| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Effekter af grønne regnskaber samt anden offentlig tilgængelig miljørapportering

3 Effekter i virksomheden

• 3.1 Overordnede effekter for virksomhederne
• 3.2 Samlede omkostninger for virksomheden
• 3.3 Indsamling og anvendelse af miljødata
• 3.4 Miljøarbejdet ? miljømedarbejderens rolle
• 3.5 Miljøarbejdet ? miljøledelse
• 3.6 Det grønne regnskab og EMAS
• 3.7 Virksomhedens ledelse
• 3.8 Medarbejdernes motivation og deltagelse

3.1 Overordnede effekter for virksomhederne

Virksomhederne blev i spørgeskemaundersøgelsen bedt om, at komme med deres egen vurdering af de overordnede effekter af deres arbejde med det grønne regnskab.

Spørgsmålet er om virksomhederne vurderer, at de overordnet set påvirkes negativt eller positivt af det grønne regnskab?

Den generelle konklusion er at virksomhederne påvirkes meget lidt af det grønne regnskab. Mere end halvdelen af virksomhederne mener ikke, at der er nogen effekt af arbejdet med det grønne regnskab.

Spørgeskemaundersøgelsen viser at ca. fire ud af ti virksomheder finder, at der er positive effekter af det grønne regnskab i forhold til omkostningsniveau, omdømme og innovation i virksomheden. Der er derimod stort set ingen, der peger på negative effekter på disse områder. Forklaringerne fra de kvalitative interview tyder på, at de positive vurderinger dækker over forholdsvist begrænsede overordnede effekter for virksomhederne. Effekterne forekommer ofte i form af initiering af miljøarbejde internt i virksomhederne, således at den væsentligste overordnede effekt i virksomhederne af det grønne regnskab, er at være med til at initiere aspekter af det interne miljøarbejde, hvor virksomhederne ikke nødvendigvist selv ville have sat gang i dette arbejde.

Tabel 1: Vurderet overordnet effekt af det grønne regnskab for…

• Tabel 1 viser at ca. fire ud af ti virksomheder vurderer at arbejdet med det grønne regnskab har en positiv effekt for henholdsvis omkostningsniveauet og virksomhedens omdømme. Samtidig finder flere end halvdelen af virksomhederne ikke effekter af det grønne regnskab i relation til disse områder. Næsten alle adspurgte virksomheder vurderer, at arbejdet med de grønne regnskaber er uden effekt i forhold til virksomhedens omsætning. Godt halvdelen af de adspurgte virksomheder vurderer imidlertid at det grønne regnskab bidrager positivt til innovation på miljøområdet.
   
• Bortset fra de 5 %, der finder at omkostningsniveauet i virksomheden påvirkes negativt, vurderer ingen virksomheder, at det grønne regnskab har en negativ påvirkning af virksomhederne på disse fire parametre.

Igennem de kvalitative interview er der kommet en række vurderinger og forklaringer på disse tendenser. Overordnet set er virksomhedernes vurdering af værdien af det grønne regnskab blandt de virksomheder, vi har talt med, ikke så positiv, som spørgeskemaundersøgelsen antyder.

Over en bred kam er virksomhederne skuffede over det grønne regnskabs værdi som kommunikationsredskab, hvilket giver anledning til en del frustration i virksomhederne. Til gengæld vurderes det grønne regnskab heller ikke at være det store problem at udarbejde, hvorfor det ikke har nogen særlig negativ effekt for virksomhederne. Dette forklarer den manglende negative vurdering af det grønne regnskab på trods af den overordnede skuffelse over dets værdi.

Den overordnede forklaring på de positive vurderinger synes at være, at flere virksomheder kan finde begrænsede forhold, hvor det grønne regnskab har bidraget med noget positivt. Disse positive oplevelser af det grønne regnskab går stort set udelukkende på interne forhold i virksomhederne.

• Følgende to udtalelser er meget beskrivende for, hvilke positive værdi virksomheder har fundet i det grønne regnskab. Den første fra en virksomhedsdirektør, vi har interviewet, stemmer meget fint overens med det overordnede indtryk af det grønne regnskabs værdi for virksomhederne: ’Vi kan bruge dem trods alt. Vores miljøchef mener, at GR er godt som et samlende redskab. Jeg tror ikke, at det har nogle effekter, at vi skal offentliggøre det - det er internt, man gerne vil være bedre år for år. Derfor har det udelukkende en internt motiverende og strategisk effekt’.
   
• Det andet udsagn fra en miljømedarbejder er meget rammende for, hvad der først og fremmest peges på, som konkret bidrag fra det grønne regnskab i forhold til det interne miljøarbejde: ’Det primære formål med GR er dokumentationsværdien. Ledelsen synes, at det er meget rart, og at det er godt at få tallene samlet. Indirekte påvirker det virksomheden positivt, fordi vi er nødt til at få det lavet. Det giver mig noget at gå ud med, sådan at det bliver taget seriøst. Det er viden fra det grønne regnskab der gør, at der kan strammes op på nogle områder.’

Fælles for disse to virksomheder er, at det grønne regnskab bidrager med aspekter af det, som arbejdet med miljøledelsessystemer bidrager med i mange andre virksomheder. For det andet er den ansvarlige miljømedarbejder i begge tilfælde gået positivt til arbejdet med det grønne regnskab og de muligheder, der ligger heri.

En positiv intern værdi af det grønne regnskab i virksomheden synes i høj grad at være forbundet med særligt to forhold. For det første om virksomheden i forvejen arbejder systematisk med virksomhedens miljøforhold, og for det andet om virksomheden har en generel positiv eller generelt negativ indstilling til arbejdet med det grønne regnskab.

• Det typiske udsagn fra virksomheder, hvis miljøarbejde allerede er på et niveau, hvor det grønne regnskab ikke har noget at bidrage med, er: ’Dataindsamling sker uanset hvad og det grønne regnskab bruges ikke til kommunikation, så samlet set har det grønne regnskab ingen værdi for virksomheden.’

Vurderingen fra flere eksperter, vi har talt med, er at, det grønne regnskab helt grundlæggende sætter miljø på dagsordenen, hvor det ikke ellers nødvendigvis ville have været. Spørgsmålet er om der i forhold til denne effekt er mere at hente? Her tyder vores interview på, at der hvor det grønne regnskab har haft en positiv effekt i forhold til at initiere miljøarbejde i virksomhederne, har virksomhederne ikke længere behov for det grønne regnskab til at bibeholde denne effekt. Det vil sige at den væsentligste overordnede effekt af det grønne regnskab har været at sætte gang i aspekter af miljøarbejdet, som virksomhederne ikke selv havde initieret.

Denne overordnede vurdering bygger på en lang række forhold og nuancer, der vil blive fremhævet i løbet af rapporten. Der vil senere blive gået yderligere i dybden med de fire områder, der spørges til i tabel 1. Effekten på omkostningsniveauet analyseres i afsnit 3.2 (samlede omkostninger for virksomheden), omdømme og omsætning i afsnit 4.3 (markedsføring), og innovation berøres i afsnit 3.3 (Indsamling og anvendelse af data) og afsnit 6.1 (Miljøpåvirkninger). Her vil de kvantitative svarprocenter sættes i forhold til forklaringer, der er fremkommet i forbindelse med de kvalitative interview.

Tabel 2: Vurderet overordnet effekt af EMAS for…

• Tabel 2 viser et tilsvarende mønster i virksomhedernes vurdering af de overordnede af EMAS, bortset fra at billedet generelt er mere positivt.

Forklaringerne på EMAS overordnede effekt tyder på, at der også er tale om en mere substantiel værdi for virksomhederne. Det skal igen understreges at vurderingerne af EMAS og det grønne regnskab ikke er direkte sammenlignelige, idet EMAS for det første er et tilvalg blandt virksomhederne, der ønsker at arbejde systematisk og forpligtende med deres miljøforhold, og at EMAS er et miljøledelsessystem, mens det grønne regnskab er et obligatorisk rapporteringsredskab.

3.2 Samlede omkostninger for virksomheden

• Det fremgår af tabel 1 ovenfor, at 41 % af virksomhederne oplever en samlet positiv effekt på virksomhedens omkostninger som følge af det grønne regnskab. Kun 5 % oplever en samlet negativ effekt. Det vil sige at de økonomiske gevinster som virksomhederne vurderer, at de får ud af det grønne regnskab, for langt de fleste virksomheder ikke overskrider de omkostninger, de har ved at lave regnskabet.

Ved at spørge ind til denne vurdering i virksomhedsinterviewene har vi fået flere forklaringer på omkostningseffekten af det grønne regnskab. Med hensyn til udgifterne ved at lave et grønt regnskab er der typisk tale om et par ugers arbejdsindsats for den ansvarlige miljømedarbejder samt den tid, der bruges af de medarbejdere, der leverer data til regnskabet.

• Bortset fra én vurderer de virksomheder vi har talt med, at de par ugers arbejde ikke er en væsentlig udgift for virksomheden. Nogen virksomheder har allerede de fornødne data tilgængeligt. For dem er der blot tale om at trække de nødvendige data ud af deres database og så forfatte det grønne regnskab, hvilket ikke vurderes at kræve den store indsats.
   
• Andre virksomheder skal i forbindelse med det grønne regnskab have indhentet de nødvendige data. For dem ligger der således en større indsats i forbindelse med tilvejebringelsen af data. Til gengæld vurderer disse virksomheder, at det er til fordel for virksomheden at få disse data indhentet. På den måde går arbejdsindsatsen til mere end blot udarbejdelsen af det grønne regnskab.
   
• En miljømedarbejder giver følgende meget udbredte vurdering af udgifterne til det grønne regnskab ’Det ekstra tid der bruges til grønt regnskab er ikke overvældende, en til to ugers ekstraarbejde måske. Jeg ville gøre det meste af arbejdet under alle omstændigheder’.
   
• Som sagt har vi talt med en virksomhed, der vurderer at det grønne regnskab er en ren udgift for virksomheden. Miljømedarbejderen i denne virksomhed vurderer ikke at virksomheden får udgifterne dækket af positive afledte effekter af at skulle udarbejde det grønne regnskab.

Erfaringerne fra vores interview modsvares af andres oplevelser. En medarbejder ved en tilsynsmyndighed har fortalt, at mange af de virksomheder, de er i dialog med omkring deres grønne regnskab, klager over, at det tager for lang tid at udarbejde regnskaberne. Her er vurderingen, at de virksomheder, der gør mest ud af det grønne regnskab, bruger mindst en måned på at udarbejde regnskabet. Der tegner sig altså ikke entydigt billede af virksomhedernes oplevelse af omfanget af omkostningerne forbundet med at udarbejde det grønne regnskab.

Med hensyn til tidsfaktoren af virksomhedernes udgifter lyder vurderingen fra langt de fleste virksomheder, at de efterhånden er nået ned på et niveau, hvor det ikke kan gøres billigere. Således synes det kun at være i de første par udgaver af de grønne regnskaber, at virksomhederne er i stand til at reducere udgifterne gennem effektivitetsforbedringer og genbrug af skabeloner fra tidligere år.

Det vil sige at virksomhederne ikke er i stand til at lave kontinuerlige effektiviseringer af arbejdsprocessen til udarbejdelse af det grønne regnskab. Men samtidig vurderer de fleste virksomheder, at det nu konstante tidsforbrug er landet på et acceptabelt niveau.

3.3 Indsamling og anvendelse af miljødata

Miljømedarbejdere ansat i industrivirksomheder er ofte ansvarlige for at indsamle og overvåge miljødata. Disse data bruges blandt andet til at sætte fokus på områder, hvor der kan opnås miljøbesparelser såvel som økonomiske besparelser for virksomheden samt til rapportering til myndigheder.

I bekendtgørelsen om det grønne regnskab er der med §7 et krav til, at regnskabet skal indeholde oplysninger om virksomhedens miljøforhold. For at leve op til dette krav skal der indsamles data for ressourceforbrug, emissioner og affald samt oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold.

For virksomheder, der i forvejen arbejder med ISO 14001, forekommer indsamling af miljødata til det grønne regnskab derimod stort set irrelevant. Dog kan det grønne regnskab fungere som en årlig samlet status over virksomhedens miljøforhold, og i nogle tilfælde indsamles data til det grønne regnskab, som ikke i forvejen indsamles i forbindelse med miljøledelsessystemet.

Med hensyn til anvendelse af data gælder det for et flertal af virksomheder, at arbejdet med henholdsvis det grønne regnskab og EMAS er med til at afdække miljømæssige problemstillinger i virksomhederne. Problemer med datas sammenlignelighed begrænser dog deres anvendelsesmuligheder for mange virksomheder.

Følgende erkendelser og overvejelser ligger bag disse konklusioner.

• Det grønne regnskab bidrager primært til at systematisere indsamling af oplysninger om virksomhedernes miljøforhold, hvor et mijøledelsessystem ikke allerede er på plads. En virksomhed, der ikke arbejder med et miljøledelsessystem, beskriver, hvordan arbejdet med det grønne regnskab bruges til at overvåge energiforbruget og affaldsproduktionen. En anden virksomhed bruger det grønne regnskab som anledning til løbende at opsamle oplysninger om forbruget, og således bruges arbejdet med det grønne regnskab til at holde øje med forbruget i de interne produktionsprocesser.
   
• En virksomhed uden miljøledelsessystem fortæller, at det grønne regnskab ikke initierer indsamlingen af miljødata, men at ’det grønne regnskab bruges mest til at beskrive status. Hver måned er der møde om ressourceforbruget. Virksomheden styres uge for uge og måned for måned – hvert år er alt for lidt, hvorfor det grønne regnskab forekommer lidt overflødigt. Hvis der er noget, der skal laves om, skal det ske hurtigt, og nye mål skal nås’.
   
• I begyndelsen har det grønne regnskab på forskellig vis været med til at starte indsamlingen af miljødata i fire af de interviewede virksomheder. Igen er der tale om de virksomheder, der ikke har et miljøledelsessystem. Tre af disse virksomheder udtaler, at data ville blive indsamlet i et nogenlunde tilsvarende omfang uanset kravene til det grønne regnskab. Blandt andet udtaler en virksomhed, at ’det grønne regnskab giver et fint overblik, men det er nu normal praksis, så indsamling af data til det grønne regnskab bidrager ikke længere med noget nyt’.
   
• Én af de fire virksomheder udtaler derimod, at data ikke kan bruges internt i virksomheden. Derfor ville denne virksomhed som den eneste ikke fortsætte med at indsamle miljødata, hvis ikke det grønne regnskab stillede krav herom. Begrundelsen er, at virksomhedens produktionsopgaver varierer, så meget, at data fra den enkelte produktion ikke kan sammenlignes, og at data derfor ikke siger noget om den relative performance.

Disse forklaringer viser, at det grønne regnskab kan være med til at initiere indsamlingen af oplysninger om virksomhedens miljøforhold, hvor dette ikke allerede sker i samme omfang, som det kræves i bekendtgørelsen. Samtidig kan det grønne regnskab fungere som en årlig statusbeskrivelse, hvor der samles op på den løbende dataindsamling.

• Andre brugere har en lignende oplevelse af effekten af indsamlingen af miljødata til det grønne regnskab. For eksempel vurderer miljøchefen i en arbejdsgiverforening, at det grønne regnskab har været en medvirkende årsag til et mere systematisk miljøarbejde blandt de af foreningens medlemsvirksomheder, der arbejder med det grønne regnskab.
   
• De virksomheder, der arbejder med ISO 14001, mener til gengæld, at det er unødvendigt at indsamle oplysninger til det grønne regnskab, når virksomheden alligevel indsamler data løbende i forbindelse med miljøledelsessystemet. Således udtaler en miljøchef, vi har talt med, at ’det grønne regnskab er en blindtarm for virksomheder, der allerede arbejder med miljøledelse’.
   
• Dog har et par ISO 14001-virksomheder fundet intern anvendelse af det grønne regnskab. Blandt andet udtaler en miljømedarbejder: ’Det giver lidt, at man har lavet det opslagsværk i form af de grønne regnskaber, for vi har i virksomheden ikke et system, hvor alle data er samlet.

Tabel 3: Afdækning af miljøforhold

Afvigelser fra en sum af svarprocenterne på 100 skyldes afrundinger.

• Spørgeundersøgelsen kan give et praj om, hvor mange virksomheder, der anvender data indsamlet til det grønne regnskab. Som det fremgår af tabel 3, har næsten tre ud af fire virksomheder, der udarbejder grønne regnskaber, oplevet, at det har ført til afdækning af miljømæssige problemstillinger. Forklaringerne i de kvalitative interview tyder på, at dette i særlig grad gælder virksomheder uden miljøledelsessystemer. Det skyldes, at virksomheder med miljøledelsessystemer allerede systematisk indsamler miljødata.
   
• Spørgeskemaundersøgelsen viser, at næsten ni ud af ti virksomheder oplever, at arbejdet med EMAS bidrager til afdækning af miljømæssige problemstillinger i virksomheden.

I forhold til svarene fra EMAS-virksomhederne skal det præciseres, at to forhold gør, at resultaterne ikke er direkte sammenlignelige med svarprocenterne fra virksomheder, der laver grønt regnskab. For det første er det svært at se bort fra bidraget fra det miljøledelsesarbejdet. Dette blev understreget i de kvalitative interview, vi havde med to EMAS-virksomheder. For det andet er der for EMAS-svarprocenterne udelukkende tale om virksomheder, der frivilligt har valgt at arbejde med EMAS. Det vil altså typisk være virksomheder, der ser positivt på EMAS’ værdi for virksomheden.

En måde at anvende virksomhedens miljødata fra det grønne regnskab i virksomheder med flere produktionsanlæg kunne være til sammenligning af ressourceeffektiviteten og emissionerne fra forskellige produktionsenheder internt i virksomheden.

• En af de virksomheder, vi har talt med, anvender data indsamlet til det grønne regnskab til at sammenligne miljøforhold mellem koncernens produktionsenheder. En anden virksomhed har forsøgt sig med at lave best practice grupper i forbindelse med indsamlingen af data, hvor der forsøgsmæssigt blev opstillet nøgletal. Interne forskelligheder gjorde dog, at sammenligningen ikke var mulig.
   
• Flere miljømedarbejdere oplyser, at sammenligning mellem produktionsafdelinger og -anlæg ikke er mulig som følge af forskelligheder i produktionen, enten mellem de forskellige enheder eller over tid.

Dette er i sagens natur ikke problemer, der skyldes kravene til opgørelse af oplysninger om virksomhedernes miljøforhold i det grønne regnskab, men derimod de grundlæggende opgørelsesmetoder. Problemet mindsker imidlertid muligheden for, at arbejdet med det grønne regnskab fører til benchmarking af virksomhedernes produktionsforhold. Der er imidlertid eksempler på, at sammenligning er mulig.

• De to virksomheder, der arbejder med EMAS, har opbygget processer, hvor de kan sammenligne effektiviteten både over tid og mellem produktionsenheder. I den ene af de to EMAS-virksomheder sammenlignes de månedlige aflæsninger med tilsvarende målinger fra året før, så der er mulighed for justeringer, samtidig med at data anvendes til sammenligning og justering mellem produktionsenheder.

Det er altså langt fra entydigt, om data kan indsamles, så de kan bruges til sammenligning i virksomhederne. Det samlede indtryk fra vores interview er dog, at indsamlingen af data til det grønne regnskab kun i meget lille omfang bidrager hertil.

Sammenhængen mellem det grønne regnskab og miljøledelse behandles yderligere i afsnit 3.5 og sammenhængen mellem det grønne regnskab og miljøforbedringer i afsnit 5.2.

3.4 Miljøarbejdet ? miljømedarbejderens rolle

Det er i de fleste tilfælde en miljømedarbejder eller en miljøchef, der er ansvarlig for indsamlingen af data og den efterfølgende udarbejdelse af det grønne regnskab. Således svarer to ud af tre virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen, at de enten har en miljøafdeling eller miljømedarbejder, der arbejder systematisk med det grønne regnskab.

Konklusionen bygger på følgende erkendelser og overvejelser.

• I en stor dansk koncern giver lovkravet om indsamling af miljøoplysninger til det grønne regnskab miljøchefen en større gennemslagskraft, når vedkommende beder om oplysninger fra de enkelte produktionsanlæg. Data skal her indsamles under alle omstændigheder, men det grønne regnskab bidrager til at sikre, at data bliver indsamlet rettidigt. Miljømedarbejderen fra en større dansk virksomhed bekræfter denne effekt, idet lovkravet til det grønne regnskab støtter vedkommendes indsamling af data. Fælles for de to virksomheder er, at de ikke har miljøledelsessystemer, og at miljømedarbejderen/-chefen vurderer, at der generelt ikke er stor fokus på miljøarbejdet blandt medarbejderne. Derfor har kravet til det grønne regnskab været med til støtte dem i det interne miljøarbejde.
   
• I den anden ende af skalaen vurderer en miljømedarbejder, at det grønne regnskab gør arbejdet mere besværligt, fordi det tager tid at indsamle data. Der er imidlertid ikke nogen af de adspurgte miljømedarbejdere, der mener, at arbejdet med det grønne regnskab tager væsentlig tid fra andet og vigtigere miljøarbejde.
   
• To af miljømedarbejderne vurderer, at udarbejdelsen af det grønne regnskab i høj grad har været med til at styrke deres viden om virksomhedens miljøforhold såvel som læring om deres egen rolle og muligheder i virksomheden.
   
• For de miljømedarbejdere, der til daglig arbejder med miljøledelsessystemer, beskrives arbejdet med det grønne regnskab i meget neutrale vendinger. De er forholdsvis positive over for ideen med det grønne regnskab, men mener ikke, at det bidrager til noget positivt i forhold til deres arbejde. På den anden side, mener de heller ikke, at de ressourcer, de bruger på det grønne regnskab, kommer i vejen for andet og vigtigere miljøarbejde, såsom miljøforbedringer af produktionen.
   
• Dette bekræftes af spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf det fremgår, at ingen miljømedarbejdere vurderer, at det grønne regnskab bidrager negativt til virksomhedens innovation på miljøområdet.

Igen er der en væsentlig forskel på det grønne regnskabs bidrag til miljøarbejdet mellem virksomheder henholdsvis med og uden miljøledelse. Kravet om formidling af oplysninger om virksomhedernes miljøforhold kan være med til at støtte virksomhedernes miljømedarbejder i indsamlingen af miljødata. Samtidig kan arbejdet med det grønne regnskab være med til at øge vidensniveauet hos miljømedarbejdere, der ikke i forvejen arbejder systematisk med virksomhedens miljødata. Kun én miljømedarbejder på virksomheder uden miljøledelsessystem føler sig direkte generet af arbejdet med det grønne regnskab. Til sammenligning vurderer miljømedarbejdere på de virksomheder, der har et miljøledelsessystem, at det grønne regnskab ikke bidrager positivt til deres arbejde, men at det på den anden side heller ikke kommer i vejen for deres arbejde.

3.5 Miljøarbejdet ? miljøledelse

Som nævnt ovenfor er der en sammenhæng mellem det grønne regnskabs effekt for virksomhedens arbejde med miljødata og, om virksomheden har implementeret et miljøledelsessystem. Dette afsnit har til formål at afdække denne sammenhæng yderligere.

Konklusionerne bygger på de følgende overvejelser.

Tabel 4: Indførelse af miljøledelsessystem

• Af de i spørgeskemaundersøgelsen adspurgte virksomheder, der laver grønne regnskaber, havde ca. 60% af dem et miljøledelsessystem. Hver tredje af dem udtrykte, at arbejdet med det grønne regnskab havde været en medvirkende årsag til, at virksomheden har indført et miljøledelsessystem, som det fremgår af tabel 4.
   
• En af de virksomheder, vi har talt med, mener, at arbejdet med det grønne regnskab har haft en indflydelse på indførelsen af deres miljøledelsessystem. De andre virksomheder med miljøledelsessystemer har andre årsager til at indføre dem end det grønne regnskab.

En forklaring på denne sammenhæng, som er fremkommet i forbindelse med vores interview, er, at når virksomheden alligevel skal indsamle data til det grønne regnskab, er det nærliggende at tage et skridt videre og anvende disse data strategisk i forhold til opstilling af målsætninger og udarbejdelse af handlingsplaner. En anden forklaring på sammenhængen mellem det grønne regnskab og indførelse af miljøledelsessystemer er, at virksomheder i forbindelse med introduktionen af de grønne regnskaber kunne indgå aftale om udsættelse af aflevering af det første grønne regnskab mod at implementere et miljøledelsessystem. 160 virksomheder indgik en sådan aftale (Sørensen & Hjelmar 1999).

• Mange interviewpersoner efterspørger direkte krav til, at arbejdet med det grønne regnskab bør indeholde opstillingen af målsætninger og handlingsplaner for deres opfyldelse – altså, at det grønne regnskab bevæger sig i retning af miljøledelse, bl.a. i erkendelse af, at det er den interne effekt, der er størst, og at den eksterne effekt er begrænset.

Tabel 5: Bidrag til miljøledelsessystemet

Afvigelser fra summen af svarprocenterne på 100 skyldes afrundinger.

• Som det fremgår af tabel 5, svarer 54 procent af virksomheder, der har et miljøledelsessystem, at de er enige i, at udarbejdelsen af det grønne regnskab bidrager til arbejdet med deres miljøledelsessystem. Samtidig er yderligere 20% delvist enige i dette.

Dette tyder således på, at det grønne regnskab på mange virksomheder går fint i spænd med virksomhedernes arbejde med miljøledelsessystemer. Spørgsmålet er så, hvad indholdet er dette bidrag er.

• Forklaringerne i de kvalitative interview, som beskrevet i afsnit 3.3, understreger, at langt de fleste data ville blive indsamlet, men ikke nødvendigvis sammenstillet, i forbindelse med virksomhedernes miljøledelsessystem, uanset om virksomheden skulle udarbejde det grønne regnskab eller ej.

En adspurgt revisor har fra sit arbejde med virksomhederne omkring deres miljøforhold en oplevelse af, at de grønne regnskaber giver et incitament til at arbejde mere systematisk med miljødata. En miljøchef i en arbejdsgiverforening er ligeledes af den opfattelse, at de grønne regnskaber har været en blandt flere motiverende faktorer for, at der i virksomhederne i stigende omfang arbejdes systematisk med miljøarbejdet.

Miljøstyrelsens gennemgang af ca. 200 grønne regnskaber for 2004 fra IPPC-virksomheder viste, at 50% af virksomhederne har indført en eller anden form for miljø- eller energiledelse. Tilsvarende konkluderes det i evalueringen af de grønne regnskaber fra 1999 (Miljøstyrelsen 1999, s 148), at ’selv om det er vanskeligt for virksomhederne at isolere kravet om udarbejdelsen af grønt regnskab som en enkeltstående faktor, har kravet ganske givet haft en medindflydelse på mange virksomheders beslutning om at arbejde mere systematisk med deres miljøforhold’.

Der kan altså konstateres en sammenhæng mellem det grønne regnskab og indførelsen af miljøledelse. Dette bekræftes af eksperter og andre tidligere undersøgelser. Til gengæld peger vores undersøgelse på, at der er tale om en meget begrænset sammenhæng mellem det grønne regnskab og indførelsen af miljøledelsessystemer; bortset fra den indledende effekt af muligheden for udsættelse af det grønne regnskab ved indførelse af et miljøledelsessystem.

Når virksomhederne har et miljøledelsessystem, er det grønne regnskab i et flertal af virksomheder med til at bidrage til arbejdet hermed. Forklaringer fra de kvalitative interview tyder dog på, at dette bidrag rent indholdsmæssigt er af lille værdi for arbejdet med miljøledelsessystemet.

I Japan er der ifølge en international ekspert, vi har talt med, lavet en direkte kobling mellem virksomhedernes miljøledelsessystemer og rapporteringen af data til det japanske PRTR. Det fungerer på den måde, at virksomhederne forpligter sig på 2-5 årsplaner for investeringer og forbedringer på bestemte områder. Det er altså muligt at integrere lovpligtig miljørapportering i virksomhedernes strategiske miljøledelse.

I de følgende afsnit er der yderligere kommentarer til sammenhængen mellem miljøledelse og det grønne regnskab.

3.6 Det grønne regnskab og EMAS

Bekendtgørelsen om det grønne regnskabs § 14 giver, som nævnt i indledningen, de omfattede virksomheder mulighed for at aflevere en EMAS miljøredegørelse i stedet for det grønne regnskab. Mange virksomheder har gjort brug af denne mulighed.

Konklusionen bygger på følgende overvejelser.

• Som det fremgår af tabel 6 nedenfor, har to ud af tre virksomheder, der arbejder med EMAS, i mere eller mindre grad indført EMAS som følge af tidligere arbejde med det grønne regnskab. Således har det grønne regnskab i denne sammenhæng i høj grad bidraget til, at nogle virksomheder indfører mere målrettede og forpligtende metoder til at arbejde med virksomhedens miljøforhold.

Tabel 6: Indførelse af EMAS

• Blandt de virksomheder, vi har talt med, som laver det grønne regnskab, er der ingen, der overvejer at arbejde med EMAS. Blandt forklaringer på, hvorfor ikke, gentages fra flere virksomheder, at EMAS stiller for detaljerede krav til virksomhedens miljøarbejde, herunder krav til underleverandører, der ikke meningsfuldt kan opfyldes i virksomhedens situation.
   
• På den anden side udtaler de to virksomheder, vi har interviewet om deres arbejde med EMAS, at indførelsen af EMAS har gjort dem langt mere systematiske og målrettede i deres miljøarbejde. To aspekter beskrives som særligt vigtige for denne effekt. For det første stiller EMAS krav til opstilling af målsætninger og holder virksomhederne op herpå, og for det andet skal målsætninger og deres opfyldelse rapporteres offentligt. Langt de fleste EMAS-virksomheder beskriver netop opstillingen af målsætninger som en væsentlig årsag til at vælge EMAS frem for det grønne regnskab. Således svarer 88% af EMAS-virksomhederne, at de har valgt EMAS, fordi EMAS omhandler virksomhedens målsætninger. Der er selvfølgelig ikke noget, der forhindrer virksomheder, der laver grønne regnskaber, i at gøre det samme.
   
• De to EMAS-virksomheder, vi har talt med, uddyber, at det i særlig grad er signalværdien af at opstille målsætninger, der er attraktiv for virksomheden. Det skal her understreges, at begge EMAS-virksomheder har en forholdsvis stor udefrakommende fokus på virksomhedernes miljøforhold, hvorfor de har et særligt behov for at signalere, at de arbejder systematisk og målrettet med deres miljøforhold.
   
• I vores to interview med EMAS-virksomheder er der fremkommet endnu en forklaring på, hvorfor nogle virksomheder vælger EMAS frem for det grønne regnskab – nemlig den sammenhæng, at de finder EMAS miljøredegørelsen simplere og nemmere at arbejde med end det grønne regnskab. Som en miljømedarbejder udtrykker det: ’EMAS miljøredegørelsen dækker 10 procent af det grønne regnskab. Der er ikke behov for, at det grønne regnskab er så specifikt og detaljeret. EMAS er ikke på samme måde detaljeret. Derfor er jeg glad for, at jeg ikke skal udfylde det grønne regnskab. Man slipper for den store redegørelse fra det grønne regnskab ved EMAS, som derfor ikke tager tid fra andre miljømæssige opgaver’.

Miljøchefen i en arbejdsgiverforening mener, at EMAS vælges blandt medlemsvirksomhederne, fordi det er en bedre metode til offentliggørelse og markedsføring.

En anden vigtig forklaring på værdien af EMAS i forhold til det grønne regnskab er, som nævnt, en bedre signalværdi af EMAS i markedsføringsøjemed. Dette skyldes, at EMAS markedsføres som virksomhedens frivillige miljøarbejde, der samtidig signalerer, at virksomheden arbejder systematisk med miljøledelse. Mere herom i afsnit 4.3.

3.7 Virksomhedens ledelse

Det grønne regnskab udarbejdes først og fremmest af medarbejdere med ansvar for virksomhedens miljøarbejde, men i bekendtgørelsen om det grønne regnskab ligger der et krav om inddragelse af ledelsen i form af en redegørelse for virksomhedens eventuelle miljøpolitik samt en begrundelse for valget af miljøoplysninger.

Konklusionen bygger på følgende overvejelser og resultater af undersøgelsen.

Tabel 7: Det grønne regnskabs effekt for virksomhedens ledelse:

• Spørgeskemaundersøgelsen viser, at det grønne regnskab i de fleste virksomheder giver en øget viden i ledelsen om virksomhedens miljøforhold, og det indgår ofte i virksomhedens handlingsplaner. Dette fremgår af tabel 7.
   
• Når det kommer til stykket i de kvalitative interview, tyder det dog på, at disse effekter kan være meget begrænsede. På alle adspurgte virksomheder udarbejdes det grønne regnskab inklusive ledelsens redegørelse fuldstændigt af den ansvarlige miljømedarbejder. Herefter præsenteres ledelsen for udkastet. Ofte foregår præsentationen som et lille hurtigt overstået punkt på et ledelsesmøde. Et typisk citat fra en miljømedarbejder om ledelsens engagement i det grønne regnskab er, at ’ledelsen er positivt indstillet over for udarbejdelsen af det grønne regnskab. De kommenterer det ikke rigtigt, men brokker sig heller ikke’.
   
• Billedet ovenfor går igen i halvdelen af de otte virksomheder, der laver grønt regnskab, som vi har talt med. Blandt de resterende er der stor forskel på, hvor meget ledelsen engagerer sig i arbejdet med det grønne regnskab. Engagementet spænder fra en virksomhed, hvor direktøren mener, det grønne regnskab er rent tidsspilde og derfor ikke vil have noget med det at gøre, hvorfor han skriver under på miljømedarbejderens udkast uden at gennemgå det selv. I den modsatte ende af spektret diskuteres det grønne regnskab på et ledelsesmøde, hvorefter indholdet i det grønne regnskab influerer på ledelsens opstilling af målsætninger og handlingsplaner. I det sidste tilfælde er det den samme virksomhed, som vurderer, at det grønne regnskab har bidraget til indsamling af miljødata på koncernniveau i virksomheden. Det er disse data, ledelsen kan bruge i sit videre arbejde med virksomhedens miljøforhold.
   
• I de virksomheder, hvor vi både har fået en miljømedarbejder og en repræsentant fra ledelsen i tale, har der ikke været den store forskel i deres vurdering af den værdi, virksomheden får ud af det grønne regnskab. I de tilfælde hvor miljømedarbejderen udtaler, at det grønne regnskab er stort set ubrugeligt for virksomheden, er ledelsen af den samme holdning. Omvendt i de tilfælde, hvor miljømedarbejderen finder, at det grønne regnskab har en værdi for virksomhedens miljøarbejde, er dette blevet kommunikeret til ledelsen, der følgelig er af en tilsvarende opfattelse.
   
• Stærkeste eksempel på sammenhængen mellem miljømedarbejderens oplevelse af værdien af det grønne regnskab og ledelsens holdning til regnskabet er en direktør, der udtaler, at vedkommende tidligere havde været meget kritisk over for værdien af det grønne regnskab, men efter at have talt nærmere med miljøchefen herom havde skiftet holdning på grund af den støtte, kravet om det grønne regnskab, havde vist sig at give miljøchefens arbejde.

Tabel 8: EMAS’ effekt for virksomhedens ledelse:

• Som det følger af kravet til arbejdet med EMAS, indgår EMAS i noget højere grad som et element i ledelsens handlingsplaner, end det er tilfældet med det grønne regnskab. Heraf følger også, at det vurderes, at EMAS i en højere andel af virksomhederne giver øget viden i ledelsen om virksomhedernes miljøforhold. Svarprocenter for effekten af EMAS for virksomhedens ledelse fremgår af tabel 8.

Et studie i sammenhængen mellem EMAS og innovation og forbedringer på miljøområdet blandt 1.277 tyske industrivirksomheder viser, at i over 50% af virksomhederne var ledelsen stærkt involveret i arbejdet med EMAS. De var samtidig den gruppe i virksomheden, der ud over miljømedarbejderne var mest integreret i arbejdet med EMAS. Samtidig viser den tyske undersøgelse, at EMAS har en betydning for virksomhedens strategiske prioriteringer. Altså det samme billede som vores undersøgelse tegner af EMAS’ indflydelse på virksomhedens ledelse (Clausen 2002).

Et aspekt af introduktionen af virksomhedernes miljøforhold på ledelsesniveau er, at miljøindsatsen flyttes opad i beslutningshierarkiet. Således får miljøforhold mulighed for at indgå i virksomhedens overordnede strategiske beslutninger.

• Vores interview med henholdsvis direktøren og økonomidirektøren i to store danske virksomheder, der ikke har et miljøledelsessystem, illustrerer netop denne effekt. I begge disse virksomheder er ledelsen blevet opmærksom på strategisk vigtige miljøforhold gennem arbejdet med det grønne regnskab. Det at ledelsen er blevet gjort opmærksom på disse forhold, har efterfølgende betydet, at der er blevet sat fokus herpå i virksomhedernes handlingsplaner.

Det skal her understreges, at der i ovenstående to virksomheder er tale om enkelttilfælde frem for en systematisk inddragelse af arbejdet med det grønne regnskab i virksomhedens ledelse. Til gengæld tyder svarprocenterne i tabel 7 på, at effekten gør sig gældende i mange virksomheder.

• Ledelsesrepræsentanter i virksomheder, der i forvejen har miljøforhold på ledelsens dagsorden, blandt andet som følge af arbejdet med deres miljøledelsessystemer, udtaler derimod, at det grønne regnskab ikke bidrager yderligere til dette arbejde.

3.8 Medarbejdernes motivation og deltagelse

I forbindelse med arbejdet med det grønne regnskab kan medarbejdere inddrages i indsamlingen af data og siden hen i arbejdet med forbedringer på udvalgte områder.

Konklusionen bygger på følgende overvejelser.

• Af svarprocenterne gengivet i tabel 9 fremgår det, at det grønne regnskab er med til at øge medarbejdernes viden om virksomhedens miljøforhold på ca. to ud af tre virksomheder. Til gengæld viser vores interview, at den øgede viden ofte er begrænset til oplysninger om miljøforhold på den enkelte medarbejders eget felt. Det skyldes, at medarbejderne typisk ikke inddrages i det videre arbejde med det grønne regnskab.

Tabel 9: Medarbejdernes viden om miljøforhold

• I de fleste virksomheder, vi har interviewet, inddrages medarbejderne primært i selve indsamlingen af data, men ikke i det videre arbejde med data. Et par af de virksomheder, vi har talt med, inddrager dog medarbejderne yderligere i processen ved, at medarbejderne får direkte indflydelse på udviklingen og implementeringen af særlige indsatser på baggrund af de indsamlede data. I disse virksomheder bidrager arbejdet med det grønne regnskab til at løfte vidensniveauet og til at øge medarbejdernes motivation for og deltagelse i miljøarbejdet i virksomheden. I disse virksomheder har arbejdet med indsamling af oplysninger til det grønne regnskab også været med til at sætte fokus på områder, hvor forbedringer er opnået. Deres miljømedarbejdere vurderer, at denne fokus og effekt af arbejdet med miljødata i forbindelse med det grønne regnskab har betydet, at medarbejderne i højere grad har engageret sig i arbejdet.
   
• De kvalitative interview viser, at der, hvor ledelsen og miljømedarbejderen ikke tillægger arbejdet med det grønne regnskab nogen værdi, er medarbejderne heller ikke engageret i arbejdet.

Virksomhedens indstilling til det grønne regnskab hænger således tæt sammen med den oplevede værdi af det grønne regnskab både blandt medarbejdere, miljømedarbejdere og ledelse. Det må forventes, at der her er tale om en gensidig påvirkning mellem indstilling til og oplevet værdi af det grønne regnskab.

• I de EMAS-virksomheder, vi har talt med, har arbejdet med EMAS bidraget til at engagere nøglepersoner blandt medarbejderne i miljøarbejdet. Ud over en general medarbejderinvolvering har EMAS i den ene virksomhed motiveret driftsansvarlige medarbejdere til løbende at følge udviklingen i de relevante data. I den anden EMAS-virksomhed har EMAS til gengæld engageret medarbejderne i både salg og marketing, som er blevet motiveret af de markedsføringsmuligheder, de har identificeret i EMAS.
   
• I virksomheder med grønne regnskaber involveres ikke alle medarbejdere i miljøarbejdet, men kun de medarbejdere, der er nødvendige for indsamlingen og behandlingen af data – dog på nær en lille virksomhed, hvor alle medarbejdere er involveret i miljøarbejdet, og hvor det grønne regnskab er en integreret del af dette arbejde. En miljømedarbejder i en EMAS-virksomhed vurderer i den forbindelse, at der ligger et uudnyttet potentiale i at engagere medarbejderne mere bredt i miljøarbejdet, blandt andet gennem arbejdet med miljørapporteringen.

En mere udbredt inddragelse af medarbejderne i miljøarbejdet i forbindelse med EMAS er et helt naturligt resultat, idet EMAS netop stiller krav om medarbejderinddragelse.

I evalueringen af de grønne regnskaber fra 1999 fremgår det, at 50% af virksomhederne i 1999 havde inddraget medarbejderne i udarbejdelse af regnskaberne. 60% af disse virksomheder havde oplevet en positiv effekt af inddragelsen af medarbejderne, hvorfor de fleste forventede at øge denne inddragelse. Den positive effekt refereres som højere engagement (60%), bedre kommunikation i virksomheden (49%) og effektivisering af arbejdsgangene (35%) som de mest udbredte effekter (Sørensen & Hjelmar 1999).

• En effekt blandt medarbejderne i form af højere engagement kan findes i de virksomheder, der inddrager medarbejderne i andet og mere end blot indsamlingen af data. Her findes et par eksempler fra vores interview på situationer, hvor arbejdet med det grønne regnskab har ført til effektiviseringer af arbejdsgange ved at afdække spild som følge af ineffektive arbejdsprocesser. Her har den effekt, der oprindeligt er startet med arbejdet med det grønne regnskab, ført til, at medarbejderne nu er mere interesserede i og fokuserede på at opnå yderligere forbedringer i form af besparelser.

Den ovenfor refererede tyske undersøgelse af virksomhedernes arbejde med EMAS viste, at på mere end 50% af virksomhederne var ledelsen stærkt involveret i dette arbejde. Det tilsvarende tal for medarbejderne på virksomhederne var kun 20%, altså en væsentligt mindre aktiv inddragelse af medarbejderne end af ledelsen. Den samme tendens, men ikke nær så udtalt, ses, som det fremgår ovenfor, af vores undersøgelse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juni 2007, © Miljøstyrelsen.