| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Metoder til samfundsmæssig vurdering af miljøeffektiv teknologi

Bilag 2: Cases

• Case 1: Partikelfiltre til tunge køretøjer
• Case 2: Gyllesepareringsteknologi
• Case 3: Alternativ til Phthalater
• Case 4: Biodiesel

De fire cases, der er præsenteret i det følgende, har haft som formål at spille ind til metodeovervejelserne i hovedrapporten og dermed understøtte udviklingen af denne rapports hoveddel. Emnerne for casene har taget afsæt i en første screening af en bruttoliste af muligheder og en efterfølgende diskussion heraf med Miljøstyrelsen. Udarbejdelsen af casene har været forestået af økonomer med et vist forhåndskendskab til det pågældende emne, og Miljøstyrelsen har bistået i tilvejebringelsen af tilgængelig baggrundsinformation.

Det skal understreges, at det ikke er emnet for denne rapport som sådan at foretage en samfundsmæssig vurdering af de pågældende cases, og at den følgende gennemgang af casene ikke kan vurderes selvstændigt med hensyn til hverken datagrundlag, analyse eller konklusioner.

Det er således yderst centralt at holde sig hovedformålet med casene for øje, nemlig at bidrage til metodeovervejelserne, tillige med den begrænsede kalendertid på godt og vel en kalendermåned og de begrænsede ressourcer, der har været til at udarbejde casene.

Når det er sagt, skal det understreges, at udarbejdelsen af casene har været et centralt bidrag til de resulterende metodeovervejelser, som er præsenteret i nærværende rapport. Ved at forsøge at arbejde med de metodemæssige aspekter i praksis har det været muligt at afsøge konsistens, relevans og praktisk gennemførlighed i relation til specifikke dele af metoden.

Konkret skal det bemærkes:

• I hver enkelt case er der fokuseret på udvalgte dele af metoden. I valget af fokus har det blandt andet spillet ind, hvor gode data og informationer, der umiddelbart var til stede, og hvad casene umiddelbart præsenterede sig som et godt eksempel for at afprøve.
• Metoden er blevet udviklet sideløbende med, at casene er udarbejdet. Der er derfor ikke nødvendigvis konsistens mellem vægtningen af forskellige elementer i casene og ej heller i de metodemæssige valg, som de forskellige cases har gjort.
• Det har været meget begrænset, hvad der har været foretaget af yderligere dataindsamling og konsultationer hos interessenter. Tidsrammen har ikke muliggjort dette, og i med at casenes formål jo har været det metodeafsøgende har dette aspekt heller ikke været første prioritet i arbejdet.

Casene er således produkter, der er skabt i processen, og de gennemførte beregninger, de foretagne antagelser og de etablerede scenarier er baseret på et relativt knapt datagrundlag og i fravær af de substantielle interessent konsultationer, der vil være en integreret del af en decideret samfundsmæssig analyse. Derfor kan casene ikke bruges til at konkludere omkring perspektiver og muligheder i de enkelte teknologier - da en mere gennemgribende analyse- og konsultationsproces ikke alene vil kunne tilvejebringe mere detaljerede og verificerede resultater, men også data og viden, der vil kunne ændre substantielt i konklusionerne.

Case 1: Partikelfiltre til tunge køretøjer

Metodekonklusion

Selv ved en så færdigudviklet teknologi som partikelfiltre er der stor usikkerhed om potentialet for teknologien.

Da EU-Kommissionen vedtog de kommende krav til busser og lastbiler, forventede man, at kravene ville medføre, at der skulle monteres partikelfiltre på alle nye dieselkøretøjer fra 2006. Bus- og lastbilfabrikanternes brancheorganisation har imidlertid meddelt, at et flertal af deres medlemmer har valgt at trimme motorerne og montere SCR-katalysatorer i stedet for partikelfiltre på de nye biler. Da denne kombination også reducerer partikelemissionerne, i hvert fald de store partikler, kan lastbilproducenterne på denne måde leve til de kommende normer uden at montere partikelfiltre.

Med lastbilfabrikanternes udspil er der således skabt usikkerhed om, hvorvidt der overhovedet er et potentielt afsætningsmarked inden for en overskuelig tidshorisont.

Miljøeffekt

Usikkerheden om sundhedseffekterne og værdisætningen af sundhedseffekterne betyder, at vurderingen af teknologien stadig er ret usikker.

Mens miljøeffekten (reduktionen af partikler) er relativt veldokumenteret, er der stadig stor usikkerhed om sundhedseffekterne. Således tyder den seneste rapport fra DMU på, at tidligere vurderinger af sundhedseffekter af partikelemissioner kan være overvurderet. Dertil kommer, at der stadig ikke er klarhed over, hvorvidt det er alle partikler eller kun de ultrafine partikler, der er årsag til sundhedsaffekterne.

Endelig er værdisætningen af sundhedseffekterne også er præget af stor usikkerhed, især med hensyn til værdien af et statistisk liv.

Værdi af eksport

Selvom gevinsten fra eksport af filtre inddrages i den samfundsøkonomiske analyse, så er den ikke den dominerende faktor for, hvorvidt partikelfiltre er fordelagtige eller ej. Med en 10 % markedsandel giver eksporten til EU en ekstragevinst på 63 mio. kr. per år. Det skal ses i forhold til, at gevinsten fra sundhedseffekterne i Danmark begyndelsen af perioden vil udgøre ca. 250 mio. kr. per år ved det lave skøn og ca. 1,5 mia. kr. ved det høje skøn.

Indledning

Formål og kontekst

Denne case-vurdering er én ud af fire case-vurderinger i nærværende projekt, hvor formålet er at udvikle en metode til vurdering af miljøeffektiv teknologi. Metoden afprøves på et mindre antal cases, og formålet med at udarbejde de fire cases sideløbende med metodeudviklingen er således:

• At identificere de væsentligste elementer der skal indgå, og problemstillinger der opstår i gennemførelsen af analysen, dvs. de elementer og problemstillinger, som har væsentlig betydning for analysens resultat.
• At analysere, hvordan der tages stilling til de identificerede problemer og hvordan man i praksis opgør elementerne.
• At afprøve metoden med henblik på justeringer
• At illustrere metoden over for Miljøstyrelsen

Som tidligere nævnt er det ikke er emnet for denne rapport som sådan at foretage en samfundsmæssig vurdering af de pågældende cases, og den følgende gennemgang af casen kan ikke vurderes selvstændigt med hensyn til datagrundlag, analyse eller konklusioner. Således må følgende case opfattes som illustrativ, og data præsenteret her bør ikke anvendes i anden sammenhæng.

Der henvises til rapportens hoveddel om metodeudvikling for uddybelse og diskussion af den metode, som anvendes. Der er endvidere skrevet et notat om baggrunden for de cases, der er valgt ud^[34].

Vurderingen af tiltag til fremme af miljøeffektiv teknologi tager med denne metode udgangspunkt i en given teknologi. Det vurderes, hvad det ville medføre af fordele, hvis om f.eks. 10 år står med denne teknologi fuldt udviklet og udbredt til sit fulde potentiale. Denne situation sammenlignes med en alternativ teknologisk udvikling, hvor der ikke satses på udvikling af denne teknologi. Da det ikke kan forudsiges, hvilken teknologisk udvikling der vil blive realiseret i de mellemliggende år, opstilles der en række scenarier herfor. Eksempelvis kan det være, at en lignende teknologi i mellemtiden udvikles i udlandet. Ligeledes kan der opstilles flere scenarier for den udviklede teknologi, eksempelvis hvis der er usikkerhed om det miljømæssige forbedringspotentiale af den fuldt udviklede teknologi, eller hvis den potentielle udbredelse er usikker. Det er en vigtig del af metoden at opstille scenarier for den fuldt udviklede teknologi og for den alternative situation.

Der henvises i øvrigt til hovedrapporten om metodeudvikling.

Kort beskrivelse af teknologien

Luftforurening med partikler kan forårsage hjertekarsygdomme, kræft og allergi. Partikelfiltre kan fjerne en del af forureningen og dermed reducere skadevirkningen fra partikelemissionerne.

Der findes flere typer filtre på det danske marked. Fælles for de forskellige typer filtre er at partiklerne opsamles partiklerne i filterets kanaler under drift og afbrændes løbende. Afbrændingen kan f.eks. foretages ved brug af elektricitet eller ved oxidering med ved hjælp af NO2, hvor de opsamlede partikler omdannes til CO₂ og vand.

Den gennemsnitlige emission fra lastbiler i Danmark udgør ca. 0,4 g/km. Montering af partikelfiltre antages at kunne reducere emissionerne med 95 %, svarende til en reduktion af partikelemissionerne på 0,38 g/km.

Hidtil har der været mistanke om at filtrene hovedsagelig filtrerer de store partikler fra. I så fald er det et spørgsmål om der overhovedet er en væsentlig en sundhedseffekt. De senere undersøgelser, blandt andet erfaringer fra Odense og målinger af Teknologisk Institut tyder imidlertid på, at filtrene generelt reducerer både små og store partikler.

Definition af analyseobjekt

I Danmark er der omkring 60.000 busser og lastbiler. Derudover er der ca. 460.000 varevogne, der kører på diesel. Busser, lastbiler og varevogne, der kører på diesel, står for en stor del af partikelemissionerne.

Krav om partikelfiltre på både personbiler, varebiler, busser og lastbiler vil til en vis grad blive styret af EU normer. Da EU-Kommissionen vedtog de kommende krav til busser og lastbiler, forventede man, at kravene ville medføre at der skulle monteres partikelfiltre på alle nye dieselkøretøjer fra 2006. Bus- og lastbilfabrikanternes brancheorganisation har imidlertid meddelt, at et flertal af deres medlemmer har valgt at trimme motorerne og montere SCR-katalysato-rer i stedet for partikelfiltre på de nye biler. Da denne kombination også reducerer partikelemissionerne, i hvert fald de store partikler, kan lastbilproducenterne på denne måde leve op til de kommende normer uden at montere partikelfiltre. Det er imidlertid usikkert, om denne metode vil reducere mængden af ultrafine partikler i tilstrækkelig grad til at fjerne skadevirkningerne.

Under forudsætning af at nye tunge køretøjer fra 2014 vil blive forsynet med filtre, vil der gå omkring 10-15 år før partikelemissionerne med de ultrafine partikler reduceres markant, idet det tager 10 - 15 år før størstedelen af bilparken er udskiftet. I den mellemliggende periode kan det overvejes at udstyre en del af den eksisterende bilpark med filtre, selv om det ikke kræves af EU. Det ville reducere de ultrafine partikelemissioner og skadevirkningerne her og nu. I det omfang udskiftningen blev baseret på danske filtre, ville det ydermere give de danske producenter et forspring i erfaring med produktion af partikelfiltre.

Hovedscenarium

Der vil generelt ofte være usikkerhed om, hvilke teknologier der bliver succesfulde i fremtiden, og hvordan teknologierne konkret udvikler sig. Nedenfor opstilles et hovedscenarium, samt to alternativer for den danske markedsandel på det europæiske marked.

Hovedscenariet defineres som et scenarium, hvor der eftermonteres partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark. Det antages, at alle tunge køretøjer eftermonteres med partikelfiltre fra og med 2007^[35].

Det antages, at en væsentlig del af de partikelfiltre, der anvendes til eftermontering i Danmark, vil være dansk producerede. Andelen af dansk producerede filtre indgår ikke direkte i analyserne, men eftermontering i Danmark skal retfærdiggøre videreudvikling hos de danske producenter, må der kræves en vis andel af dansk producerede filtre.

Det er herefter spørgsmålet, hvor stor en andel af efterspørgslen på verdensmarkedet, der antages at blive dækket af dansk producerede filtre. Der tages udgangspunkt i en forventning om, at EURO normerne på et tidspunkt i fremtiden vil blive reguleret, således at der kræves filtre for at opnå godkendelse, og markedet vil udgøres af antallet af nyregistreringer af tunge køretøjer, lastbiler og busser i de lande, der anvender disse normer, dvs. EU - 15, samt de nye medlemslande. For at udspænde at minimum og et maksimum vil der blive regnet på scenarier, hvor Danmark opnår forskellige markedsandele af dette marked. Følgende tabel viser en oversigt over de tre analysescenarier: Hovedscenariet, hvor Danmark opnår 10 % af markedet i EU, og to alternative scenarier, hvor Danmark opnår henholdsvis 20 % og 0 % af dette marked.

Figur 6 Oversigt over udskiftningsscenarier

Tidshorisonten er sat til 30 år for at sikre, at alle køretøjer (nye som gamle), der forsynes med partikelfiltre, regnes med.

Basisscenarium

For at vurdere effekten af hovedscenariet med fremrykning af partikelfiltre opstilles et basisscenarium, således at beregningerne af hovedscenariet kan sammenlignes med tilsvarende resultater fra basisscenariet.

Det er i hovedscenariet defineret, at alle tunge køretøjer eftermonteres med partikelfiltre. Effekten afhænger derfor af, hvilken situation der foreligger i udgangssituationen, dvs. hvor mange tunge køretøjer der antages ikke at have partikelfiltre allerede.

I basisscenariet antages det, at de SCR katalysatorer, der anvendes for at opfylde normerne fra 2006 og 2009, ikke er tilstrækkelige til at reducere de ultrafine partikler. Det medfører, at de kommende normer fra 2014 skærpes, således at partikelfiltre bliver obligatoriske fra og med 2014.

Da der er usikkerhed om, hvorvidt dette er tilfældet, vil der ydermere blive regnet på et alternativt basisscenarie, hvor det antages, at SCR katalysatoren er lige så effektiv som partikelfiltre.

Følgende figur illustrerer potentialet for at eftermontere med partikelfiltre under alternative forudsætninger.

Figur 7: Potentiale for partikelfiltre

Arealet "ej filtre" er potentialet for eftermontering uanset antagelser. Arealet "SCR-katalysatorer fra 2007" betegner det område, hvor nye køretøjer bliver forsynet med SCR katalysatorer. I det omfang SCR ikke fjerner tilstrækkeligt med ultrafine partikler, vil dette område også udgøre et potentiale for eftermontering af partikelfiltre. Det sidste areal udgør det område, hvor det antages at senere regulering af EURO normerne gør filtre obligatoriske og dermed fjerner potentialet for eftermontering. I det omfang en sådan regulering ikke kommer til at finde sted, vil der stadig være et potentiale eftermontering af partikelfiltre.

Følgende tabel illustrerer oversigt over basisscenarier:

Figur 8: Oversigt over basisscenarier

Samfundsøkonomiske vurderinger (Gevinster)

Potentielle nationale miljøeffekter

Reduktion af partikelemissioner (PM₁₀) ved eftermontering af partikelfiltre i Danmark er vist i følgende figur.

Tabel 6: Reduktion af partikelemissioner (PM_2.5)

Note: Det antages, at partikelfiltrene reducerer partikelemissionerne med 95 %. Lastbilernes gennemsnitlige emissionsfaktor udgør 0,4 g/km uden partikelfilter.
Kilde: DMU: Rapport om miljøzoner (Arbejdsrapport 222).

Tabellen viser reduktioner i partikler er set i forhold til de tre basisscenarier. Dvs. reduktionen af partikler er den reduktion, der kommer som følge af eftermontering af partikelfiltre som beskrevet i hovedscenariet.

Der er ingen eller ubetydelig effekt på EU niveau, idet det antages at det alene er i Danmark filtrene eftermonteres før det bliver et lovkrav. Der vil være en lille effekt i form af reduceret partikelemission fra feriekørsel og eksporttrafik til EU, men denne reduktion antages at være ubetydelig, hvorfor der ses bort fra den. Ligeledes er der ingen eller ubetydelig effekt på globalt niveau, idet det antages at det alene er i Danmark filtrene eftermonteres før det bliver et lovkrav. Der vil være en ubetydelig effekt i form af reduceret partikelemission fra feriekørsel og eksporttrafik uden for EU, men denne reduktion antages at være helt ubetydelig, hvorfor der ses bort fra den.

Sundhedseffekter.

Ved beregning af sundhedseffekterne af partikelemissioner er anvendt "Sundhedseffekter af luftforurening - beregningspriser, Faglig rapport 507, DMU 2004. Denne undersøgelse bygger på konkrete beregninger af ændringer i, hvordan befolkningen udsættes for emissioner kombineret med en værdisætning baseret på en blanding af Danske og udenlandske erfaringer.

Beregningerne er baseret på beregning af:

•            Ændring af koncentration af emissioner.

•            Ændring af eksponering

•            Ændrede sluteffekter (sygelighed, dødsfald mv.)

•            Værdisætning af skadeseffekter

Ved opgørelse af værdien af sundhedseffekten udgør værdien af et statistisk liv hovedvægten (84 % af de samlede omkostninger). Værdien af et statistisk liv er opgjort ved betalingsvillighed.

På baggrund af DMU's undersøgelse kan omkostningen ved partikelemissionerne beregnes til 455 kroner per kg partikler.

Det bemærkes, at de ovenstående beregninger af sundhedseffekterne fra partikelemissioner er baseret på emissioner fra et kraftværk, og således ikke direkte sammenlignelige med emissioner fra lastbiler.

Dette tal er i øvrigt markant meget lavere, end hvad der er regnet med tidligere. I partikelredegørelsen regnes der med, at partiklerne fra de tunge køretøjer er skyld i ca. 450 for tidlige dødsfald. Af disse kan ca. en tredjedel henregnes til lastbilerne. Med en værdi på et statistisk liv på 9,64 mio. kr. vil det svare til en omkostning omkring 2400 kroner per kg partikler. For at illustrere usikkerheden er der beregnet sundhedseffekter med både det lave og det høje skøn.

For en nærmere diskussion af værdisætning af sundhedseffekter se f.eks. Trafikministeriets partikelredegørelse^[36] og IMV's samfundsøkonomiske vurdering af partikelfiltre^[37].

Økonomiske gevinster

Danmark er langt fremme, når det gælder partikelfiltre og katalysatorer. Vi har 5-6 mellemstore producenter, og to af verdens ti producenter af "kernen" i partikelfiltre er danske. Der er således grundlag for at antage, at danske virksomheder har mulighed for at opnå en væsentlig del af verdensmarkedet for partikelfiltre. Det efterlader så spørgsmålet hvad det er værd i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Derimod vil det naturligvis have en værdi for erhvervslivet, hvis det er muligt at opretholde en konkurrencefordel på verdensmarkedet, som gør det muligt at tjene en ekstragevinst ved at eksportere miljøteknologi til udlandet. Forventningen om denne ekstragevinst er baggrunden for, at visse virksomheder af sig selv vælger at satse på forskning. Gevinsten bør derfor medregnes på benefitsiden for virksomhederne.

Den samfundsøkonomiske gevinst på betalingsbalancen kan herudfra opgøres som den ekstra aflønning af produktionsapparatet, der kan opnås ved at producere og eksportere partikelfiltre til eksport frem for at producere til hjemmemarkedet.

Virksomhedernes fortjeneste ved at eksportere varer er diskuteret i metode notatet og opgjort til 9 % af produktionsværdien. Ved en gennemsnitlig filterpris (produktionsværdi) på 35.000 vil således der tjenes 3.150 kroner hjem til virksomheden, hver gang et filter produceres. Denne fortjeneste lægges til det samfundsøkonomiske resultat.

Samfundsøkonomiske vurderinger (Omkostninger)

Omkostning til filtre

En af de vigtigste komponenter på omkostningssiden er omkostningen til filteret. Baggrunden for at tage omkostningen til filteret med i den samfundsøkonomiske analyse er, at de ressourcer, der medgår til produktionen af filteret, alternativt ville kunne have været anvendt til anden nytte for samfundet.

Færdselsstyrelsen har i marts 2003 foretaget en undersøgelse af prisen for et filter med modtryksalarm og montering hos leverandører af partikelfiltre. Der er variationer i prisen for et filter afhængig af motorstørrelse, og prisintervallet fra de mindste filtre til de største filtre går fra ca. 36.000 kr. til ca. 82.000 kr. Der er desuden forskel mellem de enkelte fabrikater. Priserne hos en enkelt fabrikant for små og store filtre er for eksempel på hhv. 36.000 kr. og 48.000 kr. Der kan være eksempler på omkostninger til eftermontering af filtre på mere end 100. 000 kr. for særligt store køretøjer^[38].

Færdselsstyrelsen har opgjort lastbilparken fordelt efter Euronorm og totalvægt. En prisberegning vægtet efter lastbilernes totalvægt og et skøn over motorstørrelse giver en gennemsnitspris på ca. 60. 000 kr. ved eftermontering af filtre på alle lastbiler.

Københavns Kommune har på grundlag af egne erfaringer med montering af filtre vurderet, at prisen ligger mellem 30.000 og 40.000 kroner.

DMU har i Arbejdsrapport 222 (2005) beregnet en gennemsnitlig filterpris på 44.000 kroner per filter.

Det vil endvidere være muligt at opnå rabatter ved køb af flere filtre. En vognmand med mange ens biler vil således antagelig kunne opnå betydelig reduktion af priserne.

Teknologisk institut vurderer dog, at det vil tage et par år før den nødvendige infrastruktur er på plads, herunder de arbejdsmiljømæssige forhold i forbindelse med servicering af partikelfiltrene.

Teknologisk Institut har ud fra prisudviklingen på lignende produkter vurderet, at priserne med tiden vil kunne falde til 11-12.000 kr. /stk. i forbindelse med, at partikelfiltre overgår til industriel masseproduktion, såfremt Euronorm 4 kravene vil lede til en omfattende produktion af nye lastbiler med fabriksmonterede filtre. Denne vurdering understøttes af Manufacturers of Emission Controls Association, MECA, der er af den overbevisning, at hvis produktionen øges til omkring 200.000 stk. /år vil priserne på selve filtret kunne falde til omkring 4.000 - 14.000 DKK for et filter, afhængigt af regenereringssystemet.

Den øgede efterspørgsel som følge af eftermontering i Danmark må således forventes at give anledning til lavere priser om end ikke i samme omfang, som hvis der kommer et generelt lovkrav til tunge køretøjer i f.eks. EU. Sammen med de teknologiske forbedringer ved produktionen antages det, at den øgede efterspørgsel vil reducere prisen til ca. 35.000 kroner, svarende til halvdelen af den reduktion der forventes ved et internationalt krav til partikelfiltre.

Det har været fremført, at der vil være en række tilfælde, hvor det ikke kan betale sig at montere filtre på ældre biler. Selv om dette aspekt muligvis kan udgøre et stort problem for enkelte mindre vognmænd, må det alligevel vurderes at være af mindre betydning for resultaterne af analysen. Der er derfor valgt at se bort fra denne problematik.

Omkostninger til drift af filteret vurderes at koste ca. 1.500 kroner om året inklusive to arbejdstimer til service og additiv til en del af filtrene. Dette beløb er beregnet ud fra IMV's samfundsøkonomiske vurdering af partikelfiltre og svarer til partikelredegørelsens data^[39].

Derudover antages det, at filtrene vil medføre et marginalt ekstraforbrug af brændstof på 1 %. Denne forøgelse er teoretisk velbegrundet på grund af et øget modtryk i udstødningssystemet. Forøgelsen har ikke kunnet påvises i det tidligere nævnte forsøg i Odense på grund af variationer i brændstofforbruget som følge af temperaturvariationer mv.

Effekter for de offentlige budgetter

Den væsentligste effekt for de offentlige budgetter vil antagelig være støtteordninger for erhvervslivet i forbindelse med eftermontering og/eller incitamenter til eftermontering. Disse effekter er ikke behandlet her, hvor fokus er på selve teknologien og ikke på virkemidlerne til at implementere den.

Derimod vil introduktion af filtre nødvendiggøre administration og monitorering af selve eftermontering og af filtrenes virkningsgrad. Disse omkostninger må antages at blive båret af det offentlige og regnes med i den samfundsøkonomiske vurdering.

Derudover vil der være et minimalt øget energiforbrug, som medfører et øget skatteprovenu.

Administrative byrder

Det må antages, at en eftermontering af partikel filtre vil medføre en del ekstra administration, dels i forbindelse med monteringen og monitorering af montering, dels i forbindelse med senere kontrol af vedligehold og virkningsgrad af de monterede partikelfiltre.

Omkostningen til kontrol og monitorering af filtre antages at være 1/4 time per bil per år, idet det antages at kontrollen kan foretages, når køretøjet alligevel er til syn. Der er således kun tale om en marginal forøgelse af tidsforbruget i forbindelse med bilsynet.

Administration af montering og servicering mv. bør regnes med i den samfundsøkonomiske analyse, da servicering og montering hører tæt sammen

med effekten af filtrene.

De brede samfundsmæssige aspekter

Beskæftigelse

Principielt bør beskæftigelseseffekter beregnes ud fra den specifikke teknologi, men da teknologierne ofte ikke er fuldt udviklet, og produktionen endnu ikke optimeret til stor skala, ville det være meget usikkert at opgøre, hvor mange komponenter en person kan fremstille. I stedet anvendes den generelle arbejdskraftintensitet i branchen. I den kemiske industri udgjorde produktionen i 2003 1,9 mio. kr. per ansat. Ved en anslået produktionsomkostning på 35.000 kr. per filter betyder det, at hver ansat kan producere 56 partikel filtre om året.

Der skelnes mellem beskæftigelseseffekter som følge af fremstilling af partikelfiltre til det danske marked i forbindelse med eftermontering, beskæftigelse ved selve eftermonteringen og beskæftigelseseffekter som følge af en eventuel produktion af filtre til verdensmarkedet efterfølgende.

Omkostningen til arbejdskraft i forbindelse med fremstilling, montering og servicering af filtre er regnes med, som man plejer i cost benefit analyser under den almindeligt anvendte forudsætning om, at arbejdskraften alternativt kunne have frembragt andre produkter til nytte for samfundet og dermed trækkes bort fra anden anvendelse.

Hvorvidt beskæftigelseseffekter inddrages specifikt i den samfundsøkonomiske analyse afhænger af om beskæftigelsen trækkes bort fra anden anvendelse eller om der er tale om merbeskæftigelse, dvs. medarbejdere der alternativt ville have været arbejdsløse.

Innovativ evne

Da der er tale om en relativt højteknologisk industriproduktion, vil øget efterspørgsel kombineret med de tekniske problemer, der vil opstå ved indførelsen af den nye teknologi, antagelig kunne resultere i en styrkelse af innovationsevnen inden for dette specifikke miljøproblem i denne branche.

På den anden side er det ofte diskuteret, hvorvidt målrettet styring af forskning generelt er med til at øge innovationsevnen. Det kan tænkes, at en styrkelse af innovationsevnen på et specifikt område vil føre til, at interessen alene rettes mod innovation på dette specifikke område. Derved kan der være en risiko for at overse andre nye teknologiske innovationer.

Konkurrenceevne

Det vurderes, at Danmark er et af de førende lande med hensyn til udvikling af partikelfiltre og komponenter til partikelfiltre. Partikelfiltre kan således være et af de eksempler, hvor der kan være en strategisk fordel ved at støtte udviklingen, således at dansk førerstilling kan bevares.

Dertil kommer et forventet langsigtet politisk begunstiget marked som følge af stor fokus på partikelemissioner og skadevirkninger herfra. Stigende interesse i Danmark og dertil en forventning om at partikelfiltre på et tidspunkt vil blive krævet som følge af lovgivning i EU.

Globale miljøeffekter

I det omfang SCR-katalysatoren ikke reducerer de ultrafine partikler tilstrækkeligt, er det rimeligt at antage, at nye EURO normer, f.eks. EURO 6 fra omkring 2012 vil kræve større grad af reduktion af små partikler. Dermed vil partikelfiltre antagelig blive nødvendige, og det vil skabe et stort marked for partikelfiltre i det område, der er dækket af EURO normerne.

I det omfang der kommer lovkrav om filtre i EU, kan der beregnes skøn over de partikelemissioner, som de danske filtre fjerner, svarende til den danske markedsandel. Disse effekter medregnes ikke i den danske samfundsøkonomiske analyse.

Det samlede potentiale for partikelfiltre til lastbiler (>16 ton) udgør ca. 200.000 nyregistrerede lastbiler hvert år i EU23 plus Island, Norge og Schweiz. Der kendes ikke den præcise årskørsel for disse lastbiler, men det er nærliggende at antage, at årskørslen er på samme størrelsesorden som for danske lastbiler, dvs. hver af disse lastbiler kommer til at køre omkring 500.000 - 1.000.000 km i deres levetid. Under antagelse af at emissionsfaktoren for disse lastbiler udgør 0,4 g/km som i Danmark, vil den samlede partikel emission for disse lastbiler udgøre ca. 40.000 - 80.000 tons partikler om året. Det betyder, at det samlede potentiale for EU23 på lang sigt vil være omkring 38.000 - 76.000 tons partikler årligt.

Danmark er langt fremme, når det gælder partikelfiltre og katalysatorer. Vi har 5-6 mellemstore producenter, og to af verdens ti producenter af kernen i partikelfiltre er danske. Ved scenarieberegningerne er det antaget, at danske virksomheder kan dække 5 - 10 % af markedet i EU svarende til, at danske filtre kan reducere partikelemissionerne med 3.000 - 6.000 tons årligt i EU.

Samlet vurdering

I dette afsnit gives en samlet vurdering, at de samfundsøkonomiske vurderinger. Det lave skøn for sundhedseffekterne er baseret på de seneste effektberegninger fra DMU, hvor omkostningen kan beregnes til 455 kr. per kg partikler. Det høje skøn er baseret på, at reduktionen i emissionerne fra lastbiler kan reducere sundhedsaffekterne fra tunge køre med en tredjedel, svarende til 150 for tidlige dødsfald og en værdi af et statistisk liv på 9,6 mio. kr.

Følgende tabel viser resultatet fra hovedscenariet.

Tabel 7: Samfundsøkonomisk resultat for scenarieberegninger, mio. kr.

Tabellen viser omkostninger og gevinster ved at eftermontere partikelfiltre på lastbiler i Danmark.

Investeringsomkostningerne er beregnet ud fra det antal lastbiler der forsynes med partikelfiltre gange en gennemsnitspris på 35.000 kr. per filter. Driftsomkostningerne er beregnet ud fra 1.500 per lastbil per år. Endelig er omkostningerne til kontrol og monitorering af filtre antages at være 1/4 time per bil per år, idet det antages at kontrollen kan foretages, når køretøjet alligevel er til syn og derfor kun udgør en marginal forøgelse af tidsforbruget i forbindelse med bilsynet. Timeprisen er sat til 500 kr. per time.

Ekstragevinsten ved salg af filtre til lastbiler i EU er beregnet som 9 % af produktionsværdien for de filtre der eksporteres. I det viste scenarium er der regnet med en markedsandel på 10 %. Med et årligt nybilsalg på 200.000 lastbiler i EU svarer det til en eksport på 20.000 filtre årligt fra det tidspunkt, hvor det antages at filtre på grund af EURO normerne bliver obligatoriske i EU.

Det fremgår, at de samlede gevinster ved at eftermontere lastbiler med partikelfiltre afhænger markant af, hvilket skøn der lægges til grund for beregningerne.

De samlede omkostningerne til eftermontering udgør ca. 4 mia. for den samlede periode beregnet som nutidsværdi med 3 % diskontering.

Til sammenligning er det beregnet at der vil være en sundhedseffekt på mellem 3,2 og 17 mia. kr., ligeledes beregnet som nutidsværdi over 30 år.

Udover sundhedseffekterne vil der med de nævnte antagelser være en ekstraprofit på ca. 1 mia. kr. for de filtre, der eksporteres til EU i forbindelse med at filtre gøres obligatoriske som følge af EURO normerne.

Endelig vil der være en mindre provenugevinst fra afgiften af merforbruget af brændstof på 88 mio. kr. Da dette provenu kan anvendes til at reducere andre skatter, vil dette merprovenu repræsentere en værdi af 17 mio. kr.

I de følgende tabeller gives en oversigt over den samfundsøkonomiske vurdering for de forskellige kombinationer af scenarier. Det bemærkes, at effekterne i de to efterfølgende tabeller er akkumulerede over en 30 års tidshorisont.

Tabel 8: Samfundsøkonomisk resultat ved alternative scenarier, lavt skøn for sundhedseffekter (30 år akkumuleret, NPV)

Som det fremgår, er resultaterne afhængige, af hvilke forudsætninger der anvendes. Ved det lave skøn for sundhedseffekterne vil der være et samfundsøkonomisk underskud, hvis der ikke kommer nogen indtægt fra salg af filtre på det internationale marked. Hvis det derimod antages, at der kommer en eksport svarende til 10 % markedsandel af markedet for filtre i EU, vil denne gevinst kunne opveje det tab, der er beregnet ved eftermonteringen i Danmark.

Ved det høje skøn for sundhedseffekterne, som f.eks. anvendes i IMV's vurdering af partikelfiltre fås markant bedre samfundsøkonomi.

Tabel 9: Samfundsøkonomisk resultat ved alternative scenarier - højt skøn for sundhedseffekter(30 år akkumuleret, NPV)

Ved det høje skøn af sundhedseffekterne er det samfundsøkonomiske resultat stort set uafhængigt af, hvilke forudsætninger der anvendes om ekstragevinst fra eksport til det internationale marked.

På den baggrund kan det konkluderes, at der er behov for yderligere kvantificering af sundhedseffekterne for at indsnævre usikkerhedsintervallet i den nævnte analyse.

Kilder

COWI (2004): Virksomhedsøkonomiske konsekvenser af en miljøzone. Notat. København Kommune. 2004

Danmarks Miljøundersøgelser (2001): Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark. Faglig rapport fra DMU, nr. 358.

Færdselsstyrelsen (2005): Web-side om partikler, partikelfiltre mv. http://www.fstyr.dk/sw24397.asp

Institut for miljøvurdering (2002): Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre. IMV. November 2002.

Kenn Friis Hansen (2004): Efterbehandling på tunge køretøjer i Danmark. Aalborg Trafikdage 2004.

Trafikministeriet (2003): Partikelredegørelse. Juni 2003.

Case 2: Gyllesepareringsteknologi

Metodekonklusion

Konklusionen om denne case-analyse knytter sig til de metodemæssige erfaringer, der kan udledes fra arbejdet med at gennemføre analysen.

Den samfundsøkonomiske analyse er ikke gennemført i helhed, da flere punkter ikke er tilstrækkeligt undersøgt. Miljøeffekterne kunne således i denne case godt værdisættes ud fra alternativ-omkostninger, da det drejer sig om næringsstoftab fra landbruget og CO₂-reduktion, for hvilket vi har gode estimater for omkostninger af andre tiltag med samme effekt. Dog viste det sig svært at kvantificere miljøeffekterne, da det endnu er uvist i hvilken grad teknologien rent faktisk vil give en miljøeffekt. Dette skyldes, at det er en affaldshåndteringsteknologi, der opbryder affaldet i delkomponenter med bedre anvendelsesmuligheder, men miljøeffekten er givet af, hvilken anvendelse der vil finde sted. Det er antaget, at der er tale om en branche med overnormal værdiskabelse, og der har dermed været mulighed for at give et eksempel på beregning af en værdi af eksport og beskæftigelse i miljøteknologisektoren. Dette er igen gjort ud fra antagelser om det potentielle verdensmarked (baseret på en foreløbig rapport fra udredningsarbejdet omkring gyllesepareringsteknologi). Det viste sig nødvendigt at gøre en del antagelser for at nå fra en opgørelse af det tekniske potentiale for verdensmarkedet (gylle fra alle husdyr i verden i 2013) til et skøn over værdien af en eventuel dansk eksport.

Den bredere samfundsmæssige vurdering gav mest interessante konklusioner med hensyn til regionale effekter, idet der var et godt materiale om placering og beskrivelse af branchen. Omvendt var det ikke muligt at konkludere på diskussionerne om innovation og beskæftigelse uden analysegrundlag i form af ikke-partielle resultater.

Det vurderes som en god metodemæssig beslutning at give en separat vurdering af internationale effekter såsom miljøeffekterne. Der var ikke tilstrækkeligt datamateriale til at give en tilfredsstillende fremstilling, men i de tilfælde hvor der foreligger en LCA vurdering vil det kunne inddrages nye aspekter under dette punkt.

Indledning

Formål og kontekst

Denne case-vurdering er én ud af fire case-vurderinger i nærværende projekt, hvor formålet er at udvikle en metode til vurdering af miljøeffektiv teknologi. Metoden afprøves på et mindre antal cases, og formålet med at udarbejde de fire cases sideløbende med metodeudviklingen er således:

• At identificere de væsentligste elementer der skal indgå, og problemstillinger der opstår i gennemførelsen af analysen, dvs. de elementer og problemstillinger, som har væsentlig betydning for analysens resultat.
• At analysere, hvordan der tages stilling til de identificerede problemer og hvordan man i praksis opgør elementerne.
• At afprøve metoden med henblik på justeringer
• At illustrere metoden over for Miljøstyrelsen

Som tidligere nævnt er det ikke er emnet for denne rapport som sådan at foretage en samfundsmæssig vurdering af de pågældende cases, og den følgende gennemgang af casen kan ikke vurderes selvstændigt med hensyn til datagrundlag, analyse eller konklusioner. Således må følgende case opfattes som illustrativ, og data præsenteret her bør ikke anvendes i anden sammenhæng.

Der henvises til rapportens hoveddel om metodeudvikling for uddybelse og diskussion af den metode, som anvendes.

Vurderingen af tiltag til fremme af miljøeffektiv teknologi tager med denne metode udgangspunkt i en given teknologi. Det vurderes, hvad det ville medføre af fordele, hvis om f.eks. 10 år står med denne teknologi fuldt udviklet og udbredt til sit fulde potentiale. Denne situation sammenlignes med en alternativ teknologisk udvikling, hvor der ikke satses på udvikling af denne teknologi. Da det ikke kan forudsiges, hvilken teknologisk udvikling der vil blive realiseret i de mellemliggende år, opstilles der en række scenarier herfor. Eksempelvis kan det være, at en lignende teknologi i mellemtiden udvikles i udlandet. Ligeledes kan der opstilles flere scenarier for den udviklede teknologi, eksempelvis hvis der er usikkerhed om det miljømæssige forbedringspotentiale af den fuldt udviklede teknologi, eller hvis den potentielle udbredelse er usikker. Det er en vigtig del af metoden at opstille scenarier for den fuldt udviklede teknologi og for den alternative situation.

Der henvises i øvrigt til hovedrapporten om metodeudvikling.

Kort beskrivelse af teknologien

Datagrundlag

Datagrundlaget for denne vurdering af gyllesepareringsteknologi er baseret på indsamlet viden og økonomiske beregninger i forbindelse med COWI's arbejde for Viborg Amt i forbindelse med planlægning af en regional landbrugsstrategi.

Der blev i juni 2005 nedsat en række arbejdsgruppe, der skal give indspil til regeringens ”flerårsplan for bæredygtig og miljørigtigt husdyrbrug” og ”udspil om ny godkendelsesordning for husdyrbrug”. Arbejdsgrupperne afrapporterer i starten af 2006. Foreløbige teknologiske og økonomiske udredninger om gylleseparation herfra har også indgået som del af materialet for denne case.

Gyllesepareringsteknologier

Gylleseparering kan enten ske ved høj- eller lavteknologiske metoder, som begge udvikles af danske producenter. Gylleseparering er defineret som en teknisk forarbejdning af gyllen, der skaber produkter - også kaldet fraktioner - der er forskellige fra gyllen med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af næringsstoffer.

Kilde: BEK. Nr. 824 af 02-10-2002. Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v.

Gylleseparering giver mulighed for mindre ressourceforbrug til lagring, håndtering og omfordeling af gylle. Der kan opnås en øget gødningsudnyttelse, da adskillelse af fosfor og kvælstof i fraktioner gør det muligt at dosere de enkelte næringsstoffer mere præcist. Derved kan det undgås at der tilføres væsentlig mere næringsstof end afgrøderne har brug for. Desuden kan lugtgener fra gylleudbringning muligvis blive reduceret. Bioforgasning af gylle og udnyttelse af gassen til energiproduktion i er muligt i forbindelse med gylleseparering og giver en potentiel CO₂ neutral energiproduktionen.

Separering af gylle i fraktioner og håndtering af fraktionerne er en opgave med mere end én løsning. Der er både mulighed for videreudvikling af de teknologier som allerede er fremme, udvikle nye og nye kombinationer af de forskellige processer og produkter.^[40]

Der findes i dag ca. 25 gårdanlæg og ca. 20 såkaldte fællesanlæg (fortrinsvis højteknologiske anlæg med biogas-anlæg eller anden forarbejdning af fraktionerne) installeret i Danmark og teknologien må derfor vurderes til at være på demonstrations-stadiet.^[41] Det gælder både for højteknologiske og lavteknologiske anlæg. Det er i dag således ikke økonomisk fordelagtigt for landmænd at investere i teknologien. Denne situation afhænger af dog af de danske reguleringer af landbruget igennem harmonikrav, arealkrav mm.^[42]

Økonomien i de forskellige typer anlæg afhænger af en række forhold, hvor de væsentligste er afregningspris for el, muligheden for at skaffe supplerende organisk affald samt omkostning/indtægt ved behandling af affaldet.^[43] De eksisterende anlæg er finansieret som del af forskningsprojekter eller private firmaers satsninger på udvikling af teknologien.

Definition af analyseobjekt

Scenarier

Scenarieudvælgelse er central i denne metode til vurdering af potentielle fordele ved en given miljøteknologi. Det er ikke muligt med nogen rimelig grad af sikkerhed at forudsige den sandsynlige udvikling af en række faktorer, som er altafgørende for den mulige gevinst ved teknologien. I stedet opstilles en række alternative scenarier, der dækker et rimeligt udsnit at den mulige udvikling.

For gyllesepareringsteknologi kan der identificeres tre faktorer af stor betydning for omfanget af den samfundsmæssige fordel af at satse på denne teknologi. For det første er der en række mulige teknologiske alternativer. Da miljøteknologien funktionalitet for samfundet er afhængig af efterbehandlingen af fraktionerne fra separationen, må der ligeledes opstilles/defineres alternative anvendelser. Der er mange kombinationsmuligheder allerede i dette første led, men det er valgt at fokusere på to alternativer for den nye teknologi.

Tabel 10: Teknologi alternativer

Det er ligeledes nødvendigt at overveje hvilken alternativ teknologi man i mangel på gylleseparationsteknologi ville have til rådighed. Man kan forestille sig en status quo situation, hvor der ikke udvikles nye alternativer i forhold til det vi kender i dag. Det bør dog ligeledes indgå i vurderingen, at der på sigt i udlandet udvikles alternativ eller lignende teknologi, der kan bruge til at tackler miljøproblemerne med næringsstoftab fra landbruget. Man kan forestille sig en række situationer ind imellem disse to, men de er valgt som yderpunkter.

Tabel 11: Teknologi alternativer

Disse to dimensioner af mulig udvikling kan kombineres til fire alternative scenarier. De fire scenarier kan ses i tabellen nedenfor.

Tabel 12: Scenarie alternativer

Disse fire scenarier er valgt fordi de illustrerer nogle af de mulige fremtidige udviklingsveje. Scenarierne er valgt tilfældigt, men med et ønske om at give et billede af både optimistiske og pessimistiske fremtidsmuligheder for teknologien.

Samfundsøkonomisk vurdering (Gevinster)

Potentielle nationale miljøeffekter

Der er væsentlig betingelser, som skal være opfyldt for at de miljømæssige gevinster opnås (gyllen forsvinder ikke, fordi den separeres). I praksis har det indtil nu vist sig vanskeligt at opnå de forventede fordele - specielt med hensyn til kvælstof (iflg. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret). Der er endnu ikke et etableret marked for de koncentrerede produkter, og det kan derfor være vanskeligt at finde aftagere.

Der kan dog opstilles en række potentielle miljøfordele ved gylleseparering, hvis problemerne med den efterfølgende håndtering af gyllen kan overkommes. For det første må teknologien forventes at kunne være meget nyttig i opnåelsen af en række målsætninger for natur og især vandmiljø og våd natur. Her tænkes på virkeliggørelse af vandrammedirektivet, habitatdirektivet mm. Især begrænsning af fosfortabet fra landbruget er relevant at afhjælpe med denne teknologi, da der er færre alternative virkemidler til at opnå sådan en reduktion. Der er i de senere år kommet stigende fokus på miljøproblemer i vandmiljøet, som skyldes netop overophobning af fosfor i landbrugsjord og gennem afstrømning dermed i vandmiljøet.

Der er i dag godt 2,9 mio. ha dyrket areal i Danmark. Heraf kan 1,9 mio. ha. benyttes til gødning med gylle fra de godt 2,5 mio. dyreenheder i landet. Det betyder at husdyrtætheden er 1,36 DE (dyreenheder) pr. ha i gennemsnit.^[44] 1 dyreenhed svarer til husdyrproduktion, der giver 100 kg kvælstof i gyllen. Det vil også sige at de 2,5 mio. dyreenheder i Danmark producerer 2,5 mio. tons gylle om året. Langt størstedelen af husdyrbrugene ligger i Jylland. I Danmark er der et væsentligt næringsstoftab fra landbruget, som skyldes gyllen fra husdyr og gødning med kunstgødning. Hvis gylleseparering udvikles fuldt ud, vil det potentielt give mulighed for at mindske næringsstoftabet til et niveau, der er indenfor naturens tålegrænse.

Vi har i dag et system med "harmonikrav" til beskyttelse af naturen mod overdosering af næringsstoffer fra husdyrproduktionen. Kravet siger generelt, at landmanden for hver 1,4 DE skal have 1 ha jord, der dyrkes med afgrøder til at bringe gyllen ud på. Det skal i princippet sikre mod overdosering af næringsstoffer. Dette harmonikrav kan dog ikke overholdes alle steder, og en lang række andre reguleringer overfor landbruget er i kraft for at sikre mod overdosering af næringsstoffer.

Miljøpotentialet vurderes grundlæggende som værende ens ved hhv. høj og lavteknologisk gylleseparering, da miljøgevinsten i begge tilfælde er undgået overdosering af næringsstoffer. Forskellen i miljøeffekten er, at der med den højteknologiske metode er mulighed for biogasproduktion og energiproduktion.

Hvis gyllesepareringsteknologi bliver udviklet i udlandet og i fremtiden vil kunne importeres til Danmark, vil vi opnå de samme miljøfordele, som med dansk produceret teknologi.

Værdisætning af begge typer miljøeffekterne er i princippet muligt ved alternativ omkostningsmetode, hvis de kan kvantificeres.

Økonomisk gevinst i landbrugserhvervet

Gylleseparering vil på kunne forbedre landbrugets mulighed for at opfylde harmonikravene. Det er i dag et regelsæt, at der kræver en bestemt areal gødningsegnet jord per dyreenhed, således at næringsstofbelastningen ikke bliver for høj. En hel del bedrifter kan dog ikke opfylde dette krav. I 2004 blev under 60 % af alle dyreenheder produceret på bedrifter, der ikke kunne tilfredsstille harmonikravet. Værst ser det ifølge Danmarks Statistik ud på de danske svinebedrifter, hvor hele 57 % af bedrifterne og 77 % af den samlede svinebestand findes på bedrifter, der ikke kan tilfredsstille harmonikravet.^[45]

Gyllesepareringen vil enten kunne mindske behovet for at eje eller forpagte harmonijord, da fraktionerne gør at fordelen af næringsstoffer på jorden vil kunne styres bedre. Alternativt vil det give landmanden mulighed for at have flere dyreenheder på samme jord. Begge dele vil være en økonomisk gevinst for landmanden, der gør det attraktivt at investere i gyllesepareringsteknologi. Der er en række politiske barrierer for at disse gevinster kan realiseres, men der er foretaget en del analyser af de potentielle gevinster for landbruget.

Her henvises generelt til de foreløbige resultater fra udredningsarbejdet fra arbejdsgrupperne, der er i gang i øjeblikket, samt FØI's rapport fra 2002. I disse analyser er fokus på potentielle økonomiske gevinster for landmændene, givet de nuværende harmonikrav fastholdes.

Værdien af eksport fra miljøteknologisektoren

Hvis det antages at gyllesepareringsteknologi-sektoren er en sektor med overnormal værdiskabelse, kan værdien af eksporten medregnes som en gevinst.

Til beregning af værdien af øget dansk eksport er det ikke rimeligt at se på den samlede værdi af de endelige produkter. Dette ville være en overvurdering, da en andel heraf er værdien af de råvarer, arbejdskraft og kapital som er anvendt mm. Det der er den reelle gevinst for Danmark ved eksporten er netto-overskuddet. Netto-overskuddet varierer fra sektor til sektor. Disse kan vurderes specifikt for hver sektor ved hjælp af input-outputtabeller i nationalregnskabet. I denne case anvendes gennemsnitstal for alle sektorer fra nationalregnskabet. Den er gennemsnitligt 9 % af produktionsværdien.

I den foreløbige rapport fra udredningsarbejdet om bæredygtigt husdyrhold^[46] anslås de potentielle eksportværdier for gyllesepareringsteknologi til brug ved hhv. malkekvæg og svineproduktion. Disse markedspotentialer er baseret på antal dyreenheder i disse to sektorer og må derfor betegnes som noget nær det fulde tekniske potentiale. Hvis den globale markedsvurdering fratrækkes det danske marked er resultatet et samlet potentiale på 731 mia. kr. Der skelnes ikke mellem høj- og lavteknologisk teknologi.

Tabel 13: Gylleeksport

Det skal derefter vurderes, hvor stor en del af denne potentielle markedsværdi de danske firmaer kan forventes at få. Dette er uhyre vanskeligt og der er derfor givet et højt og et lavt skøn på hhv. 10 % og 30 %. Det vil give en nettoeffekt på mellem 6 og 19 mia. kr. om året i 2013. Hvis man antager at væksten frem til 2013 sker gradvist (10 % om året) og herefter stiger 2 % om året, vil det betyde en nutidsværdi over 30 år på hhv. 104 mia. kr. og 329 mia. kr. med 3 % i diskonteringsrate^[47]. Dette er ganske store tal, men det skal understreges at antagelserne som nævnt er baseret på maksimalt teknisk potentiale.

Det skal pointeres, at der ikke er fratrukket en stigning af import, der evt. kunne følge med en sådan vækst i eksport. For den metodemæssige symmetris skyld, bør det medregnes hvis der sker en stigning i råstoffer og andre inputfaktorer til produktionen af eksportvarerne.

Det vides endnu ikke om de danske anlæg er - og kan forblive - unikke på verdensmarkedet. Det er sandsynligt, at teknologien kan produceres af andre end de danske firmaer. Omvendt er der reel mulighed for, at Danmark er foran på dette område. En pragmatisk markedsundersøgelse er nødvendig som grundlag for en sådan vurdering. De anførte markedsandele er således blot antagelser til hjælp i beregning.

Beskæftigelse indenfor miljøteknologisektoren

Det at der skabes arbejdspladser indenfor en sektor er ikke en gevinst for samfundet i sig selv, da der under normale omstændigheder antages fuld faktortilpasning. Da vi her ser på udvikling over en 30 års tidshorisont, antages det at dette vil være tilfældet her. Dog vil det værdi for samfundet, hvis det antages at der skabes en permanent lønstigning af en del af arbejdsstyrken, ved at jobbene der skabes er bedre lønnede pga. overnormal værdiskabelse. Det er det der vurderes i dette afsnit.

Arbejdspladser indenfor udvikling og produktion af teknologien kan karakteriseres som værende for både mellem- og højtuddannede. Lavteknologiske anlæg udvikles og produceres på maskinværksteder og vil i fremtiden sandsynligvis kunne fortsat kunne udvikles på denne måde. Højteknologiske anlæg og biogasanlæggene produceres derimod på forskningsinstitutioner, hvor kompetencerne og lønnen er højere end på en lignende arbejdsplads i Danmark.

Det vil sige, at for højteknologisk gylleseparering vil være en samfundsmæssig værdi af de arbejdspladser der skabers, hvis det kan forventes, at de ansattes løn i andre tilsvarende brancher ville være lavere. Værdien heraf er ikke søgt beregnet.

Samfundsøkonomisk vurdering (Omkostninger)

I dag er teknologien ikke slået igennem på det danske marked. I den foreløbige rapport fra udredningsarbejdet for strategi om bæredygtigt landbrug og den miljøteknologiske handlingsplan nævnes en række faktorer, der er barrierer for gennembruddet for teknologien. Den ene faktor er naturligvis meromkostningen til teknologien i forhold til andre "løsninger" på miljøproblemet/opfyldelse af miljøkravene. Herudover er der en del faktorer som kan tilskrives umodenheden af teknologien og kan muligvis løses gennem fortsat udvikling.

Meromkostningen til teknologien

Generelt er den foreløbige konklusion fra det igangværende udredningsarbejdet, at det bedre kan betale sig for landmændene at købe ekstra harmonijord end at investere i gyllesepareringsanlæg. Det må forventes, at prisen per behandlet tons gylle kan bringes ned, hvis der satses på udvikling af denne teknologi. Der må dog antages, at der stadig vil være en ekstraomkostning ved investering i teknologien.

Da teknologien endnu er på forsøgsstadiet, er der væsentlig usikkerhed om meromkostningen ved teknologien. Hvis vi tager udgangspunkt i prisen for landmanden, blev der i forbindelse med en analyse af forskellige scenarier for landbrugsudviklingen i Viborg Amt opstillet et skøn for prisen for lavteknologisk dekantercentrifuge, gennemsnitstal for mobile og stationære anlæg. Dette skøn er for de budgetøkonomiske nettoomkostninger til separering og bortskaffelse af fiberfraktionen. Inklusiv i denne nettoomkostning er sparet udgift til leje/eje af den harmonijord, der kan spares.

Tabel 14: Budgetøkonomiske meromkostninger per tons gylle

Konklusionen fra denne analyse var, at nok var dette en lavere pris end i dag, men ikke lav nok til at det kunne betale sig for landbruget at investere under de nuværende vilkår. Højteknologisk gylleseparering vurderes til at være 3 til 7 gange dyrere.^[48]

Hvis al den 2,5 mio. tons gylle i Danmark skulle behandles på lavteknologiske anlæg, ville det svare til en samlet nutidsværdiomkostning for 30 år på godt 1 mia. kr. ved en diskonteringsrate på 3 %. Hvis det antages, at den højteknologisk behandling vil være 4 gange dyrere, vil resultatet i nutidsværdi ligeledes være 4 gange større, nemlig knapt 4 mia. kr.^[49] Dette er naturligvis et overkantsskøn for meromkostningen, da det næppe er sandsynligt, at al gylle i landet skal separeres. Omvendt er der ikke antaget vækst i antal dyreenheder og dermed gylle over de 30 år. Meromkostningen kan omregnes til velfærdsøkonomiske priser.

Udviklingsomkostninger

I dag er teknikken endnu ikke driftsikker, og der forestår stadig en del videreudvikling i forhold til demonstrationsanlæggene. For eksempel er der behov for videreudvikling af produkterne fra separationen. Afsætningen af fraktionerne er nødvendig for udbredelse af teknologien og produktudvikling af eksempelvis gødning, der kan konkurrere med traditionel handelsgødning i kvalitet og pris vil gøre en stor betydning.^[50]

Der er ikke fundet beregninger af de nødvendige yderligere udviklingsomkostninger ved teknologien.

Effekter for de offentlige budgetter

Normalt vil de økonomiske effekter på de offentlige budgetter søgt vurderet i en samfundsøkonomisk analyse. Her er tænkes først og fremmest på udgifter til det virkemiddel, der forestilles benyttet i den politik eller projekt der vurderes. Det kan også være øget indtægt til staten i form af øget afgifts- og skatteprovenu.

En udgift er ikke lig med en omkostning for samfundet, da en offentlig udgift samtidig vil være en indtægt for andre i økonomien, og nettoeffekten for hele samfundet er dermed nul. Det vil dog oftest undersøges i en samfundsøkonomisk analyse, hvem der vinder, og hvem der taber - såkaldte fordelingsmæssige konsekvenser eller bruttoeffekter.

I denne vurdering af en miljøeffektiv teknologi, ses der som beskrevet ikke på bestemte virkemidler og udgift eller indtægter for den offentlige sektor kan dermed ikke bestemmes uden scenarier for virkemidler el.lign.

Administrative byrder

Der er potentiale for at lette de administrative byrder båret af landbruget og offentlig administration. Udbredelse af gylleseparationsteknologi kan danne grundlag for en omlægning af en række nuværende regler og krav til landbruget, der har til formål at begrænse næringsstoftabet. Især virkemidler til begrænsning af fosfortab kan potentielt forenkles. Der er dog ingen garanti herfor, da gylleseparationsteknologien som nævnt ikke i sig selv giver en miljøforbedring. Dette afhænger af håndteringen af fraktionerne.

Andre samfundsøkonomiske omkostninger eller fordele

Som tidligere nævnt er der ved højteknologisk gylleseparering mulighed for en yderligere miljøgevinst i form af biogas-anlæg med produktion af CO₂-neutral energiproduktion. Gevinstens størrelse vil dog helt afhænge af de alternative muligheder for miljøvenlig energiproduktion og omkostningerne herved. Det vil derfor være nødvendigt med en særskilt analyse af dette marked, før en realistisk vurdering af miljøgevinsten kan gives. Der kan dog gives en vurdering af det tekniske potentiale i form af CO₂besparelsen, på baggrund af det eksisterende analysegrundlag.

Foruden en potentiel CO₂-reduktion er det muligt at gyllesepareringsteknologien kan hjælpe med at reducere lugtgener fra landbruget. Det er et miljøproblem, der har fået stigende opmærksomhed de senere år, men endnu foreligger kun relativt få undersøgelser af problemets omfang og dets relative samfundsmæssige betydning.

De bredere samfundsmæssige aspekter

I dette kapitel gives en vurdering af en række bredere samfundsmæssige aspekter ved miljøteknologien. Det er aspekter, der for de flestes vedkommende implicit eller eksplicit allerede er behandlet i den samfundsøkonomiske vurdering i det foregående kapitel. Her gives dog en særskilt behandling af nogle af disse effekter, hvor de underliggende antagelser diskuteres. Blandt andet kan underliggende "bruttogevinster", som tilfalder særlige grupper i samfundet vises her.

Det er vigtigt indledningsvis at understrege at gennemførelse af politikker med denne type bruttoeffekter for øje ofte vil have betydelige omkostninger for økonomien, som ikke vil fremgå af dette kapitel. Eksempelvis kan vedvarende støtte til et erhverv, der ikke er konkurrencedygtigt på markedsvilkår, være en forvridende politik, med mindre den miljømæssige fordel herved er relativt unik og betydelig.

Beskæftigelse

Et væsentligt argument ofte fremført for satsning på denne teknologi er at arbejdspladser indenfor landbruget kan fastholdes eller øges. Ligeledes er der en række følgeerhverv, der er afhængige af landbrugsproduktionen. Med mindre der er betydelig strukturel eller regional arbejdsløshed, er dette dog ikke en potentiel gevinst i en samfundsøkonomisk analyse. Det er ud fra den betragtning, at arbejdskraft så vel som andre ressourcer (produktionsfaktorer) i samfundet kan benyttes i en anden eller anden produktion. At en given politik medfører beskæftigelse inden for et bestemt erhverv er således ikke en gevinst i forhold til hvilken som helst anden politik, der ville medføre beskæftigelse i en anden sektor. En undtagelse er dog opkvalificering af arbejdsstyrken, hvor en gruppe flyttes permanent til en højere indkomstgruppe og dermed får mulighed for bedre levestandard.

Denne "relative" synsvinkel er sund at beholde, når vi taler om en bredere samfundsmæssig vurdering af effekter, som vi gør i dette kapitel. Ét af følgende argumenter må gælder for at beskæftigelse indenfor en bestemt sektor har en samfundsmæssig værdi:

• Man ønsker at bevare/skabe arbejdspladser specifikt i denne sektor frem for andre sektorer. Det kan skyldes kulturhistoriske, sikkerhedspolitiske e.l. argumenter.
• Der er særlige flaskehalsproblemer med opsugning af arbejdskraft fra denne sektor, som er i tilbagegang, og en overgangsordning vil derfor have værdi.
• Den skabte/vedligeholdte sektor beskæftiger folk i en social gruppe, man ønsker at understøtte. Det kan skyldes sociale eller regionale hensyn til en retfærdig omfordeling i samfundet.

4.4.1 Beskæftigelse indenfor miljøteknologien

For gylleseparationsteknologisektoren er der ikke grundlag for at nogle af disse argumenter gælder. Derfor er der ikke særlig samfundsmæssig gevinst ved beskæftigelse i dette erhverv.

4.4.2 Beskæftigelse indenfor landbruget

Gyllesepareringsteknologien er dog speciel, da den har potentiel effekt for et erhverv (landbruget), og da løsningen af miljøproblemet må vurderes som en stor forbedring af chancen for den fastholdelse af niveauet for udøvelse af dette erhverv i Danmark. For landbruget er flere af de ovenstående betingelser opfyldt. Det vurderes at vi i Danmark ønsker at understøtte landbrugssektoren i særlig grad. Det skyldes især kulturhistoriske og fordelingsmæssige hensyn. Dermed kan der argumenteres for, at effekterne på beskæftigelse i landbrugserhvervet er en relevant samfundsmæssig effekt.

Tabellen nedenfor viser forholdet mellem beskæftigelsen i landbruget og afledte erhverv. Med disse hjælpeparametre kan der opstilles og beregnes forskellige scenarier for udviklingen i beskæftigelsen i landbruget med og uden miljøteknologien.

Tabel 15: Forholdet mellem beskæftigelsen i landbruget og afledte erhverv

Kilde: Miljøstyrelsens retningslinier for gennemførelse af samfundsøkonomiske analyser for pilotprojekter for nationalparker (11. maj 2005; side 12), baseret på FØI 2004

Der er dog flere problemer, der skal løses før sådanne beregninger kan udføres. Som nævnt er der i øjeblikket ikke konsensus om en sandsynlig udvikling af landbrugserhvervet. Dermed er det ikke muligt at give et bud på den relative effekt med og uden miljøteknologien.

Yderligere er der det problem, at tabellen viser et øjebliksbillede, som kan se væsentligt anderledes ud i de kommende år. Der er generelt stigende arbejdskrafteffektivitet, men med varierende hastighed indenfor de forskellige erhverv. Dette betyder, at forholdende mellem landbrug og følgeerhverv ændres.

På længere sigt er det heller ikke sandsynligt, at den nuværende forbundethed mellem landbruget og afledte erhverv vil fortsætte. I den stigende globalisering vil der ske en højere og højere grad af arbejdsdeling af de forskellige led i produktionskæden. Eksempelvis ser vi allerede, at arbejdskraftintensive produktioner i faldende grad finder sted i Danmark, hvorimod planlægning og design oftere finder sted i EU, hvor forholdet mellem løn og uddannelsesniveau er konkurrencedygtigt. Derfor er en potentiel samfundsmæssige gevinst ved beskæftigelse i følgeerhvervene kun en realitet i en kortere årrække.

Der er ikke beregnet eksempler på samfundsmæssige beskæftigelseseffekter i denne case.

Innovativ evne

Støtte til denne type miljøteknologi vil styrke den danske innovationsevne indenfor landbrugsteknologi og biobrændstoffer. Både energisektoren og landbruget er af betydende størrelse for den danske økonomi i dag og samtidig to områder, hvor der er stor miljødrevne behov og ønske om innovative nye teknologier. Der må derfor siges at være værdifuldt for det danske samfund at udvikle vores innovationsevne indenfor disse sektorer. I øjeblikket er udviklingsindsatsen omkring gylleseparation ikke koordineret og det vil være en betingelse for udbytte af indsatsen, at der kommer mere vidensdeling og opsamling.

Det er imidlertid svært at vurdere, hvorvidt satsning på gylleseparationsteknologi vil give mere eller mindre gevinst på innovationsevne end andre konkurrerende miljøteknologier.

Handelsbalance

Eksport af miljøteknologien

Det vurderes, at markedet for en teknologi, der kan afhjælpe miljøproblemerne som følge af næringsstoftabet for landbruget, er et politisk begunstiget marked på mellemlang og lang sigt. En række EU direktiver på miljøområdet (Vandrammedirektivet, Natura2000 mm) betyder, at landbrugets næringsstof tab skal begrænses yderligere indenfor de næste 5-10 år. Uden for EU vil øget behov og ønske om miljømæssig og teknologisk bæredygtig fødevarevareproduktion ligeledes kunne forventes at danne grundlag for efterspørgsel efter teknologien på længere sigt. Det er dog svært at vurdere den relative fordel ved at satse på netop denne teknologi i forhold til andre teknologier med potentiel positiv effekt på handelsbalancen. Især højteknologisk gylleseparering med biogas-anlæg kan siges at have en del "konkurrenter" mht. miljøteknologier indenfor CO₂ -neutral energiproduktion, som på nuværende tidspunkt må vurderes til at have potentiale for at blive en dansk eksportvare af samme størrelsesorden.

Eksport fra landbruget og følgeerhverv

En fordel der ofte fremhæves ved miljøteknologi er, at den vil gøre det muligt at øge eller bibeholde eksporten fra landbrugssektoren og følgeerhvervene. Der kan dog ikke dannes konsensus om et bud på udviklingen i det danske landbrug i de næste 30 år. Dermed er det meget usikkert at vurdere, hvilken forskel gylleteknologien vil gøre.

Eksporten af fødevarer var i 2003 godt 120 mio. kr.^[51], hvilket svarer til et nettooverskud på knapt 11 mio. kr. om året, hvis metoden til beregning af værdien af eksport vist ovenfor benyttes. Væksten i eksporten var i perioden 1999-2003 på i alt 17 % ^[52]. Hvis det antages, at teknologien kan betyde en fortsat årlig vækst på 2 % i værdien af eksporten, som ellers ikke ville kunne finde sted pga. af miljøkrav, vil det eksempelvis svare til en samlet nutidsværdi på kr. 5,4 mio. kr. over en 30 års periode, med kalkulationsraten 3 % ^[53]. Vi taler altså ikke om voldsomt store beløb, men antagelserne om vækst er som nævnt rent hypotetiske og kan så vel over- som undervurdere den forskel, gylleseparering kan gøre for værdien af eksport af fødevarer. Omvendt er der ikke fratrukket eventuel stigning af import af råstoffer og halvfabrikata til produktion af eksportvarerne.

Regional udvikling

Spørgsmål om regional udvikling kan være relevante i en samfundsmæssig vurdering. Der vil ofte kunne drages konklusioner fra behandlingen af beskæftigelse, innovativ evne og handelsbalance tidligere i dette kapitel.

For gylleseparering kan det være relevant at diskutere den potentielle gevinst mht. landdistriktsudvikling, hvis der satses på udvikling af gyllesepareringsteknologi.

Denne miljøteknologi er altså karakteriseret ved, at et større antal firmaer og forskningsinstitutioner kan opleve vækst som følge af national satsning på denne miljøteknologi. Dette er i kontrast til en række andre miljøteknologier, hvor et enkelt dansk firma har udviklet produktet. Dette er interessant ud fra en betragtning om fordelingsmæssige konsekvenser. Der er f.eks. en god geografisk spredning af de involverede institutioner og firmaer rundt om i landet - herunder i yderområderne.

Der kan i 2005 identificeres følgende firmaer og forskningsinstitutioner involveret i udvikling af teknologien:

Oversigt over Danske firmaer og forskningsinstitutioner involveret i udvikling af gylleseparering

Kilde: Agro Business Park (2005)

I den foreløbige rapport fra udredningsarbejdet for strategi for bæredygtigt landbrug og den miljøteknologiske handlingsplan findes en interessant tabel baseret på en specialkørsel fra Danmarks Statistik. Tabellen viser den relative beskæftigelse (indekseret) indenfor ni erhvervssektoren i de fem nye danske regioner. Herudfra ses det bl.a. tydeligt, at fødevareerhvervet er relativt mest vigtigt i Region Nord og mindst vigtigt i Hovedstadsregionen - det omvendte billedet af medico- og sundhedssektoren.^[54]

Globale miljøeffekter

Den samfundsøkonomiske analyse har et nationalt perspektiv og miljøeffekter udenfor Danmark har derfor ikke som udgangspunkt relevans for vurderingen. I dette kapitel gives en (kort) vurdering af de potentielle, globale miljøeffekter ved gylleseparering som miljøteknologi.

EU

Som det fremgår af beskrivelsen af de danske miljøeffekter, er det en klar tendens i landbruget i EU, at husdyrproduktionen i stigende grad koncentreres på færre og færre bedrifter. Denne udvikling er længst fremme i Danmark, hvor 84 % af eksempelvis svineproduktionen er koncentreret på bestande over 1000 svin. Til sammenligning er gennemsnittet for de 6 største svineproducerende lande i EU 56 %.^[55] Samtidig er der i EU som i Danmark formulerede politiske mål om begrænsning af miljøbelastningen fra landbruget. Der sigtes som i alle andre erhverv mod en afkobling af vækst og negativ miljøbelastning.

Den potentielle miljøeffekt ved at gyllesepareringsanlæg kan gøre efterfølgende håndtering af næringsstofferne uskadelig for naturen er betydelig på EU plan. For at give en ide om størrelsesordenen kan miljøtilstanden af en række habitater (eks. vandmiljøet), som er berørt af landbrugsproduktion evalueres. Der kan muligvis gives en hel eller delvis værdisætning af alternativomkostninger ved næringsstofreduktion ved de i dag kendte metoder. Da denne case er en del af et metodestudie med fokus primært på økonomisk vurdering er dette dog ikke gennemført her.

Globalt

Uden for EU kan der ligeledes forudsiges et øget behov og ønske om miljømæssig og teknologisk bæredygtig fødevarevareproduktion på længere sigt. Stigende befolkningstal nødvendiggør en stadig stigning i fødevareproduktionen, og hvis husdyrproduktionen fortsætter med at udgøre en anselig del heraf, vil det lægge et stadig større pres på naturen. Teknologi der kan gøre landbrugserhvervet mere miljøeffektivt, må globalt have et stort maksimalt miljøpotentiale.^[56] Spørgsmålet er naturligvis om de danske teknologier kan overføres til andre lande og deres produktionspraksis. Ligeledes er det muligt at der findes andre miljøteknologier, der på en bedre og mere effektiv måde kan begrænse næringsstoftabet fra husdyrbrug. Da der givet uvished ikke kan svares på disse spørgsmål, er den nedre grænse for den potentielle globale miljøgevinst nul.

Samlet vurdering

I tabellen nedenfor er givet en samlet vurdering af effekterne. Bemærk, at der indgår både et scenarium for udviklingen af teknologien og et basisscenarium, som begge varierer, således at sammenligningen af scenarierne skal gøres med øje herfor.

Tabel 16: Opgørelse af potentielle effekter af miljøeffektiv teknologi

Kilder

Brian H. Jacobsen, Danmarks JordbrugsForskning, Claus G. Sørensen og Jørgen F. Hansen, Fødevareøkonomisk Institut (2002): Håndtering af husdyrgødning - en teknisk-økonomisk systemanalyse, Rapport nr. 138, København.

COWI (2005). Regionaløkonomisk vurdering af fem scenarier for fremtidens landbrug i Viborg Amt, Rapport Juli 2005, samt tekniske bilag. http://www.erhverv.viborgamt.dk/sw7753.asp

Henrik B. Møller (2005): Sådan kan gyllen behandles, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm, Horsens.

Kent Nielsen (2005): Sektoranalyse for husdyrgødning og biomasseteknologi,

Foreløbig version, Oktober 2005. Kent Nielsen, Handelshøjskolen i Århus.

Michael Strøckler (2005): Intern note til COWI til "Regionaløkonomiske vurderinger af scenarier for landbrugets udvikling i Viborg Amt". Beskrivelse af sektoren for gyllebehandlingsteknologi, Agro Business Park, Tjele.

Case 3: Alternativ til Phthalater

Metodekonklusion

Der er tale om en illustrativ analyse gennemført med henblik på at identificere problemstillinger og videreudvikle metoden til samfundsmæssig vurdering af miljøeffektiv teknologi. Således omhandler konklusionerne fra denne case udelukkende metodemæssige problemstillinger ved gennemførelsen af den samfundsmæssige vurdering. Følgende problemstillinger er blevet identificeret og overvejet:

Geografisk afgrænsning: Der er her tale om en problemstilling, der er relativt simpel: En alternativ blødgører er udviklet til erstatning af phthalater. Denne er 3-4 gange dyrere i produktion end phthalater. Til gengæld er der potentielle sundhedsgevinster ved denne substitution. Såfremt mer-produktions-omkostningen opvejes af forventet sundhedsgevinst, er teknologien en samfundsøkonomisk god idé. Set fra nationalt perspektiv, skal der imidlertid gøres en række antagelser omkring hvor stor en markedsandel det danske produkt får, hvilken profit der kan opnås, samt hvor stor en del af slutprodukterne, der ender i Danmark. I dette tilfælde ville vurderingen således være lettere at foretage uden hensyn til geografisk placering af omkostninger og gevinster.

Opstilling af Scenarier, herunder vurdering af teknologiens potentiale: Der er tale om et nyudviklet produkt, der endnu ikke er udbredt i væsentligt omfang. Det er på dette udviklingsstadie meget usikkert at vurdere realistiske scenarier for udbredelse. Der kan gøres vurderinger om teknisk og økonomisk potentiale, men ofte på mangelfuldt informationsgrundlag. I sådanne tilfælde vil der være tale om tænkte eksempelscenarier, og det kan ofte være hensigtsmæssigt at vælge flere, som repræsenterer nogle grænsetilfælde (eksempelvis optimistisk og pessimistisk scenario).

Data: Det er svært at tilvejebringe de nødvendige skøn for centrale parametre og forventning til fremtidig udvikling. Dette skyldes ikke blot de store usikkerheder. Når der er tale om udvikling i privat regi, som her, er der en række konkurrencemæssige hensyn der gør, at virksomheden, som må forventes at have den bedste information, holder kortene tæt til kroppen. Det må generelt forventes, graden af tilgængelige oplysninger vil stige med graden af udvikling/udbredelse af teknologien. I nærværende case er der endvidere tale om en børsnoteret virksomhed, som må tage hensyn til dens aktionærer, og dermed være påpasselige med ikke at give oplysninger, der kan påvirke aktierne i den ene eller anden retning.

Miljø- og sundhedseffekter: På kemikalieområdet er der store problemer med at opgøre og værdisætte de sundhedsmæssige gevinster ved en given substitution. Det skyldes ikke blot den store usikkerhed omkring stoffets (her phthalater) faktiske risici for mennesker. Også måden, hvorpå sundhedseffekterne normalt opgøres i forbindelse med risikovurderinger, gør, at det er svært at omsætte til antal sygdomstilfælde ental liv eller lignende, som efterfølgende muligvis ville kunne værdisættes.

Bredere samfundsmæssige aspekter: Disse er kun ganske kort berørt i denne case. Generelt er disse svære at identificere uden mere konkret viden om analysens mere politiske kontekst (hvem er efterspørger af analysen, hvad er formålet m.v.). Typer af relevante effekter i nærværende case kunne være internationale miljøeffekter, som langt vil overstige de nationale miljøeffekter, samt vækst og udvikling i bestemte 3. verdens lande.

Indledning

Baggrund

Miljøproblemet: Phthalater anvendes blandt andet som blødgører i PVC anvendt til en lang række formål. Phthalater dækker over en gruppe kemiske stoffer, der mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter. Hertil kommer risiko for at nogle phthalater kan være kræftfremkaldende, samt risiko for negativ påvirkning af vandmiljøet. Det har endvidere været diskuteret, om der er sammenhæng mellem phthalater og udviklingen af astma, hvilket dog stadig er usikkert.  Den primære spredning af phthalater sker diffust, når man bruger de produkter, som stofferne indgår i.

Anvendelse: Phthalaterne anvendes i meget store mængder.  Det årlige phthalatforbrug på verdensplan skønnes at være i størrelsesordenen 2-3 mio. tons^[57]. I Danmarks skønnes forbruget at være omkring 11.000 tons årligt (1995) og med stigende tendens^[58]. Langt hovedparten af anvendelsen sker, når PVC blødgøres med diethylhexylphthalat (DEHP).

Således indgår phthalater i en lang række produkter indeholdende blød PVC. bl.a. gulv- og vægbeklædninger, elkabler, legetøj, møbler, presenninger, medicinsk udstyr, regn- og arbejdstøj, have- og vandslanger, levnedsmiddelslanger samt indlæg i låg og kapsler.

Eksisterende tiltag: Der er på nuværende tidspunkt kun regulering af phthalater inden for legetøj og andre produkter til små børn. Mangel af yderligere regulering kan skyldes, at de potentielt skadelige miljø-og sundhedmæssige effekter er svære at verificere. Endvidere produceres phthalater af store kemiske virksomheder, der i høj grad arbejder for at bevise det modsatte. Alligevel står phthalater stadigvæk på den politiske dagsorden, både i Danmark og i EU ligesom der både mediemæssigt og fra forbrugernes side er fokus på problemstillingen. På substitutionssiden arbejdes der overordnet set med to former for alternativer til phthalater: Kemisk baserede og vegetabilsk baserede stoffer.

Denne case: Nærværende case omhandler en miljøeffektiv teknologi i form af et konkret miljøvenligt alternativ til Phthalater kaldet Grindsted-Soft-N-Safe (efterfølgende betegnet Soft-N-Safe), udviklet, produceret og markedsført af Danisco.

Tilgang

Det er i nærværende case valgt primært at fokusere på den samfundsøkonomiske tilgang og de problemstillinger, der opstår i forbindelse med sådanne vurderinger af scenarier for teknologiudvikling.

Forbehold

Formålet med denne case er, at den skal danne grundlag for identifikation af problemer og løsningsmodeller i forbindelse med samfundsmæssig vurdering af fremme af miljøeffektiv teknologi, som kan indgå ind i metodeovervejelser på området. Det er valgt at tage udgangspunkt i en faktisk teknologi under udvikling/udbredelse for at få så god forståelse som muligt af de faktiske problemstillinger, der vil opstå i forbindelse med udførelse af sådanne analyser, men på baggrund af formålet er der lagt vægt på de metodemæssige overvejelser frem for dataindsamling. Således må følgende case opfattes som illustrativ, og data præsenteret her bør ikke anvendes i anden sammenhæng.

Datakilden til nærværende case har primært været Danisco, suppleret med informationer fra Miljøstyrelsen og COWI's viden på området.

Kort om teknologien

Soft-N-Safe er et vegetabilsk baseret produkt, der kan anvendes som blødgører i PVC. Hovedingredienserne er castor olie og eddikesyre. Det vurderes at kunne substituere phthalater i forholdet 1:1 uden krav til produktionsprocessen i øvrigt og uden påvirkning af slutproduktets kvalitet, æstetik eller levetid.

Baggrunden for udviklingen har været en opdagelse af potentialet for udvikling af en blødgører i forbindelse med forskning inden for virksomhedens kerneområde, levnedsmidler. Efter en længere udviklings-, afprøvnings- og registreringsproces er markedsføringen påbegyndt, og salg og produktion igangsat.

Man har i første omgang valgt at satse på tre anvendelsesområder: Fødevareemballage, legetøj og medicinsk udstyr. Dette skyldes udelukkende virksomhedens valg af markedsstrategi, idet produktet vurderes at have potentiale som blødgører inden for de fleste tænkelige pruduktgrupper med blød PVC.

Der er tale om et dansk produkt, udviklet, patenteret og produceret i Danmark. Det forventes, at substituere phthalater produceret af europæiske kemiske virksomheder. Således må substitutionen forventes at give positive effekter på dansk vækst, beskæftigelse og handelsbalance med sig. Alternativet kunne dog også være andre phthalatfri substitutter udviklet i Danmark eller udlandet.

Problemformulering

Analyseobjekt

Analyseobjektet er som allerede nævnt her afgrænset til en miljøeffektiv teknologi i form at en vegetabilsk baseret blødgører som alternativ til Phthalater, her i form af produktet Soft-N-Safe.

På generelt plan drejer problemstillingen sig om, hvorvidt meromkostningen ved produktion af Soft-N-Safe opvejes at de positive miljø- og sundhedsgevinster for samfundet ved en sådan substitution.

Fra en dansk synsvinkel bliver problemstillingen mere kompleks. Der bliver behov for vurderinger af, hvor meget substitution der sker i slutprodukter anvendt i Danmark og hvor meget nettooverskud virksomheden er i stand til at generere. Og udover spørgsmålet om, hvorvidt meromkostningen opvejes af miljøgevinsten, er der potentielle gevinster for samfundet gennem nettooverskud i industrien, opvejet mod omkostninger til udvikling og udbredelse.

Basisscenarie

Basisscenariet skal danne referencen for vurderingen af en situation med teknologifremme. Der skal her gøres overvejelser om:

• Udviklingsstadie i udgangspunktet: Det må overvejes om dette skal antages at være:

o   Situationen uden udvikling af Soft-N-Safe

o   Situationen, hvor teknologien er udviklet men endnu (næsten) ikke anvendt

• Generelle udviklingstrends - antagelser om basisudviklingen mht. f.eks:

o   Forventninger om en generel udvikling i forbrug/substitution af phthalater med mere miljøvenlige løsninger, herunder forventninger til ændringer i politiske forhold eller ændringer i forbrugerpræferencer over tid

o   Andre trends, der kunne påvirke basissituationen inden for phthalatforbrug, feks. tendenser inden for PVC produktion og anvendelse m.v.

Der er mange usikkerheder forbundet med definitionen af basisscenariet, og det må generelt anbefales at holde dette så simpelt som muligt, når usikkerhederne er mange og væsentlige. Man kan evt. vælge flere, men i og med der normalt også vil være behov for analyse af flere alternative teknologiudviklingsscenarier, kan man hurtigt nå op på mange analyser, idet hvert alternativ-scenarie skal vurderes i forhold til hvert basisscenarie.

I de fleste tilfælde præget af så store usikkerheder som i nærværende case kan det ofte anbefales at bruge "Business as Usual" scenariet som reference for analysen. Dette bliver således udgangspunktet her, dvs. uændret phthalatforbrug, udvikling af alternativer, regulering på området m.v.

Alternativ-scenarier

Når der laves vurderinger af konkrete tiltag eller projekter, skal alternativ-scenariet give en operationel beskrivelse af dette samt andre væsentlige trends som følge af det konkrete tiltag eller projekt. Eksempelvis ville et tiltag i form af et forbud mod phthalater i EU skulle operationaliseres ved en antagelse om, hvornår forskellige dele af forbudet skulle træde i kraft (måske med regionale forskelle), samt hvordan udfasningsmønstret ville forventes at se ud.

Her har vi imidlertid ikke at gøre med et egentlig tiltag, men en generel antagelse om udvikling og udbredelse af en teknologi. Det står derfor i udgangspunktet frit for, hvordan alternativ-scenariet skal se ud. En væsentlig pointe er, at tæt dialog mellem projektholdet der udfører analysen, og myndigheden, der efterspørger analysen (f.eks. Miljøstyrelsen), bliver særdeles vigtig i forbindelse med fastlæggelse af alternativ-scenarierne. (Dialogen er altid vigtig på dette stadie, men er altså særdeles vigtig, når der er så mange frihedsgrader som her).

I fastlæggelse af alternativscenariet i nærværende sammenhæng må der gøres overvejelser om:

• Teknologiens tekniske potentiale (Hvor god viser teknologien sig at være teknisk og hvilke udbredelsesmuligheder har den?)
• Økonomisk potentiale (Hvad synes der inden for de forventede politiske rammer at være potentiale for fra et økonomisk perspektiv?)
• Konkurrerende udvikling (Vil udvikling af det konkrete produkt medføre øget udviklingsaktivitet på området og dermed øget omfang af konkurrerende produkter over tid?)

Det tekniske potentiale: Soft-N-Safe har en generel virkning som blødgører i PVC der i princippet er uafhængig af, i hvilket produkter denne PVC efterfølgende anvendes. Således vurderes det teknisk muligt at anvende produktet som substitut til alle phthalater, der anvendes som blødgører i PVC på verdensplan.

Det økonomisk potentiale: Da Soft-N-Safe har væsentlig højere produktionsomkostninger end phthalater, må det økonomiske potentiale for substitution være lavere. Det kommer så til at afhænge af, om der er et marked for phthalatfri slutpodukter, hvilket igen afhænger af de politiske og præferencemæssige trends internationalt set.

Der er store usikkerheder omkring det økonomiske potentiale. Danisco må forventes at besidde den største viden omkring dette, men udtaler sig nødigt i detaljer herom. Deres officielle (forsigtige) forventning til det økonomiske potentiale for netop deres produkt er en markedsandel på ca. 1% af verdensmarkedet for blødgører i de tre udvalgte produktgrupper: Fødevareemballage, legetøj og medicinsk udstyr på relativt kort sigt. Dette skønnes at svare til ca. 600 tons^[59]. De mere langsigtede strategier kan ikke oplyses og kan både dreje sig om en større markedsandel inden for de tre produktgrupper samt nye produktgrupper.

Der er begrænset lovgivning på området. Derimod forventes motivation for substitution i høj grad at opstå gennem et betydeligt ønske hos forbrugere om phthalatfri produkter, grundet den mediemæssige fokus på phthalater og deres potentielt skadelige effekter. Endvidere ventes en stor del at substitutionen at ske som et led i "brand protection" hos producenter af slutprodukter med blødgører.

Konkurrerende udvikling: Såfremt der indføres regulering eller andre former for tiltag, er der mulighed for, at dette kan starte en øget udvikling af konkurrerende produkter. Der er mulighed for, at udviklingen af Soft-N-Safe kan være et lokomotiv for udvikling af lignede alternativer, såfremt der viser sig at være et marked og en væsentlig indtjening af hente. Dette er meget svært at spå om, og der kan ikke gøres nogen entydige antagelser herom. Der vælges derfor at opstille scenarier med antagelse om ingen nævneværdig konkurrerende udvikling (scenarie 1 og 2) og scenarier med "væsentlig konkurrerende udvikling" (scenarie 3 og 4). Denne antagelse får betydning for de videre antagelser om udvikling i nettooverskud i næste kapitel.

Som ovenfor beskrevet er det særdeles vanskeligt at vurdere et realistisk teknologifremme-scenarie. Det kan derfor anbefales at opstille flere alternativ-scenarier, der hver især baserer sig på nogle relativt klare og simple antagelser. Således bliver de med eksemplificerende end realistiske.

I forbindelse med fastlæggelse af scenarierne, må man også overveje, hvordan udviklingen sker, dvs. udviklingen over tid. Eksempelvis kunne det antages, at markedsandelen for det danske produkt steg gradvist over tid lignende figuren nedenfor.

Figur 9: Forventet udvikling over tid

Såfremt der er meget få information om dette mønster, og der i øvrigt forholdsvis hurtigt forventes at være tale om en relativt konstant størrelse, kan man med fordel se bort for udviklingsmønstret over tid, og i stedet estimere de årlige effekter. Dette forsimpler analysen noget, og af denne årsag vælges denne tilgang her.

Et forslag til scenarier ses i tabel 17 nedenfor.

Tabel 17: Oversigt over alternativscenarier

I det følgende vælges der at se bort fra scenarie 5, således at der udelukkende fokuseres på substitution inden for de 3 specifikt udvalgte produktgrupper

Udgangspunktet er Daniscos kortsigtede forventning om 1% af markedet for phthalater inden for de 3 produktgrupper. Videreførelse af denne antagelse over hele tidshorisonten (scenarie 1) må siges at være et relativt konservativt scenarie. Dette suppleres med et optimistisk scenarie, hvor der med rund hånd antages en markedsandel på 10% inden for de 3 produktgrupper (scenarie 2). Som udgangspunkt er der antaget moderat konkurrence Soft-N-Safe. Dette suppleres med to scenarier, hvor der antages stor konkurrence (scenarie 3 og 4).

Kortlægning og vurdering af konsekvenser

Helt overordnet kan de samfundsøkonomiske konsekvenser siges at bestå af  et potentiale for nogle miljø- og sundhedsgevinster på den ene side og nogle øgende produktionsomkostninger på den anden side.

Set fra et dansk perspektiv er der imidlertid også en potentiel gevinst i form af værditilvækst i danske produktion, opvejet mod omkostninger til udvikling og udbredelse af produktet. Derimod bliver den rene danske miljøgevinst og øgede produktionsomkostninger af begrænset betydning.

Nedenfor behandles hver af disse elementer særskilt.

Gevinster

Miljø- og sundhedseffekter

De helt overvejende problemer ved phthalater knytter sig til de potentielle effekter på menneskers sundhed. De potentielle problemer drejer sig om:

• Hormonforstyrrende effekter
• Kræftfremkaldende effekter
• Allergifremmende effekter

Endvidere kan phthalater have langtidseffekter på organismer i vandmiljøet.

Langt den største del af udledning af phthalater sker under anvendelse af de færdige produkter. Phthalaterne er ikke kemisk bundet til PVC, men frigives langsomt ved direkte kontakt eller ved afdampning til luften. Udover dette kan udledninger ske i forbindelse med produktion af PVC eller ved bortskaffelse af produkter indeholdende phthalater.

Vurdering af kemikalier miljø- og sundhedseffekter foretages normalt ved en risikovurdering. Denne resulterer i en risikobeskrivelse, som oftest vil bestå af et mål for maksimum anbefalet dosis eller lignende. Der er imidlertid et stykke herfra til vurderingen af, hvad udsættelsen af varierende doser har af risici for egentlige sundhedsmæssige effekter.

Værdisætningen kan i princippet gennemføres, når disse risici kendes. Omkostningen ved sundhedseffekt i form af eksempelvis et kræfttilfælde bør indeholde velfærdstabet for individet såvel som omkostningerne for samfundet i form af behandlingsomkostninger og produktionstab.

Værdisætningen af sundhedseffekten i sig selv er en udfordrende opgave. og der findes så vidt vides ikke mange studier, der rent faktisk opgør de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved en given sundhedseffekt.

Gevinsterne vil optræde hos forbrugeren af slutproduktet, som vil være borgere i hele EU samt primært andre lande med regulering eller fokus på området (f.eks. Californien og andre dele af USA). Producenterne af de af Danisco udvalgte produktgrupper er primært europæiske, som igen i høj grad importerer en del mellemprodukter fra lande uden for EU. Der er altså ikke tale om produkter der særligt anvendes i Danmark, og derfor er den potentielle miljøgevinst altså ikke større for Danmark end for andre EU lande.

Det er her ikke muligt at give nogen vurdering af, hvor stor en del af slutprodukter med Soft-N-Safe, der vil ende som forbrug i Danmark, og derfor heller ikke muligt at vurdere Danmarks andel af de potentielle miljøgevinster.

Nettooverskud

I den traditionelle samfundsøkonomiske analyse antages fuldkommen konkurrence. Dette betyder, at der ikke regnes med overnormal profit ved produktion, og således bliver varens pris lig produktionsomkostningerne. Således er der ikke i sig selv gevinster ved en øget produktion ud fra et traditionelt samfundsøkonomisk synspunkt

Det kan dog synes rimeligt at løsne på antagelsen om nul profit for industrien. I dette tilfælde kan der være et potentiale for yderligere samfundsøkonomiske gevinster for Danmark. Dette gælder, når der er tale om produktion til eksport, der erstatter udenlandsk produktion. I dette tilfælde vil der være tale om indhentning af profit - her betegnet nettooverskud - til Danmark på bekostning af udenlandske producenter eller forbrugere. Profit fra indenlandsk salg tæller ikke med, idet der blot er tale om en omfordeling fra forbrugere til producenter.

Oplysninger omkring produkters nettooverskud kan ofte ikke indhentes, idet producenterne gerne holder disse oplysninger for sig selv. I hovedrapportens metodeafsnit er angivet en metode til estimering heraf baseret på overordnede data fra nationalregnskabet. Her vurderes det gennemsnitlige nettooverskud at være 9% af produktionsværdien.

Ud fra egne erfaringer vurderes det aktuelle nettooverskud at være noget lavere inden for kemikaliesektoren / fødevareindustrien. Der er her valgt en rate på 6% af produktionsværdien for den aktuelle eksport

Ifølge Danisco vil langt størstedelen af produktionen (95%) gå til eksport, svarende til 570 tons i scenarie 1 og 3 og 5.700 tons i scenarie 2 og 4.

Baseret på denne antagelse samt oplysninger om salgsprisen skønnes det gennemsnitlige nettooverskud for eksport af Soft-N-Safe at være i størrelsesordnen 1.500 kr. pr. tons.  Bemærk, at der her er tale om et illustrativt skøn, og således ikke er udtryk for Daniscos oplysninger.

Nedenfor ses estimaterne for den samfundsøkonomiske gevinst i form af værditilvækst i de opstillede scenarier. I scenarie 3 og 4 antages det konkurrencemæssige pres at betyde, at nettooverskuddet reduceres (her antages til 1%).

Tabel 18: Nettooverskud fra eksport, skøn, 1.000 kr.

Omkostninger

Produktionsomkostninger

På omkostningssiden er interessen centreret omkring de meromkostninger, der er forbundet med produktion og anvendelse af Soft-N-Safe frem for phthalater.

Substitutionen af phthalater med Soft-N-Safe er relativt simpel, idet der er tale om en 1:1 erstatning af dette produktionsinput uden krav til ændringer i produktionsproces eller lignende, og det heller ikke har betydning for kvaliteten af slutproduktet. Problemstillingen for brugeren af phthalater drejer sig derfor udelukkende om, at Soft-N-Safe er 3-4 gange dyrere end phthalater.

Salgspriserne skønnes at ligge i størrelsesordnen 7.500 kr. pr. ton phthalater og 27.000 kr. pr. ton Soft-N-Safe. Med en antagelse om, at nettooverskuddet udgør ca. 6% for begge produkter^[60], bliver produktionsomkostninger for phthalater godt 7.000 kr. og for Soft-N-Safe godt 25.000 kr pr. ton.

Med de antagede mængder af substitution bliver de årlige mer-produktions-omkostninger således ca. 11 mio. kr. under antagelse om moderat vækst (Scenarie 1 og 3) og i nærheden af 111 mio. kr. under optimistisk vækstscenarie (Scenarie2 og 4). Det antages ikke, at øget konkurrence vil påvirke produktionsomkostningerne, men derimod udelukkende nettooverskuddet.

Meromkostningerne ventes i første omgang at overvæltes fuldt ud på brugeren af slutproduktet, den private forbruger. Det er ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af slutprodukterne og dermed meromkostningerne, der ender i Danmark.

Udviklings-/udbredelsesomkostninger

Nettooverskuddet skal holdes op mod de omkostninger, virksomheden har haft ved udviklingen og udbredelse af produktet. Disse skal dække hele processen fra idé til salg, dvs. forskning, produktudvikling, afprøvning, registrering og markedsføring^[61].  Det er omkostninger, der ikke indgår i de egentlige produktionsomkostninger, og dermed heller ikke fratrækkes nettooverskuddet.

Generelt kan der siges følgende om udviklingen af Soft-N-Safe:

• Processen fra idé til markedsføring har taget 5-6 år.
• Det tidsmæssigt tungeste element har været registreringen, som har taget ca. 3 år.
• Produktudviklingen er foregået i Daniscos eksisterende plastlaboratorier, og der har kun været tale om beskedne nyinvesteringer

Danisco har givet et forsigtigt skøn på omkostningerne til udvikling, patentering og registrering af produktet på i omegnen af 1 mio. Euro indtil i dag. Udover dette må der forventes yderligere omkostninger i forbindelse med registrering, i takt med at produktionsvolumen stiger og registreringskravene dermed øges.

Således skønnes udviklings- og udbredelsesomkostningerne meget groft at løbe op på ca. 8 mio kr. Markedsføringsomkostningnerne antages at være internaliseret i produktionsomkostningerne og dermed også modregnet i nettooverskuddet.

Der er typisk tale om én-gangsomkostninger, som derfor må sammenlignes med gevinster over hele analysens tidshorisont. Idet der her regnes med årlige omkostninger, må udviklingsomkostningerne annuiseres.

Valg af tidshorisont afhænger at, hvor længe disse én-gangsomkostninger ventes at give afkast. Igen er dette meget svært at give et svar på. Nedenfor vises skøn over de annuiserede omkostninger, givet forskellige antagelser om "levetid" under antagelse om en diskonteringsrate på hhv. 3 % og 6 % p.a.

Tabel 19: Annuiserede udviklingsomkostninger ved alternative levetider og diskonteringsrater, 1.000 kr.

I samfundsøkonomiske vurderinger anvendes ofte en lavere diskonteringsrate end i privatøkonomiske vurderinger. Ifølge Miljø- og Energiministeriet(2000) bør der som udgangspunkt anvendes en diskonteringsrate på 3 % p.a. i forbindelse med samfundsøkonomiske vurderinger af miljøprojekter som centralt skøn, men suppleret med følsomhedsanalyser af betydningen heraf.

I og med at produktet er udviklet og markedsført som følge af virksomhedens egen privatøkonomiske beslutning, må det forventes, at man regner med en profit, der overstiger udviklings- og udbredelsesomkostningerne over en længere årrække, sammenlignet ved en diskonteringsrate på ca. 6 %.

Ved at sammenligne det estimerede årlige netto-overskud i med de annuiserede udviklingsomkostninger i kan man se, under hvilke betingelser det kan siges at være tale om en privatøkonomisk rationel beslutning.

Andre samfundsmæssige effekter

Udover de rene samfundsøkonomiske omkostninger kan der være andre effekter på samfundet i et lidt bredere perspektiv. Disse adskiller sig fra effekter, der medtages i den samfundsøkonomiske vurdering ved at være af mere subjektiv karakter. Eksempler på sådanne er regional udvikling, innovativ evne, handelsbalance, effekter på SME's m.v.

Generelt gælder for disse, at man kan give en vurdering af disse effekter, men ikke værdisætte dem, idet en sådan vil afhænge af, hvor stor betydning disse har politisk.

Der er ikke set nærmere på disse effekter for nærværende case.

Case 4: Biodiesel

konklusion

Casen om biodiesel har taget udgangspunkt i Energistyrelsens beregning af CO₂-reduktionsomkostningen. Det vurderes, i hvilket omfang den samfundsøkonomiske vurdering på rimelig måde kan tage højde for de særlige forhold, som gælder ved udvikling og øget anvendelse af miljøeffektive teknologier.

En central forudsætning for den samfundsøkonomiske analyse er, at der forudsættes en given teknologi. Imidlertid er der med miljøeffektive teknologier netop ofte tale om teknologi, som er under udvikling eller under indfasning, og at omkostningerne for det lange sigt derfor er særdeles vanskelige at forudsige. Det betyder, at resultatet af en samfundsøkonomisk vurdering er behæftet med stor usikkerhed. I tilfældet med biodiesel der således også en række omkostningsfaktorer, der har vist sig meget vanskelige at prissætte.

Der kunne alternativt f.eks. være tale om at udnytte arealer med større produktivitet. I dette tilfælde ville der omvendt dog skulle indregnes jordrente, som i Energistyrelsens beregning er sat til 0.

Med hensyn til maskinomkostninger har det afgørende betydning, om disse indregnes med de marginale eller de gennemsnitlige omkostninger. Hvis materiellet kun udnyttes uden for spidsbelastningsperioderne, kunne det argumenteres, at det i hvert fald i en periode er de marginale omkostninger der skal indregnes. Det er desuden væsentligt, at hvis maskinomkostningerne indregnes med gennemsnitlige omkostninger må dette betyde, at andre afgrøder skal tilregnes en tilsvarende reduktion i deres andel af maskinomkostningerne. Denne reduktion bør derfor medregnes som en samfundsøkonomisk benefit. Dette er så vidt ses ikke indregnet i Energistyrelsens beregning og ville give en lavere reduktionsomkostning.

Øvrige forudsætninger og følsomhedsanalyser

Følsomhedsanalyserne viser, at CO₂-reduktionsprisen er særdeles følsom overfor de valgte forudsætninger, herunder især oliepris, rapskagepris og maskinomkostninger, så følsom at endog fortegnet kan ændres. Der kan endvidere tænkes at blive tale om væsentligt større produktion af biodiesel, udnyttelse af halmen og et højere udbytteniveau af raps, men disse faktorer er ikke indregnet. Der er endvidere ikke indregnet effekter for miljø, forsyningssikkerhed og teknologiudvikling.

Sammenfatning

Der er så væsentlige usikkerheder forbundet med den samfundsøkonomiske analyse af biodiesel, at overvejelser om Danmarks strategi på dette område bør reflektere denne usikkerhed og grundigt vurdere mulighederne for alternative udviklingsforløb.

Indledning

Formål og kontekst

Denne case-vurdering er én ud af fire case-vurderinger i nærværende projekt, hvor formålet er at udvikle en metode til vurdering af miljøeffektiv teknologi. Metoden afprøves på et mindre antal cases, og formålet med at udarbejde fire cases sideløbende med metodeudviklingen er således:

• At identificere de væsentligste elementer der skal indgå, og problemstillinger der opstår i gennemførelsen af analysen, dvs. de elementer og problemstillinger, som har væsentlig betydning for analysens resultat.
• At analysere, hvordan der tages stilling til de identificerede problemer og hvordan man i praksis opgør elementerne.
• At afprøve metoden med henblik på justeringer
• At illustrere metoden over for Miljøstyrelsen

Som tidligere nævnt er det ikke er emnet for denne rapport som sådan at foretage en samfundsmæssig vurdering af de pågældende cases, og den følgende gennemgang af casen kan ikke vurderes selvstændigt med hensyn til datagrundlag, analyse eller konklusioner. Således må følgende case opfattes som illustrativ, og data præsenteret her bør ikke anvendes i anden sammenhæng.

Der henvises til rapportens hoveddel om metodeudvikling for uddybelse og diskussion af den metode, som anvendes.

Vurderingen af tiltag til fremme af miljøeffektiv teknologi tager med denne metode udgangspunkt i en given teknologi. Det vurderes, hvad det ville medføre af effekter, hvis denne teknologi udbredes til sit fulde potentiale. Denne situation sammenlignes med en alternativ teknologisk udvikling, hvis vi ikke satser på udvikling af denne teknologi. Da det ikke kan forudsiges, hvilken teknologisk udvikling vi vil opleve i de mellemliggende år, opstilles der scenarier herfor. Eksempelvis kan det være, at en lignende teknologi i mellemtiden udvikles i udlandet. Ligeledes kan der opstilles flere scenarier for den udviklede teknologi, eksempelvis hvis der er usikkerhed om det miljømæssige forbedringspotentiale eller hvis den potentielle anvendelse er usikker. Det er en vigtig del af metoden at opstille forskellige scenarier for udviklingen.

Kort beskrivelse af teknologien

Biobrændstoffer generelt

Biomasse til energiformål (biobrændstoffer) omfatter forskellige former for organisk materiale, dvs. biomasse i form af produkter fra landbrug, skovbrug, industri og dagrenovation, som kan omsættes og anvendes til energiformål.

Den samlede biomasseanvendelse på ca. 40.000 PJ/år svarer til ca. 11 % af verdens energiforsyning. I Danmark blev der i 2001 anvendt i alt 74 PJ fast og flydende biomasse (inkl. 32 PJ affald) til produktion af el og varme. Når Biomasseaftalen udmøntes i de kommende år, vil anvendelsen af biomasse og affald til energiproduktion stige til i alt 87 PJ. Heraf vil 46 PJ anvendes til el og kraftvarme, svarende til ca. 15 % af det samlede brændselsforbrug til el og kraftvarme i Danmark.

De væsentligste samfundsmæssige argumenter for anvendelse af biobrændstoffer er forsyningssikkerhed, genanvendelse og CO₂-reduktion. I løbet af den periode disse brændstoffer er dannet, er der optaget CO₂, svarende nogenlunde til den mængde,der udledes ved forbrændingen, hvilket betyder, at den samlede CO₂-udledning primært relaterer sig til energiforbrug forbundet med produktionen af brændstofferne.

Med hensyn til luftforurening adskiller biobrændsler sig derimod ikke markant fra de traditionelle brændstoffer. De mere præcise forskelle diskuteres løbende i faglige krese og vil ikke bliv drøftet yderligere her.

Danmark er et af de lande i den industrialiserede verden, der siden 1980’erne med succes har prioriteret anvendelse af biomasse til energiproduktion. Der er opbygget betydelige erfaringer med udviklings- og driftsopgaver og en udbygget infrastruktur til håndtering af fast og flydende biomasse i et stort antal fjernvarme- og kraftvarmeværker. Den offentlige og private forskningskapacitet er konsolideret og i verdensklasse. Biomasseteknologi er således en af Danmarks styrkepositioner på energiområdet. Danmark er desuden nu et af de lande, der er længst fremme med praktisk drift og demonstration af teknologier på forbrændings- og forgasningsområdet^[62].

Der kan inden for biomasse til energiformål skelnes mellem anvendelse til varme og elektricitet på den ene side og anvendelse til transport på den anden side. Inden for førstnævnte kan der igen skelnes mellem traditionel forbrænding på kraftværker og gasificering, dvs. omsætning af biomassen til gas, der så igen afbrændes eller benyttes som drivstof til en motorgenerator. Inden for anvendelse til transport er bioethanol (produceret på sukker- og stivelsesholdige afgrøder som sukkerroer, hvede, mv.) og biodiesel (produceret på olieholdige frø som rapsfrø, solsikkefrø, mv.) de mest udbredte blandt en lang række teknologier. Dertil kommer biogas. Det vil sige, at der primært er tale om følgende teknologier:

Kraftvarme:

• Traditionel forbrænding
• Gasificering

Brændstof:

• Bioethanol
• Biodiesel
• Biogas

I betragtning af problemerne med at opnå CO₂ reduktioner i transportsektoren er det valgt at anvende biobrændstoffer som case. Biobrændstoffer anvendes allerede i en række lande som transportbrændstof og kan få stor betydning som alternativt brændstof i transportsektoren. Biobrændstoffer kan i modsætning til f.eks. brint anvendes i de eksisterende motorer, og brændstoffet kan dermed gradvis indfases uden de store infrastrukturændringer.

Biodiesel

Biodiesel udvikles af planter og er et alternativ til traditionel (fossil) diesel, der er fremstillet på basis af råolie. Efter at have gennemgået en kemisk proces opnår biodiesel næsten de samme egenskaber som fossil diesel og kan eventuelt erstatte denne. Biodiesel anvendes for tiden primært som tilsætning til fossil diesel, men er på sigt en mulig erstatning for fossilt brændstof.

Biodiesel teknikken er en kendt og fuldt udviklet teknologi, og der produceres biodiesel baseret på raps i Danmark. Der vurderes p.t. at være en kapacitet til at producere ca. 100.000 tons biodiesel, svarende til et par procent af den danske transportsektors energiforbrug.

I de sidste par år har den danske produktion af rapsfrø været på 3-400.000 tons.

Selv om biodiesel produceres i Danmark, sælges det ikke i Danmark. Årsagen er, at biodiesel ikke er konkurrencedygtigt på det danske marked, hvor der skal betales brændstofafgift^[63]. Biobrændstoffer er dog fritaget for CO₂ afgift, som imidlertid er en relativt mindre del af den samlede afgift.

Det er især transportsektoren, som anvender biodiesel. Tyskland er en stor aftager af dansk biodiesel. Alle tyske dieselbiler kan køre på biodiesel, og i Tyskland var salget af biodiesel 0,3 mio. tons i 2004 og forventes at stige til 2 mio. tons i 2006.

Tyskland har fra 1. januar 2004 indført fuld afgiftsfritagelse for rene og iblandede biobrændstoffer. Afgiftsfritagelsen svarer til 0,47 euro eller ca. 3,50 DKK per liter biobrændstof, der erstatter fossil diesel.^[64] I Frankrig må diesel af tekniske årsager kun indeholde op til 5 % biodiesel, og i visse lande gives der afgiftsreduktion inden for nærmere fastlagte kvoter af biodiesel.

Den danske fabrik Emmelev afsætter biodiesel til Tyskland, Frankrig, Norge, Sverige, Finland og England og kan således konkurrere med udenlandsk produceret biodiesel.

Der er på finansloven afsat 60 mio. kr. i perioden 2006-2008 til at fremme anvendelse af biodiesel i Danmark.

Motivation for fremme af teknologien

Miljømæssigt vil begrundelsen for at fremme anvendelsen af biodiesel være, at den fortrænger anvendelsen af brændstoffer med større CO₂ effekt.

Danmark er internationalt set en medspiller i produktionen af biodiesel, men er ikke foran rent teknologisk. Der foregår en udstrakt produktion og salg i udlandet. Der er derfor - jf. de afsatte midler på finansloven - primært tale om at fremme anvendelsen af biodiesel i Danmark. Der kan derudover være tale om et øget marked for dansk produceret biodiesel i øvrige dele af Europa, såvel et øget salg på nuværende markeder som salg til nye markeder. Mulighederne vil blandt andet afhænge af afgiftsreguleringen i Danmark og øvrige europæiske lande.

Endvidere kan etableringen af et marked i Danmark give udviklingsmuligheder indenfor forskning og øvrige erhvervsmæssige investeringer i Danmark. En afgiftsfritagelse vil således gøre markedet væsentligt mere rentabelt for investorer.

Alternativer

Der er en lang række metoder til at fremstille biobrændstoffer. Biodiesel kan produceres af andre vegetabilske olier eller der kan fremstilles ethanol af sukkerholdige eller stivelseholdige afgrøder. I den senere tid er det endvidere blevet muligt at fremstille ethanol af mere bastante, men også billige materialer, som for eksempel træ og halm, og der arbejdes også med at producere ethanol på helsæd (kerner og halm sammen). Dette er på forsøgsstadiet, men der foregår løbende dansk forskning på dette område^[65].

Metodemæssige overvejelser

I dette afsnit diskuteres nogle aspekter af den teoretiske baggrund for samfundsøkonomisk vurdering. Med udgangspunkt i producenternes udbudskurve og forbrugernes efterspørgselskurve søges afdækket, i hvilket omfang der kan være forudsætninger som er særligt kritiske i forbindelse med vurdering af miljøeffektiv teknologi.

Produktionsfunktionen og stordriftsfordele

En af de centrale forudsætninger for den samfundsøkonomiske analyse, i lighed med forudsætningerne om fuld beskæftigelse og fuldkommen konkurrence, er forudsætningen for produktionsfunktionen om, at teknologien er given. Det er altså under forudsætning om given teknologi, at udbudskurven antages at være stigende, idet denne antages at svare til marginalomkostningskurven for det pågældende produkt.

I forlængelse heraf bør det overvejes, om den samfundsøkonomiske analyse kan opfange samtlige effekter, der er forbundet med ny miljøeffektiv teknologi. I tilfælde hvor teknologien er under udvikling, vil det således ikke være muligt præcist at fastslå omkostningerne. Disse kan ændre sig efterhånden som teknologien udvikles.

Ved miljøeffektive teknologier kan der være tale om, at teknologien på et tidligt stadie i teknologiens levetid endnu ikke kan produceres med de stordriftsfordele, som kan forventes opnået på længere sigt og ved et større marked. Der er imidlertid typisk allerede etableret et marked med tilhørende priser, hvor der ikke er taget højde for de eksterne omkostninger. Markedet er derfor i "ligevægt" ved lavere priser og større mængder end tilfældet ville være, hvis de eksterne omkostninger var internaliserede.

Dette kan betyde, at ny miljøeffektiv teknologi ikke kan komme ind på markedet, på trods af afgiftsfritagelse, fordi barriereomkostningerne er for store. De samfundsøkonomiske omkostninger til produktet vil endvidere fremstå som dyrere, end de reelt kunne blive, og teknologien vil da måske ikke blive prioriteret tilstrækkeligt højt ved tilrettelæggelse af en samlet miljøindsats.

Udbudskurven

Prisdannelsen på markedet sker som bekendt ved krydsningspunktet mellem efterspørgselskurven og udbudskurven, hvor udbudskurven svarer til marginalomkostningskurven for det pågældende produkt. For den enkelte virksomhed skal prisen dog samtidig mindst kunne dække de gennemsnitlige omkostninger, da virksomheden ellers vil gå konkurs. Såfremt markedsprisen er for lav til at dække en konkret virksomheds gennemsnitlige (samlede) omkostninger til produktet, vil virksomheden normalt ikke udbyde produktet. Eller med andre ord, hvis prisen er lavere end virksomhedens AC kurve, kurven for de gennemsnitlige omkostninger, vil produktet ikke blive udbudt. Først når prisen overstiger dette niveau, vil produktet blive udbudt.

Hvis markedsprisen imidlertid er etableret uden hensyn til de eksterne omkostninger, dvs. at udbudskurven ikke indeholder de eksterne omkostninger, vil markedsprisen være for lav – og udbuddet for højt - i forhold til det økonomisk efficiente. Dette betyder, at virksomheder der potentielt kunne udbyde konkurrerende produkter, som ikke medfører de eksterne omkostninger, ikke vil gøre dette, selv om deres produkt ikke er dyrere end markedsprisen inklusive eksterne omkostninger.

Dette kan ud fra en teknologisynsvinkel være et argument for at pålægge produkter med eksterne omkostninger en afgift, der svarer til de eksterne omkostninger, og supplerer altså argumentet om at pålægge sådanne afgifter for at tilpasse markedsligevægten til det økonomisk efficiente.

Efterspørgselskurven

En anden væsentlig forudsætning for den samfundsøkonomiske analyse er efterspørgselskurven, som antages for given. Imidlertid kan denne ændres i lyset af blandt andet øget information, for eksempel om skadevirkninger (drivhuseffekt, kemikalier, etc.). Dette kan forskyde efterspørgselskurven udad, således at der efterspørges mere til samme pris, og der dannes en ny markedsligevægt med højere pris og større afsætning. Dette kan illustreres grafisk som vist nedenfor.

Figur 10: Skift i efterspørgselskurven

Dette kan netop være tilfældet for miljøeffektiv teknologi, hvor f.eks. ny viden om skadevirkninger kan medføre ændrede præferencer hos forbrugerne, dvs. øget betalingsvillighed for produktet. Hvis dette sker som illustreret på figuren, vil produktet altså kunne være samfundsøkonomisk rentabelt ved højere omkostninger end ”før”. Da sådanne ændringer i efterspørgselen per definition ikke kendes på vurderingstidspunktet, kan den samfundsøkonomiske vurdering undervurdere den samfundsøkonomiske rentabilitet af miljøeffektiv teknologi. Denne usikkerhed gælder naturligvis principielt for alle produkter og tilhørende samfundsøkonomiske analyser, men spørgsmålet er, om det kan siges at gælde i særlig grad for miljøeffektiv teknologi.

Det bør endvidere nævnes, at usikkerheden også kan gå den anden vej, nemlig at der sker et skift nedad i efterspørgselsfunktionen, svarende til at betalingsvilligheden reduceres, vil dette medføre prisfald og gøre, at den miljøeffektive teknologi kan blive mindre rentabel end forventet på vurderingstidspunktet. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der fremkom viden om, at skadevirkninger af et produkt ikke er så alvorlige som tidligere antaget, hvorved det alternative produkt med den miljøeffektive teknologi mister sin fortrinsstilling.

Tanken er ikke her at fastlægge sådanne effekter, men blot at rejse diskussionen om særlige forhold relateret til samfundsøkonomisk vurdering af miljøeffektiv teknologi.

Eksterne omkostninger og subsidier

Biodiesel kan teknologisk set anvendes umiddelbart, afhængigt af bilparkens konkrete sammensætning. Biodiesel er ikke konkurrencedygtig på almindelige kommercielle betingelser, men er dog konkurrencedygtigt på markeder, hvor biodiesel er fritaget for afgift, som for eksempel det tyske marked.

Fritagelse for afgift kan - for så vidt som afgiften anses for at modsvare de eksterne omkostninger - sidestilles med subsidiering, idet produktet kan sælges til lavere priser end de konkurrerende produkter - eller alternativt kan klare sig på markedet trods produktets højere omkostninger. Det sidste er således tilfældet med biodiesel. Grafisk kan dette illustreres således:

Figur 11: Afgiftsfritagelse

Der dannes således markedsprisen p₁ på dieselmarkedet, mens biodiesel virksomhederne får skiftet deres udbudskurve nedad og dermed kan få en højere pris end omkostningerne umiddelbart tilsiger. Hvis afgiften kan siges at modsvare de eksterne omkostninger for fossil diesel, og der ikke er de samme eksterne omkostninger for biodiesel, vil dette svare til en økonomisk efficient markedssituation.

Eksterne omkostninger og afgifter

EU har i et direktiv som beskrevet fastlagt kvoter for, hvor store andele af det samlede dieselforbrug til transportformål, der for givne år skal erstattes af biodiesel. Begrundelserne herfor er, at biobrændstofferne er CO₂ neutrale, og at man ønsker en større andel af disse anvendt i transportsektoren, som ellers har vanskeligt ved at leve op til sine CO₂ målsætninger.

I omkostningskurven for en vare bør der på det "perfekte" marked indregnes alle omkostninger, inkl. de eksterne omkostninger. Når der forekommer eksterne omkostninger på et marked, anbefales det sædvanligvis fra økonomisk side at pålægge en afgift, der modsvarer de eksterne omkostninger. Dette medfører en højere pris og et lavere udbud, jf. nedenstående figur:

Figur 12: Afgift pålægges

Hvis biodiesel antages at have miljømæssige benefits i forhold til fossil diesel, og det antages at disse netop modsvarer de eksterne omkostninger (f.eks. CO₂ omkostningen), bør denne således ikke pålægges afgift. Ved den højere pris, som nu gælder på markedet, vil biodiesel være konkurrencedygtig trods de højere omkostninger.

Scenarier og generelle forudsætninger

Der er i forskellig sammenhæng gennemført samfundsøkonomiske beregninger vedrørende biodiesel^[66]. Der vil i denne sammenhæng blive taget udgangspunkt i Energistyrelsens beregning af CO₂-reduktionsomkostningen ved anvendelse af biodiesel, revideret udgave, december 2003.^[67] CO₂-reduktionsomkostningen er den samfundsmæssige omkostning ved fortrængning af drivhusgasser, opgjort i kr. per tons CO₂.

Beregningen er foretaget i forbindelse med behandlingen af EU-Kommissionens direktivforslag om fremme af anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren og i forbindelse med regeringens klimastrategi, hvor potentialet og økonomien i fremstilling af biodiesel i Danmark blev vurderet.

Basisscenarium

I den foretagne beregning vurderes omkostningerne forbundet med den maksimale produktion af raps i Danmark. Denne er vurderet ud fra potentialerne i udnyttelsen af den braklagte jord i Danmark, og skønnes på baggrund heraf til ca. 650.000 tons raps. Da den danske produktion af rapsfrø de seneste par år har ligget på 3-400.000 tons, ser det ud til, at basisscenariet i Energistyrelsens beregning, er en situation, hvor der ikke produceres biodiesel i Danmark.

Som kommentar hertil kan anføres, at der i den samfundsøkonomiske vurdering bør anlægges en marginalbetragtning, og at anvendelsen af et basisscenarium, hvor der ikke tages udgangspunkt i den allerede eksisterende situation, kan medføre en overvurdering af omkostningerne. Dette vil være tilfældet, hvis produktionen til en vis grad kan udvides ved anvendelse af det eksisterende produktionsapparat, eller med andre ord at der er ledig produktionskapacitet.

Et alternativt basisscenarie, der kunne opstilles, ville således være at tage udgangspunkt i den faktiske biodieselproduktion i Danmark og vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af en udvidelse af produktionen.

En anden kommentar er, at det er muligt at producere raps til biodiesel på langt større arealer end angivet ved de braklagte arealer, idet øvrige landbrugsarealer også kan inddrages. Når der i dag anvendes den synsvinkel, at der primært er de braklagte arealer, der kan anvendes, skyldes det, at det anses for mest hensigtsmæssigt at anvende de bedste jorde til øvrig landbrugsproduktion. Ved fremtidige ændringer i verdens fødevareproduktion og ændrede markedsforhold og teknologiske muligheder for biodiesel, vil større arealer med fordel kunne inddrages og dermed medføre et større potentiale og andre omkostningsforhold, end tilfældet er i den gennemgåede case.

Der skønnes endvidere at være muligheder for at anvende biodiesel som fyringsolie. Dette er ikke undersøgt nærmere, men det er klart, at dette vil kunne øge det potentielle marked ganske markant.

Hovedscenarium

Energistyrelsens beregning af CO₂ reduktionsomkostningen ved anvendelse af biodiesel er baseret på et scenarie, hvor produktion af biodiesel fremstilles ved, at presset rapsolie ved tilsætning af ethanol eller methanol raffineres til et dieselprodukt, der kan anvendes direkte i dieselmotorer. Det vurderes, at rapsbaseret dieselolie er det biobrændstof der er mest aktuelt i Danmark. Beregningen er baseret på den storskalaproduktion, der foregår på Emmelev A/S på Nordfyn. Produktionskapaciteten var på daværende tidspunkt (2003) på 100.000 tons biodiesel årligt.

Der beregnes en CO₂ reduktionsomkostning med og uden implementering af tiltaget via en afgiftslempelse.

Som beskrevet kan såvel det potentielle areal for dyrkning som det potentielle marked vurderes på alternative måder. Der kunne således alternativt tænkes f.eks. følgende scenarier:

- Der inddrages et større areal med bedre produktivitet end de braklagte arealer og et tilsvarende større marked, hvor det større marked er et indenlandsk marked, hvor der er givet afgiftsfritagelse.

- Der inddrages et større areal med bedre produktivitet end de braklagte arealer og et tilsvarende større marked, hvor det større marked er et øget udenlandsk marked.

Der er ikke foretaget beregninger af disse alternative scenarier, men alene givet nogle betragtninger om mulige effekter. I det følgende tages udgangspunkt i Energistyrelsens beregninger af CO₂-reduktionsomkostningen.

Generelle forudsætninger

Følgende generelle forudsætninger er anvendt:

• Der regnes med en 20-årig investeringsperiode (2003-2022)
• Investeringer foretages i basisåret, 2002
• Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 6 % (følsomhedsberegning på 3 %)
• Omkostninger opgjort i faste 2002 faktorpriser (ekskl. moms og afgifter)
• Omkostninger i faktorpriser forhøjes med nettoafgiftsfaktoren på 1,174
• Investeringsomkostninger (og scrapværdi) annuiseres til en årlig betaling
• Dyrkningsomkostninger for raps baseres på Landbrugets Budgetkalkuler 2002.
• CO₂-reduktionsomkostningen beregnes på baggrund af de årlige annuiserede omkostninger og CO₂-reduktioner.

Ydre rammer

EU's biobrændstofdirektiv kræver, at medlemslandene fastsætter vejledende mål for andelen af biobrændstoffer til transport. EU's referenceværdier er 2 % ved udgangen af 2005 og 5,75 % ved udgangen af 2010.

På baggrund af en redegørelse om implementering af EU's biobrændstofdirektiv i juni 2004 meddelte Energistyrelsen i slutningen af juni 2004^[68], at regeringen ville meddele EU-Kommissionen, at Danmarks vejledende mål for brugen af biobrændstoffer i 2005 fastsættes til 0. Begrundelsen var, at fremme af biobrændstoffer "ikke aktuelt er et omkostningseffektivt middel i klimapolitikken". Regeringen ville dog blandt andet afskaffe CO₂-afgiften på biodiesel, hvilket nu er sket.

EU-Komissionen har derefter i 2005 fremsendt en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark og seks andre medlemslande, hvori det anføres, at der ikke er givet tilstrækkelig begrundelse for at afvige fra referenceværdien.

Der foreligger i øvrigt en europæisk standard for diesel (EN 590), som indeholder en max-grænse for indholdet af biodiesel på 5 %. Standarden er indført i de fleste lande. Hos mange bilfabrikanter bortfalder garantien, hvis man anvender diesel med mere end 5 % biodiesel^[69].

Samfundsøkonomiske konsekvenser

I det følgende gennemgås Energistyrelsens beregning af CO₂-reduktionsomkostningen for biodiesel baseret på det beskrevne hovedscenarie. Energistyrelsens beregning baseres grundlæggende på to elementer, jf. Energistyrelsen (2003): 1) Det reducerede CO₂ udslip ved fortrængning af 1 liter dieselolie ækvivalent 2) Den samfundsmæssige omkostning herved.^[70] Nedenfor gives en kort gennemgang af de enkelte delelementer.

Der indregnes effekter fra produktion af biprodukterne rapskage og glycerin. Dette har betydning for resultatet, dels ved at der kan indregnes indtægter herfra, dels ved at omkostninger og CO₂-udslip ved produktionen kan fordeles på flere produkter.

Som kommentar hertil bemærkes, at anvendelsen af halm fra rapsproduktionen ikke indgår i Energistyrelsens beregning, og at en indregning heraf kan forventes at føre til et lavere CO₂-reduktionsomkostning.

Gevinster

Gevinsterne udgøres af reduceret CO₂-udslip, samt indtægter fra biprodukter. Da der er tale om en cost-effectiveness beregning, beregnes nettoomkostningerne forbundet med reduktion af CO₂. Indtægter fra biprodukter optræder derfor teknisk set som en reduktion i meromkostningerne og vil blive behandlet i forbindelse hermed.

Biomassepotentialet

Det reducerede CO₂-udslip estimeres ud fra en vurdering af potentialet for at dyrke raps til biodiesel.

Biomassepotentialet i landbruget er i rapporten vurderet ud fra den forventede størrelse af braklægningsarealet i Danmark. Ifølge EU's landbrugspolitik skal 10 % af landbrugsarealet braklægges, men dette areal må gerne bruges til energiafgrøder. Der skønnes i Danmark at være godt 100.000 hektar braklagt jord, der potentielt kunne anvendes til at dyrke bioafgrøder. Af tekniske årsager kan hele arealet dog ikke anvendes, og det skønnes samlet set, at der maksimalt kan produceres ca. 650.000 tons raps om året, svarende til ca. 260 mio. liter rapsbaseret biodiesel^[71].

I beregningerne er der forudsat uændret teknologi, idet det "ikke har været muligt at inddrage evt. prognoser for hvordan udbytteniveauet ændres, hvis nonfood produktionen af raps til biodiesel kommer til at foregå i større omfang". I tilfældet med biodiesel forekommer dette at være en rimelig antagelse, da der allerede foregår storskala produktion i Danmark. Omvendt er det vel tænkeligt, at der inden for den anvendte tidshorisont på 5-10 år kan ske effektiviseringer af denne relativt nye teknologi. Dette vil kunne forøge udbyttet og dermed rentabiliteten af biodiesel produktionen og medføre en reduktion af biodiesels CO₂ reduktionsomkostning.

CO₂-reduktion

Da der medgår energi til produktionen af diesel og biodiesel er der anlagt en livscyklus betragtning og beregnet en nettoreduktion af CO₂-emissionen. Der er her medtaget 1. og 2. ordens effekter, mens 3. ordens effekter anses for ubetydelige og er udeladt.

I beregningen af energiforbrug og CO₂-emissioner fra biodieselproduktion indgår investeringer, energi, rapsfrø, methanol og kemikalier. Herfra trækkes energiindholdet i biprodukter som rapskage, mv^[72]. Det direkte CO₂ indhold er sat til 0, da der er tale om en fornybar ressource. Det største energiforbrug stammer fra dyrkningen af rapsfrø.

For fossil diesel beregnes tilsvarende det direkte CO₂ indhold samt CO₂-emissionerne der udledes ved fremstilling, og differencen mellem CO₂-emissionerne fra fossil diesel og biodiesel beregnes. Idet der yderligere korrigeres for, at energiindholdet i biodiesel er lavere end i fossil diesel, og der altså skal anvendes mere biodiesel for at opnå den samme energimængde, fås, at substitutionen af en liter fossil diesel med en liter biodiesel medfører en netto CO₂-reduktion på ca. 2 kg per liter, dvs. :

CO₂-reduktionen udgør ca. 2 kg CO₂ per liter fortrængt fossil diesel.

Den potentielle biodieselproduktion i Danmark på ca. 260 mio. liter per år kan fortrænge ca. 240 mio. liter fossil diesel per år, hvilket ud fra ovenstående svarer til en CO₂-reduktion på ca. 480.000 tons per år.

Omkostninger og indtægter

Omkostningerne udgøres af to hovedgrupper, dels dyrkningsomkostninger for raps, dels fremstillingsomkostninger for biodiesel. Dertil kommer indtægter fra biprodukter.

De centrale omkostningsparametre er rapspris, dieselpris, biprodukter og investeringer. Omkostningerne ved tilvejebringelse af rapsfrø udgør en meget stor del af omkostningerne, således udgør de på Emmelev 80 % af de totale omkostninger.

Fremstillingsomkostninger

Beregningerne af fremstillingsomkostningerne er baseret på data og skøn fra biodieselvirksomheden Emmelev. Driftsomkostningerne svarer til de i dag faktiske, mens investeringsomkostningerne er et skøn over omkostningerne til et nyt anlæg. Investeringsomkostningerne har kun marginal betydning for CO₂ reduktionsprisen.

Dyrkningsomkostninger

Dyrkningsomkostningerne for raps udgør som nævnt langt størstedelen af de samfundsøkonomiske omkostninger. Disse er primært baseret på data fra "landbrugets budgetkalkuler".

I beregninger anvendes den samfundsøkonomiske rapsfrøpris, beregnet ud fra summen af omkostninger til jord, arbejdskraft, maskiner, mv., der medgår ved produktionen. Denne pris, som er i faktorpriser, ganges med nettoafgiftsfaktoren, jf. Finansministeriets metode.

Jordrenten er sat til nul, da de braklagte jorde, som rapsen dyrkes på, betragtes som en "gratis" ressource, der p.t. ikke har anden anvendelsesmulighed. Der modtages tilskud fra EU, men denne modtages uanset om der dyrkes raps eller ej.

Hvis der imidlertid i fremtiden bliver dyrket raps på jord der alternativt kunne være anvendt til andre formål, bør der imidlertid indregnes jordrente på omkostningssiden. Denne kunne for eksempel være tilfældet, hvis biodiesel blev meget udbredt, og der landbrugsproduktionen blev yderligere effektiviseret eller der blev importeret, således at mere jord kunne inddrages til raps.

Vurderingen af maskinomkostningerne er baseret på maskinstationernes takster.

Det anføres imidlertid i rapporten, at dyrkningen af raps ligger uden for spidsbelastningsperioderne i landbruget, og at der derfor under de nuværende forhold kan anvendes allerede eksisterende maskinkapacitet. Det diskuteres i den forbindelse, hvorvidt dyrkningen af raps kan siges at være marginal eller ej, og det konkluderes, at selv om dette er tilfældet på kort sigt, vil det ikke være tilfældet på langt sigt. Der skal derfor som udgangspunkt tillægges gennemsnitlige maskinomkostninger (som skøn anvendes maskinstationstaksterne). Disse reduceres dog i den centrale case med 10 % under hensyn til, at landmændene i et vist omfang vil kunne optimere driften og dermed reducere maskinomkostningerne. Der suppleres med følsomhedsberegninger for henholdsvis ingen reduktion og 50 % reduktion af maskinstationstakterne.

Som det fremgår efterfølgende, har denne forudsætning markant betydning for resultaterne, idet CO₂ reduktionsomkostningen ændres fra at være meget høj til faktisk at være negativ, dvs. projektet er fordelagtigt uanset CO₂-reduktionen.

Det er i den forbindelse centralt at diskutere, hvorledes omkostningerne til den miljøeffektive teknologi skal indregnes. Der regnes med en 20-årig tidshorisont, som jo er en relativt lang periode i forhold til, at teknologien kan nå at "modnes". Imidlertid skal den samfundsøkonomiske analyse baseres på de marginale omkostninger. Denne diskussion kendes også fra diskussionen af omkostningsfordelingen ved kraftvarmeproduktion. Her var varmeproduktionen i mange år marginal i forhold til den oprindelige produktion, mens dette ikke længere kan siges at være tilfældet.

Man kunne her argumentere for, at omkostningerne alene indregnes med de marginale omkostninger i de første år, hvor den nye teknologi reelt må betragtes som marginal i forhold til den eksisterende situation, men at der tages højde for at der på længere sigt etableres en øget grad af fælles drift. Forudsætningerne på dette punkt har stor betydning for resultaterne.

Der er derudover estimeret en række øvrige omkostninger, herunder skårlægning, forfrugtsværdi, gødningsværdi, spredningsomkostninger og transport. Desuden er den samfundsøkonomiske rapspris vægtet med hensyn til fordeling mellem vårraps og vinterraps på henholdsvis god og dårlige jorde. Biprodukterne rapskage og glycerin indregnes med værdier svarende til markedspriserne, og energiforbrug og CO₂-emissioner fordeles på de relevante produkter. Disse aspekter vil ikke blive nærmere diskuteret her.

Der er anvendt en annuiseret referencedieselpris på 1,71 kr./l ab raffinaderi. Denne er beregnet på basis af IEA's olieprisprognose for perioden frem til 2022. Råolieprisen svinger som bekendt stærkt og har i årene 1990 til 2001 svinget mellem ca. 15-41 kr/GJ^[73]. Referencedieselprisen har stor betydning for beregningen af CO₂-reduktionsomkostningen, idet meromkostningen for biodiesel beregnes som forskellen mellem denne og de beregnede omkostninger ved biodiesel. Se nedenfor med hensyn til følsomhedsberegninger.

Indtægter

Der indregnes indtægter fra rapskage, der kan sammenlignes med sojakage og benyttes til foder. Disse indtægter har stor betydning for produktionsøkonomien og dermed for CO₂-reduktionsomkostningen, jf. følsomhedsanalyserne. Markedet herfor er imidlertid ikke undersøgt særligt grundigt.^[74]

Der er endvidere indregnet indtægter fra glycerin.

Indtægter fra halm er ikke indregnet, men ville ligeledes kunne påvirke CO₂-reduktionsomkostningen.

Sideeffekter

Der er ikke foretaget en vurdering af sideeffekter i Energistyrelsens beregning. Disse kan omfatte miljøpåvirkning ved dyrkning af raps på brakarealer, herunder påvirkning af vandmiljøet, udslip til luft, påvirkning af biodiversitet og landskabelige værdier.

Påvirkningen af vandmiljøet vil kunne vanskeliggøre opfyldelsen af Vandmiljøplanerne og pesticidhandlingsplanen og vanskeliggøre etablering af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Udslip til luft vil ske i form af forøgede emissioner af ammoniak og lattergas, idet sidstnævnte vil modvirke biobrændstoffernes CO₂-gevinst. Med hensyn til biodiversitet giver braklægningen beskyttelse af flora og fauna og bidrager med landskabelige værdier. ^[75]

Effekterne afhænger af, om bioafgrøderne dyrkes på barkarealer eller på arealer i omdrift. Denne forudsætning er således helt afgørende for vurdering af miljømæssige sideeffekter.

Der er endvidere ikke indregnet positive virkninger på forsyningssikkerhed og teknologiudvikling.

Disse forhold trækker således i modsat retning, men der foreligger ikke dokumentation for den samlede retning af disse effekter.

Resultater

CO₂ reduktionsomkostningen er beregnet til 357 kr. per tons CO₂, givet den nævnte udnyttelse af brakarealet. Udnyttes kun den bedste del af brakarealerne opnås en reduktionspris på 183 kr. per tons CO₂, altså en markant forskel.

Hvis anvendelsen af biodiesel fremmes med et tiltag i form af afgiftslettelse, skal der tillægges et skatteforvridningstab, jf. Finansministeriets metode. Afgiften beregnes, så den modsvarer merprisen på grund af større produktionsomkostninger, nemlig 0,63 kr. per liter dieselækvivalent i forhold til den fossile dieselpris ekskl. afgifter på 1,46 kr. per liter. Dette indebærer, at biodieselprisen forudsættes at være 2,09 kr. per liter dieselækvivalent.

Reduktionsomkostningen ved implementering via afgiftsfritagelse vurderes på dette grundlag til 418 kr./tons CO₂.

Rapsbaseret dieselolie vurderes på denne baggrund som et relativt dyrt klimatiltag sammenlignet med andre CO₂ tiltag og set i forhold til regeringens pejlemærke på 120 kr./tons CO₂. Beregningen og vurderingen har udgjort en del af grundlaget for regeringens meddelelse til EU-Kommissionen om Danmarks mål for brug af biobrændstoffer som tidligere omtalt.

Følsomhedsanalyser

Der er gennemført en række følsomhedsanalyser, hvis hovedresultater er gengivet nedenfor:

Tabel 20: Følsomhedsanalyser. CO₂-reduktionsomkostninger biodiesel

Som det fremgår, har forudsætningerne om dieselpris, maskinomkostninger og rapskagepris markant betydning for resultatet. Forudsætningen om maskinomkostninger får endog fortegnet til at vende, således at biodiesel er en samfundsøkonomisk fordel uanset CO₂ effekten. Forudsætningen om maskinomkostninger er diskuteret tidligere.

Med hensyn til ændret dieselprisforudsætning viser følsomhedsberegningen yderligere, at ved en dieselpris på knap 2,50 kr./l bliver reduktionsomkostningen negativ, givet de øvrige forudsætninger.

Dertil kommer følsomhed for kalkulationsrenten. Desuden vurderes i kvalitative termer en række øvrige effekter, der trækker i forskellig retning: Kvælstofudvaskning, pesticidudvaskning, biodiversitet, braklægningsprocent, produktivitetsforbedringer, import af planteolier, landbrugsstøtte og ændringer i sammensætningen af afgrødevalget.

Derimod har investeringerne ingen betydelig effekt for resultatet.

Statskassen

Hvis biodiesel helt fritages for de afgifter, der påhviler fossil diesel, og hvis andre biobrændstoffer modtager tilsvarende afgiftslempelser, vil det umiddelbart koste staten et tabt afgiftsprovenu på ca. 0,8 mia. kr. årligt, såfremt biobrændstofferne udgør 5 - 6 % af det samlede brændstofforbrug. Hertil kommer omkostningerne ved at finansiere denne anvendelse. De nødvendige afgiftslempelser, der netop udligner merprisen for biobrændstoffer, varierer dog betydeligt over tid i takt med de betragtelige udsving, som erfaringsmæssigt forekommer i priserne på olie – og bioprodukter.

Bredere samfundsmæssige aspekter

I dette afsnit vurderes mulige bredere samfundsmæssige effekter af øget anvendelse af biodiesel. De væsentligste synes at være teknologisk udvikling og beskæftigelse inden for landbruget.

Vækst og teknologisk udvikling

Med biobrændstofdirektivet er der på europæisk plan sat gang i en udvikling, der skal fremme anvendelsen af biodiesel i Europa. Uanset danske beregninger af CO₂-reduktionsomkostninger, hvor biobrændstoffer fremstår mindre attraktivt end andre muligheder, vil der således ske en teknologisk udvikling i Europa på dette område.

Det må vurderes, at hvis Danmark vil deltage i denne udvikling, vil det være nødvendigt at etablere et dansk marked, da dette skønnes at være et forudsætning for, at udenlandske virksomheder vil investere og etablere forskning i Danmark.

Der skønnes derfor at være positive effekter for teknologisk udvikling, vækst og beskæftigelse på længere sigt af at fremme biobrændstoffer, selv om dette kan være vanskeligt at værdisætte.

Landbrugspolitik

Udviklingen i EU's landbrugspolitik, støtteordninger og udviklingen inden for WTO vil på sigt have betydning for arealudnyttelsen i Danmark. Konkurrence fra udlandet inden for fødevare kan muligvis medføre et behov for omstruktureringer inden for dansk landbrug. Hvis andre jorde end braklagte arealer kan inddrages til bioafgrøder, vil dette mindske eller fjerne de negative miljøeffekter forbundet med produktionen på braklaget arealer.

Øvrige anvendelser

Det er teknisk muligt med mindre tilpasninger at anvende biodiesel som fyringsolie. Dette kan kraftigt forøge markedet og gøre en biodieselproduktion mere profitabel, eventuelt selv med udenlandsk producerede afgrøder.

Beskæftigelse

Beskæftigelsen inden for landbruget og erhverv, der yder assistance til biodieselproduktion, kan blive positivt påvirket.

Globale miljøeffekter

Selv om garantier fra bilindustrien i dag begrænser tilsætningen af biodiesel, skønnes det muligt, at biodiesel til køretøjer i princippet på sigt helt kan erstatte fossil diesel. Det samlede tekniske potentiale - forstået som det potentiale der var muligt, hvis der ikke var administrative, sociale, økonomiske og andre begrænsninger - udgøres således af det samlede dieselmarked. Dette indikerer en meget stor potentiel CO₂ effekt. Samtidig vil produktionen af bioafgrøder til dette formål og produktionen af biodiesel dog lægge beslag på store ressourcer og medføre miljøeffekter, som ikke på nuværende tidspunkt kan vurderes.

Endvidere kan biodiesel med mindre tilpasninger anvendes som fyringsolie, hvilket yderligere øger det tekniske markedspotentiale enormt.

En mere realistisk vurdering af de globale miljøeffekter vil være at se på mulighederne for en gradvis indfasning af biodiesel, f.eks. på EU-niveau. Her kan EU's biodirektiv tages som et pragmatisk skøn over potentialet, idet der dog p.t. er adskillige lande, herunder Danmark, som ikke umiddelbart lever op til intentionen i direktivet.

Litteratur

Danmarks Statistik: Input-output tabeller og analyser 2001. Import, beskæftigelse og miljø. April 2003.

DG-TREN: Impact Assessment of Post-2010 Targets for Renewable Energy

Draft Final Study Report. COWI. September 2005

Energistyrelsen (1997): EMBIO Energistyrelsens Model til økonomisk og miljømæssig vurdering af BIObrændstoffer. Hovedrapport. COWI.  Januar, 1997.

Energistyrelsen (2003): Dokumentation for beregning af CO₂ reduktionsomkostningen ved anvendelse af biodiesel - revideret udgave. Energiøkonomi & forskning. Økonomi- og Erhvervsstyrelsen. 8. december 2003.

Energistyrelsen (2004): www.energistyrelsen.dk. Redegørelse om implementering af EU' s biobrændstofdirektiv sendes til EU- Kommissionen. 24. juni 2004.

Energistyrelsen (2005a): Energiteknologier - tekniske og økonomiske udviklingsperspektiver. Teknisk baggrundsrapport til Energistrategi 2025. Juni 2005.

Energistyrelsen (2005b): Strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende biobrændstoffer. Juni 2005. Energiøkonomi & forskning.

Energistyrelsen (2005c): www.energistyrelsen.dk. Biomasse.

Energistyrelsen (2005d): Åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen om manglende overholdelse af EU’s biobrændstofdirektiv. 6. juli 2005. www.ens.dk, oktober 2005.

EU Kommissionen DG TREN: Impact Assessment of Post-2010 Targets for Renewable Energy. Draft Final Study Report. COWI. September 2005.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport. Den Europæiske Unions Tidende, 17. maj 2005.

Ifo Institute for Economic Research (2002): Macroeconomic evaluation of rape cultivation for biodiesel production in Germany. Ifo Schelldienst 26.03.2002.

Finansministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2002): En omkostningseffektiv klimastrategi. Februar 2003.

Trafikministeriet (1997): CO₂ reduktioner i transportsektoren. Biobrændstoffer. Arbejdspapir. COWI. Marts, 1997.

Viewls: Clear views on Clean Fuels. Data, potential, scenarios, markets and trade of biofuels. A European Commission supported project.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet og Trafikministeriet (Økonomi- og Erhvervsministeriet m. fl. (2004)): Redegørelse om implementering af EU´s biobrændstofdirektiv. Juni 2004.

Fodnoter

^[34] Miljøstyrelsen: Samfundsmæssige konsekvenser af forslag til initiativer til at fremme miljøeffektiv teknologi: Screening af teknologier til cases - internt arbejdsnotat

December 2005. # Ønskes denne refereret?

^[35] I praksis vil der antagelig være en mindre del køretøjer, hvor det ikke er muligt at eftermontere partikelfiltre, ligesom der også kan være andre grunde til at fritage køretøjer, f.eks. køretøjer der kører ganske lidt. Dette vurderes ikke at have væsentlig betydning på analysens resultater.

^[36] Trafikministeriet (2003).

^[37] Institut for miljøvurdering (2002).

^[38]  Trafikministeriet (2003).

^[39] Trafikministeriet (2003), side 42.

^[40] Strøckler (2005)

^[41] Henrik B. Møller (2005)

^[42] Mulige ændringer af reguleringen undersøges i bl.a. FØI rapport 138 og Strøckler (2005)

^[43] Henrik B. Møller (2005)

^[44] Danmarks Statisk: Statistisk Årbog 2004, Landbrug, 2202-tal.

^[45] Kent Nielsen (2005)

^[46] Kent Nielsen (2005), s. 60

^[47] Resultatet er hhv. 65 og 206 mia. kr. med 6 % i diskonteringsrate.

^[48] Møller (2005) s. 2

^[49] Ved 6 % diskontering er resultaterne 726 mio. og godt 3 mia. kr.

^[50] Nielsen (2005) s. 32-33.

^[51] Danmarks Statisk, refereret i Nielsen (2005).

^[52] Nielsen (2005) s. 42

^[53] Med 6 % giver det 3,7 mio. kr.

^[54] Nielsen (2005) tabel 8 s. 43

^[55] Nielsen (2005) s. 15

^[56] Grundet tidsbegrænsning har det ikke været muligt at finde tal for den globale miljøbelastning fra landbrug.

^[57] Skøn fra Danisco (2005)

^[58] Miljø- og Energiministeriet (1990)

^[59] Groft skøn baseret på skøn fra Danisco om omfanget inden for de tre produktgrupper på verdensplan baseret med egen antagelse om, at den kun en lille del af gruppen "medicinsk udstyr" er relevant i denne sammenhæng (således at der ikke er tale om 1% af anvendelsen inden for denne produktgruppe).

^[60] Antagelse, som ikke er verificeret.

^[61] Det må overvejes, om en del af disse omkostninger er integreret i beregningen af produktionsomkostningerne. I så fald skal de ikke indgå her.

^[62] Energistyrelsens strategi for biobrændsler, s. 23.

^[63] Dette er tilfældet alene i Danmark og Grækenland i EU.

^[64] Økonomi- og Erhvervsministeriet m. fl. (2004), s. 15.

^[65] Energistyrelsen (2003).

^[66] Se litteraturlisten.

^[67] Se Energistyrelsen (2003).

^[68] Økonomi- og Erhvervsministeriet m. fl. (2004) og Energistyrelsen (2004)

^[69] Kilde: Miljøstyrelsen, Erik Iversen.

^[70] Vurderingerne er ifølge Energistyrelsen (2003) i vidt omfang baseret på data fra Emmelev Mølle. Bemærk, at den refererede beregning er en revision af en tidligere beregning af reduktionsomkostningerne for biodiesel, med en væsentligt ændret reduktionsomkostning som resultat.

^[71] Som tidligere nævnt er der ikke noget produktionsmæssigt til hinder for at inddrage større arealer.

^[72] Såfremt halm ligeledes var inddraget i beregningen, ville også energiindholdet heri skulle fratrækkes.

^[73] Energistyrelsen (2003), s. 18.

^[74] Energistyrelsen (2003), s. 17.

^[75] Økonomi- og Erhvervsministeriet m. fl. (2004)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 August 2007, © Miljøstyrelsen.