| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i skoletasker, legetasker, penalhuse og viskelædere

4 Screening for eventuelle sundhedsskadelige effekter

Baseret på de identificerede forbindelser ved de forskellige analyser i fase 2 af projektet er der foretaget en screening for eventuelle sundhedsskadelige stoffer. Screeningen har taget udgangspunkt i klassificeringer i Listen over farlige stoffer suppleret med Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering (begge tilgængelige via www.mst.dk).

De identificerede forbindelser er summeret i nedenstående tabel, og der er foretaget en uddybende beskrivelse af udvalgte stoffer i nedenstående tekster, hvor deres sundhedsskadelige effekter er uddybet.

Ti udvalgte produkter blev analyseret for et eventuelt indhold af perfluorerede forbindelser. Analyserne viste, at alle målinger lå under detektionsgrænsen, hvorfor disse stoffer ikke indgår som en del af screeningen.

Tabel 4.1: Opsummering af screening for sundhedsskadelige effekter af de fundne indholdsstoffer

Klik her for at se tabellen.

LOFS      Listen over farlige stoffer (BEK 923, 2005).

LOUS      Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer (Miljøstyrelsen, 2004).

1                             Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering af farlige stoffer (Miljøstyrelsen, 2001).

2                            På EU’s liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter (EC DG Env., 2000).

3                            Omfattet af Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler (i produkter til børn i alderen 0-14

                              år). (BEK 786, 2006).

DEHP – 2-ethylhexyl ftalat

Ftalaten DEHP er klassificeret som Reproduktionstoksisk kategori 2 (Rep2[1]) med R60-61 ”Kan skade forplantningsevnen” og ”Kan skade barnet under graviditeten”. DEHP er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, fordi denne ftalat er på EU’s liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter.

DEHP er omfattet af Bekendtgørelsen om forbud mod ftalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler (BEK 151, 1999). Denne bekendtgørelse er dog erstattet af Bekendtgørelsen om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler, der er trådt i kraft i foråret 2007 (BEK 786, 2006; BEK 1074, 2006). DEHP er således forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-14 år i koncentrationer over 0,1%. I skrivende stund (2006) er DEHP forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år i koncentrationer over 0,05% (BEK 151, 1999). De produkter, der er udtaget i dette projekt, er købt inden de nye ftalatregler og måtte derfor gerne indeholde ftalater, da alle produkterne er til børn over 3 år.

DEHP er fundet i fire af de undersøgte produkter i koncentrationer på mellem 17 og 44% og er samtidigt fundet ved migration til kunstig sved i fem produkter i en maksimum koncentration på 6 µg/g. Endelig er et enkelt viskelæder undersøgt ved migration til kunstigt spyt, hvor afgivelsen er målt til 0,1% (dvs. 1 mg/g).

DINP (diisononyl ftalat)

DINP er ikke klassificeret som et farligt stof og findes ikke på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. DINP er dog omfattet af Bekendtgørelsen om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler, der er trådt i kraft i foråret 2007 (BEK 786, 2006; BEK 1074, 2006). DINP bliver således forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-14 år, som børn vil kunne putte i munden, i koncentrationer over 0,1%.

DINP er fundet i otte af de undersøgte produkter i koncentrationer på mellem 3 og 70%.

DBP – dibutylftalat

DBP er klassificeret som Reproduktionstoksisk kategori 2 med R61 ”Kan skade barnet under graviditeten” og reproduktionstoksisk kategori 3 (Rep3[2]) med R62 ”Mulighed for skade på forplantningsevnen”. Desuden er DBP klassificeret som miljøskadelig med R50 ”Meget giftig for organismer, der lever i vand”. Miljøstyrelsen har på deres selvklassificeringsliste klassificeret DBP som miljøskadelig med R51/53 ”Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”. DBP er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, fordi denne ftalat er på EU’s liste over stoffer med dokumentation for hormonforstyrrende effekter.

DBP er omfattet af Bekendtgørelsen om forbud mod ftalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler (BEK 151, 1999). Denne bekendtgørelse er dog erstattet af Bekendtgørelsen om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler, som er trådt i kraft i foråret 2007 (BEK 786, 2006; BEK 1074, 2006). DBP bliver således forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-14 år i koncentrationer over 0,1%. I skrivende stund (2006) er DBP forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år i koncentrationer over 0,05%. (BEK 151, 1999).

DBP er dog kun fundet i svedekstrakt i et enkelt af de undersøgte produkter i lave koncentrationer.

DIBP – Di-isobutyl ftalat

DIBP er ikke klassificeret ifølge Listen over farlige stoffer, men Miljøstyrelsen klassificerer stoffet som miljøfarlig med R50/53 ”Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet” ifølge deres vejledende liste til selvklassificering (Miljøstyrelsen, 2001).

Miljøstyrelsen oplyser desuden, at klassificeringen af DIBP er ved at blive ændret til Rep2 på udvikling og Rep3 på fertilitet med risikosætningerne R61 ”Kan skade barnet under graviditeten” og R62 ”Mulighed for skade på forplantningsevnen”.

DIBP er fundet ved migration til kunstig sved i 11 produkter i en maksimum koncentration på 88 µg/g.

Zinkoxid

Zinkoxid er klassificeret som miljøfarlig med R50/53 ”Meget giftig for organismer, der lever i vand. Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”. Zinkoxid har en LD50 værdi for rotter på mere end 5.000 mg/kg (bw), dvs. at zinkoxid ikke skal klassificeres som sundhedsskadelig. Ifølge IUCLID er zinkoxid ikke irriterende for huden og er ikke sensibiliserende (IUCLID, 2000a). Der er ikke fundet oplysninger, der tyder på, at zinkoxid udgør et sundhedsmæssigt problem.

Kobber

Kobber er i sin rene form ikke klassificeret ifølge listen over farlige stoffer. Forbindelser af kobber er klassificeret forskelligt afhængig af forbindelsen, men de fleste kobberforbindelser er klassificeret som sundhedsskadelig ved indtagelse, da kobber kan give leverskader (Miljøstyrelsen, 2003). Den kritiske effekt for kobber er kun relevant ved betydeligt oralt indtag (Miljøstyrelsen, 2001).

Kobber og kobberforbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Barium

Barium er i sin rene form ikke klassificeret ifølge listen over farlige stoffer. Bariumsalte er derimod klassificeret som sundhedsskadelig og farlig ved indånding og ved indtagelse.

Cadmium

Cadmium er som rent stof (ustabiliseret) klassificeret som kræftfremkaldende kategori 2 (Carc2[3]) med R45 ”Kan fremkalde kræft”, som meget brandfarlig med R17 ”Selvantændelig i luft”, som meget giftig med R26 ”Meget giftig ved indånding”, som giftigt med R48/23/25 ”Giftig; alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og indtagelse”, som reproduktionsskadelig (Rep3) med R62 ”Mulighed for skade på forplantningsevnen” og R63 ”Mulighed for skade på barnet under graviditeten”, som mutagen (Mut3[4]) med R68 ”Mulighed for varig skade på helbred” og endelig som miljøfarlig med R50/53 ”Meget giftig for organismer, der lever i vand. Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

Cadmium er et giftigt stof, men et af hovedproblemerne er, at stoffet akkumuleres i kroppen og især i nyrerne. Denne akkumulering begynder allerede ved fødslen. Udsættelse for cadmium vil derfor bidrage til ophobningen af cadmium i kroppen (Miljøstyrelsen, 2003).

Cadmium er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Bekendtgørelse om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter (BEK 1199 af 23.12.1992) sætter anvendelsesbegrænsninger på produkter indeholdende cadmium. Ifølge bekendtgørelsen er det forbudt at importere og sælge produkter, der indeholder mere end 75 ppm (mg/kg) cadmium i produktets homogene enkeltdele.

Bly

Blyforbindelser er generelt klassificeret som sundhedsskadelige (farlig ved indånding og ved indtagelse), som reproduktionsskadelige og som miljøfarlige. Enkelte specielle blyforbindelser er klassificeret som giftige/meget giftige, reproduktionsskadelige og som muligt kræftfremkalende.

Bly og blyforbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly (BEK 1012 af 13.11.2000), sætter anvendelsesbegrænsninger på produkter indeholdende bly. Ifølge bekendtgørelsen er det forbudt at importere og sælge produkter, der indeholder mere end 100 ppm (mg/kg) bly i produktets homogene enkeltdele.

Zink

Zink er som rent stof (zinkpulver og zinkstøv) klassificeret som meget brandfarlig med risikosætningerne R15 ”Reagerer med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser” og R17 ”Selvantændelig i luft”. Zink er desuden klassificeret som miljøfarlig med risikosætningen R50/53 ”Meget giftig for organismer, der lever i vand. Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

Zink bruges i hudpræparater, og metabolismeforstyrrelser pga. zink er kun relevant ved betydeligt og regelmæssigt oralt indtag (Miljøstyrelsen, 2000).

Antimon

Antimonforbindelser er ifølge listen over farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadelig med R20/22 ”Farlig ved indånding og ved indtagelse” og som miljøfarlig med R51/53 ”Giftig for organismer, der lever i vand. Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

Antimon og dets forbindelser er kendt for at kunne forårsage dermatitis (Miljøstyrelsen, 2003).

Nikkel

Nikkel er i ren form klassificeret som kræftfremkaldende kategori 3 (Carc3[5]) med R40 ”Mulighed for kræftfremkaldende effekt” og er allergifremkaldende R43 ”Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden”. Visse nikkelforbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

De fleste nikkelforbindelser er klassificeret som allergifremkaldende med R43 og som miljøfarlige med R50/53. En række nikkelforbindelser er desuden enten erkendt eller mistænkt for at være kræftfremkaldende (Miljøstyrelsen, 2003).

Isophoron

Isophoron er ifølge Listen over farlige stoffer klassificeret som sundhedsskadeligt med R21/22 ”Farlig ved hudkontakt og ved indtagelse” samt lokalirriterende med R36/37 ”Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne”. Desuden er isophoron klassificeret som kræftfremkaldende kategori 3 (Carc3[6]) med R40 ”Mulighed for kræftfremkaldende effekt”.

Isophoron er fundet dels ved migration til kunstig sved i 12 produkter (max. koncentration på 250 µg/g) og dels ved headspace analyser i 2 produkter (max. koncentration på 0,21 µg/g).

BHT

BHT er ikke klassificeret ifølge Listen over farlige stoffer, men Miljøstyrelsen giver stoffet følgende vejledende klassificering: Sundhedsskadelig med R22 ”Farlig ved indtagelse” og miljøskadelig med R50/53 ”Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

BHT står desuden på Listen over uønskede stoffer på baggrund af selvklassificeringen fra Miljøstyrelsen.

BHT er fundet dels ved migration til kunstig sved i 7 produkter (max. koncentration på 70 µg/g) og dels ved headspace analyser i 3 produkter (max. koncentration på 0,35 µg/g).

2-heptanon

2-heptanon er ifølge Listen over farlige stoffer klassificeret som R10 “Brandfarlig” og som sundhedsskadeligt med R20/22 ”Farlig ved indånding og ved indtagelse”.

2-heptanon er fundet ved migration til kunstig sved i et enkelt produkt i en maksimumkoncentration på 20 µg/g.

Cyclohexanon

Cyclohexanon er klassificeret som sundhedsskadeligt med R20 ”Farlig ved indånding” ifølge Listen over farlige stoffer. Ifølge IUCLID er cyclohexanon ikke irriterende for huden og er ikke sensibiliserende (IUCLID, 2000c).

Cyclohexanon er fundet dels ved migration til kunstig sved i 7 produkter (max. koncentration på 10 µg/g) og dels ved headspace analyser i 2 produkter (max. koncentration på 0,01 µg/g).

Phenol

Phenol er ifølge Listen over farlige stoffer klassificeret som værende giftig med R23/24/25 ”Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse, ætsende med R34 ”Ætsningsfare”, sundhedsskadelig med R48/20/21/22 ”Farlig; alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, hudkontakt og indtagelse”. Herudover er phenol klassificeret som mutagent kategori 3 (Mut3) med R68 ”Mulighed for varig skade for helbred”.

Phenol var på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer i 2000, men er blevet taget af listen i 2004, da stoffet ikke opfylder de nye kriterier for uønskede egenskaber (på baggrund i klassificeringen) (Miljøstyrelsen, 2004).

Phenol er fundet ved migration til kunstig sved i 4 produkter i en maksimum koncentration på 3 µg/g.

a-Methylstyren

a-methylstyren er klassificeret som R10 ”Brandfarlig”, lokalirriterende med R36/37 ” Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne” og miljøfarlig med R51/53 ”Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet” ifølge Listen over farlige stoffer.

a-methylstyren er fundet ved migration til kunstig sved i et enkelt produkt i en maksimum koncentration på 2 µg/g.

Linalool

Linalool er ikke klassificeret ifølge Listen over farlige stoffer og findes heller ikke på Miljøstyrelsens selvklassificeringsliste. Linalool er derimod på Listen over uønskede stoffer, da det er et af de 26 parfumestoffer, som den videnskabelige komite for kosmetik og andre forbrugerprodukter end fødevarer (SCCNFP) vurderer som værende allergen ved hudkontakt. Parfumestoffet skal derfor særskilt deklareres på kosmetiske produkter.

Linalool er fundet dels ved migration til kunstig sved i et enkelt produkt (max. koncentration på 35 µg/g) og dels ved headspace analyser i et enkelt produkt (max. koncentration på 0,1 µg/g).

1,2,4,5-Tetramethylbenzen

1,2,4,5-Tetramethylbenzen er ikke klassificeret ifølge Listen over farlige stoffer, men Miljøstyrelsen klassificerer stoffet som miljøfarlig med R51/53 ”Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet” ifølge deres vejledende liste til selvklassificering (Miljøstyrelsen, 2001).

Stoffet er fundet ved migration til kunstig sved i to produkter i en maksimumkoncentration på 1 µg/g.

1,2,3,5-Tetramethylbenzen

1,2,3,5-Tetramethylbenzen er ikke klassificeret ifølge Listen over farlige stoffer, men Miljøstyrelsen klassificerer stoffet som miljøfarlig med R51/53 ”Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet” ifølge deres vejledende liste til selvklassificering (Miljøstyrelsen, 2001).

Stoffet er fundet ved migration til kunstig sved i to produkter i en maksimumkoncentration på 1 µg/g.

Toluen

Toluen er ifølge Listen over farlige stoffer klassificeret som R11 ”Meget brandfarlig”, lokalirriterende med R38 ”Irriterer huden” og sundhedsskadelig med R48/20 ”Farlig; alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding”, R65 ”Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse”, og R67 ”Dampe kan give sløvhed og svimmelhed”. Herudover er toluen klassificeret som reproduktionstoksisk kategori 3 med R63 ”Mulighed for at skade barnet under graviditeten”.

Toluen er fundet i 3 produkter via headspace analyser i en maksimumkoncentration på 0,02 µg/g.

t-Butylalkohol

t-Butyl alkohol er ifølge Listen over farlige stoffer klassificeret som værende meget brandfarlig (R11) og sundhedsskadelig med R20 ”Farlig ved indånding”.

t-butylalkohol er fundet i et enkelt produkt via headspace analyser i en koncentration på 0,09 µg/g.

Methyl propionat

Methyl propionat er ifølge Listen over farlige stoffer klassificeret som værende meget brandfarlig (R11) og sundhedsskadelig med R20 ”Farlig ved indånding”.

Methylpropionat er fundet i et enkelt produkt via headspace analyser i en koncentration på 0,05 µg/g.

D-limonen

D-limonen er ifølge Listen over farlige stoffer klassificeret som brandfarlig (R10) og lokalirriterende med R38 ”Irriterer huden” og R43 ”Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden”. Desuden er stoffet klassificeret som miljøskadelig med R50/53 ”Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

D-limonen er på Listen over uønskede stoffer, da det er et af de 26 allergifremkaldende parfumestoffer, der skal deklareres særskilt i kosmetik.

D-Limonen er fundet i et enkelt produkt via headspace analyser i en koncentration på 0,05 µg/g.

 (1S)-6,6-dimethyl-2-methylenebicyclo[3.1.1]heptane

Stoffet er ikke klassificeret ifølge Listen over farlige stoffer, men Miljøstyrelsen giver stoffet følgende vejledende klassificering: Miljøskadelig med R50/53 ”Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

Stoffet er fundet i et enkelt produkt via headspace i en koncentration på 0,01 µg/g.

Andre stoffer

Herudover er der identificeret en aromatholdig terpentinforbindelse i et enkelt produkt via headspace i en koncentration på 0,78 µg/g og en form for mineralsk terpentin i et enkelt produkt via headspace i en koncentration på 0,26 µg/g. For begge stoffer gælder, at visse afarter af stofferne findes på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Det har imidlertid ikke været muligt at komme nærmere på en endelig identifikation. Det skal bemærkes, at begge forbindelser er fundet i en forholdsvis stor koncentration via headspace (i forhold til de andre målte koncentrationer).

Stoffet 2-ethyl-1-hexanol er fundet i mange af de analyserede produkter – 11 i alt – og i en maksimumkoncentration på 60 µg/g. Herudover er stoffet Cedrol fundet i fire produkter i en forholdsvis høj maksimum koncentration på 100 µg/g. Disse stoffer kommenteres ikke yderligere, da de ikke har en klassificering ifølge Listen over farlige stoffer eller via Miljøstyrelsens selvklassificeringsliste.

Herudover er der identificeret en række andre forbindelser – mange af dem kun i et enkelt af de undersøgte produkter. Disse stoffer kommenteres heller ikke yderligere, da de ikke har en klassificering ifølge Listen over farlige stoffer eller via Miljøstyrelsens selvklassificeringsliste.

4.1 Udvælgelse af kemiske stoffer til sundhedsvurdering

Ved røntgenanalyse er der for en række produkter identificeret metaller, som har et højere totalindhold end de anbefalede grænseværdier for migration til mavesyre ifølge Legetøjsbekendtgørelsen. En migrationsanalyse til mavesyre skal således udføres for at vurdere, om de anbefalede grænseværdier kan være overskredet i disse tilfælde. På baggrund af det valgte analyseprogram er disse produkter ikke analyseret nærmere mht. metallernes evne til at migrere, og derfor udvælges disse ikke til en mere detaljeret sundhedsvurdering.

Med undtagelse af BHT og nogen af ftalaterne er stoffer med en miljøfareklassificering kun fundet i et enkelt produkt. Derfor er der ikke foretaget miljøvurdering af enkelte stoffer.

I udvælgelsen til en nærmere sundhedsvurdering/risikovurdering er der lagt vægt på at udvælge nogle af de ovenstående stoffer, der har sundhedsskadelige egenskaber. Der kan imidlertid kun foretages en risikovurdering for stoffer, hvor der foreligger kvantitative målinger ved analyser. Der fokuseres derfor på stoffer, der enten er analyseret via analyserne for kunstig sved eller headspace (afgivelse til luften).

De 11 stoffer nedenfor, der i samarbejde med Miljøstyrelsen er udvalgt til en mere detaljeret sundhedsvurdering, er således udvalgt på baggrund af deres klassificering og på baggrund af, at det er de stoffer, der hyppigst er fundet via enten migrationsanalysen eller headspace.

  • Isophoron
  • BHT
  • Cyclohexanon
  • Phenol
  • Toluen
  • DIBP
  • DEHP
  • 2-heptanon
  • tert-Butyl alkohol
  • Methyl propionat
  • p-Xylen

Fodnoter

[1] Rep2 stoffer er stoffer, der bør anses for at forringe menneskers forplantningsevne eller forårsage skader på afkommet hos mennesker. Der foreligger tilstrækkelig dokumentation til at nære stærk formodning om, at menneskets udsættelse for stoffet kan resultere i forringet forplantningsevne eller kan resultere i skader på afkommet. (BEK 329, 2002)

[2] Rep3 stoffer er stoffer, der giver anledning til betænkelighed med hensyn til menneskers forplantningsevne og med hensyn til skader på afkommet hos mennesker. (BEK 329, 2002)

[3] Carc2 stoffer er stoffer, der bør anses for at fremkalde kræft hos mennesker. Der foreligger tilstrækkelig dokumentation til at nære stærk formodning om, at stoffets påvirkning af mennesker kan fremkalde kræft (BEK 329, 2002).

[4] Stoffer, som giver anledning til betænkelighed, da de muligvis har mutagene virkninger. Der foreligger dokumentation fra mutagenicitetsundersøgelser, men den er utilstrækkelig til at placere stoffet i kategori 2 (BEK 329, 2002).

[5] Stoffer i denne kræftfremkaldende gruppe er stoffer, der giver anledning til betænkelighed, da de muligvis kan fremkalde kræft hos mennesket, men for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en tilfredsstillende vurdering (BEK 329, 2002).

[6] Stoffer i denne kræftfremkaldende gruppe er stoffer, der giver anledning til betænkelighed, da de muligvis kan fremkalde kræft hos mennesket, men for hvilke der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en tilfredsstillende vurdering (BEK 329, 2002).

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.