| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i deodoranter

2 Indsamling af produkter

• 2.1 Markedsundersøgelse
• 2.2 Lovgivning
• 2.3 Indkøb af deodoranter og kontrol af mærkning
• 2.4 Valg af produkter til analyse

2.1 Markedsundersøgelse

For at opnå et repræsentativ billede af deodoranter på det danske marked er der anvendt følgende strategi:

-          Kontakt til brancheforeningen SPT for at få et overblik over deodoranter på det danske marked, herunder hvilke der er de mest solgte,

-          Et overblik over deodoranter på det danske marked via Internettet,

-          Et overblik over produkter på det danske marked ved at besøge store supermarkeder og udvalgte parfumerier,

-          Telefonisk/skriftlig henvendelse til danske producenter og importører/distributører af deodoranter samt til store supermarkeder/stormagasiner for at få oplysninger om de mest solgte deodoranter,

-          Kontakt til Informationscenter for Miljø og Sundhed for at få relevante oplysninger om de deodoranter, der indgik i deres undersøgelse.

SPT og Informationscenter for Miljø og Sundhed oplyste, at der ikke var flere oplysninger udover dem, der findes på deres respektive hjemmesider. Der var ingen oplysninger om de mest solgte deodoranter i Danmark på disse websteder. På SPT’s hjemmeside (5) kan dog læses hvilke mærker af parfumer (både herre og dame), der sælges mest baseret på omsætning i kroner. SPT anbefalede at tage kontakt til dennes medlemmer for at få flere oplysninger. Informationscenteret nævnte, at de dyre deodoranter (internationale mærker med relativ høje pris) på det danske marked også bør indgå i undersøgelsen.

Google søgning på ”deodorant” viste over seks millioner sider med deodoranter, heraf ca. 53.000 sider med danske adresser. Indrykket ved en gennemgang af de første 200 websider var, at flere deodorantproducenter, både danske og internationale, reklamerer for deres produkter gennem Internettet samtidig med at der oplyses diverse egenskaber for deres respektive produkter. I nogle tilfælde er ingredienslisten også angivet f. eks. findes Axe deodorant i 14 varianter med forskellig sammensætning. Internetsøgning viste også, at de samme produkter kan købes via forskellige adresser, mens nogle specifikke produkter kun findes hos enkelte forhandlere. I tabel 1 er beskrevet de fundne webadresser, men adresselisten er ikke udtømmende, da kun 200 af de 53.000 hjemmesider på Internettet er gennemgået.

En række detailbutikker er besøgt for at få et overblik over deodoranter på det danske marked. Således er flere supermarkeder, parfumerier, samt tøj- og sportsforretninger besøgt. De udvalgte butikker lå hovedsageligt i hovedstadsområdet. Der blev ikke fundet deodoranter i de besøgte tøj- og sportsbutikker. De ansvarshavende i flere forretninger blev spurgt, om hvilke deodoranter der var de mest solgte i deres butikker, men i de fleste tilfælde lykkedes det ikke at få sådanne oplysninger.

Tabel 1: Internetforhandlere af deodoranter i Danmark (fundet i de første 200 af 53000 sider i Google søgning)

Niogtyve producenter og importører/distributører af deodoranter i Danmark, hvis produkter anslås at dække den stor del af deodorantmarked herhjemme, samt 6 ansvarshavende i store supermarkeder/stormagasiner blev kontaktet skriftlig/telefonisk for at få information om de mest solgte deodoranter og antal solgte enheder. Tre detailforhandlere af deodoranter oplyste navne på de meste solgte deodoranter i deres butikker. Fem producenter/importører af deodoranter oplyste de meste solgte deodoranter samt antal af solgte deodoranter i deres sortiment. Herudover oplyste to deodorantproducenter, at de fremstillede få produkter og kun til bestemte forhandlere. Tre kosmetikimportører oplyste, at de ikke havde deodoranter i deres sortiment. Ifølge de modtagne oplysninger sælges i Danmark ca. 2000-175.000 enheder af hver af forskellige mærker af deodoranter per år. Alle modtagne oplysninger er behandlet fortroligt på DMU. Oplysningerne er anvendt kun til denne undersøgelse, og er ikke videregivet til anden side.

Kosmetiske produkter inklusive deodoranter sælges også via butikker i lufthavne og færger samt via rejsebranchen. Kunderne i lufthavne og på færger kan både være danske og udenlandske, og derfor er salg i disse butikker ikke medtaget i denne undersøgelse, som fokuserer på det danske marked. Et af de store selskaber i rejsebranchen i Danmark var blevet skriftlig kontaktet for at få oplysninger om de mest solgte deodoranter, men firmaet svarede ikke.

I nærværende undersøgelse er oplysninger om meste solgte deodoranter via medlemskab af bestemte kosmetikklubber (post-order firmaer) ikke rekvireret og Internetforhandlere af deodoranter ikke kontaktet, da det forventes at dette salg kun vil udgøre en lille del af deodoranter solgt til danskere.

2.2 Lovgivning

Kosmetiske produkter herunder deodoranter, der markedsføres i Danmark/EU, skal være i overensstemmelse med kosmetikbekendtgørelsen (4). Kosmetikbekendtgørelsen stiller bl.a. krav til mærkningen af kosmetiske produkter herunder krav om fuld indholdsdeklaration. Det betyder, at også deodoranter skal mærkes med en indholdsdeklaration, ifølge kosmetikbekendtgørelsens § 25 om krav til mærkningen af produkter. Herudover, ifølge § 33, skal fabrikanten i EU fællesskabet eller den ansvarlige for markedsføring af kosmetiske produkter angives, således at Miljøstyrelsen har nem adgang til oplysninger vedr. ingredienser og sundhedsvurdering af produkterne.

Dette projekt fokuserer på duftstoffer og konserveringsmidler, som kun må indgå i deodoranter under de i henholdsvis bilag 3 og 5 i kosmetikbekendtgørelsen fastsatte betingelser. De øvrige krav i kosmetikbekendtgørelsen mht. indholdsstoffer og lignende skal naturligvis også være opfyldt. Deodoranterne skal være mærket med 26 navngivne duftstoffer såfremt disses koncentrationer overstiger 10 ppm. Herudover mærkes deodoranterne med ”indeholder parfume (eller aroma)” såfremt produkterne indeholder andre end de 26 duftstoffer, eller mindre end 10 ppm af de 26 stoffer.  Maksimum tilladt koncentration af triclosan, som er analyseret i de udvalgte produkter, i kosmetiske produkter herunder deodoranter er 0,3% (w/w)

2.3 Indkøb af deodoranter og kontrol af mærkning

Til kontrol af mærkning samt for at få indtryk af et relevant mønster for eksponering af den danske befolkning for indholdsstoffer i deodoranter, er indsamling af deodoranter til undersøgelsen udført på basis af:

- modtagne oplysninger om antal solgte deodoranter af forskellige mærker,

- de mest populære deodoranter (antal solgte) som sælgerne i enkelte butikker
  havde indtryk af,

- de mest solgte herre og dame parfumer ifølge SPT’s hjemmeside.

De indkøbte deodoranter fremgår af Bilag 1. Produkterne er købt i detailbutikker/stormagasiner i hovedstadsområdet i Danmark, i perioden 18-22. maj 2006. I alt 97 deodoranter er indkøbt, således at de fleste mærker på markedet indgår i undersøgelsen. Ligeledes indgår forskellige typer af deodoranter (55 spray og 42 deo roll-on, cremedeo og deostick) både til mænd og kvinder. Identifikation af de indkøbte produkter, oplysning om producent/importør og indholdsdeklaration på produkterne fremgår af bilag 1.

Mærkningen af alle produkter er kontrolleret for at indholdsstofferne er deklareret i overensstemmelse med retningslinier i medfør af kosmetikbekendtgørelsen samt at producenter/importører af produktet er angivet tydeligt. Nogle stofnavne på ingredienslisterne (i kursiv) var ikke i overensstemmelse med tilsvarende stofnavne i kosmetikbekendtgørelsen: anisyl alcohol/anise alcohol, hexyl cinnamicaldehyde/hexyl cinnamal, hydroxymethypentyl cyclohexenecarboxaldehyde/

hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldhyde, 3-methyl-4-(2,6,6-2-cyclohexen-1-yl)-3-butene-2-one/alpha-isomethylionone og 2-(4-ter-butylbenzyl)-propionaldehyd/butylphenyl methylpropional. Årsagen hertil er muligvis, at de respektive stofnavne angivet i kosmetikbekendtgørelse ikke er INCI navne. Herudover kan mærkning af ”limonene” på produkterne kan tolkes som at de respektive produkter indeholder ”d-limonene”, som et af de 26 regulerede duftstoffer.

Der var ingen deklaration af parfumeindhold på 9 af de indkøbte deodoranter, men 8 af disse var eksplicit mærket som parfumefri. Sytten (17 %) af de indkøbte deodoranter var deklareret med ”parfum”, uden nogen enkeltstoffer var angivet. Dette indikerer at produkterne enten ikke indeholder duftstoffer, som skal deklareres ifølge kosmetikbekendtgørelsen, eller at indholdet af de deklarationspligtige stoffer i de respektive produkter er under de i bekendtgørelsen angivne koncentrationsgrænser for deklarering.

Fordelingen af 26 enkelte duftstoffer/ekstrakter, hvis indhold skal deklareres i kosmetiske produkter ifølge kosmetikbekendtgørelsen, i de 88 parfumeholdige produkter er beskrevet i tabel 2. Hyppigheden af indholdet af de deklarerede essentielle olier, som kunne være kilder til nogle af de 26 duftstoffer er ikke medtaget i tabel 2. Udover de 26 reguleret duftstoffer var to andre parfumeingredienser deklareret i de udtagne deodoranter: bisabolol i 4 produkter og triethyl citrat i19 produkter.

Blandt de 26 duftstoffer, var citronellol anvendt hyppigst (65,9 %) i parfumeholdige deodoranter, efterfulgt af linalool (53,4 %), d-limonene (53,4 %), geraniol (48,9 %), butylphenyl methyl propional (48,9 %), alpha isomethylionone (46,6 %), benzyl salicylat (39,8 %), hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyd (32,3 %), coumarin (32,3 %), hydroxycitronellal (27,3 %), eugenol (27,3 %), citral (26,1 %) og benzoyl benzoate (25 %). De resterende 13 af de 26 duftstoffer er anvendt i under 25 % af deodoranterne (tabel 2). Sammenligning af indholdsdeklaration af enkelte duftstoffer med en tidligere undersøgelse vedr. indhold af udvalgte duftstoffer i deodoranter på det Europæisk marked (6) tyder på, at de stærke duftallergener anvendes i færre deodoranter. Undersøgelserne er imidlertid ikke direkte sammenlignelige, således er kun et udvalg af deodoranterne analyseret for duftstofferne i denne undersøgelse.

Tabel 2. Deklarerede duftstoffer i 88 parfumeholdige deodoranter*

Navnene er opgivet som INCI (Inventory of Ingredients, Official Journal of the European Union), bortset fra de stoffer som ikke har INCI navn

*17 produkter var mærket at indeholde parfume uden nogle enkeltstoffer var deklareret.

Det deklarerede indhold af konserveringsmidler/antimikrobielle stoffer i deodoranterne fremgår af tabel 3. Kun ca. 40 % af deodoranterne indeholdt tilladte konserveringsmidler. Det kan derfor tænkes, at en eller flere af de andre ingredienser i de resterende produkter fungerer som konserveringsmiddel/antimikrobielle stoffer. For eksempel, ethanol som anvendes som opløsningsmiddel i deodoranter er et kendt antimikrobielt stof, og duftstoffet benzylalkohol kan også anvendes som konserveringsmiddel ifølge kosmetikbekendtgørelse. Generelt var der 0-3 tilladte konserveringsmidler/antimikrobielle i disse produkter, undtagen i produkt nr. 306 som indeholdt 5 forskellige konserveringsmidler. Det mest anvendte konserveringsmiddel/antimikrobielle stof i deodoranterne var triclosan (i 15 % af produkterne) efterfulgt af parabener (i 9 % af produkterne) og phenoxyethanol (i 7 % af produkterne). Andre konserveringsmidler (tabel 5) var til stede i 1-2 % af de udtagne produkter. Benzylalkohol, som er tilladt både som duftstof og konserveringsmiddel i kosmetiske produkter, er kun talt sammen med duftstofindhold og ikke sammen med konserveringsmidlerne. Triclosan var kun til stede i de dyre deosprays eller deostick produkter.

Tabel 3. Deklarerede antimikrobielle midler/konserveringsmidler i de indkøbte deodoranter

2.4 Valg af produkter til analyse

Produkter til analyse og risikovurdering af duftstoffer og konserveringsmidler/antibakterielle midler blev udvalgt i samarbejde med Miljøstyrelsen. Femten af de udtagne produkter indeholdt triclosan (Tabel 3), og disse 15 produkter blev valgt med henblik på bestemmelse af triclosanindholdet. Kun få produkter indeholdt andre tilladte konserveringsmidler/antimikrobielle midler og derfor blev analyse og risikovurdering af flere duftstoffer end oprindeligt planlagt prioriteret i stedet for undersøgelse af yderligere konserveringsmidler.

Duftstofferne blev udvalgt således, at der var tale om potente allergener og/eller hyppige årsager til allergi samt at der forelå et dosis-respons studium med deodoranter på allergiske personer. Isoeugenol, hydroxycitronellal og hydroxyisohexyl-3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) blev prioriteret, idet disse er blandt de hyppigste allergifremkaldende duftstoffer og der samtidig findes dosis-respons undersøgelser med deodoranter for disse stoffer (7-10). Herudover blev cinnamyl alkohol valgt, idet dette metaboliseres i huden til cinnamal, et af de mest allergene duftstoffer, som selv kun blev fundet i 1 produkt ved undersøgelsen. Endelig blev det besluttet at få overblik over indhold af farnesol i deodoranter, da dette stof kan udover duftstof også anvendes som antimikrobielt middel.

Der blev valgt 23 deodoranter til analyse for indhold af alle 26 duftstoffer på basis af at disse var de meste solgte deodoranter på det danske marked samt at mindst to af de valgte duftstoffer til risikovurdering var deklareret på disse produkter. Herudover blev alle produkter indeholdende isoeugenol og/eller cinnamyl alkohol valgt til analyse. Måling af indholdet af evernia prunastri extract (oakmoss) og evernia furfuracea extract (treemoss) (blandt de 26 dufftstoffer) udlades, da der ikke findes en egnede metode hertil. Således analyseres prøverne kun for 24 af de 26 duftstoffer.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2007, © Miljøstyrelsen.