| Front page | | Contents | | Previous | | Next |
In Vivo Investigation of Dietary Exposure to 5 Pesticides
5 Resutater
5.1 Kliniske observationer
5.2 Legemsvægt
5.3 Tilvækst
5.4 Foderforbrug og relativt foderforbrug
5.5 Vandforbrug og relativt vandforbrug
5.6 Klinisk biokemi
5.7 Hæmatologi
5.8 Patologi
5.1 Kliniske observationer
Efter 1 døgns dosering udviste dyrene i hold 4 varierende symptomer på ned-stemthed og bevægelsesforstyrrelser. Fire dyr måtte aflives umiddelbart. De øvrige dyr fik efterfølgende kontrolfoder i 2 dage, og ved aflivningen var ovennævnte kliniske symptomer forsvundet.
En enkelt han i hold 3 var stritpelset den første dag efter tildeling af testfoder. Hos én han blev observeret skorpedannelse omkring venstre øje i forperioden og under doseringsperioden.
I forbindelse med sektionen observeredes tegn på ændret adfærd af dyrene i hold 3. Sammenholdt med dyrene i hold 1 og 2 virkede dyrene i hold 3 mere aktive og følsomme for lyd, ligesom dyrene ikke på noget tidspunkt faldt til ro i burene. Dyrene var i en tilstand, der kan beskrives som “vedvarende explo-rativ”. Der var tale om subjektive observationer, der ikke kan kvantiteres.
I de øvrige hold var der intet at bemærke klinisk bortset fra en beskadigelse af højre øje hos en han i kontrolholdet som følge af blodprøvetagning.
5.2 Legemsvægt
Legemsvægten for hanner og hunner er sammenlignelige holdene imellem .
5.3 Tilvækst
Data for tilvækst for hanner og hunner er sammenlignelige holdene imellem.
5.4 Foderforbrug og relativt foderforbrug
Bortset fra en statistisk signifikant øget foderindtagelse for hanner i hold 3 i anden doseringsuge er data sammenlignelige holdene imellem. Tal for relativt foderforbrug er sammenlignelige for hannerne holdene imellem.
Hold 3, hunner havde et statistisk signifikant nedsat foderforbrug i første, an-den og fjerde doseringsuge. Relativt foderforbrug er kun statistisk signifikant lavere for hold 3, hunner i første doseringsuge .
5.5 Vandforbrug og relativt vandforbrug
Data for hanner er sammenlignelige holdene imellem. For hunnerne i hold 3 var der et statistisk signifikant lavere vandforbrug og relativt vandforbrug i alle doseringsuger. Hunnerne i hold 2 udviste et lignende lavere vandforbrug og relativt vandforbrug i de to første doseringsuger.
5.6 Klinisk biokemi
Plasma analyser: Doseringen medførte ikke nogen statistisk signifikant effekt på følgende plasma parametre for han og hun rotter: ALAT, albumin, alkalisk fosfatase, kalcium, cholesterol, protein, urea. Doseringen medførte følgende statistisk signifikante effekter på følgende plasma parametre: Cholinesterase: Hunner, hold 2 havde lavere niveau end hold 1.
Kreatinin: Hunner, hold 3 havde lavere niveau end hold 1. Glucose: Hunner, hold 3 havde lavere niveau end hold 1.
Hjerne analyser: Doseringen medførte følgende statistisk signifikante effekter for hjerne choli-nesterase / hjerne protein (se tabel A1).
Hunner: Hold 2 og 3 har et dosis afhængigt lavere niveau end hold 1. I hanner ses et tilsvarende dosis afhængigt fald, men effekten er ikke signifi-kant.
A1. Relativ hjerne acetylsholinesterase aktivitet (hjerne acetylcholinesterase/ hjerne protein) hos hun- og han-rotter efter 28 dages exponering gennem foderet med hhv. hold 1: vehikel (acetone), hold 2: 1/5 NOAEL af AL, BR, CB, CH, MA og hold 3: 1 NOAEL af AL, BR, CB, CH, MA.
 *Statistisk signifikant forskelling fra hold 1 (P<0.05)
5.7 Hæmatologi
Doserede hanrotter i hold 2 og 3 viste et statistisk significant (p<0,05) lavere gennemsnit for WBC i sammenligning med kontrolholdet. Ved differential-tælling fandtes gennemsnit for neutrofile granulocyter statistisk signifikant (p<0,05) højere for hold 3 i sammenligning med kontrolholdet. En lignende tendens observeredes for hunrotter, dog uden statistisk signifikans (se tabel A2).
A2. Antal hvide blodlegemer (WBC, group mean ± st. dv) samt differential tælling (%, group mean ± st.dv) af hvideblodlegemer fordelt på lymfocytter, monocytter, netrofile-, eosinofile- og basofile granulocytter hos hun- og han-rotter efter 28 dages exponering gennem foderet med hhv. hold 1: vehikel (acetone), hold 2: 1/5 NOAEL af AL, BR, CB, CH, MA og hold 3: 1 NOAEL af AL, BR, CB, CH, MA.
 *Statistisk signifikant forskelling fra hold 1 (P<0.05)
5.8 Patologi
Obduktionsfund Der fandtes ingen makroskopiske forandringer af 4 hunrotter i hold 4 aflivet efter 1 døgns dosering. De øvrige han -og hunrotter i hold 4 blev aflivet 4 dage efter forsøgets start. Disse blev ikke obduceret.
Ved obduktion af han -og hunrotter i hold 1, 2, og 3 fandtes i forskellige organer tilfældige blødninger, som normalt kan observeres i forbindelse med be-døvelse med kuldioxid. De øvrige få forandringer skønnes tilfældige og uden sammenhæng med behandlingen.
Den observerede forandring i hjernen hos hunrotte nummer 11, hold 1 diag-nostiseret som ”betændelse i hjernen” kunne ikke lokaliseres ved den senere histopatologiske undersøgelse.
Organvægte doseringen medførte en statistisk signifikant forøgelse af både den absolutte (p<0,05) og relative (p<0,001) levervægt for han- og hunrotter i hold 3 (se tabel A3). For de øvrige organer konstateredes ingen effekt af be-handlingen.
A3. Legemsvægt, absolut og relativ levervægt hos hun- og han-rotter efter 28 dages exponering gennem foderet med hhv. hold 1: vehikel (acetone), hold 2: 1/5 NOAEL af AL, BR, CB, CH, MA og hold 3: 1 NOAEL af AL, BR, CB, CH, MA.
 *, **Statistisk signifikant forskelling fra hold 1 (*P<0.05, ** P<0.001)
Histopatologi Hos 4 hunrotter aflivet efter 1 døgns dosering fandtes i leveren moderat diffus single cell degeneration/nekrose samt hyperchrome nerveceller i storhjernen. Disse forandringer, som skønnes relateret til behandlingen, blev ikke observeret i nogle af de øvrige dyr aflivet ved forsøgets afslutning.
Hos de øvrige han- og hunrotter, som blev aflivet ved forsøgets afslutning, observeredes få og tilfældige histopatologiske forandringer i hold 1 og hold 3. Ingen af forandringerne i hold 3 skønnedes at være relateret til behandlingen, hvorfor histopatologisk undersøgelse af hold 2 ikke blev foretaget.
| Front page | | Contents | | Previous | | Next | | Top |
|