Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i deodoranter

1 Indledning

Deodoranter anvendes dagligt af store dele af befolkningen. De aktive ingredienser i deodoranter er parfumer, konserveringsmidler/antimikrobielle stoffer og evt. svedhæmmende stoffer. Duftstoffer og konserveringsmidler er blandt de hyppigste årsager til hudallergi over for kosmetiske produkter (1). Deodoranter medfører en øget risiko for udvikling af parfumeallergi i kraft af sin sammensætning og anvendelse (2). Herudover mistænkes større forbrug af visse antimikrobielle midler, f.eks. triclosan at kunne medføre udvikling af resistens i bakterier.

Kontaktallergi opstår ved at små kemiske stoffer, som fx parfumestoffer i deodoranter, trænger gennem huden og aktiverer immunsystemet på en sådan måde at immunsystemet genkender og reagerer på det allergifremkaldende stof. De celler, der deltager i den allergiske reaktion, kaldes T-lymfocytter og de spredes til hele kroppen. Processen, hvor allergien opstår, kaldes induktion og er uden symptomer. Næste gang personen udsættes for det allergifremkaldende stof i en tilstrækkelig mængde vil immunsystemet reagere på stoffet og der vil dannes eksem. Eksemet viser sig ved kløende rødme, knopper, hævelse og evt. blærer på det hudområde, hvor personen har været i kontakt med det allergifremkaldende stof. Såfremt der er tale om allergi over for indholdsstoffer i deodoranter vil eksemet vise sig i armhulen, men kan, hvis produktet fortsat bruges, sprede sig til andre dele af kroppen. Processen hvor allergien giver symptomer kaldes provokation eller elicitering. Har man først udviklet allergi, er det en livsvarig tilstand, hvor man vil reagerer med eksem, hvis man udsættes for det allergifremkaldende stof i tilstrækkelig mængde, og man vil derfor skulle undgå udsættelse for det pågældende stof i fremtiden. Lykkes dette ikke vil man kunne opleve tilbagevendende eller kronisk eksem.

Der findes ca. 2.500 parfumestoffer, der kan anvendes til at komponere parfume, som typisk vil bestå af mellem 10 og 300 stoffer. For at hjælpe personer, som har udviklet parfumeallergi til at undgå de parfumestoffer, de ikke tåler, har man i EU udpeget 26 parfumestoffer, som er rapporteret at give allergi hos mennesker. Disse 26 stoffer har siden marts 2005 skulle fremgå af indholdsdeklarationen på kosmetiske produkter i medfør af kosmetiskbekendtgørelsen (4), når disses indhold overstiger 10 ppm i ”leave-on” kosmetik eller 100 ppm i ”rinse-off” kosmetik. Siden oktober 2005 har de samme regler været gældende for vaskerengøringsmidler til både privat og erhvervsmæssig brug. Denne lovgivning har også betydning for, at den behandlende læge kan mistænke allergi og udføre allergitest med de rigtige stoffer og dermed stille en korrekt allergidiagnose og informere patienten om hvilke stoffer vedkommende skal undgå i fremtiden for ikke at få eksemudbrud.

Med hensyn til konserveringsmidler er der ifølge kosmetikbekendtgørelsen 55 forskellige stoffer som kan anvendes som konserveringsmidler i kosmetiske produkter under de i bekendtgørelsen fastsat retningslinier.

Informationscenteret for Miljø og Sundhed har ved en undersøgelse af deklarationer på 31 deodoranter fundet, at disse indeholdt potentielle allergifremkaldende stoffer, blandt andet en eller flere af de 26 duftstoffer, som nu skal fremgå af ingredienslisten på kosmetiske produkter (3) Morgenavisen Jyllandsposten har også fundet at allergifremkaldende stoffer i 10 dyre (i den høje prisklasse) deodoranter. På denne baggrund ønskede Miljøstyrelsen en undersøgelse af hvilke duftstoffer og antibakterielle midler, der anvendes i deodoranter og i hvilke mængder, samt en vurdering af sundhedsrisikoen for et antal nærmer udvalgte stoffer.

Projektet var opdelt i 3 faser: i) kortlægning af deodoranter på det danske marked, indsamling af de mest solgte produkter, og kontrol af mærkning ifølge kosmetikbekendtgørelsen (4), ii) samarbejde med Miljøstyrelsen om udvælgelsen af en række produkter, efterfølgende bestemmelse af indholdet af 26 duftstoffer og udvalgte konserveringsmidler, hvis anvendelse er reguleret ifølge bilag 3 henholdsvis bilag 5 til kosmetikbekendtgørelsen, samt en kontrol af om kravene i kosmetikbekendtgørelsen for disse stoffer overholdes, og iii) sundhedsvurdering af deodoranter på basis af fundene koncentrationer af udvalgte duftstoffer og konserveringsmidler m.h.p. hudallergi.

 



Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.