke anvendes i Nordzonen, bortset fra i Finland, hvor stoffet kun anvendes ved fremspiring af birketræer, anses stoffet ikke at få betydning ved en deltagelse i Nordzonen.

Tabel 5-5 Den øgede påvirkningsgrad er beregnet på grundlag af samtlige analyser gennemført i grundvandsovervågningen, inklusiv dichlobenil og stoffets nedbrydningsprodukter.

5.5 Vurdering af udvaskningsrisikoen for allerede godkendte pesticider.

Pesticider det bliver godkendt gennem EU systemet (positivlisten for aktivstoffer) og de nationale godkendelser af midlerne, bliver vurderet på baggrund af deres fysisk/kemiske egenskaber, toksikologiske egenskaber og en række modellerings studier og laboratorieundersøgelser, herunder udvaskning af moderstoffer og nedbrydningsprodukter i kolonne- og lysimeterforsøg. Det er gennem laboratorieforsøg og modellering ikke muligt i alle tilfælde at simulere hvad der rent faktisk sker når et middel anvendes på en mark, og der er en risiko for at selv godkendte midler, når de kommer i anvendelse, har uønskede udvaskningsegenskaber. Udvaskning af moderstoffer og nedbrydningsprodukter kan være forårsaget af lokale klimatiske og geologiske forhold, men også en række andre forhold man ikke kan medtage i laboratorieforsøg.

I Danmark har man taget konsekvensen af dette, idet der i 1999 er etableret et såkaldt Varslingssystem for Pesticider (VAP)(Lindhardt et al 2001). VAP består af oprindeligt 6 marker, nu 5 marker, der alle bliver drevet som traditionelt landbrug hvad angår sædskifter og jordbehandling, dog anvendes pesticider altid i maksimal tilladelig dosering. Markerne er fordelt så de repræsenterer danske forhold både med hensyn til klima og med hensyn til geologi. Markerne er instrumenteret så der kan opsamles repræsentativt vand dannet på marken både med hensyn til tid og areal. Det er således muligt at lave et estimat for den gennemsnitlige årlige udvaskning fra rodzonen af et givet pesticid.

På VAP testes kun allerede godkendte midler og resultaterne indgår i Miljøstyrelsens revurdering af de pågældende pesticider.

Resultaterne fra Varslingssystemet kan anvendes til at vurdere hvor mange godkendte midler, der under danske klimatiske og geologiske forhold ville kunne give problemer i forhold til grundvandet. Det er væsentligt at bemærke at en udvaskning over grænseværdien fra rodzonen på VAP, ikke i sig selv giver anledning til at konkludere, at et pesticid har uønskede effekter i forhold til det dybereliggende grundvand. Der kan være grund til at vurdere, at stoffet tilbageholdes eller nedbrydes yderligere under rodzonen, og således ikke udgøre en trussel mod det dybereliggende grundvand. For de fleste stoffer gælder imidlertid at både nedbrydning og tilbageholdelse er negligibel under den biologisk aktive rodzone, men dette er en konkret vurdering der foretages af Miljøstyrelsen ud fra stoffets egenskaber.

Sidst offentliggjorte rapport fra VAP er fra 2004 (Kjær et al 2005). I denne var testet 29 godkendte pesticider. Af disse er fundet 8 pesticider der udvaskes over 0,1 µg/l som årlig gennemsnitskoncentration på en eller flere VAP marker under rodzonen.

Et pesticid er vurderet ikke at give problemer i forhold til det dybereliggende grundvand, et pesticid er reguleret med hensyn til anvendelse og dosis og et pesticid er blevet forbudt og fjernet fra markedet. De resterende 5 midler er ikke færdigundersøgte enten på VAP eller af Miljøstyrelsen. Et forsigtigt skøn kunne være at halvdelen af disse pesticider viser sig at have uønskede egenskaber i forhold til grundvandet, altså 4 ud af 29 svarende til knap 14 % af de undersøgte stoffer. Overføres dette tal til den øjeblikkelige situation i Danmark, i Nordzonen og i Mellemzonen, fås følgende estimat for antallet af pesticider, som hvis de blev anvendt i Danmark, ville have uønskede effekter på grundvandet (baseret på tallene fra tabel 5.4):

Ovennævnte tal kan angribes for at være enten for høje eller for lave, ligesom der ikke er taget hensyn til fordelingen af herbicider, insekticider og fungicider. Imidlertid viser tallene effekten af, at godkendelsesordningerne ikke fuldkommen kan estimere udvaskningsrisikoen for pesticider. Antallet der udvaskes når de undersøges i VAP, vil logisk set stige med antallet af godkendte pesticider.

5.6 Diskussion

Såfremt Danmark træder ind i Nordzonen eller Mellemzonen vil det samlede forureningstryk på grundvandsressourcen mindst blive forøget med ca. 20 % og EU grænseværdien vil være overskredet i henholdsvis ca. 6 %. Godkendes anvendelse af dichlobenil i Danmark ved indtrædelse i Mellemzonen på udyrkede arealer vil det samlede forureningstryk blive øget med mindst 35 %, og grænseværdien vil overskrides i mindst 14 %.

Denne øgede påvirkningsgrad er opgjort ud fra de stoffer, som i dag kan findes i dansk grundvand, og påvirkningsgraden er derfor et udtryk for, hvordan grundvandet ville være påvirket, såfremt de fundne stoffer ikke var udfaset eller reguleret i Danmark.

Da en række stoffer ikke har været anvendt i Danmark gennem en årrække, vil højtliggende grundvand fremover blive præget i større omfang end de analyserede grundvandsprøver viser. Dette skyldes at moniteringsresultater har vist, at en række af fx hormonmidlerne i dag kun findes i mindre grad i det yngste højtliggende grundvand, mens stofferne stadig findes i samme grad i det dybereliggende grundvand.

Der er imidlertid en række andre faktorer som vil spille en afgørende rolle for grundvandets fremtidige kvalitet:

En række stoffer anvendes i Danmark med en reduceret dosering, hvor doseringen er sat ned f.eks. pga. fund af stofferne i grundvandet. Såfremt disse doseringer ændres, således at der kan anvendes større doser pr arealenhed, vil dette betyde en øget påvirkningsgrad. Fx anvendes bentazon i reduceret dosering i Danmark. Stoffet findes ret hyppigt i grundvandet, men næsten altid i meget små koncentrationer under 0,1µg/l. Såfremt doseringerne i andre lande er større end i Danmark vil dette betyde, at grundvandet vil blive udsat for en større belastning end i dag. Er samme forhold gældende for terbuthylazin, der i Danmark anvendes ved dyrkning af majs, og som på Varslingssystemet for pesticider har vist uønskede udvaskningsegenskaber, vil påvirkningsgraden formodentlig stige. Ingen af de to pesticider er medtaget i de forskellige opgørelser fordi stofferne er godkendt i Danmark.

Metribuzin er indenfor de sidste år udfaset fra det danske marked, hvor stoffet har været anvendt ved dyrkning af kartofler. Stoffet nedbrydes til en række nedbrydningsprodukter, og både moderstof og nedbrydningsprodukter findes i grundvandet i områder med kartoffeldyrkning. I grundvandsovervågningen er stofferne i et enkelt amt samlet set fundet i op til ca. 50 % af de undersøge vandprøver. Vandværkerne er ikke endnu begyndt at analysere i større omfang for disse stoffer ved boringskontrollen, og der foreligger i dag kun få oplysninger om analyser fra vandværksboringer. Det vurderes, at netop dette stof som anvendes i både Nord- og Mellemzonen i fremtiden vil kunne findes i et stigende antal vandværksboringer, der indvinder grundvand i oplande, hvor der dyrkes kartofler. Genoptages forbruget i Danmark vil det betyde, at grundvandet i kartoffelområder fortsat vil blive forurenet.

Dichlobenil, der omsættes til BAM, er godkendt til brug fx ved dyrkning af æbler og i lang række andre anvendelse i Mellemzonen. Godkendes dichlobenil igen i Danmark til frugtavl og til andre anvendelser, fx af private på befæstede arealer, vil den danske grundvandsressource blive voldsomt påvirket af BAM, som er let udvaskeligt og meget persistent.

Danmark er desuden karakteriseret af en relativ lav jordtemperatur om vinteren i forhold til de fleste lande i Mellemzonen, hvilket medvirker til at stofferne kun langsomt nedbrydes i vinterhalvåret.

Danmark er domineret af glaciale aflejringer, og ca. 45 % af landets overflade består af moræneler, der er mere elle mindre opsprækket. Moræneler indeholder desuden en række forskellige bioporer som regnormegange og rodkanaler fra nuværende planter og tidligere plantevækst, som fx de skove der tidligere dækkede Danmark. Den største del af grundvandsdannelsen i moræneler sker gennem disse makroporer, hvor transport hastigheden for det nedsivende vand i både den umættede zone og i grundvandet er endog meget stor. Dette betyder at pesticider, der normalt omsættes hurtigt i rodzonen, kan transporteres forbi den biologiske høj aktive rodzone og ned til grundvandsmiljøer, hvor den biologiske omsætning er lille. I lande syd for Danmark uden de samme glaciale sedimenter kendes denne transportform ikke i samme grad, og nedsivningsvandets opholdstid er formodentlig større i den biologiske højaktive rodzone.

I de sandede arealer i Danmark findes der også pesticider i grundvandet, men en række af de pesticider som findes hyppigt i Østdanmark, findes ikke i de sandede arealer, fordi stofferne der nedbrydes under den langsommere transport gennem iltrige sandaflejringer. De mere stabile nedbrydningsprodukter fra fx triaziner og fra dichlobenil findes dog i lige så stor grad i sandmagasinerne med frit vandspejl, som i magasiner med morænelersdække.

Der er ved indsamlingen af oplysninger om brug af pesticider fokuseret på 4 hovedafgrøder i Danmark (vinterhvede, majs, raps og kartofler), samt på dyrkning af jordbær, gulerødder og æbler. Imidlertid anvendes der også pesticider i andre sammenhænge, og der blev i Danmark i 2005 anvendt 166 forskellige pesticider, hvoraf 77 blev anvendt i landbruget.

Tabel 5-6 Oversigt over hvor mange stoffer der anvendes i Danmark, i 5 lande i Nordzonen og i 12 lande i Mellemzonen.

Oplysninger stammer fra et igangværende EU projekt, og antallet af stoffer er omtrentligt. Fx blev der i 2005 anvendt 166 pesticider, hvor mere end 30 blev anvendt i meget små mængder (under 100 kg aktivstof). Landbruget anvendte i Danmark i 2005 77 forskellige pesticider, Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik for 2005. En del af de godkendte stoffer vil formodentligt ikke overleve EU’s revurdering.

I forbindelse med et igangværende EU projekt er der indsamlet oplysninger om brug af stoffer i de lande som indgår i Nord- og Mellemzonen, og i de to zoner blev der anvendt henholdsvis ca. 190 og ca. 440 stoffer i et eller flere lande i den enkelte zone, Tabel 5-6. Dette betyder, at der i Nordzonen anvendes ca. 80 stoffer som ikke anvendes i Danmark, mens der i mellemzonen anvendes ca. 310 stoffer, som ikke anvendes i Danmark. Såfremt disse stoffer godkendes i Danmark, vil det alt andet lige betyde, at nogle af disse stoffer måske er udvaskelige under danske forhold.

Figur 5-4 Fund pr år af pesticider og nedbrydningsprodukter i vandværkernes aktive indvindingsboringer.

Figur 5-5 Fund pr år af pesticider og nedbrydningsprodukter i grundvandsovervågningen.

Figur 5-4 viser at vandværkerne gennem de seneste 5 år har været i stand til at håndtere indholdet af pesticider og nedbrydningsprodukter i indvindingsboringerne ved at lukke boringer eller ved flytte kildepladser, samt ved blanding af råvand, selvom grundvandets tilstand i grundvandsovervågningen i samme periode ikke har ændret sig i positiv retning.

Ved en tilladelse af pesticider som i dag findes i grundvandet vil vandforsyningernes handlemuligheder ved stigende påvirkning af grundvandet blive mindre. Vandværkerne har frem til i dag i stigende omfang været i stand til at håndtere pesticidforureningen i grundvandsmagasinerne, men en stigende forureningsgrad vil med stor sikkerhed betyde, at vandværkerne kan få problemer med at finde tilstrækkeligt mange rene grundvandsmagasiner. Vandværkerne kan derfor blive tvunget til at indføre en avanceret vandbehandling ved filtrering af forurenet grundvand for at sikre forbrugerne drikkevand som lever op til EU’s grænseværdier.

Der findes i dag enkelte danske vandværker som på dispensation renser grundvand ved avanceret vandbehandling. Sådanne dispensationer gives i dag kun, såfremt det kan godtgøres at et forureningsproblem er forbigående, og at en rensning er vital for at sikre drikkevandsforsyningen. Efter kommunalreformen gives dispensation ikke længere af amterne men er flyttet til kommunerne. Da den danske vandforsyning er stærkt decentraliseret vil en øget påvirkningsgrad af grundvandet betyde, at mange små vandværker må nedlægges, og at vandforsyningen formodentlig vil blive samlet i egentlige ”vandfabrikker”. En anden mulighed er af de store vandværker kan blive tvunget til at opkøbe arealer for at sikre sig mod forurening i boringernes oplande.

5.7 Delkonklusion

Ved Danmarks indtrædelse i henholdsvis Nordzonen og i Mellemzonen vil der i begge tilfælde blive stillet flere midler til rådighed. Ud fra de undersøgte afgrøder og ud fra en analyse af hvilke midler der i givet fald vil blive genindført vil det i begge tilfælde betyde at 5 til 6 % af vores drikkevandsressource vil blive påvirket i en grad der kræver en omkostningskrævende indgriben. Påvirkningen vil være lidt højere ved indtræden i Mellemzonen i forhold til Nordzonen.

I såvel Nordzone og Mellemzone er metribuzin (et kartoffelmiddel) godkendt. Metribuzin danner nogle overordentlig persistente metabolitter der ydermere er mobile i vandfasen. Ud fra erfaringer fra Varslingssystemet for Pesticider og fra de indledende undersøgelser i GRUMO, må det forventes at metribuzin vil forurene grundvandet over grænseværdien i de områder, hvor det bliver anvendt. Der er her tale om et middel, der lokalt har lige så store negative miljøkonsekvenser som dichlobenil, der danner nedbrydningsproduktet BAM og som er skyld i lukningen af det største antal boringer i Danmark. Forskellen er at metribuzin anvendes på store flader, kartoffelmarker på sandjorde, mens dichlobenil hovedsageligt har været anvendt på befæstede arealer i bynære områder, omkring bygninger og på vejanlæg. Det har i denne undersøgelse ikke være muligt at kvantificere betydningen af en genindførelse af metribuzin, men den vurderes at være særdeles betydelig.

Ved indtrædelse i Mellemzonen vil dichlobenil blive tilladt til anvendelsen i æbleplantager og til brug på ikke dyrkede arealer. Afhængigt af hvorledes de danske æbleproducenter vil tage dichlobenil i anvendelse kan det betyde at op imod 5 til 8 % af grundvandet i værste fald blive påvirket i en uacceptabel grad. Med den nuværende praksis vurderes dette dog ikke særligt sandsynligt. Dog må der forventes en vis effekt. I Nordzonen er dichlobenil udelukkende godkendt af Finland til fremavl af birketræer. Men anden anvendelse til vedplanter, kan være aktuel. Bliver dichlobenil genindført til anvendelse på udyrkede arealer, og får stoffet en udbredelse som der tidligere er set i Danmark vil påvirkningen af grundvandet over grænseværdien stige til over 14 %. I Nordzonen er dichlobenil ikke længere godkendt til denne anvendelse og der er ikke grund til at antage at aktivstoffet vil blive genindført.

Tilgængeligheden af flere aktivstoffer for landbruget vil give risiko for at flere stoffer, som vi p.t. ikke kender virkningen af i forhold til grundvandet, vil vise sig at have negativ påvirkning. Ud fra Varslingssystemets resultater, må man antage at op imod 14 % af de godkendte pesticider viser sig at have uønskede effekter, når de anvendes regelret i praksis. Dette betyder at risikoen for at indføre problemstoffer er større i Mellemzonen end i Nordzonen, idet der i Mellemzonen er langt flere midler til rådighed. Effekten vil afhænge af hvilke behov landbruget har for at tage ”nye” midler i brug, og hvorledes disse markedsføres af producenterne.

Ved indtrædelse i såvel Nordzone og Mellemzone vil det betyde at visse stoffer vil blive tilladt anvendt i øget dosering. Dette gælder for eksempel for aktivstoffer som terbuthylazin, der er reguleret i dosering og anvendelse som konsekvens af uacceptabel effekt i relation til grundvandet. Tillades en øget dosering for sådanne stoffer må der forventes en øget uacceptabel påvirkning af grundvandet. Noget lignende kan man formodentlig forvente med et stof som bentazon, der kun er tilladt i små doseringer i Danmark.

Tabel 5-7: Mulige konsekvenser ved indtrædelse i hhv. Nordzone og Mellemzone i forhold til i dag.

5.8 Økonomiske konsekvenser af grundvandsscenarier

I det følgende beregnes omkostningerne til sikring af rent drikkevand ud fra ovenstående resultater mht. forureningsomfanget. Der opstilles beregningsscenarier for forskellige typer afværge- og beskyttelsesforanstaltninger.

5.8.1 Afværgemuligheder

Pesticid- og anden forurening af grundvand kan imødegås ved forskellige tiltag, der sikrer forbrugerne rent drikkevand. Mulighederne er bl.a.

Valget af afværgetiltag eller beskyttelsesforanstaltninger afhænger af forureningens karakter, indvindingsmulighederne i området og vandforsyningsstrukturen – samt omkostningerne ved de forskellige tiltag. Endvidere har den politiske holdning indflydelse på valget af afværgeforanstaltning. I Danmark er det en politisk hensigtserklæring, at drikkevand skal komme fra urenset grundvand, men der kan efter en konkret vurdering gives tilladelse til at anvende renset grundvand til drikkevandsformål.

5.8.2 Valg af tidshorisont

I økonomiberegningerne er det nødvendigt at sammenligne fordele og ulemper ved anvendelse af nye pesticider over forskellige tidshorisonter. Det skyldes, at jordbrugets fordele ved anvendelse af pesticiderne indtræder med det samme, mens der er en tidsmæssigt forskudt påvirkning af grundvandet. Forskydningen skyldes, at der er en nedsivningsforsinkelse i forhold til anvendelsestidspunktet for pesticider. Nedsivningshastigheden for pesticider/nedbrydningsprodukter, og den deraf følgende påvirkning af grundvandet, er vurderet af GEUS. Det forventes, at der efter 5 år typisk vil være en øget påvirkning på 50 % af det maksimale forureningsomfang. Efter 10 år vil forureningen typisk være steget til over EUs grænseværdi. Efter 30 år vil den fulde effekt kunne måles i grundvandet. Denne akkumulerede ophobning af forurening med plantebeskyttelsesmidler er illustreret i figur 5-6.

Det er ikke muligt at opstille eksakte skøn over den forventede tidshorisont for anvendelse af de nye pesticider. Her det antaget, at jordbrugserhvervene vil anvende de nye pesticider over en tidshorisont på 30 år. Dvs. at kilden til forureningen antages at ophøre efter 30 år. I lighed med den gradvise akkumulation af forurening i grundvandet vil der gå tid fra forureningen ophører, til grundvandsmagasinet igen vil have opnået forureningsgrad under grænseværdien. Det antages her, at magasinet vil have nået den tilstand 20 år efter, at forureningen er ophørt. Dvs. at tidshorisonten er i alt 50 år for økonomiberegninger vedr. afhjælpning af forureningen gennem vandrensning eller flytning af kildepladser. For forebyggende foranstaltning i form af indgåelse af dyrkningsaftaler benyttes samme tidshorisont for konsekvenserne i landbruget og for grundvandet – dvs. 30 år.

5.8.3 Antagelser vedr. det grundvandsdannende areal

En opgørelse i af den udnyttelige ferskvandsressource er foretaget af GEUS og findes i rapporten ”Ferskvandets kredsløb” (www.vandmodel.dk). Af denne rapport fremgår det at der generelt dannes fra 8 000-10 000 m³/km2 udnytteligt grundvand på Fyn og Syd-/Vestsjælland, mens der i Sydvest-, Vest- og Nordjylland dannes 41.000-50.000 m³/km2. De nævnte mængder dannes på ”grundvandsdannende arealer”, der kun udgør en mindre andel af indvindingsoplandet. Et skøn på 1/3^[7] af indvindingsoplandet er anvendt i denne sammenhæng, hvilket betyder at vandmængderne pr. km² bliver 24.000-30.000 m³/km2 i de mindst grundvandsproducerende egne og 123.000-150.000 m³/km2 i de mest grundvandsrige egne. I nærværende sammenhæng, hvor det areal hvorpå der ønskes dyrkningsaftaler, er spredt ud over hele landet, er der anvendt et gennemsnit på 81 750 m³/km2^[8].

5.8.4 Forureningsomfang

Konsekvenserne for drikkevandsforsyningen af, hvor meget af det indvundne grundvand, der ikke længere vil kunne anvendes urenset i drikkevandsforsyningen. I forhold til den nuværende situation vil den samlede påvirkning over grænseværdien være hhv. 5,3 og 5,6 % af den indvundne vandmængde i hhv. Nord- og mellemzonen. Disse 5,3 og 5,6 % er estimeret på baggrund af den udarbejdede relevansliste (bilag B). Den forventede påvirkning over grænseværdien er, som det fremgår, stort set ens i de to zoner.

Den forventede øgede påvirkning er baseret på en analyse af aktivstoffer, der tidligere har været anvendt i Danmark. Det vil sige at påvirkning fra aktivstoffer der ikke tidligere har været anvendt, ikke påvirker resultaterne. Hvorvidt de ”nye” aktivstoffer vil påvirke grundvandet, er det, som det fremgår af ovenstående, ikke muligt at vurdere præcist. Men antallet af aktivstoffer, der anvendes af erhvervene og af private, kan ofte sættes i relation til, hvor mange aktivstoffer der findes i grundvandet. Derfor forventes en indplacering i Mellemzonen at betyde en større risiko for forurening af grundvandet.

5.8.5 Afværgeforanstaltninger

Fra et økonomisk rationelt synspunkt vil den afværgestrategi, der er mest omkostningseffektiv, være relevant. Med udgangspunkt i tre ”typiske vandværker” (lille, mellemstort og stort) har Rambøll i anden sammenhæng, under en række forudsætninger af vandteknisk art foretaget omkostningsberegninger. Med en tidshorisont på 60år ses nutidsværdien af omkostningerne ved forskellige afværgestrategier i Tabel 5-8.

Som tabel 5-8 illustrerer, er der stor variation i omkostningerne mellem vandværkstyperne og også mellem de forskellige afværgestrategier. Afværgepumpnings omkostningsstruktur er sammenlignelig med omkostninger til etablering af ny kildeplads, hvorfor der til nærværende rapport kun er gennemført detaljerede beregninger på etablering af ny kildeplads. Resultaterne af disse beregninger kan omkostningsmæssigt overføres til afværgepumpning. Afværgepumpning vurderes i miljøstyrelsen (2004A) til ikke at være anvendelig ved omfattende forurening, da mulighederne for øget indvinding på ikke-forurenede boringer reduceres tilsvarende. Ved omfattende forurening vil andre afværgestrategier således vælges.

Etablering af en ny kildeplads og afværgepumpning er de mest omkostningseffektive strategier for alle tre vandværksstørrelser. For disse gælder at, investeringerne er i den lave ende og samtidig er geninvesteringsbehovet relativt begrænset. Hvad angår investeringerne i den ny kildeplads vil den i nogen grad modvejes af bortfald af investeringerne på den gamle kildeplads. Dertil kommer, at levetiden af de nødvendige geninvesteringer er lang.

I nogle tilfælde er tilslutning til andet vandværk også en mulighed. Ofte vil det dog være mere omkostningseffektivt at etablere nye kildepladser, der ifølge miljøstyrelsen(2004A) ofte er et alternativ til en tilslutning til andet vandværk.

Rensning af drikkevand kan trods de høje omkostninger blive aktuelt hvis der ikke kan findes rent grundvand i nærheden af en forurenet boring. Ud fra GEUS estimater om en øget påvirkningsgrad på ca. 20 % i Nord- og Mellemzonen vurderes det at vandværkerne kan få problemer med at finde tilstrækkeligt mange rene grundvandsmagasiner, og derfor blive tvunget til at indføre en avanceret vandbehandling ved filtrering.

Frivillige dyrkningsaftaler kan af vandværker og kommuner anvendes til at beskytte grundvandet mod forurening. Ved ændring af Vandforsyningsloven i 1998 blev det pålagt amterne at gennemføre indsatsplaner i de områder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at beskytte drikkevandet. Som et led i en indsatsplan kan vandværkerne indgå frivillige aftaler med landmænd om at ændre dyrkningspraksis på arealerne.

Dyrkningsaftalerne indgås mellem landmanden og vandværket eller kommunen (amtet). Princippet for kompensation ved pesticidfri dyrkning er, at der ydes en årlig kompensation for dyrkningstabet på såvel egne som tilforpagtede arealer og eventuelt et engangsbeløb til f.eks. nødvendige ombygninger. Dyrkningsaftalernes formål er primært at sikre grundvandet mod kvælstof- og pesticidforurening fra landbruget. I nærværende rapport er det kun de tiltag, der sikrer grundvandet mod pesticider, der er inddraget.

Med udgangspunkt i ovenstående gennemgang er det i de følgende scenarier valgt at belyse de økonomiske konsekvenser af hhv. at rense, flytte til en ny kildeplads og indgåelse af dyrkningsaftaler.

5.8.6 Scenarier for rensning af grundvand med aktivt kul

De økonomiske konsekvensberegninger tager udgangspunkt i omkostningerne ved fjernelse af BAM-forurening fra drikkevand. BAM er et kendt problem i det danske grundvand. Det stammer fra tidligere anvendte pesticider, og findes nu som tidligere beskrevet i 20 % af de undersøgte boringer.

De tekniske tiltag, der i dag anvendes til rensning af BAM, kan overføres til rensning for pesticidrester generelt, hvilket er gjort i omkostningsberegningerne (Krüger Aquacare 2006). De tekniske foranstaltninger til rensning for pesticider er forholdsvis enkle. Det kan dog ikke forventes, at alle små private vandværker, vil kunne håndtere rensning, hvorfor det i tilfælde af omfattende forurening må forventes en omstrukturering af den danske vandforsyning (Krüger Aquacare 2006, GEUS 2006).

I rensescenarierne forudsættes det at vandværker vil være i stand til at registrere og rense forureningen på boringsniveau, således at det kun er vand fra boringer med forurening over grænseværdien, der skal renses, og ikke den samlede mængde indvundet vand der modtages fra flere kildepladser.

Ved forurening af 5-6 % af vandindvindingen over grænseværdien, vil en del vandværker kunne holde sig under grænseværdien i det leverede vand ved at blande vand fra boringer over grænseværdien med vand fra boringer under grænseværdien. Renseomkostningsberegningerne forudsætter, at denne praksis ikke vil blive anvendt i væsentligt omfang, hvilket er i overensstemmelse med den politiske målsætning (Rosenberg, 2006).

Når dichlobenil ikke inddrages, vurderes det, at der vil være en påvirkningsgrad over grænseværdien på 5,3-5,6 % af drikkevandsindvindingen, uanset hvilken zone Danmark tilhører. Med et årligt forbrug på 650 mio. m³ vand svarer 5,3-5,6 % til 32-39 mio. m³. Det vil sige at mellem 32- 39 mio. m³ vand forventes at skulle renses fremover.

Det antage, at rensning først skal begynde 10 år efter, at de nye aktivstoffer er taget i anvendelse, og fortsætte de næste 40 år. Der diskonteres således over en 50 årig periode. Rensningen antages at foregå på mellemstore og store vandværker. Nutidsværdien af omkostningerne vil være som følger.

Rensning i Nordzonen
Nutidsværdien af omkostningerne til rensning over en tidshorisont på 50 år, med en diskonteringsrate på 3 %, vil være mellem 13-19 mia. kr. afhængig af vandværksstørrelse Anvendes 6 % diskonteringsrate vil nutidsværdien af omkostningerne være mellem 7-10 mia. kr. afhængig af vandværksstørrelse.

Rensning i Mellemzonen
Under samme forudsætninger som i Nordzonen vil rensning af 5,6 % forurenet drikkevand indebære omkostninger svarende til 14-20 mia. nutidskroner, afhængig af vandværksstørrelse. Med 6 % diskonteringsrate er nutidsværdien af omkostningerne 7-11 mia. kr. afhængig af vandværksstørrelse.

Scenarium 1.a: Rensning for BAM fra dichlobenil anvendt på befæstede arealer

I det tilfælde, hvor dichlobenil er analyseret i forhold til brug i æbleplantager, forventes der en øget påvirkning på 5-8 % alene fra æbleplantager. Estimatet er dog meget usikkert, hvorfor dette ikke indgår i den kapitaliserede værdi. Men det bør nævnes, at påvirkningen kan få stor betydning, da blot 1 % påvirkning over grænseværdien medfører omkostninger med en nutidsværdi på ca. 3 mia. kr.^[11]

Inddrages konsekvenserne af non-crop pesticidanvendelse, vurderes det, at påvirkningsgraden stiger til ca. 35 % af vandforsyningen, deraf ca. 14 % over grænseværdien. Dichlobenil er tilladt i Mellemzonen til anvendelse på befæstede arealer og forventes ved evt. indplacering i Mellemzonen at blive anvendt på tilsvarende måde i Danmark. En sådan anvendelse af dichlobenil vil kræve rensning af mindst 14 % af drikkevandet. Nutidsværdien af omkostninger til rensning af denne mængde udgør 35- 49 mia. kr. afhængig af vandværksstørrelse ^[12]ved en diskonteringsrate på 3 %. Anvendes der en 6 % diskonteringsrate, vil nutidsværdien være 17-27 mia. kr.

I en situation, hvor dichlobenil bliver anvendt i et omfang svarende til, at mindst 14 % af drikkevandet skal renses, kan det forvendtes, at en del private boringer samt mindre vandværker må lukke. Dette vil føre til yderligere omkostninger. Forekommer forureningen af grundvandet i områder med små vandværker, vil dette medføre yderligere omkostninger pga. af højere enhedsomkostninger. Nutidsværdien af omkostningerne ved rensning af 14 % forurenet vand udelukkende på små vandværker er 56-109 mia. kr., uden at omkostninger til bl.a. flytninger/lukninger af private boringer er medtaget.

Det antages her, at vandindvindingen helt eller delvis kan flyttes til en ny kildeplads ved forurening af en eksisterende. Det forudsættes endvidere, at det eksisterende vandværk kan anvendes uden ombygning. Såfremt den nye kildeplads er en erstatning for den eksisterende kildeplads, vil de forøgede driftsomkostninger alene bestå i øgede el-udgifter til pumpning af vandet fra boring til vandværk, såfremt afstanden fra den nye kildeplads til vandværket er større end afstanden fra den eksisterende kildeplads. De øvrige driftsudgifter på den nye kildeplads modsvares af sparede driftsudgifter på den nedlagte kildeplads.

Som i scenarium 1 antages det, at foranstaltningen først er nødvendig 10 år efter at de nye aktivstoffer er taget i brug og, at det ligeledes er mellemstore vandværker der foretager flytninger. Der indgår ikke beregninger for store vandværker, da mellemstore vandværker i tilfælde af flytning af kildepladser udgør en gennemsnitsbetragtning. I Nordzonen vil nutidsværdien af omkostningerne til etablering af nye kildepladser være mellem 3,1 og 5,1mia. kr. afhængig af diskonteringsraten. Under samme forudsætninger vil en Mellemzoneplacering medføre omkostninger med en nutidsværdi på mellem 3,4 og 5,4 mia. kr.

Scenarium 3: Etablering af ny kildeplads - BAM fra befæstede arealer medtaget

Som i scenarium 2 er det valgt at foretage beregninger af konsekvenserne af at dichlobenil anvendes på befæstede arealer. Dette vil som tidligere beskrevet medføre en påvirkning, så mindst 14 % af det indvundne grundvand vil være over grænseværdien. En sådan påvirkning vil formentlig medføre en omlægning af den danske vandforsyning, da den decentrale struktur i vandforsyningen ikke kan håndtere forurening i større omfang (GEUS 2006).

Et underkantsskøn i forbindelse med etableringer af nye kildepladser er estimeret til en nutidsværdi på 6.2 mia. kr. (6 % diskonteringsrate og flytning af mellemstore vandværker: 0.14 x 650 mio. x 30 x 2.29). Er det primært små vandværker, der skal etablere nye kildepladser, vil nutidsværdien af omkostningerne kunne være op til 24 mia. kr. Mht. til nye kildepladser, der tilsluttes samme vandværk, vil denne strategi kun kunne anvendes, hvis det er muligt at finde nye kildepladser i nærheden. Er det ikke tilfældet, kan det overvejes at flytte til et andet vandværk, hvilket er en noget mere omkostningskrævende proces.

5.8.7 Aftaler om pesticidfri dyrkning

Dyrkningsaftaler er en forebyggende foranstaltning, der forhindrer forurening af grundvandsressourcen i de beskyttede områder. Det er et instrument, der allerede bruges i dag, men da dyrkningsaftaler indgås lokalt mellem vandværk og landmænd, er det vanskeligt at få et overblik over, hvor store arealer der i dag er underlagt dyrkningsaftaler.

Til brug ved indgåelse af dyrkningsaftaler har vandværksforeningerne udarbejdet en kompensationsvejledning (foreningen af vandværker, 2004). Udgangspunktet for beregning af det økonomiske tab er forskellen på dækningsbidraget i nudriften og dækningsbidraget efter indførelse af dyrkningsrestriktioner.

Tabel 5-9 giver for hvert af de valgte sædskifter en oversigt over de gennemsnitlige tab ved overgang til pesticidfri dyrkning. F.eks. er der for en planteavler på lerjord beregnet et DB1-tab på 1.058 kr./ha, mens en planteavler på sandjord kun mister 576 kr./ha.

Tabel 5-9: Dækningsbidragsreduktioner i forskellige sædskifter ved overgang til pesticidfri dyrkning, kr./ha.

For afhjælpende foranstaltninger som rensning og flytning af kildepladser er det muligt at begrænse indsatsen til de områder, hvor forureningsproblemerne efterhånden konstateres. En tilsvarende målretning af en forebyggende foranstaltning som dyrkningsaftaler vil kræve viden om den fremtidige geografiske fordeling af anvendelsen af nye problematiske aktivstoffer. Der har ikke været videngrundlag til at foretage beregninger af den art. Dyrkningsaftaler antages derfor at skulle omfattede hele det areal, som i dag danner grundlag for vandforsyningen. Dvs. de grundvandsdannende arealer, der er omtalt i afs. 5.8.3. I praksis vil det næppe være muligt at indgå dyrkningsaftaler for grundvandsdannende arealer alene, bl.a. på grund af matrikulære afgrænsninger. Nedenstående beregningerne bygger således i et vist omfang på et underkantskøn, hvad nødvendig arealstørrelse angår.

Scenarium 4 ”Worst case”: Alle dyrkningsaftaler er for lerrig landbrugsjord. Dvs. jord, hvor nedgangen i dækningsbidraget er forholdsvis stor ved ophør med pesticidanvendelse, samtidig med at grundvandsdannelsen gennemgående er mindre end på sandjord.

Det antages, at der skal indgås dyrkningsaftaler for arealer, der kan sikre den samlede danske vandforsyning på 650 mio. m³ vand. Af afsnit 5.8.3 fremgår det, at gennemsnitsskønnet for grundvandsdannelse er i størrelsesordenen 81.750 m³/km2, hvilket svarer til 817,5 m³/ha. Det areal, der skal beskyttes for at sikre Danmarks vandforbrug, omfatter på denne baggrund 795.000 ha. Dækningsbidragsreduktion ved indgåelse af dyrkningsaftaler er vist i tabel 5-9. Det gennemsnitlige tab på lerjord er 1.862 kr./ha. Ved at lave dyrkningsaftaler på 795.000 ha lerjord er den samlede årlige dækningsbidragsreduktion (795.000 x 1862,) 1,5 mia. kr.

Med en tidshorisont på 30 år og en diskonteringsrate på 3 % bliver nutidsværdien 27 mia. kr. (bilag J). Med en diskonteringsrate på 6 % er nutidsværdien 17 mia. kr.

Scenarium 4.a ”Best case”: Dyrkningsaftalerne indgås kun på de mest grundvandsdannende sandjorde.

Antager man (urealistisk), at de nødvendige dyrkningsaftaler udelukkende kan indgås på de mest grundvandsdannende arealer, hvor der dannes op til 150.000 m³/km2 eller 1500 m³/ha, så skal der kun indgås aftaler for 433.000 ha landbrugsjord. Da de mest grundvandsproduktive arealer samtidig hovedsageligt er sandjorde, vil omkostningerne per ha være mindre end ved udtagelse af lerjord. Det gennemsnitlige tab af dækningsbidrag (DB1) på sandjorde er i størrelsesordenen 820 kr./ha. De samlede årlige omkostninger ved at indgå dyrkningsaftaler på de mest grundvandsproduktive sandjorde kan således beregnes til 355 mio. kr./år.

Nutidsværdien er ved en diskonteringsrate på 3 % 7 mia. kr. Med en diskonteringsrate på 6 % bliver nutidsværdien 4,9 mia. kr.

Scenarium 4.b: Aftaler indgås med halvdelen på hhv. de mest grundvandsproduktive og de mindst grundvandsproduktive arealer.

Da det langtfra er alle Danmarks grundvandsmagasiner, der befinder sig på sandjord, er det ikke muligt at forsyne hele Danmark med drikkevand fra denne type grundvandsmagasiner. Den faktiske fordeling af vandforsyningen mht. de grundvandsdannende arealers jordtype er ikke kendt, men et mere realistisk omkostningsskøn end yderscenariernes kan fås ved at antage, at dyrkningsaftaler bliver ligeligt fordelt på hhv. de mest og de mindst grundvandsproduktive arealer.

For at beskytte 650 mio. m³ grundvand ligeligt fordelt under hhv. sand- og lerjord skal der laves dyrkningsaftaler for 561.000 ha landbrugsjord. Dette vil indebære omkostninger med en nutidsværdi på mellem 10 og 15 mia. kr^[13].afhængig af diskonteringsraten.

5.8.8 Diskussion og vurdering af dyrkningsaftaler

Det vurderes at være meget vanskelig at indgå dyrkningsaftaler på hele det areal der kræves for at sikre den angivne mængde indvundet grundvand mod pesticider. Dette areal vil som beskrevet være på mellem 433.000 og 795.000 ha, hvilket udgør 16 til 30 % af Danmarks landbrugsareal. Som det fremgår

ovenstående, vil nutidsværdien af omkostningerne ved at indgå dyrkningsaftaler på et sådant areal være mellem 5-7 og 27 mia. kr., hvor det mest realistiske interval i forhold til den danske jordfordeling er 10-15 mia. kr.

Umiddelbart synes dyrkningsaftaler på hele det areal, der skal sikre rent drikkevand, at være en meget omkostningskrævende løsning. Men en forebyggelsesforanstaltning, der sikrer hele det grundvandsdannende areal, giver flere fordele end afhjælpende foranstaltninger som flytning af boringer og rensning. Ud over nye (problematiske) aktivstoffer vil den nuværende pesticidanvendelse ophøre på det grundvandsdannende areal. Også med den nuværende pesticidregulering finder en række vandforsyninger det som nævnt relevant at indgå dyrkningsaftaler om ophør med pesticidanvendelse. Principielt burde de her beregnede omkostninger ved dyrkningsaftaler derfor reduceres med et beløb svarende til de omkostninger, der under alle omstændigheder ville være blevet brugt til dyrkningsaftaler under den nuværende pesticidregulering. Det har ikke været muligt at opstille skøn over disse omkostninger. Endvidere har pesticidfri dyrkning en positiv virkning på flora og fauna, som i princippet kan inddrages gennem en værdisætning af disse benefits. I følgende afsnit vurderes mulighederne for at knytte værdier til de positive virkninger for flora og fauna.

5.9 Betalingsvilje for beskyttelse af grundvand

Ved alternative zoneplaceringer antages det – i overensstemmelse med national lovgivning og EU-regulering – at det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne, altid vil have et kemikalieindhold under grænseværdierne. Er det ikke muligt at sikre dette ved flytning af boringer, antages det at ville ske ved rensning af vand fra forurenede boringer. Fra en policy synsvinkel er det ikke relevant at beregne benefits i form af betalingsvilje for renset vand i hanerne, da hverken myndighederne eller forbrugerne har mulighed for at vælge, at vandet i hanerne kan være forurenet over grænseværdierne – mod til gengæld at spare penge. Derimod har det policy relevans at vurdere betalingsviljen for beskyttelsesforanstaltninger i from af dyrkningsaftaler mv., som kan sikre naturligt rent vand i hanerne og samtidig forbedre biodiversiteten.

Danmarks Miljøundersøgelser har gennemført en større undersøgelse af folks betalingsvilje for beskyttelse af grundvand (Hasler et al., 2005). Undersøgelsen forudsætninger er imidlertid ikke direkte sammenlignelige med scenarierne i nærværende konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen omfatter alene pesticidanvendelse og -forurening. DMUs værdisætningsanalyse omfatter grundvandsforurening fra både kvælstof og pesticider, og forureningsantagelserne uden indgreb er mere vidtgående i DMU-undersøgelsen end i konsekvensanalysen.

DMUs undersøgelse viser, at der er klare præferencer for naturligt rent drikkevand frem for renset vand. Ved anvendelse af Choice Experiment metoden er der estimeret en gennemsnitlig betalingsvilje for naturligt rent grundvand frem for renset vand på 987 kr./husstand/år. Derudover er der estimeret en betalingsvilje for ”meget gode betingelser for plante- og dyreliv i søer og vandløb” på 1.204 kr./husstand/år i tilknytning til ”naturligt rent grundvand-scenariet”. Ved anvendelse af Contingent Valuation metoden fås et betydeligt lavere betalingsviljeestimat for disse benefits, men undersøgelsen viser, at folk i almindelighed er indstillet på at betale for beskyttelse af grundvandet og de positive sideeffekter, som disse beskyttelsesforanstaltninger vil have.

5.10 Delkonklusion

Den øgede påvirkning af grundvandet er stort set den samme i de to zoner – så længe der ses bort fra anvendelse af dichlobenil på befæstede arealer. I begge tilfælde vil 5-6 % af drikkevandsindvindingen blive berørt.

Den umiddelbart billigste afværgeforanstaltning er at flytte kildepladser. Nutidsværdien af omkostningerne til flytning af kildepladser vil være mellem 3,1 og 5,4 mia. kr.^[14] Flytning af kildepladser er kun relevant ved forurening i mindre omfang. Kommer den øgede påvirkningen hovedsagelig i områder med store vandværker – og forureningen ikke overstiger 6 % af drikkevandsforsyningen – vurderes flytning af kildepladser at være en realistisk afværgeforanstaltning.

Det næstbilligste alternativ, dyrkningsaftaler, indebærer omkostninger til en nutidsværdi på mindst 5-7 mia. kr. ved indgåelse af aftaler på sandjord alene. Ved indgåelse af aftaler på halvt sand/lerjord, hvilket stort set svarer til den faktiske fordeling af indvindingsområder på landbrugsjorde vil den kapitaliserede værdi være 10-15 mia. kr. Dyrkningsaftaler om ophør med pesticidanvendelse indebærer imidlertid væsentlige fordele for plante- og dyreliv, hvor de øvrige alternativer alene sikrer rent drikkevand.

Rensning af grundvand er et omkostningskrævende alternativ. Skal 5-6 % af drikkevandsforsyningen renses over de næste 50 år, vil det medføre omkostninger til en nutidsværdi på mindst 13 mia. kr.

Inddrages anvendelse af dichlobenil på befæstede arealer ved placering i Mellemzonen, stiger påvirkningsgraden af grundvandet til 14 % over grænseværdien. Dette ændrer ikke på rangordningen af omkostninger til afværgeforanstaltninger. Men muligheden for at flytte kildeplads og afværgepumpe vil ikke længere kunne benyttes i samme omfang. Dette vil bevirke at vandforsyningsstrukturen skal ændres, hvilket vil medføre yderligere omkostninger. I tilfælde med en øget påvirkning på 14 % over grænseværdien vurderes det, at kun dyrkningsaftaler og lignende forebyggende foranstaltninger vil kunne sikre den nuværende decentrale vandforsyning. Det vurderes derfor, at dyrkningsaftaler er et alternativ, der i mange tilfælde vil være den bedste løsning og ved omfattende forurening og det eneste alternativ, der både sikrer forsyningsstrukturen, samt sikrer rent drikkevand på længere sigt.

Præferencebaserede værdisætningsundersøgelser viser, at der er stærkere præferencer for naturligt rent vand end for renset vand. Estimaterne er ikke direkte sammenlignelige med de omkostningsberegninger, der er foretaget i nærværende sammenhæng og indgår derfor ikke i de økonomiske beregninger.

[5] - 2.6 Dichlorbenzamid er et af nedbrydningsprodukterne fra dichlobenil. Fund af dette stof i Danmark vurderes hovedsageligt at stamme fra anvendelse på udyrkede arealer, anvendelse i frugtplantager, bærproduktion m.m. men ikke fra anvendelse i landbruget.

[6] Medtages dichlobenil og nedbrydningsprodukter i opgørelsen stiger påvirkningsgraden ved deltagelse i Mellemzonen til ca. 35 %, heraf ca. 14 % over grænseværdien på 0,1 µg/l.

[7] På landbasis er der meget variation mellem det grundvandsdannende areal og indvindingsarealet. Hvis der ønskes dyrkningsaftaler på hele oplandet vil arealet være 2-3 gange så stort.

[8] Gennemsnittet er udregnet med antagelse af at arealet af de lavt producerende svarer til arealet af de højt producerende, ligesom der er gjort en antagelse om at grundvandsproduktionen i de ikke nævnte landsdele svarer til gennemsnittet.

[9] Nutidsværdien i tabel 5-8 er beregnet med en tidshorisont på 60 år og en diskonteringsrate på 5 %. Til nærværende analyse er beregningerne tilpasset en tidshorisont på 50 år og diskonteringsrate på hhv.3 og 6 % j.fr kap.3

[10] Dichlobenil er også godkendt i Finland, men kun til selvforyngelse i birk.

[11] Hvis rensningen foretages på mellemstore vandværker og diskonteringsraten er 3 %

[13] Nutidsværdien med diskonteringsrate på hhv. 3 og 6 % for sandjord er 16072 kr/ha. og 11287 kr/ha. Tilsvarende for lerjord 36500 kr/ha og 25633 kr/ha. Ved en fordeling med halv af hver af jordtyperne skal (561000/2) 280500 ha lerjord kompenseres og et tilsvarend areal sandjord. Nutidsværdi (r=3 %) : 280500ha x 16072kr/ha + 280500 ha x36500 kr/ha =14.7 mia.kr. Tilsvarende med r= 6 % giver en nutidsværdi på 10.4 mia.kr.

[14] Omkostningens størrelsesorden kan som beskrevet overføres til afværgepumpning som i nogle tilfælde vil være et alternativ.