Co₂-virkemidler på transportområdet - et samarbejdsprojekt med Svendborg Kommune

1. Indledning

1.1 Formålet med projektet
1.2 Projektforløbet
1.3 Rapportens opbygning

I 1990 offentliggjorde den daværende regering en energihandlingsplan og en transporthandlingsplan med henblik på at reducere miljøbelastningen fra de to sektorer. På transportområdet blev handlingsplanen i 1993 fulgt op af trafikplanen "Trafik 2005". I disse planer er der formuleret følgende målsætning for reduktion af transportsektorens energiforbrug og det deraf afledte CO₂-udslip.

...At stabilisere energiforbruget i transportsektoren inden år 2005 på niveauet fra 1988 og herefter reducere forbruget med 30% frem til år 2030.

I lighed med en række andre større bykommuner har Svendborg Kommune i 1995 indarbejdet denne målsætning i "Handlingsplan for trafikmiljø i Svendborg kommune".

Denne handlingsplanen er en opfølgning inden for trafikområdet af kommunens Miljøhandlingsplan, som blev vedtaget af Byrådet i 1994.

Handlingsplan for trafikmiljø
Formålet med handlingsplanen for trafikmiljø er ud fra målsætninger om trafikafvikling, sikkerhed og trafikmiljø at prioritere de fremtidige investeringer på trafikområdet. For planperioden 1995-2007 er der opstillet et handlingsprogram med en række konkrete projekter, som primært sigter mod at forbedre trafiksikkerheden og forbedre det lokale miljø, blandt andet ved at begrænse støjbelastningen fra trafikken.

Gennemførelsen af handlingsprogrammet har derimod kun en mindre indflydelse på energiforbruget og dermed CO₂-udslippet. Der er dog realiseret projekter til fremme af cykeltrafik, som bl.a har til formål at reducere biltrafikken.

Samtidig står det klart, at de fremtidige teknologiske forbedringer i retningen af udvikling af mere energieffektive køretøjer ikke alene vil løse problemerne.

Hvis de kommunale målsætninger skal nås, også for områderne energiforbrug og CO₂-udslip, vil det formentlig kræve, at kommunen tager virkemidler i anvendelse, som sigter på at påvirke såvel behovet for transport som trafikanternes valg af transportmiddel.

CO₂-handlingsplanen
Dette er i tråd med Regeringens CO₂-handlingsplan fra 1996, som viser, hvordan en kombination af statslige og kommunale virkemidler/tiltag tilsammen kan indfri de opstillede mål.

De statslige tiltag er primært rettet mod brændstofpriser og fremme af mere energiøkonomiske transportmidler.

Regeringen ønsker via EU at føre en aktiv politik for at få fremmet nye bilers energieffektivitet og derved reducere det samlede energiforbrug og CO₂-udslip. Det forventes i planen, at den samlede bilparks energieffektivitet kan stige med 11% frem til år 2005, hvilket beregnes til at medføre en samlet reduktion i udslip fra transportsektoren på 3-4%. Den samlede langsigtede virkning forventes at være ca. 9%, og resten af stigningen fra 3-4% til 9%, forventes for hovedpartens vedkommende at slå igennem i perioden fra 2005 til 2010.

En stigning i brændstofpriserne næsten svarende til stigningen i energieffektiviteten forventes at føre til en samlet reduktion i udslip fra transport på ca. 8%.

Den kommunale indsats antages at bidrage med resten op til realiseringen af den nationale målsætning.

1.1 Formålet med projektet

Det er på denne baggrund at Miljøstyrelsen har iværksat dette projekt, som skal belyse, hvilke muligheder en kommune har for at realisere målsætningerne for energiforbrug og CO₂-udslip inden for transportområdet. Hvor gennemgribende omlægninger af transportvaner vil være nødvendige, og hvilke typer af virkemidler skal kommunen tage i anvendelse?

Større ændringer i transportmønstret kan ikke gennemføres uden bred accept af målet samt borgernes og erhvervslivets medvirken i det daglige valg mellem f.eks. bilen og cyklen. Et væsentligt element i projektet har derfor været at afprøve, hvor langt man fra kommunalt hold kan gå i retning af indgreb i byens trafikstruktur og borgernes valg af transportmiddel. Hvad er politisk acceptabelt og hvor langt rækker borgernes velvilje?

1.2 Projektforløbet

Projektet er gennemført med støtte fra Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt. Der har til projektet været nedsat en styregruppe med følgende medlemmer:

Styregruppe

Projektets faser
Projektet har forløbet i 3 faser:

Fase 1. Hvor store trafikale ændringer skal der til for at opfylde kommunens mål for trafik og miljø?
I den første fase var hovedformålet at "regne baglæns" for at belyse, hvad opfyldelsen af energiforbrug/CO₂-målsætningen stiller af krav til den trafikale situation. Med udgangspunkt i kommunens trafikmodel er der opstillet en række trafikale scenarier som eksempler på, hvordan den nødvendige reduktion i biltrafikarbejdet kan opnås.

Fase 2. Hvordan kan man opnå de nødvendige trafikale ændringer?
I den anden fase var formålet at omsætte de i fase 1 opstillede krav til den trafikale udvikling i Svendborg til en række virkemidler, som sikrer at de ønskede målsætninger opfyldes.

Fase 3. Afprøvning af opstillede scenarier og virkemidler i et debatforum
I den sidste fase var formålet at afklare, hvor langt man fra kommunalt hold kan gå i retningen af indgreb i byens trafikstruktur. Hvad er politisk acceptabelt og hvor langt rækker borgernes velvilje?

Den væsentlige aktivitet i denne fase har været forberedelse og afholdelse af seminarer for et udvalgt debatforum bestående af lokale interesseorganisationer, de politiske grupperinger, nøglepersoner m.v.

1.3 Rapportens opbygning

Rapporten er opbygget med hovedvægten på diskussionerne fra projektets fase 3.

I kapitel 2 beskrives den hidtidige planlægning med relation til trafik og miljø i Svendborg kommune.

I kapitel 3 gøres status over den trafikale og miljømæssige udvikling i kommunen.

I kapitel 4 er kravene til den trafikale udvikling i kommunen, hvis målsætningerne skal opfyldes, præciseret.

I kapitel 5 sammenfattes diskussionerne i debatforummet med henblik på at afklare hvor langt kommunen kan gå i retning af at indføre tiltag, som har til formål at reducere biltrafik og/eller påvirke transportbehovet. Der fokuseres på hvilke virkemidler, som kan indføres og herigennem forsøges opgjort hvor stor betalingsvilligheden er, set ud fra både et samfundsøkonomisk og et privatøkonomisk synspunkt.

I kapitel 6 forsøges at drage konklusioner både i relation til projektets hovedspørgsmål og i relation til den anvendte metode.

I bilag 1 gennemgås de enkelte virkemidler, som har dannet baggrund for diskussionerne i det nedsatte debatforum.

I bilag 2 beskrives den praktiske gennemførsel af debatforløbet.

I bilag 3 gengives den folder, som blev udsendt til deltagerne i debatforummet.

I bilag 4 vises eksempler på de i debatforløbet anvendte skemaer.