5 Diskussion

Trafik og luftvejssymptomer hos småbørn

Vi fandt tegn på at der blandt børn med arveligt betinget øget risiko for astma var hyppigere nedre luftvejsymptomer i form af hvæsende vejtrækning, vedvarende besværende hoste og lignende i de første tre leveår hos dem, der boede nær trafikerede veje end hos dem der boede længere væk fra sådanne, selvom der stort set ikke var statistisk signifikante fund eller entydig dosis-respons sammenhæng. Vi har tidligere rapporteret, at der er flere symptomer i dagene efter dage med høje målte niveauer af luftforurening knyttet til trafik i de første 18 levemåneder blandt de børn der bor relativt tæt på målestationen centralt i København, mens der ikke var sådan sammenhæng i periferien og udenfor Københavns Amt (Miljøprojekt nr. 1021, 2005). Disse fund støtter samstemmende, at der er sammenhæng mellem trafik og nedre luftvejssymptomer blandt helt små børn. Vi har også tidligere fundet at indlæggelser for astma blandt børn i 5-18-årsalderen synes knyttet til trafikrelateret luftforurening i Københavnsområdet (Andersen et al. 2007). Disse sammenhænge mellem astma og lignende symptomer hos både småbørn og skolebørn og trafikrelateret luftforurening er overensstemmende med internationale fund som beskrevet i baggrundsafsnittet.

Nærværende data for luftvejssymptomer er meget komplette og opsamlede af forældrene uden specielt fokus på eventuel sammenhæng med udendørs luftforurening. Der er brugt en forventelig følsom gruppe af børn med arvelig betinget øget risiko for astma. Geokodningen (placering af adresse på digitalt kort) og en detaljeret trafikdatabase for det område børnene boede i giver en ret præcis vurdering af trafiktætheden nær deres bolig. Der er imidlertid også en række svagheder ved undersøgelsen. Der indgik et begrænset antal børn. Resultaterne er derfor meget usikre, og de fleste er ikke statistisk signifikante. Selvom der er taget højde for andre individuelle risikofaktorer som faders astma, udsættelse for passiv rygning, brug af astmamedicin og tidsmæssig variation i årstid og temperatur, er det meget muligt, at der er andre risikofaktorer for symptomer knyttet til den geografiske fordeling, der også bestemmer trafiktætheden ved boligen. Endelig er børn en stor del af døgnet borte fra boligen.

Konklusion

Sammenfattende kan det konkluderes, at trafikgenereret luftforurening også i København ser ud til at have sundhedsmæssige effekter hos børn i form af flere astmatilfælde og astmalignende symptomer. Der er dog stadig meget usikkerhed og der er behov for yderligere undersøgelser for at opnå mere sikre konklusioner samt mere præcis viden om den kvantitative sammenhæng mellem eksponering og effekter.