| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Emballageforsyningen i Danmark 2006
4 Import og eksport af fyldte emballager
Den anden halvdel af opgørelsen over den samlede indenlandske emballageforsyning stammer fra den tilgang og adgang af emballager, der finder sted gennem import og eksport af emballerede varer. En del af den indenlandske forsyning af tom emballage forlader landet igen i form af eksport af emballerede produkter. Tilsvarende ankommer en emballagemængde her til landet i forbindelse med import af emballerede produkter, som så forbruges her i landet. Ved en eventuel re-eksport af emballerede produkter vil emballagemængden optræde både i import- og eksportopgørelsen.
For at komme frem til den samlede danske emballageforsyning skal opgørelsen af netto-emballageforsyningen gennem udenrigshandel med emballerede produkter tillægges den indenlandske forsyning af tom emballage.
Opgørelsen af emballagebidraget fra udenrigshandelen er foretaget ved at gennemgå samtlige 9.600 varepositioner i udenrigshandelsstatistikken, som er indeholdt i 2006-statistikken. For hver vareposition er emballageanvendelsen vurderet m.h.t. vægt pr. emballeret enhed, antal enheder pr. emballage, vægt af emballage samt anvendte emballagematerialer. Emballageanvendelsen er opdelt i salgs- og transportemballager.
Det forudsættes, at alle produkter under samme vareposition emballeres på samme måde uanset, om det drejer sig om import eller eksport. Denne forudsætning holder i de fleste tilfælde, idet enten eksporten eller importen klart er tonnagemæssigt dominerende for hver enkelt vareposition. For langt de fleste positioners vedkommende er eksporten meget beskeden, eftersom der ikke er nogen produktion her i landet af de aktuelle produkter.
Det skal pointeres, at private forbrugeres indkøb ved grænsehandel ikke optræder i opgørelsen. Det vil sige, at den emballagemængde, som kommer til landet gennem privates indkøb i Tyskland, ikke er med i opgørelsen. På tilsvarende vis registreres svenskeres indkøb her i landet ikke, hvorved den emballagemængde de tager med hjem, i opgørelsen figurerer som om, den ender i Danmark.
For træpallernes vedkommende er det nødvendigt at opbygge en særskilt beregningsmodel, idet det for hver enkelt vareposition angives i hvilken udstrækning der benyttes paller til import og eksport af varer og i givet fald, hvilken type palle der er tale om – engangspaller eller returpaller. I modsætning til den øvrige opgørelse af forsyningsmængden af fyldte emballager er det her nødvendigt at foretage opgørelsen separat for importen og eksporten, idet der kan være en stor forskel på, hvorledes importen og eksporten af samme vare bliver palleteret på. Eksempelvis kommer det meste import fra fjernøsten lastet i containere uden brug af paller. Mens danske virksomheder i stor udstrækning bruger paller til eksport for derigennem at lette håndteringen. Ved eksport til oversøiske markeder benyttes i stor udstrækning engangspaller, idet man ikke kan få returpaller tilbage igen. Ved udenrigshandel inden for EU´s grænser anvendes der som regel genbrugspaller, med mindre der er tale om produkter med atypiske dimensioner som f.eks. møbler og byggematerialer.
Genbrugspaller skal bortskaffes efter gennemsnitligt 10 cirkulationsomgange. Derfor skal hver 10. af det samlede antal returpaller, der kommer her til landet, kasseres her i landet. Tilsvarende skal hver 10. returpalle, der eksporteres bortskaffes i udlandet og kommer derfor ikke retur til Danmark.
I palleteringsmodellen er anvendelsen af paller for alle 9.600 varepositioner fastlagt separat for importen og eksporten. På basis af forsyningsmængdetal samt nøgletal for, hvor mange kg der er på hver palle samt typen af den anvendte palle, udregnes den samlede forsyningsmængde af træpaller gennem udenrigshandel med fyldte emballager.
På nedenstående skema ses de opgjorte palleforsyningstal for udenrigshandelen med varer for 2006:
Palletype |
Import, tons, 2006 |
Eksport, tons, 2006 |
Engangspaller |
99.234 |
173.972 |
Returpaller |
44.624 |
50.004 |
I alt |
143.859 |
223.976 |
Netto-eksport af paller |
|
-80.117 |
Figur 18: Forsyning af fyldte træpaller
Dette betyder, at der fra Danmark eksporteres 80.117 tons træpaller mere til udlandet, som så skal bortskaffes der og ikke i Danmark end der kommer til landet og skal bortskaffes her. Af netto-eksportmængden af træpaller udgøres de 93% af engangspaller og de 7% af returpaller.
Forsyningsmængden af de øvrige fyldte træemballager som f.eks. trækasser opgøres på samme måde som for de andre emballagematerialer.
Forsyningsmængden af træemballager består således i denne og fremtidige emballagestatistikker af følgende 2 komponenter:
- Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af træpaller
- Forsyning gennem udenrigshandel med fyldte emballager af øvrige træemballager
Den samlede netto-forsyning af emballager i forbindelse med udenrigshandelen fordelt på hovedmaterialegrupperne fremgår af nedenstående skema:
Emballagematerialer |
Import, tons |
Eksport, tons |
Netto-forsyning, tons |
Bølgepap |
156.848 |
143.750 |
13.098 |
Andet pap |
42.127 |
41.255 |
872 |
Papir |
26.951 |
23.302 |
3.649 |
Papir og pap, i alt |
296.799 |
249.862 |
46.937 |
Glas, i alt |
137.814 |
104.079 |
33.735 |
PVC |
1.218 |
1.161 |
57 |
PP |
9.333 |
5.242 |
4.091 |
PS |
5.539 |
6.448 |
(909) |
EPS |
13.449 |
11.118 |
2.331 |
PC |
654 |
568 |
86 |
PET |
10.336 |
8.523 |
1.813 |
HDPE |
27.886 |
22.832 |
5.054 |
LDPE |
52.647 |
44.519 |
8.128 |
Anden plast |
2.727 |
3.630 |
(903) |
Plast, i alt |
155.861 |
120.732 |
35.129 |
Jern |
- |
|
|
Aluminium |
8.296 |
|
|
Hvidblik |
31.956 |
|
|
Metal, i alt |
49.230 |
90.947 |
-41.717 |
Tekstiler, i alt |
1.835 |
925 |
909 |
Træ, paller |
143.859 |
223.976 |
-80.117 |
Træ, øvrige emballager |
19.185 |
12.827 |
6.358 |
I alt |
804.582 |
803.348 |
1.234 |
Figur 19: Forsyning af fyldte emballager fordelt på hovedmaterialer
Total set er der tale om små netto-forsyningsmængder. Når paller indregnes bliver der således importeret 1.234 tons mere emballage gennem emballerede produkter end der eksporteres.
I nedenstående skema er de samme mængder fordelt ud på de enkelte emballagematerialer:
Forsyning af fyldte emballager fra udenrigshandel |
Emballagematerialer |
Import, tons |
Eksport, tons |
Netto-forsyning, tons |
Bølgepap |
213.101 |
183.405 |
29.696 |
Andet pap |
53.677 |
40.726 |
12.951 |
Papir |
26.671 |
23.265 |
3.406 |
Papir og pap, i alt |
225.926 |
208.307 |
17.619 |
Laminat-pap |
3.350 |
2.466 |
884 |
Glas |
137.814 |
104.079 |
33.735 |
PVC |
893 |
489 |
404 |
PP |
14.403 |
8.809 |
5.594 |
PS |
5.507 |
4.331 |
1.176 |
EPS |
17.354 |
12.400 |
4.954 |
Laminat-plast |
9.421 |
10.779 |
-1.358 |
PET |
13.646 |
9.403 |
4.243 |
HDPE |
35.639 |
27.746 |
7.893 |
LDPE |
57.421 |
45.183 |
12.239 |
Anden plast |
1.577 |
1.592 |
-16 |
Plast, i alt |
|
|
|
Aluminium |
10.433 |
24.775 |
-14.342 |
Hvidblik |
38.797 |
66.172 |
-27.375 |
Metal, i alt |
|
|
|
Tekstiler |
1.835 |
925 |
909 |
Træ |
163.044 |
236.803 |
-73.760 |
I alt |
804.582 |
803.348 |
1.234 |
Figur 20: Forsyning af fyldte emballager fordelt på materialer
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Juli 2008, © Miljøstyrelsen.
|