|
Emballageforsyningen i Danmark 2006 3 Forsyning af tomme emballager
Dette afsnit indeholder en redegørelse for opgørelsen af forsyningen af tomme emballager. Forsyningen af tomme emballager består af den indenlandske produktion, hvortil der lægges importmængden af de samme emballager og eksportmængden fratrækkes. I hvert af følgende 6 underafsnit beskrives forsyningen af tomme emballager fordelt på disse hovedmaterialegrupper:
I beskrivelsen i underafsnit anføres hovedresultaterne i typiske emballagegrupper. I bilag A findes lister over alle de varepositioner, som vurderes at indeholde emballage samt de aktuelle mængder. Den indenlandske forsyning af tomme emballager består af den indenlandske produktion af emballage samt netto-tilførslen af tom emballage gennem udenrigshandel. Den samlede forsyning af tom emballage bliver anvendt til at emballere produkter her i landet. Det drejer sig først og fremmest om produkter, der fremstilles i Danmark, som også bliver emballeret her. Men der findes også importprodukter, som om-emballeres efter ankomsten hertil landet, inden de sendes videre til brugere eller forbrugere. Ofte vil der være tale om, at produkterne ankommer som bulk (uden emballage) eller emballeret i store emballageenheder, hvorefter der foretages en oppakning i detailenheder. Dette er f.eks. tilfældet med kaffe, som typisk ankommer i sække, hvorefter kaffen efter en forarbejdning bliver pakket i salgs- og transportemballager. Opgørelsen af forsyningen af tomme emballager er sket gennem en identificering af alle de varepositioner i Danmarks Statistiks opgørelse, der indeholder produceret, importeret eller eksporteret emballage. En lang række af de fremfundne varepositioner indeholder udelukkede emballage, men for et mindre antal varepositioners vedkommende er det kun en andel af den varemængde, der er placeret under positionen, der er emballage. For disse varepositioner er det vurderet, hvor stor en andel af varemængden der udgøres af emballage. Denne vurdering er efterfølgende blevet forelagt de respektive brancheforeninger indenfor de fleste emballageområder. For hver vareposition er forsyningsmængden beregnet på samme vis som for de emballerede produkter; nemlig efter formlen: + Indenlandsk produktion af tom emballage + Import af tom emballage - Eksport af tom emballage _____________________________________ = Indenlandsk forsyning af tom emballage I forlængelse af identificeringen af varepositioner med tom emballage er det fastlagt, hvilket materiale de aktuelle emballager er fremstillet af. Emballagerne fordeles på de samme 19 materialekategorier, som for de emballerede produkters vedkommende. For de allerfleste varepositioner angiver varebeskrivelsen direkte, hvilket materiale emballagerne er fremstillet af. For enkelte plast-varepositioners vedkommende skal emballagemængden fordeles på 2 eller flere plastmaterialer. Denne fordeling er foretaget på basis af en vurdering. I alt er der identificeret 106 varepositioner, som helt- eller delvist indeholder emballage. I opgørelsen af de tomme emballager indgår retur- eller genbrugsemballager med den mængde af emballager, der ny-produceres hvert år. Det er ikke umiddelbart muligt af statistikken at identificere de nye returemballager. Under forudsætning af at ny-tilgangen af nye returemballager er lige så stor som kassationen af returemballager, vil den årligt beregnede emballageforsyningsmængde være nogenlunde korrekt. Det her i statistikken fastlagte emballageunivers stemmer generelt overens med den definition og afgrænsning, som EU Kommissionen har fastlagt. Det er tidligere påvist, at der er stor forskel på, hvilke emballagetyper og –genstande der indgår i de nationale nordiske statistikker. Dette indebærer, at det er vanskeligt at sammenligne statistikkerne med hinanden. 3.1 Anvendelsen af laminaterLaminater defineres som sammensvejsede folier af forskellige materialer som f.eks. plast, papir, pap, aluminium samt emballager og emballage-bestanddele, der består af sammensatte materialer, som det ikke umiddelbart er muligt at adskille fra hinanden ved hjælp af fysiske simple metoder. Laminat-materialer kan opdeles i følgende 2 typer:
3.2 Fiberbaserede materialer (papir- og pap-materialer)Gruppen ”fiberbaserede emballager” omfatter alle emballager, der er fremstillet på basis af plantefibre - det drejer sig om papir, kartonnage, massivpap, bølgepap og støbepap. I alt er der identificeret 19 varepositioner, som helt eller delvist indeholder emballager. Af statistikgrundlaget er det ikke direkte muligt at adskille laminat-pap af gruppen ”Andet pap”. Derfor er mængden af laminat-emballager opgjort ved at se på forsyningen af de produkter, der emballeres i laminat-pap-emballager. Her er det mejeriprodukter, der udgør langt hovedparten. Totalt set drejer det sig om ca. 500 mio. emballager, som hver vejer 27 gram. Den samlede mængde på 14.500 tons er så blevet fratrukket gruppen ”Andet pap”. Forsyningen af fiberbaserede (papir- og pap-emballager) fremgår af nedenstående skema:
Figur 7: Forsyning af tomme papir- og papemballager Den samlede forsyning af fiberbaserede emballager er således for 2006 opgjort til 481.300 tons. I 2005 var forsyningen på 485.300 tons. Der er således tale om en reduktion i emballageforsyningen af tomme emballager på 0,8%. Faldet kan måske ses som et udtryk for, at indenlandsk produktion flyttes til udlandet, hvorfor der ikke er så stort behov for tom emballage. 3.33.4 GlasFor glasemballager gælder det, at den indenlandske produktion opgøres i antal styk og ikke i tonnage som for udenrigshandelens vedkommende. Derfor er det nødvendigt at foretage en omregning af det producerede antal styk til en total vægt. Den eneste danske producent af glasemballage - Rexam Holmegaard - har overfor opgørelsen oplyst gennemsnitsvægten af de fremstillede emballager i 2006. Med dette gennemsnitstal kan tonnagen direkte opgøres. Forsyningen af glas-emballager fremgår af nedenstående skema:
Figur 8: Forsyning af nye tomme glasemballager Eftersom glasforsyningen er opgjort lidt ”bagvendt” i forhold til de øvrige emballagematerialer, er det vanskeligt præcist at opgøre fordelingen på forskellige emballagetyper. Men det er flasker og konservesglas, der tegner sig for langt hovedparten af forsyningen. Medicinalemballager, glasampuler samt propper og låg udgør kun en meget beskeden andel af forsyningen. Forsyningsmængden af tomme nyproducerede glasemballager har udvist et kraftigt fald i forhold til 2005. Faldet er på i alt godt 13.900 tons – svarende til 22%. Dette fald i forsyningsmængden kan forklares med, at der er sket en kraftig substitution fra glas-emballager til plast-emballager for visse varegrupper. Dertil skal lægges, at der stort set ikke sker nogle ny-tilførelser af glas-flasker til retursystemerne for øl og sodavand, fordi en stadig større andel af salget sker i dåser. Her i landet sker der en stor indsamling af brugte vinflasker, som efter en rengøringsproces på et flaskeskylleri på ny bliver påtappet vin her i landet. Det skal nævnes, at der også sker eksport af skyllede og ikke-skyllede brugte vinflasker. Mængden af indsamlede og genpåfyldte vinflasker figurerer ikke i Danmarks Statistiks produktionsopgørelse. Men da mængden erstatter en alternativ mængde af engangsemballager, bør den på en eller anden måde indgå i emballageforsyningsopgørelsen. Da flaskemængden ikke indgår i systematiske indsamlingsordninger, kan det ikke lade sig gøre at medtage mængden i opgørelsen af genbrugsemballager. Derfor bør forsyningsmængden tillægges mængden af tomme indsamlede og genbrugte emballager, idet de er at betragte som emballager, der nyproduceres – hvilket også sker gennem rengøringsprocessen. Hvis genbrugsflaskemængden ikke medtages vil der tillige være et bogholderimæssigt underskud af emballager – forstået på den måde, at der vil være en varemængde, som så ikke får nogen emballage. En separat undersøgelse har desuden vist, at denne mængde af genbrugelige vinflasker cirkulerer ca. 1,7 gange pr. år. Derfor bliver forsyningsmængden af tomme glasemballager tillagt mængden af de indsamlede og skyllede flasker, der bliver påtappet vin igen her i landet. Denne flaskemængde er i ”Statistik for genanvendelse af emballageaffald 2006” opgjort til 18.000 tons. Sammenholdt med år 2005 er denne mængde reduceret med ca. 2.700 tons. Denne mængde skal så tillægges den tidligere opgjorte forsyningsmængde af tom emballage. Herved fremkommer følgende samlede forsyningsmængde af tom glasemballage:
Figur 9: Forsyning af tomme glasemballager Samlet er forsyningsmængden af tomme glasemballager er faldet i forhold til forrige år med 16.000 tons svarende til 19%. Det er primært et fald i den indenlandske produktion af tomme glasemballager, der forårsager reduktionen i forsyningsmængden. 3.5 PlastForsyningen af tomme plast-emballager fordelt på materialer fremgår af nedenstående skema:
Figur 10: Forsyning af tomme plastemballager efter plasttype Fordelt på emballagetype og opdelt i salgs- og transportemballager fordeler plastemballageforsyningsmængden sig således:
Figur 11: Forsyning af tomme plastemballager efter typer I forhold til år 2005 er der sket en stigning i forsyningen af tomme plastemballager på 4.109 tons svarende til 2,7%. Stigningen i forsyningsmængden af tomme plastemballager kan forklares med den løbende substitution der sker fra de øvrige emballagematerialer over til plast. Især sker der en substitution fra glasemballager især på konservesområdet. For plastemballager er der også områder, hvor det kan diskuteres om en genstand falder ind under emballagebegrebet eller ej. Der er ingen tvivl om, at folie, der anvendes i husholdningen, ikke er emballage. Men det kan diskuteres om affaldsposer er emballage. Da det ikke af statistikken er muligt at udskille affaldsposer og –sække, er de inkluderet i opgørelsen her. 3.6 MetalMetalemballager opdeles i følgende kategorier:
De fleste hvidblikemballager, der ender i affaldsmængden her i landet stammer fra import (f.eks. dåsefrugt og grøntsager). Danske virksomheder har et stort forbrug af dåser, men de går hovedsageligt til eksport af kødkonserves, øl, småkager og mælkepulver m.v. Emballager fremstillet af jern og uædelt metal er typisk kapsler, tromler, dunke, forskellige former for rulle- og gitterbure, andre stålemballagekonstruktioner m.v. og andre emballagegenstande. Forsyningen af metal-emballager fremgår af nedenstående skema:
Figur 12: Forsyning af tomme metalemballager Samlet er forsyningsmængden af tomme metalemballage steget med ca. 2.700 tons fra forrige år. Forsyningsmængden er øget for begge materialers vedkommende, men stigningen er dog størst for aluminium. 3.7 TekstilTekstilemballager anvendes ikke ret meget mere og kommer primært til landet i forbindelse med import af varer fra mindre udviklede lande. Af rene tekstilemballager drejer det sig om sække af jute og bast. Rent emballageteknisk bliver nogle sække og poser, der er fremstillet af plastmaterialer, men som er vævet som stof, rubriceret som tekstilemballager. Alle tekstilemballager er salgsemballager. Forsyningen af tomme tekstil-emballager fremgår af nedenstående skema:
Figur 13: Forsyning af tomme tekstilemballager I forhold til år 2005 er der sket et fald i forsyningen af tomme tekstil-emballager på i alt 390 tons svarende til 12,3%. 3.8 TræVed træemballager er der hovedsageligt tale om forskellige former for paller og kasser. Trækasser anvendes f.eks. i stor udstrækning til emballering af maskiner. Forsyningen af tomme træ-emballager fremgår af nedenstående skema:
Figur 14: Forsyning af tomme træemballager I forhold til tallet for 2005 er der tale en stor stigning i forsyningsmængden af tomme træemballager. Stigningen er i alt på 21.800 tons svarende til 12,1%. Stigningen relaterer sig til forsyningsmængden af træpaller. Erfaringer fra de tidligere år viser, at forsyningsmængden af tomme træpaller varierer meget fra år til år. Men i de 2 seneste år er der sket en stor stigning i mængden. En årsag til stigningen i mængden kan være, at der i dag i større omfang anvendes automat-lagre, hvor der stilles store krav til pallernes kvalitet, hvorfor der sker en hyppigere udskiftning paller. 3.9 Samlet forsyning af tomme emballagerPå basis af de opgjorte del-mængder kan den samlede forsyning af tomme emballager opgøres som følger:
Figur 15: Samlet forsyning af tomme emballager fordelt på hovedmaterialer Den samlede indenlandske forsyning af tom emballage i 2006 er således opgjort til 971.255 tons, hvoraf salgsemballager tegner sig for 52,5% og transportemballager for 47,5%. Denne emballagemængde er blevet brugt til de produkter, der emballeres her i landet. En vis andel af denne mængde forlader så igen landet gennem eksport af emballerede produkter. Det er stadigvæk de fiberbaserede materialer, der tegner sig for den største andel af emballageforsyningen.
Figur 16: Procent-fordeling af forsyningen af tomme emballager Ændringerne i emballageforsyningen af tom emballage i forhold til år 2005 ses herunder:
Figur 17: Ændring i forsyningen af tomme emballager i forhold til 2005 I forhold til opgørelsen for 2005 er der i 2006 tale om en stigning i emballageforsyningen af tom emballage på omkring 8.000 tons svarende til en stigning på 0,9%. Igen er det træemballagemængden, der udviser det største udsving sammenlignet med forrige år. Ellers er det som tidligere nævnt glasemballagemængden, der tegner sig for en stor reduktion af forsyningsmængden. For de øvrige materialers vedkommende er billedet temmelig stabilt.
|