|
Trafik og luftvejssymptomer hos småbørn 3 Datamateriale3.1 StudiepopulationNærværende analyse har haft til formål at undersøge om der er sammenhæng mellem nedre luftvejssymptomer og bolig nær trafikerede veje. Det er en opfølgning på et såkaldt panelbaseret tidsseriestudie, hvor man forsøger at sammenholde daglige symptomer e.l. med daglige målinger af luftforurening i en gruppe, rapporteret i miljøprojekt nr. 1005 (2005): ”Time Series Study of Air Pollution Health Effects in COPSAC Children”. Det projekt havde til formål at undersøge tidsmæssige sammenhænge mellem eksponering for forskellige størrelsesfraktioner af partikler og andre forureningskomponenter og luftvejssymptomer i de første 18 levemåneder blandt 411 børn fra COPSAC studiet (se også Copenhagen Prospective Study on Asthma in Childhood; www.copsac.com; Bisgaard 2004). I nærværende projekt har de samme 411 børn deltaget, dog således at kun de børn hvis adresse har, kunne få geografiske koordinater på det digitale Danmarkskort indgår i dataanalysen. Børnene er inkluderet ved fødslen (børn født i perioden fra august 1998 til og med december 2001) og er foreløbigt blevet fulgt til de er 3 år. Af disse børn, der alle har arvelig disposition for udvikling af atopiske sygdomme ved, at moder har astma, forventes op til 35 % at udvikle astma. Tilslutningen til studiet er meget god, med over 90 % fortsat deltagelse. Børnene bor overvejende i det Storkøbenhavnske område, mens en mindre del bor på det øvrige Sjælland. Der er i alle 3 år gennemført daglige registreringer af luftvejssymptomer. Ved indgang og efter hvert halve år er der gennemført klinisk undersøgelse. Ved 1½ år og 2½ år gennemførtes lungefunktionsmålinger og måling af NO i udåndingsluft. Daglige symptomer i form af hvæsende vejrtrækning og tilsvarende nedre luftvejssymptomer er blevet registreret i dagbog af forældrene som værende til stede eller ej. I dette projekt indgår data fra perioden 13.12.1998 til udgangen af 2004 fra fødsel til 3-årssalderen. De relevante symptomer til indføring i dagbog blev forklaret for forældrene med understregning af nedre luftveje med forstyrrelse af barnets søvn og skelnen fra øvre luftveje med forkølelse og lignende (Bisgaard et al. 2006). Hvæsende vejrtrækning blev oversat til støjende vejtrækning med hvæsen eller piben, åndenød, kortåndethed, og vedvarende, langvarig, besværende hoste. 3.2 Relation mellem bolig og trafikeret vejHjemadressen inklusive eventuelle flytninger i studieperioden var tilgængelig i COPSAC databasen og blev verificeret i Personnummerregisteret. Disse adresser blev geokodet, således at trafikbelastning i form af gennemsnitlig dagligt antal køretøjer på alle veje indenfor 100 m afstand kunne bedømmes ved hjælp af en trafikdatabase på Danmarks Miljøundersøgelser. Børnene blev kategoriseret efter
Hvis barnet flyttede indenfor de tre første leveår blev den gennemsnitlige trafiktæthed for hele perioden beregnet med vægtning, mens kategorien for den tætteste placering til vej med tæt trafik blev brugt. 3.3 Statistisk AnalyseSymptomepisoder blev defineret som forekomst af ny episode med hvæsende vejtrækning efter mindst en symptomfri dag i forhold til eventuelle tidligere episoder og uanset længde. Forekomst af hvæsende vejrtrækning blev betragtet som en dikotom variabel (ja/nej). Vi brugte logistisk regression med såkaldt generalized estimating equations (Liang et al. 1986), ved hjælp af GENMOD proceduren med udskiftelig korrelationsstruktur i SAS (version 9.1; SAS Institute Inc., Cary, NC). Vi fittede modeller med en trafikkategori ad gangen og justering for alder, køn, udsættelse for passiv rygning, astma hos fader, brug af astmamedicin i form af binyrebarkhorm som vedligeholdelse, 24-timers middeltemperatur og årstid. Trafiktæthed 1 og 2 (vej med mere end 10.000 køretøjer per døgn indenfor 100 eller 50 m) blev fitted som dikotome kategoriske variable, mens trafiktæthed 3 og 4 (gennemsnitligt antal køretøjer indenfor 100 eller 50 m) blev fitted som kontinuerte variable efter logaritmisk transformation. Ydermere blev børnene kategoriseret efter om der indenfor 50 eller 100 m fra boligen var mere end 10.000 køretøjer, mellem 2.500 og 10.000, mellem 1.000 og 2.500 og under 1.000 køretøjer dagligt. Effekter rapporteres som odds ratioer (OR) med 95 % konfidensinterval. Manglende data blev antaget at være tilfældigt og udeladt af analyserne.
|