Miljøprojekt, 1169 – Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler

9 Konklusion

Det langt større udbud af pesticider i Mellemzonen spiller en afgørende rolle i brugernes argumentation for Danmarks indplacering i denne zone. De forventede fordele, som det har været muligt at kvantificere i denne undersøgelse, er imidlertid forholdsvis små. Udbytteforøgelser og lavere pesticidpriser er opgjort til årlige gevinster for udvalgte landbrugsafgrøder på i størrelsesordenen 32 mio. kr. I Mellemzonen. For Nordzonen er beløbet 25 mio. kr. Nutidsværdien over 30 år er opgjort til 300-600 mio. kr. afhængig af zonetilhørsforhold.

En væsentligere begrundelse for indplacering af Danmark i Mellemzonen skal formentlig findes i andre forhold, som det ikke har været muligt at kvantificere betydningen af. Bedre muligheder for resistensforebyggelse med det betydeligt større udbud af midler i Mellemzonen tillægges væsentlig betydning. Det gælder ikke mindst for små afgrøder, hvor udbuddet af relevante aktivstoffer generelt er temmelig begrænset. Specielt for gartneri- og planteskoleproduktionen vurderes det, at indplacering i Mellemzonen vil være en fordel.

Der forventes på den anden side imidlertid også, at miljøbelastningen og de humantoksikologiske risici vil være størst i Mellemzonen. Heller ikke på miljøsiden har det været muligt at kvantificere alle effekter. De miljøøkonomiske omkostninger ved reduceret biodiversitet, specielt i Mellemzonen, har måttet behandles kvalitativt. Derimod har det været muligt at gennemføre beregninger af de miljøøkonomiske omkostninger ved forventet grundvandsforurening og humantoksikologiske effekter.

Grundvandsberegningerne viser, at der er risiko for meget betydelige samfundsmæssige tab, hvis der slækkes på den nuværende danske pesticidgodkendelsespolitik. De beregnede omkostninger ved grundvandsforurening ligger i intervallet 3 mia. til 49 mia. kr. i kapitaliseret værdi over en 50-årig periode. Den høje ende af intervallet er knyttet til dichlobenil i Mellemzonen. Midlet, der først og fremmest anvendes på udyrkede arealer, er uden nævneværdig jordbrugsmæssig relevans. Der eksisterer således en alvorlig trussel mod den danske grundvandspolitik, hvis landet kommer i Mellemzonen, uden at det samtidig lykkes at få særordninger, som giver adgang til afvisning af særligt problematiske midler.

Som det fremgår, er beregningsresultaterne uhyre følsomme mht. forudsætninger om forureningens karakter og omfang, bekæmpelsesmåde og diskonteringsraten. Men selv ved de mest optimistiske antagelser inden for beregningsmodellens rammer ligger miljøomkostningerne langt over de fordele, det er muligt at beregne på gevinstsiden. Det er vanskeligt at forstille sig, at de ikke-kvantificerede gevinster for jordbrugserhvervene skulle være i stand til at opveje denne forskel. Dertil kommer, at det ikke har været muligt at kvantificere de forventede skadevirkninger på biodiversiteten.

For plante- og dyrelivet vil der være væsentlige negative effekter i både den Nord- og Mellemzonen. Den største risiko vurderes at knytte sig til Mellemzonen, hvor der er flere midler til rådighed, og derfor også en større risiko for negative langtidsvirkninger. Det har ikke været muligt at kvantificere disse effekter i økonomiske størrelser, men to danske værdisætningsundersøgelser har vist, at den danske befolkning har præferencer for bevarelse af agerlandets biodiversitet, og at folk gennemgående også er parate til at betale for det.

Hvad det sundhedsmæssige angår, vurderes det, at der overvejende vil være tale om øgede risici for beskæftigede i prydplanteproduktionen i væksthuse, når der bliver væsentlig flere midler til rådighed ved overgang til EU som én godkendelseszone. Undersøgelserne tyder ikke på omfattende skader, men det vurderes, at der vil opstå flere tilfælde af Parkinsons sygdom. Endvidere vil der være øgede omkostninger som følge af længere fraværsperioder for gravide medarbejdere. Nutidsværdien af de sundhedsmæssige omkostninger er estimeret til at udgøre mellem 38 og 55 mio. kr. Der er tale om omkostninger, som overvejende vil blive overvæltet på samfundet i form af dagpenge og sygdomsbehandling mv. Det har ikke været muligt at afgøre, i hvilket omfang adgangen til flere aktivstoffer vil øge indtjeningen i prydplanteproduktionen.

Som nævnt mangler der eksakt viden om en række af de forhold, der påvirker såvel gevinstsiden som de miljømæssige omkostninger i spørgsmålet om Danmarks zoneindplacering. Resistensudviklingsproblematikken er det ikke muligt at modellere tilfredsstillende med den eksisterende viden. Heller ikke brugernes adfærd mht. efterspørgsel efter nye pesticider og prisernes betydning for pesticidanvendelsen er der tilstrækkelig viden om.

Det geologiske modelapparat giver imidlertid en omfattende og detaljeret viden om kemikaliers optræden i miljøet og risikoen for grundvandsforurening. Det er vurderingen, at den geologiske viden er tilstrækkelig til at begrunde en betydelig forsigtighed i spørgsmålet om Danmarks zoneindplacering, medmindre der kan opnås danske særordninger, som giver mulighed for at afvise særligt problematiske pesticider. Det gælder især i Mellemzonen, hvor der vil være adgang til dichlobenil, som tidligere har forårsaget omfattende forurening af det danske grundvand med nedbrydningsproduktet BAM.

Samlet konkluderes det, at zonegodkendelsesordningen vil indebære fordele for landbrug og gartneri mv. Fordelene vurderes at være størst ved indplacering i Mellemzonen. Det gælder ikke mindst for gartneri, frugtavl og planteskoleproduktion. Producenter og importører af plantebeskyttelsesmidler vil ligeledes have fordel af en indplacering i Mellemzonen. Det kan ikke umiddelbart vurderes, om ordningen vil give anledning til administrative lettelser.

Grundvandet og plante- og dyrelivet vil blive påvirket negativt i begge zoner i forhold til den nuværende situation. Men på grund af væsentligt flere og mere problematiske plantebeskyttelsesmidler vurderes en indplacering i Mellemzonen at give væsentligt større miljøproblemer end en indplacering i Nordzonen. Mens de kvantificerbare fordele for brugerne er forholdsvis beskedne, så peger grundvandsberegningerne på, at der er risiko for betydelige samfundsmæssige omkostninger inden for drikkevandsforsyningen. Det gælder specielt, hvis dichlobenil genintroduceres til anvendelse på udyrkede arealer ved indplacering i Mellemzonen.