Affald21, Miljøstyrelsen

Affald 21

Indholdsfortegnelse

1 Affald 21 - præsentation og mål
1.1 De nye udfordringer
1.2 Målet for indsatserne

2 Den danske affaldsmodel
2.1 Fokusskift på affaldsområdet

3 Initiativer
3.1 Generelle indsatsområder
3.2 Sektorer og fraktioner
3.3 Affaldsforbrændingsanlæg
3.4 Bygge og anlæg
3.5 Husholdninger
3.6 Industri
3.7 Institutioner, handel og kontor
3.8 Kraftværker
3.9 Renseanlæg

Bilag A Regulering
A 1 Virkemidler i den dansk model
A 2 EU’s affaldsregulering

Bilag B Mængder og datagrundlag
B 1 Udviklingen i affaldsmængderne
B 2 Teknologiudvikling på affaldsområdet
B 3 Datagrundlag

Bilag C Kapacitet
C 1 Kapacitet på forbrændingsanlæg
C 2 Kapacitet på deponeringsanlæg
C 3 Kapacitet farligt affald

Bilag D - Sektorer
D 1 Affaldsforbrændingsanlæg
D 2 Bygge- og anlæg
D 3 Husholdninger
D 4 Industri
D 5 Institutioner, handel og kontor
D 6 Kraftværker
D 7 Renseanlæg

Bilag E - Fraktioner
E 1 Batterier og akkumulatorer
E 2 Bilaffald
E 3 Dæk
E 4 Elektriske og elektroniske produkter
E 5 Emballageaffald
E 6 Farligt affald
E 7 Glas
E 8 Imprægneret træ
E 9 Klinisk risikoaffald
E 10 Kommunalt spildevandsslam
E 11 Kølemøbler
E 12 Organisk dagrenovation
E 13 Organisk affald fra industrien og madaffald fra storkøkkener.
E 14 Papir og pap
E 15 PCB/PCT
E 16 Plast
E 17 PVC
E 18 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg
E 19 Restprodukter fra kraftværker
E 20 Shredderaffald
E 21 Spildolie
E 22 Støberiaffald

Forord

Forord
Læsevejledning

Forord

Hver dag året rundt skabes cirka syv kg. affald pr. dansker. Det er en stor opgave at sikre, at dette affald samles ind, behandles på den rigtige måde og i størst muligt omfang genanvendes. Men det er ikke en uoverkommelig opgave.

De seneste års erfaringer på affaldsområdet har vist os, at det nytter noget. Vi har opnået en række flotte resultater, selvom det ikke skal være nogen hemmelighed, at vi stadig står overfor vigtige udfordringer.

Vi har nået de overordnede mål, der blev fastlagt i Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97. F.eks. var den samlede genanvendelse i 1997 allerede 9% over målsætningen for år 2000, og samme år var deponeringen reduceret mere end målet for år 2000.

I 1997 indførte regeringen et stop for deponering af alt forbrændingsegnet affald. Det har været en stor succes, som har betydet, at der flyttes mere affald fra deponering til forbrænding. Når affald, der før blev smidt på lossepladserne, forbrændes, udnytter vi energien i affaldet, samtidig med at vi slipper for at have en masse affald liggende på vores lossepladser, som fylder, lugter og kan true grundvandet.

Vi er altså nået langt, men vi skal længere. Et vigtigt mål i fremtiden bliver at få flyttet affald fra forbrænding til genanvendelse. Forbrænding er bedre end deponering på lossepladserne, men på sigt er målet endnu mere genanvendelse. Det gælder f.eks. genanvendelse af papir, pap, organisk dagrenovation og elektronikaffald. Vi skal også flytte affald direkte fra deponering til genanvendelse, hvilket f.eks. skal ske med dele af industriaffaldet (støberiaffald).

Et andet aspekt, der fremover skal mere fokus på, er kvaliteten i affaldsbehandlingen. Vi har indtil nu primært set på begrænsning af affaldsmængderne, øget genanvendelse og reduceret deponering. Dette er stadig vigtigt, men det skal suppleres af mere kvalitative elementer, hvor udnyttelse af affaldets ressourcer, kvalitet i behandlingen og en større indsats mod de miljøbelastende stoffer i affaldet kommer i fokus.

Affald 21 blev den 28. januar 1999 debatteret i Folketinget. Debatten viste, at der var bred politisk enighed om de overordnede sigtelinier i Affald 21. Dette finder jeg meget positiv.

Affald 21 sætter dagsordenen for fremtidens affaldshåndtering i Danmark. Planen indeholder den overordnede strategi på affaldsområdet samt en lang række nye initiativer, som skal gennemføres i perioden 1998-2004. Samlet skal planen være med til at sikre en langt bedre og mere effektiv affaldshåndtering, end den vi kender i dag.

Affald 21 er også en udmelding til kommunerne om de initiativer, der skal iværksættes i de kommende år, og som kommunerne skal tage højde for i den næste generation af kommunale affaldsplaner.

Mange borgere og virksomheder vil gerne være med til at øge genanvendelsen i vores samfund. De fleste vil gerne deltage i forskellige affaldsløsninger, og dette engagement vil være centralt i Affald 21 - til glæde for såvel miljø som økonomi.

Svend Auken,
Miljø- og energiminister

Læsevejledning

Kapitel 1-3 indeholder den overordnede beskrivelse af planens strategi og initiativer.

I kapitel 1 præsenteres hovedelementerne i affaldsplanen. I kapitel 2 omtales grundprincipperne i den danske regulering og organisering af affaldsområdet. Kapitel 3 indeholder en kort gennemgang af planens initiativer til øget genanvendelse, mindsket ressourceforbrug, øget kvalitet i genanvendelsen/behandlingen samt reduceret deponering. Initiativerne skal gennemføres i perioden 1998-2004. Initiativerne er gennemgået for alle affaldssektorer, og de specifikke fraktioner er nævnt under de mest relevante sektorer.

Resten af planen består af en række bilag, der indeholder en gennemgang af de enkelte emner. Affaldsplanen - og navnlig bilagene - er opbygget som et opslagsværk, hvorfor der kan forekomme gentagelser.

Bilag A om regulering indeholder en gennemgang af virkemidlerne, der anvendes i den danske affaldsmodel. Desuden omtales EU-reguleringen på affaldsområdet.

Bilag B om affaldsmængder, teknologiudvikling og datagrundlag omfatter en status for affaldsmængderne i 1997 samt de seneste års udvikling i affaldsmængderne. Endvidere berøres behovet for teknologiudvikling på affaldsområdet, og nye initiativer til forbedring af datagrundlaget på affaldsområdet, herunder udbygning af ISAG, præsenteres.

Bilag C om kapacitet omfatter en gennemgang af kapaciteten på forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg og behandlingsanlæg for farligt affald.

I bilag D og E er hver sektor og fraktion gennemgået: Status for 1997, målsætninger for 2004, initiativer til opfyldelse af målet, den nuværende regulering af området, en miljømæssig og økonomisk vurdering af initiativerne samt betydningen for de nationale og de kommunale affaldsmyndigheder. Desuden er kapaciteten for behandling af den pågældende fraktion omtalt.

1. Affald 21 - præsentation og mål

1.1 De nye udfordringer
1.2 Målet for indsatserne

Affald 21 - en national affaldsplan

Affald 21 er regeringens nationale affaldsplan, som dækker perioden 1998 - 2004. Affaldsplanen er en opfølgning på regeringens redegørelse om affald¹, der blev fremlagt i begyndelsen af 1998. Planen blev behandlet den 28. januar 1999 i Folketinget. Debatten viste, at der var bred politisk enighed om de overordnede sigtelinier i Affald 21.

Affald 21 sætter dagsordenen for fremtidens affaldshåndtering i Danmark. Planen indeholder en beskrivelse af den nuværende affaldshåndtering, initiativer, der allerede er sat i gang samt nye initiativer, som samlet skal sikre en endnu bedre og mere effektiv affaldshåndtering, end den vi kender i dag.

Initiativerne i Affald 21 er også en udmelding til kommunerne om tiltag i de kommende år, som kommunerne skal tage højde for i næste generation af kommunale affaldsplaner.

Affald 21 har til hensigt at opfylde de krav til en plan, som alle medlemsstater er forpligtet til at udarbejde efter EU-lovgivningen.

Borgere og virksomheder skal have en mere aktiv rolle i affaldsløsningerne

Affald repræsenterer ressourcer. Udfordringen er fremover på en miljømæssig effektiv og økonomisk måde yderligere at begrænse tabet af disse mest muligt. Det kan imidlertid kun ske ved, at borgere og virksomheder deltager aktivt i affaldsløsninger.

Vi ved, at borgerne har en meget stor lyst til at medvirke i forskellige affaldsordninger, uanset om de er hjemme eller på arbejde. Kun ved at benytte borgernes miljøengagement kan vi nå gode resultater i form af effektive indsamlings- og genanvendelsesordninger.

Behov for nye affaldsløsninger

Det vil fortsat være kommunerne, som er ansvarlige for udvikling af affaldsløsninger, men kommunerne skal være fleksible og åbne overfor lokale, regionale og nationale initiativer, som kan medvirke til en forbedring af affaldsbortskaffelsen. Kommunerne skal spille sammen med borgerne, virksomhederne og staten ved at forebygge affald og ved at udvikle affaldsløsninger. Det er vigtigt, at kommunerne i deres valg af affaldsløsninger tager udgangspunkt i affaldshierarkiet, dvs. prioriterer genanvendelse over forbrænding og deponering.

I beslutningen om valg af behandlingsform skal der imidlertid indgå en afvejning af de miljø-, energi- og ressourcemæssige samt økonomiske forhold. Dette kan betyde, at behandlingshierarkiet ikke følges slavisk.

Kommunale initiativer, som ikke er nævnt i planen, skal være omfattet af kommunens regulativer.

1.1 De nye udfordringer

Den fremtidige indsats rummer nogle væsentlige udfordringer, som vores valg af affaldsløsninger skal tage højde for. Udfordringerne er, at:
- øge kvaliteten i affaldsbehandlingen, dvs.

-reducere miljøpåvirkningen fra de miljøbelastende stoffer i affaldet

- udnytte ressourcerne i affaldet bedre. Vi skal i første omgang satse på at udnytte materialerne, dernæst energiindholdet i affaldet

- stabilisere de samlede affaldsmængder

Affald 21

Affald 21 indeholder en bred vifte af initiativer om håndtering af fremtidens affald. Samlet er de med til at tage hånd om udfordringerne og sikre, at behandlingen af det danske affald løftes opad i behandlingshierarkiet.

Affald 21 peger på følgende væsentlige indsatsområder:

Affaldet skal sorteres i flere fraktioner

Kildesortering
Det er vigtigt at udnytte ressourcerne i affaldet. Affaldet skal derfor sorteres i flere fraktioner og behandles særskilt, såfremt det er økonomisk og miljømæssigt optimalt. Så kan genanvendelsen øges, og problemerne med de miljøbelastende stoffer blive løst.

Affald 21 indeholder en række nye initiativer, hvor borgers og virksomheders vilje til at gøre en indsats for en miljørigtig behandling af affaldet skal benyttes².

Affaldsfraktioner, som hidtil enten er blevet forbrændt eller deponeret, skal nu genanvendes med nye metoder, hvor der satses på ressourcegenvinding - også af miljøbelastende stoffer. Herved opnår vi, at miljøbelastningen reduceres.

Initiativer rettet mod genanvendelse har samtidig den fordel, at de aktuelle fraktioner på sigt hverken optager kapacitet på forbrændingsanlæggene eller på deponierne.

Følgende 8 fraktioner skal sorteres ved kilden:

Organisk affald
Særskilt indsamling af organisk affald fra dagrenovationen skal udbygges, når erfaringsgrundlaget på biogasområdet er blevet tilstrækkeligt. Udgifterne til indsamling og bioforgasning afhænger af boligtyper og de valgte systemer, men vil ikke nødvendigvis overstige de nuværende udgifter til bortskaffelse af det organiske affald via dagrenovationen.

Pap og papir
Indsamlingen fra private husstande og fra erhverv skal udbygges og effektiviseres, og efter år 2000 skal papir hentes direkte fra husholdningerne. Kommunerne skal sørge for, at reglerne for sortering af papir og pap fra virksomhederne overholdes. Henteordninger for husstande vil medføre en årlig merudgift svarende til 60-100 kr. pr. husstand, afhængig af boligtyper og valgte systemer.

Papemballager
Genanvendelsen af emballager skal øges. Borgerne skal have mulighed for at aflevere papemballager til genanvendelse.

PVC
PVC volder i dag problemer ved den traditionelle affaldsbehandling. Der er nye behandlingsmetoder undervejs, som forventes klar indenfor en årrække. PVC skal derfor udsorteres. PVC, der ikke kan genanvendes, skal anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i særskilte celler, således at det eventuelt er muligt på et senere tidspunkt at føre affaldet til anden behandling. Når nye behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive stillet nye krav til særlig håndtering af affaldet.

Imprægneret træ
Imprægneret træ volder ligeledes problemer ved den traditionelle affaldsbehandling. Også her er der nye behandlingsmetoder undervejs. Fraktionen skal fremover udsorteres som ikke-forbrændingsegnet affald. Imprægneret træ skal anvises til deponering. Når bedre behandlingsmetoder er udviklet, skal imprægneret træ indsamles særskilt.

Elektriske og elektroniske produkter
Også denne fraktion volder problemer ved den traditionelle affaldsbehandling. Produkterne skal derfor indsamles særskilt, og der vil blive stillet krav til, hvordan de behandles. Det skønnes, at det årlige renovationsgebyr forhøjes med ca. 40 kr. pr. husstand. For erhverv vil håndteringsomkostningerne for elektroniske produkter blive 5.000 kr. i forhold til de nuværende omkostningerne på 800 kr. pr. ton.
Biler
Udtjente biler udgør i dag et væsentligt miljøproblem. Indsamling og oparbejdning af biler vil fremover blive sikret. Udtjente biler skal derfor indsamles effektivt og behandles på virksomheder, der kan dokumentere, at de kan oparbejde bilerne miljørigtigt. Den fremtidige skrotningspris forventes at blive 600-700 kr. pr. bil mod 300 - 400 kr. i dag.
Batterier
Når nye behandlingsmetoder er udviklet, skal alle batterier indsamles. Det vil på sigt øge indsamlingsprocenten for samtlige batterityper - også for de typer, der allerede i dag skal indsamles.

Større fokus på produkterne

Producentansvar
Et producentansvar, hvor producenterne er ansvarlige for allerede i designfasen at tage højde for, at produkterne kan genanvendes mest muligt, er fornuftigt. Producentansvar skal indføres på internationalt plan, hvis det for alvor skal få virkning på vores fremtidige affald.

Affaldets indhold af problematiske stoffer skal reduceres. Her spiller regeringens fokus på kemikalieområdet en vigtig rolle. Listen over uønskede stoffer er et godt redskab til at identificere de stoffer, som giver problemer i affaldet. Listen kan også bruges i forbindelse med design af nye produkter - og dermed forbedre kvaliteten af affaldet i fremtiden.

Fokus på virksomhedernes affald

Virksomhederne skal være mere opmærksomme på deres affaldsproduktion. Det kan betale sig at kende sammensætningen af affaldet og at forbedre affaldsbehandlingen - der kan spares både penge og ressourcer.

Virksomhederne skal i deres miljøplanlægning indtænke deres affald i den generelle behandlingsstrategi og have øje for - i samarbejde med affaldsmyndighederne - at foreslå nye affaldsløsninger.

I forbindelse med udbygning af affaldsregistreringssystemet ISAG arbejdes der på at indsamle mere præcise oplysninger, bl.a. om virksomhedernes affald, til brug for affaldsplanlægning og tilsyn.

Oplysninger om f.eks. affaldsgenerering, affaldets sammensætning og muligheder for frasortering af miljøbelastende stoffer i affaldet vil fremover være vigtige i grønne regnskaber, miljøgodkendelser og miljøstyring.

Ledelsens og de ansattes vilje til at yde en indsats skal udnyttes, og engagementet i affaldsstyringen skal øges. Den, der er tættest på affaldskilden, har stor mulighed for at forbedre affaldshåndteringen.

Afsætningen af affald til genanvendelse skal øges - f.eks. ved større brug af erhvervsaffaldskonsulenter og etablering af affaldsbørser.

Kvaliteten i affaldsbehandlingen skal øges

Behandlingsmetoderne skal tilpasses fremtidens krav om at udnytte ressourcerne i affaldet - og produkterne skal fremstilles, så det affald, der følger af forbruget, kan behandles fornuftigt.

Der er - både herhjemme og i udlandet - ved at blive udviklet nye behandlingsmetoder, der er i stand til at udnytte (genanvende) ressourcerne i udvalgte affaldsfraktioner.

Metoderne er ikke fuldt udbygget endnu, og erfaringerne viser, at det tager tid at få nye metoder til at fungere i fuld skala. Ny teknologi skal udbygges gradvist.

Ved valg af nye metoder er det vigtigt at foretage en afvejning af, hvornår og hvorvidt ressourcen eller energiindholdet i affaldet skal udnyttes: udnyttelse af ressourcerne ved genanvendelse kan gentages mange gange, hvorimod affaldets energiindhold ved forbrænding kun kan udnyttes een gang for alle.

Samarbejde om affaldsløsninger
En rentabel behandling af affald forudsætter imidlertid, at det forsyningsmæssige og økonomiske grundlag er til stede for anlæggene. Behovet for en tilstrækkelig forsyning vil f.eks. kræve, at små affaldsfraktioner samles fra større områder. Samarbejde indenfor større regioner - også over landegrænser eller inden for brancher med mange små virksomheder - kan være nøglen til at skabe det nødvendige grundlag for at genanvende fraktionerne. Det kan blive nødvendigt at etablere få anlæg til behandling af visse affaldsstrømme. Deres placering skal tilpasses forsyningsgrundlaget og de logistiske muligheder.

Større inddragelse af importører, leverandører og forhandlere samt udvikling af indsamlingsmateriel vil styrke indsamlingen af affald.

Krav til behandlingsmetoderne
Med nye behandlingsmetoder introduceres - som noget nyt - en certificeringsordning for behandlingsanlæg, hvor virksomhederne skal dokumentere, at de kan oparbejde den pågældende affaldsfraktion miljørigtigt.

Affaldsforebyggelse

Der blev i 1997 produceret 12,9 mio. tons affald i Danmark. Den samlede mængde affald er så godt som uændret i forhold til 1996, men det dækker over forskellige bevægelser i de enkelte sektorer. Der er et fald i affaldsmængderne fra de kulfyrede kraftværker, en stigning i mængderne af bygge- og anlægsaffald og uændret affaldsmængde fra husholdningerne. Stigningen inden for de øvrige sektorer (industrien, institutioner, handel og kontor samt renseanlæg) er moderat - mellem 1 og 4 % pr. år.

Den økonomiske vækst har stor betydning for det affald, der dannes. Men også andre faktorer har betydning for affaldsdannelsen. Initiativer til affaldsforebyggelse skal i nogle tilfælde tilpasses den enkelte sektor, i andre tilfælde til selve affaldsfraktionen. Der er derfor behov for at gennemgå de enkelte sektorer og fraktioner for at fastlægge de faktorer, der styrer affaldsdannelsen.

Vi ved, at der skal bruges forskellige strategier til at forebygge affald afhængig af, om der er tale om affald fra produktionen (procesaffald), om det er affald, som består af udtjente produkter, eller om det er restprodukter, f.eks. fra kulkraftværkerne.

Miljøstyring og renere teknologi kan begrænse mængden af virksomhedernes affald. Den produktorienterede miljøstrategi vil medføre, at produkternes levetid øges, at genanvendeligheden af kasserede produkter forbedres, og at produktdesignet også tager hensyn til affaldsperspektivet. For restprodukter er det helt andre forhold, der bestemmer mængderne. F.eks. er mængden af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker direkte koblet til energipolitikken.

Gennemførelsen af den produktorienterede miljøpolitik vil få indflydelse på affaldsområdet, men der vil gå en årrække, før fremtidens produkter bliver til affald. I en lang periode vil affaldet derfor bære præg af de "gamle" produkter, som blev produceret tidligere. Dertil kommer den omfattende import af varer, hvor denne miljøpolitik må forventes at slå igennem senere end for danskproducerede varer.

Affaldssammensætningen er et resultat af forskellige aktiviteter i samfundet; de daglige aktiviteter i hjemmene, på arbejdet og i den industrielle produktion. Og aktiviteterne ændres som følge af mange forskellige påvirkninger.

Ansvaret for at løse problemet med de stigende affaldsmængder hviler på alles skuldre. Der vil i 1999 blive afholdt en konference, hvor involverede parter vil mødes og bidrage til et forpligtende samarbejde om forebyggelse af affald.

Samspillet mellem den danske affaldsmodel og EU

Den danske affaldsmodel er opstået som et resultat af et samspil mellem EU-reglerne og den nationale regulering.

EU-reguleringen lægger de overordnede rammer og principper for affaldshåndteringen. Selve organiseringen af affaldsstrukturen og indarbejdelsen af EU-reglerne i den danske lovgivning er derimod en national opgave.

Danmark er, ligesom en række af de øvrige EU-lande, langt fremme på affaldsområdet. Sammen med disse lande er det lykkedes at få centrale elementer i den danske affaldsmodel indarbejdet i EU-reguleringen. Som eksempel kan nævnes affaldshierarkiet, kildesortering, godkendelseskrav for behandlingsanlæg og etablering af dataindsamling. På et område skiller Danmark sig markant ud fra de andre europæiske lande. Vi forbrænder en meget stor del af vores affald og deponerer meget lidt.

Udvikling af miljørigtige produktdesign vil som nævnt på længere sigt få mærkbar indflydelse på affaldets sammensætning. Et dansk produktdesign skal suppleres med en international indsat, fordi der sker en omfattende import af varer fra udlandet. Den produktorienterede miljøpolitik har derfor en international vinkel.

Vi skal fortsat videreudvikle den danske affaldsmodel. Der er stadig mange miljøproblemer knyttet til vores måde at håndtere affaldet på. Vi skal i samarbejde med andre lande finde nye affaldsløsninger, der minimerer de effekter, affaldshåndteringen har i dag, og vores erfaringer skal videregives til EU og de andre medlemsstater, ligesom vi skal lade os inspirere af andre landes løsninger. Ved at samarbejde for en bedre affaldshåndtering i EU-regi kan vi nå betydelige resultater.

Grænseoverskridende transporter af affald

Der er i dag kontrol med affald, som transporteres over grænserne. Der er forskellige muligheder for at styre affald afhængig af, om det skal bortskaffes eller nyttiggøres. Særlige krav til affaldsbehandlingen kan eksempelvis anvendes til at styre transporten. Formålet er at sikre, at affaldet underkastes en miljømæssig god behandling.

Affald til nyttiggørelse
Har vi en markant bedre nyttiggørelsesmetode i Danmark, må vi benytte os af den. Vi kan styre eksporter af affald til nyttiggørelse, når der er fastsat specifikke krav til behandlingen i den nationale lovgivning eller kommunale regulativer. I dag har vi fastsat særlige behandlingskrav for køleskabe og elektronikaffald. Der er planer om at stille krav til behandling af biler, og det overvejes at fastsætte krav til batterier, PVC, shredderaffald og forbrændingsegnet affald (se bilag A). Eksport af affald til nyttiggørelse vil kun tillades efter konkrete vurdering af, om behandlingskravene er overholdt. Hvis der ikke er fastsat behandlingskrav, vil transporten kun kunne hindres, hvis miljøhensyn eller hensyn til beskyttelse af menneskets liv og sundhed gør sig gældende.

Affald til bortskaffelse
I tilfælde af, at der i Danmark findes egnede anlæg til bortskaffelse af affaldet, vil eksport af affald til bortskaffelse ikke være tilladt. Dette sker under hensyntagen til princippet om nærhed, prioritering af nyttiggørelse og tilstrækkelig egenkapacitet både nationalt og på fællesskabsplan. Forbudet vil blive indarbejdet i lovgivningen.

Import af affald til bortskaffelse i Danmark er ikke tilladt. En undtagelse er, hvis der er tale om affald, som fremstilles i så begrænsede mængder i et andet EU-land, at oprettelsen af nye specialiserede bortskaffelsesanlæg inden for denne stat er uøkonomisk. Forbudet vil blive indarbejdet i lovgivningen. Kommissionen vil blive underrettet om disse foranstaltninger i overensstemmelse med reglerne i Rådets forordning³.

1.2 Målet for indsatserne

Nyt fokus

kvalitet i affaldsbehandlingen
mindske miljøbelastningen
udnyttelse af affaldets ressourcer

Affald 21 lægger op til et skift i fokus.

Det tidligere fokus på mængderne - det kvantitative - suppleres nu af kvalitative elementer, hvor udnyttelse af affaldets ressourcer, kvalitet i behandlingen og begrænsning af problemerne med de miljøbelastende stoffer kommer i fokus.

Gennemførelsen af Affald 21 vil give en miljømæssig forbedring af affaldshåndteringen i Danmark - mindre ressourcetab og større kvalitet i affaldsbehandlingen. Planen afspejler tankegangen i det økologiske råderum og vil give borgere og virksomheder mulighed for i større grad at deltage i affaldsløsninger.

Affaldshåndteringen år 2004

64 % genanvendelse
24 % forbrænding
12 % deponering

De nye nationale målsætninger⁴ for affaldshåndteringen betyder i forhold til i dag større genanvendelse og mindre deponering. Målsætningerne er opstillet ud fra en vurdering af initiativernes virkning samt et skøn over affaldsmængderne i år 2004.

Deponeringsbehovet falder

Målet er, at det samlede deponeringsbehov i år 2004 skal falde med godt 500.000 tons i forhold til den mængde, der blev deponeret i 1997, som følge af øget genanvendelse og øget forbrænding. Det er et fald på 25 % i forhold til 1997. Det er særligt affaldet fra industri og restprodukter fra kulkraftværker, der bidrager hertil.

Deponeringsstoppet har bevirket, at vi samlet får udnyttet ressourcerne i affaldet bedre ved at forbrænde det - men det har samtidig givet nye udfordringer på affaldsområdet. Målet er nu at flytte en større del af det forbrændingsegnede affald til genanvendelse - og samtidig flytte ikke-brændbart affald direkte fra deponering til genanvendelse.

Kapacitet
Der er frem til 2004 tilstrækkelig deponeringskapacitet på landsplan, men der er samtidig store regionale forskelle.

Genanvendelsen stiger

Vi kan gøre genanvendelsen endnu bedre, end den er i dag. Initiativerne i planen vil øge genanvendelsen med 270.000 tons. Det er en stigning på 1 % i forhold til 1997. Der sker en procentmæssig stigning indenfor alle sektorer - undtagen for kommunale renseanlæg samt byggeri og anlæg.

Umiddelbart giver tallene indtryk af, at målet for genanvendelse stort set er nået, men her vægter bygge- og anlægsbranchen meget i det samlede regnestykke. Mange af de nye initiativer er ikke rette mod affaldstunge fraktioner, men i højere grad mod lette, men vigtige fraktioner som plast og papir samt mod fraktioner, der i dag indeholder miljøbelastende stoffer.

Som følge af affaldsforebyggende initiativer i regeringens energihandlingsplan Energi 21 vil mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker, der i høj grad genanvendes, falde betydeligt.

Mere forbrænding

Den samlede mængde affald, der skal forbrændes i 2004 vil, sammenlignet med 1997, stige⁵. Planens initiativer for øget genanvendelse vil flytte affaldet væk fra forbrænding, men andre faktorer trækker i modsat retning. Først og fremmest forventes stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald at flytte store mængder affald fra deponering til forbrænding. For det andet vil en stigning i affaldsmængder frem til år 2004 give mere affald til forbrænding.

Kapacitet
Imødegåelse af det øgede kapacitetsbehov og skærpede miljøkrav⁶ rummer en række udfordringer, som bør løses i tæt samarbejde mellem kommuner, amter og nationale myndigheder. Målet er, at kapaciteten tilpasses det helt nødvendige behov, og at kapaciteten placeres i områder, hvor der opnås bedst mulig energiudnyttelse og størst muligt CO₂-fortrængning under hensyn til princippet om regional selvforsyning. Der vil ske en styrkelse af koordineringen af forbrændingskapaciteten eller blive udarbejdet regler, der sikrer en samlet planlægning på nationalt og regionalt niveau, således at miljømæssige og økonomiske hensyn sikres bedst muligt.

Bedre kvalitet i affaldsbehandlingen

Udvikling af nye behandlingsmetoder er i gang for en række affaldsfraktioner, men der er stadig lang vej, før alle metoder kan fungere i fuldt omfang. Effekten af nye behandlingsmetoder kan derfor ikke måles nu og her - det er en udvikling, som vil kunne ses over en årrække. Når processerne er færdigudviklede, skal der etableres separate indsamlinger af de miljøbelastende og genanvendelige affaldsfraktioner.

En foreløbig opgørelse over effekten af indsatsen på elektronik, biler, batterier og imprægneret træ viser følgende:

40% af kobbermængden genanvendes
På elektronikområdet forventes det, at der vil blive flyttet omkring 25.000 tons elektronikaffald fra forbrænding og deponering til genanvendelse. Affaldet har et indhold af kobber, der svarer til 40% af den mængde, som i dag forbrændes eller deponeres.

25 tons bly genanvendes
Fra behandling af bilerne vil der blive sorteret 25 tons bly til genanvendelse.

6 tons cadmium
Ved indsamling og behandling af alle Ni-Cd-batterier vil 6 tons Cd blive fjernet fra affaldet.

25 tons arsen - 75 tons krom
Ved separat behandling af imprægneret træ vurderes det, at der i år 2004 vil komme ca. 25 tons arsen og 75 tons krom mindre til den traditionelle affaldsbehandling.

Affaldsforebyggelse

I Affald 21 er affaldsforebyggelse et vigtigt element. Affaldsforebyggelse kan allerede nu iværksættes over for fraktioner, hvor vi kender de faktorer, som styrer affaldsdannelsen. For kulfyrede kraftværker ved vi i dag, at energiomlægningen vil medføre en betydelig reduktion af restprodukterne inden for de næste 30 år.

Danskernes forbrugsvaner er afgørende for udviklingen i affaldsmængderne fra husholdninger. Der skal derfor via informationskampagner sættes øget fokus på sammenhængen mellem materielt forbrug og affaldsmængder.

Resultaterne for sektorerne

For at målene for år 2004 skal opfyldes, forudsætter det bl.a., at staten og kommunerne udarbejder de nødvendige regler og regulativer, og at borgerne og virksomhederne bidrager til fornuftige affaldsløsninger.

De udviklings- og informationsaktiviteter, som er nævnt i planen, forudsætter et betydeligt tilskud fra Miljørådet for renere produkter. Der er behov for at undersøge, hvilke supplerende finansieringsmuligheder, der kan etableres for at styrke visse områder, så affaldshåndteringen kan løftes systematisk i hele landet.

Billedet af de enkelte sektorer er følgende:

Affaldsforbrændingsanlæg i år 2004 - 70% genanvendelse
En række miljøbelastende fraktioner må ikke længere anvises til bortskaffelse på traditionelle affaldsforbrændingsanlæg. Dette gælder bl.a. elektronikaffald, imprægneret træ og PVC. Stabiliseret røggasrensningsaffald skal deponeres i 3 landsdækkende deponier. Genanvendelsen af affald fra affaldsforbrændingsanlæg skal mindst være 70 % i år 2004 (77 % i 1997).

Bygge- og anlægsaffald i år 2004 - 90% genanvendelse
Genanvendelsen af bygge- og anlægsaffaldet skal fastholdes på det nuværende høje niveau, og de miljøbelastende stoffer og materialer fra byggesektoren skal indsamles og behandles separat. Dette gælder PVC, elektriske og elektroniske produkter samt imprægneret træ. Genanvendelsen skal være 90% i år 2004 (92% i 1997).

Genanvendelsen af husholdningsaffaldet vil stige frem til år 2004. Genanvendelsen af dagrenovation og storskrald skal øges, og det høje niveau for haveaffald skal fastholdes.

Dagrenovationen i år 2004 - 30 % genanvendelse
For dagrenovationen vil indførelse af henteordninger for papir fra husholdninger og styrket information om glasindsamling øge genanvendelsen. Genanvendelsen af det organiske affald vil, i takt med at biogasteknologien udvikles og anlægskapaciteten udbygges, blive øget, og landsdækkende indsamlinger vil på sigt blive indført. Målsætningen for genanvendelse af dagrenovation er 30 % i år 2004. Den langsigtede målsætning på 40 - 50 % genanvendelse fastholdes (15% i 1997).

Storskrald i år 2004 - 25 % genanvendelse
Genanvendelse af storskraldet skal øges ved yderligere kildesortering af genanvendelige fraktioner f.eks. pap. Krav til kildesortering på containerpladser vil blive overvejet. Genanvendelsen skal nå 25 % i år 2004 (17% i 1997).

Industrien i år 2004 - 65 % genanvendelse
Affaldet fra industrien skal i stigende grad genanvendes fremfor at deponeres, og de miljøbelastende stoffer i affaldet skal håndteres med bedre behandlingsmetoder. Dette gælder for støberier, shredderaffald, elektriske og elektroniske produkter m.v. Genanvendelsen skal øges f.eks. ved etablering af affaldsbørser. Genanvendelsen skal nå 65 % i år 2004 (58% i 1997).

Institutioner, handel og kontor i år 2004 - 50 % genanvendelse
Genanvendelsen fra institutioner, handels- og kontorvirksomheder skal øges ved at styrke indsamlingen af genanvendelige materialer. Dette kan ske ved forbedret information og vejledning fra særlige affaldskonsulenter og ved øget tilsyn fra kommunernes side. Indsatsen rettes særligt mod fraktioner som batterier, biler, dæk, kølemøbler, PVC, elektriske og elektroniske produkter, pap og papir samt spildolie. Genanvendelsen skal nå 50 % i år 2004 (38% i 1997).

Renseanlæg i år 2004 - 50% genanvendelse
Både gødningsindholdet og energiindholdet i kommunalt spildevandsslam skal udnyttes, men p.g.a. skærpede krav til indholdet af visse organiske kemiske stoffer i slammet, forventes det nuværende høje niveau for udbringning af slam på landbrugsjord ikke at kunne opretholdes. Målet er derfor at fastholde 50% genanvendelse i år 2004 (70% i 1997).

Restprodukter fra kulfyrede kraftværker i år 2004 - 90% genanvendelse af bundaske og flyveaske
Mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker forventes at falde væsentligt som følge af Energi 21. Genanvendelsen af restprodukterne kan derfor øges til 90% i år 2004 (73% i 1997). Desuden skal det sikres, at de stigende mængder af bioaske genanvendes miljømæssigt forsvarligt.

_______________________________

¹ Regeringens skriftlige redegørelse om affald blev fremlagt den 29. januar 1998 og behandlet ved en forespørgselsdebat i Folketinget om affaldsområdet den 17. februar 1998.

^{2 En undersøgelse af "Borgernes adfærd og holdninger
på affaldsområdet" er udgivet som Miljøprojekt nr. 379, 1998 fra Miljøstyrelsen.
3 Artikel 4, stk. 3 a) i) i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93
om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det
Europæiske Fællesskab.
4 Målsætningerne i Handlingsplanen for affald og genanvendelse
1993-1997 var følgende: genanvendelse 54%, forbrænding 25 %, 21 % deponering i år 2000
5 2,6 mio. tons blev forbrændt i 1997.
^{6 Der forventes et nyt EU-direktiv om
affaldsforbrændingsanlæg

2. Den danske affaldsmodel
2.1 Fokusskift på affaldsområdet
Den danske affaldsmodel består af et samlet system af affaldsforebyggelse, indsamling
og behandling, som hviler på det grundprincip, at koordinering af affaldshåndteringen er
en offentlig opgave.
Kommunerne har ansvaret
Det er kommunerne, der har ansvaret for håndteringen af alt affald i Danmark⁷
I Danmark har man således, i modsætning til en række andre lande valgt at håndtere
erhvervsaffald og husholdningsaffald - herunder emballageaffald og farligt affald, inden
for et samlet kommunalt affaldssystem.
Kildesortering
For nogle genanvendelige fraktioner er der indført indsamlingssystemer med
kildesortering, som borgere og virksomheder deltager i og bakker op omkring. Netop
princippet om kildesortering af affaldet er et af de centrale elementer i den danske
affaldsmodel.
Det er kommunernes opgave at sikre, at affaldshierarkiet efterleves, herunder at visse
typer af affald genanvendes i overensstemmelse med specifikt fastsatte krav.
Man har generelt søgt at løse affaldsproblemet ved kilden ved introduktion af renere
teknologi, og som det seneste er miljøstyring, miljøledelse, grønne regnskaber samt
lignende instrumenter blevet udviklet. Dette har betydet, at affald ikke alene betragtes
som en miljøbelastning, men i stigende grad også som en ressource.
Organisering
Kommunen kan vælge selv at forestå opgaveløsningen, eller den kan vælge at
overdrage opgaveløsningen til et kommunalt fællesskab.
Endelig kan kommunen vælge at lade driftsopgaverne løse i privat regi.
Kommunale fællesskaber

I praksis har kommunerne grebet opgaven med at håndtere affald meget forskelligt an.
Store kommuner som København, Århus og Odense har således valgt at varetage en stor del
af opgaverne selv. Langt de fleste af landets øvrige (mindre) kommuner har dog - navnlig
af praktiske grunde - valgt at indgå i et samarbejde med en række andre kommuner med
henblik på at løse centrale dele af opgaven i fællesskab. Dette er sket ved etablering
af fælleskommunale affaldsselskaber. Oftest i form af kommunale fællesskaber godkendt
efter § 60 i den kommunale styrelseslov⁸

Kommunernes håndtering af farligt affald er også grebet forskelligt an. Der er
her etableret et net af fælleskommunale modtagestationer, som dækker de fleste kommuner
i landet. Enkelte kommuner varetager selv håndteringen af farligt affald.
Der findes pr. 1. januar 1998 35 fælleskommunale affaldsselskaber og 18
fælleskommunale modtagestationer, der alle er godkendt efter §60 i den kommunale
styrelseslov.
Der er endvidere etableret andre selskabskonstruktioner med henblik på håndtering af
affald. I nogle af dem er kommunerne blandt deltagerkredsen.
Driften af de kommunale ordninger
- indsamling/transport
Driften af de kommunale ordninger for husholdningsaffald foretages af såvel kommuner
eller kommunale selskaber som private affaldsentreprenører, mens håndteringen af
erhvervsaffald oftest foregår i privat regi.
Indsamlingen af såvel husholdnings- som erhvervsaffald forestås typisk af private
entreprenører.
- genanvendelse
Genanvendelse af affald foregår oftest i privat regi. En række af de
fælleskommunale affaldsselskaber driver dog også genanvendelsesvirksomhed. Årsagen
hertil er navnligt et ønske om at sikre miljømæssig genanvendelse af affaldsprodukter,
uafhængig af bl.a. markedets varierende efterspørgsel af de pågældende
genanvendelsesprodukter.
- forbrænding

Forbrænding af affald er i praksis et offentligt anliggende - typisk
kommunalt/fælleskommunalt. Herudover eksisterer der en række forbrændingsanlæg, der
ikke er kommunale fællesskaber, godkendt efter den kommunale styrelseslov §60.
Ejerforholdene er meget forskellige. Flere af anlæggene er eksempelvis ejet af
eldistributionsselskaberne.
- deponering
Anlæg for deponering af affald må som hovedregel kun ejes af offentlige
myndigheder.
Der anvendes en bred vifte af virkemidler, der understøtter og kendetegner den danske
affaldsmodel. Disse er beskrevet i bilag A. EU-lovgivningen og den danske
affaldslovgivning opstiller målsætninger og krav vedrørende håndtering af affald i
relation til udarbejdelse af affaldsplaner. I bilag A redegøres der for sammenhængen
mellem disse.
Grænseoverskridende transport af affald
Grænseoverskridende transporter af affald sker efter en særlig procedure, hvor
principper som forudgående anmeldelse, godkendelse og sikkerhedsstillelse er
grundlæggende elementer.
Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed

Miljøstyrelsen er den kompetente myndighed i forbindelse med administrationen af
ordningen, som foregår i et tæt samarbejde med kommuner og amter.
Tilsyn

Kommunerne fører, med bistand fra politiet, tilsyn med, at bestemmelserne om
grænseoverskridende transport af affald overholdes. Dog fører amtsrådet tilsyn, når
det gælder import af affald til danske virksomheder, som amtet i forvejen har tilsynet
med i medfør af Miljøbeskyttelseslovens §66, samt på vejene

2.1 Fokusskift på affaldsområdet
Med Affald 21 lægges der op til et fokusskift på affaldsområdet.
Nyt fokus - kvalitative mål

kvalitet i behandlingen
mindsket miljøbelastning
øget ressourceudnyttelse

Hidtil har der været fokuseret på det kvantitative i prioriteringen - dvs.
affaldsminimering og øget genanvendelse. Nu skal der også fokuseres på kvalitative mål
- vi skal have mere kvalitet i behandlingen af affaldet. Det vil sige mindsket
miljøbelastning og bedre udnyttelse af ressourcerne på en økonomisk forsvarligt måde.
Begrebet "udnyttelse af affaldets ressourcer" skal forstås meget bredt. Ved
ressourcer forstås både de energiressourcer, der skal anvendes til at fremstille
"affaldet", de råvareressourcer, som affaldet består af, samt den
energireserve, som kan udnyttes, hvis affaldet forbrændes.
Der kan ske et direkte genbrug af produkterne. Her bevares såvel råvarerne, som den
energi, der er anvendt til fremstilling af produkterne. Det danske returflaskesystem er et
godt eksempel herpå.
Man kan også forarbejde affaldet, så råvaren kan bruges i fremstilling af nye
produkter (genanvendelse). Ved genanvendelse udnyttes råvaren flere gange. Vi sparer på
de jomfruelige råvarer og energien, der er brugt til produktion af disse. Samtidig
bevares affaldets energiindhold, som til sidst kan udnyttes, f.eks. ved forbrænding.
En anden form for genanvendelse kan bestå i at udvinde råstoffer fra affaldet. Det
kan eksempelvis være kobber eller bly. Man opnår flere gevinster ved dette. Vi sparer
på de jomfruelige råvarer, vi mindsker spredningen af stofferne - som kan udgøre en
miljøfare - samtidig med, at de i stedet udnyttes igen i nye produkter.
Ved energiindholdet i affaldet skal der både ses på den energimængde, der er anvendt
til fremstilling af produktet, og på den energireserve, som kan udnyttes ved forbrænding
af produktet. Ved bioforgasning af organisk dagrenovation kan både gødnings- og
energiindhold udnyttes, hvilket er bedre end ved forbrænding. De nævnte forhold er
sammen med andre faktorer vigtige, når de fremtidige valg af behandlingsmetoder skal
besluttes.
Forholdene kan være forskellige fra en affaldsfraktion til en anden, og valget af
metode vil være afhængig af de til enhver tid tilgængelige behandlingsmetoder og
logistiske forhold. Vi må imidlertid konstatere, at teknologiudvikling ikke sker af sig
selv på affaldsområdet. Det skyldes, dels at kompetencen på affaldsområdet er
decentralt placeret, dels at kilderne for flere affaldsfraktioner er spredt ujævnt over
landet. En affaldsfraktion kan f.eks. findes i mange kommuner i en lille mængde. Andre
affaldsfraktioner kan forekomme i store mængder i få kommuner. Forsyningsgrundlaget kan
derfor være usikkert. Dette skaber barrierer for at gå foran og udvikle rentable
indsamlingssystemer og behandlingsmetoder.
Samtidig varierer markedspriserne meget. Disse udsving betyder, at kapitalinvesteringer
i sektoren er meget risikobetonede. Der mangler incitament til at investere i udvikling af
nye anlæg og bringe dem i kommerciel anvendelse.
Det vil fortsat være kommunerne, som er ansvarlige for udviklingen af
affaldsløsninger, men kommunerne skal være fleksible og åbne over for at inddrage den
faglige kompetence i andre kommuner og private virksomheder og for statslige løsninger.
Dette bliver især aktuelt med Affald 21, idet flere og flere fraktioner skal indsamles
og behandles separat, og nye behandlingsmetoder skal udvikles til behandling af disse. Nye
behandlingsmetoder skal tilpasses fremtidens affald. Kommunerne skal forberede sig på at
omstille sig til den alternative håndtering af konkrete affaldsfraktioner.
Kommunerne samarbejder i dag om genanvendelse af f.eks. papir og pap, og batterier
bliver indsamlet særskilt og oparbejdet i udlandet. Det kan blive nødvendigt at udbygge
og indtænke et større samarbejde mellem flere aktører i valg af nye affaldsløsninger
med det formål at øge kvaliteten i affaldsbehandlingen.
Kommunerne skal derfor være indstillede på at arbejde sammen - og arbejde på tværs
af landegrænserne - ved udvikling af affaldsløsninger.
Redegørelse om affald

Fokus på de kvalitative elementer i affaldshåndteringen er ligeledes et af
hovedbudskaberne i regeringens Redegørelse om affald - Affald 21 fra januar 1998.
Bedre behandlingskvalitet er en af forudsætningerne for at sikre opfyldelse af
målsætningerne om, at spredningen af de miljøbelastende stoffer minimeres, og
udnyttelsen af ressourcerne optimeres.
Fokus på de miljøbelastende stoffer kom med opfølgningen på den Natur- og
Miljøpolitiske Redegørelse 1995, som Folketinget vedtog i
november 1995. Heraf fremgår det, at et af de fire vigtigste miljøpolitiske
indsatsområder i de kommende år er udfasningen af miljøfremmede stoffer.
Samtidig er der i regeringsgrundlaget fokus på kemikalieområdet.
I forbindelse med dette fokusskift spiller to andre strategier på miljøområdet en
central rolle.
I regeringens redegørelse om de kommende initiativer på kemikalieområdet fra maj 97
og Miljøstyrelsens redegørelse om den produktorienterede miljøindsats peges der på
redskaber i forbindelse med det forebyggende arbejde, hvor kildeopsporing og begrænsning
i anvendelse af uønskede stoffer er vigtige elementer.
Listen over uønskede stoffer

Desuden har Miljøstyrelsen udarbejdet en liste over stoffer, der er uønskede i
produkter. Listen er udarbejdet på baggrund af viden om stoffernes skadelige virkning på
mennesker og/eller miljøet. I udvælgelsen er der taget hensyn til problemer, der kan
opstå såvel ved produktion og anvendelse som i forbindelse med affaldsbortskaffelsen.
Listen er et vigtigt redskab til at identificere de stoffer, der - også - giver
problemer i affaldet og skal derfor anvendes i det grundlæggende arbejde med at udvikle
renere teknologier og med at substituere de miljøbelastende stoffer med mindre
miljøbelastende stoffer.
Det vil imidlertid tage en årrække, førend produktpolitikken får effekt på
affaldet og de uønskede stoffer bliver substitueret. Varernes levetid er en vigtig
faktor, når affaldets karakter skal ændres.
Derfor skal der sideløbende med denne forebyggende indsats etableres et moderne
affaldsbehandlingssystem, som kan tage hånd om det affald, der nu engang er produceret -
her og i udlandet - og som vil bære præg af de gamle produkter, der vil være på
markedet i en årrække frem i tiden.
______________________________
^{7 Landbrugsaffald og restprodukter fra kulfyrede
kraftværker håndteres dog ikke af kommunerne.
^{8 Lov nr. 1092 af 29. december 1997 om kommunernes styrelse,
§ 60.

3. Initiativer
3.1 Generelle indsatsområder

3.2 Sektorer og fraktioner

3.3 Affaldsforbrændingsanlæg

3.4 Bygge og anlæg

3.5 Husholdninger

3.6 Industri

3.7 Institutioner, handel og kontor

3.8 Kraftværker

3.9 Renseanlæg
I den danske affaldsstrategi har der hidtil været fokuseret på
affaldsforebyggelse, øget genanvendelse og mindsket deponering. Det skal der stadig
fokuseres på, men nu skal kvaliteten i behandlingen af affaldet forbedres.
Miljøbelastningen fra de kemiske stoffer skal mindskes, og ressourcerne i affaldet skal
udnyttes.
For at realisere Affald 21 skal der iværksættes initiativer på flere
niveauer. Nogle af initiativerne er af mere generel art, andre skal tilpasses den enkelte
sektor eller rettes mod selve affaldsfraktionen.
Det forudsætter bl.a., at staten og kommunerne lever op til deres forpligtigelser,
herunder udarbejder de nødvendige regler og regulativer, og at borgerne og virksomhederne
bidrager til fornuftige affaldsløsninger.
De udviklings- og informationsaktiviteter, der er nævnt i planen, forudsætter et
betydeligt tilskud fra Miljørådet for renere produkter, men der er behov for at
undersøge, hvilke supplerende finansieringsmuligheder, der kan etableres for at styrke
teknologiudviklingen.
Affaldet kan opdeles efter de kilder, det kommer fra (sektorer). Det
drejer sig om affaldsforbrændingsanlæg; byggeri og anlæg; husholdninger; industri;
institutioner, handel og kontor; kraftværker og renseanlæg. Af den samlede mængde
affald bidrager bygge- og anlægssektoren med 27%, husholdning med 22%, industri med 21%,
institutioner/ handel og kontor med 7%, kraftværkerne med 13%. Renseanlæg bidrager med
10%.(se figuren⁹).
Restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene er ikke afbildet som
en del af den totale mængde affald på figuren. Det skyldes, at affaldet i givet fald
ville blive opgjort to gange.

I det følgende vil initiativerne kort blive gennemgået: Først nogle
generelle initiativer, dernæst en række initiativer opdelt efter de sektorer, affaldet
kommer fra. En mere detaljeret beskrivelse af initiativerne findes i bilagene A til E.
3.1 Generelle indsatsområder

I Danmark blev der i 1997 produceret 12,9 millioner¹⁰
tons affald. Af den samlede mængde affald var mindre end 2% farligt affald og 7%
emballageaffald.
Udviklingen i affaldsmængderne

Generelt er affaldsmængden steget gennem de sidste 10 år frem til 1996. Det er især
inden for bygge- og anlægssektoren og de kulfyrede kraftværker, der har været
registreret en stigning i mængden af produceret affald. Fra 1996 til 1997 er den samlede
affaldsmængde stort set uændret. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker
er faldet kraftigt fra 1996 til 1997.

På trods af de stigende affaldsmængder er det tidligere mål for
genanvendelse år 2000 nået¹¹. Det har især været bygge-
og anlægssektoren, der har bidraget til den høje genanvendelse.
Affaldsforebyggelse
Folketinget har vedtaget, at de samlede affaldsmængder skal
stabiliseres. Affaldsforebyggelse er en meget svær opgave, der skal løses. Regeringen
vil tage sin del af opgaven, men alle dele af samfundet har et ansvar.
Det har vist sig, at økonomien er den styrende faktor for 80% af
stigningen i affaldsmængderne, men økonomien spiller ikke lige meget ind for alle
fraktioner. Den resterende del af stigningen skyldes andre faktorer, som f.eks. ændringer
i lovgivningen og borgernes adfærd.
For at bryde den generelle stigende udvikling i affaldsdannelsen er det
nødvendigt at klarlægge mekanismerne bag affaldsproduktionen i de enkelte sektorer og
for de forskellige fraktioner og på dette grundlag tilpasse initiativerne (se bilag B om
affaldsmængder).
Ansvaret for at løse problemet med de stigende affaldsmængder hviler
på alles skuldre. Der vil i 1999 blive afholdt en konference, hvor alle involverede
parter vil mødes og bidrage til et forpligtende samarbejde om forebyggelse af affald.
Affaldsdata

Viden om affald skal i langt højere grad danne grundlag for kommunernes planlægning,
regulering og tilsyn. Initiativerne om forbedring af hele affaldssektorens datagrundlag
fremgår af bilag B om datagrundlag.

Forudsætningen for en øget kvalitet i affaldsbehandlingen er, at
der er et godt datagrundlag - ikke blot for at udpege nye indsatsområder, men også for
at se, om de igangsatte initiativer rent faktisk giver det forventede resultat (se bilag B
om datagrundlag).
Teknologiudvikling
En øget kvalitet i affaldsbehandlingen forudsætter, at der
udvikles nye teknologier på området. Der er flere barrierer, der hindrer, at udviklingen
sker automatisk. Barriererne er f.eks. den decentrale kompetence på affaldsområdet,
vekslende markedspriser, samt at affald fremkommer mere eller mindre ujævnt over landet
(se bilag B om teknologiudvikling).
Danmark har på affaldsområdet været med i front, når det gælder
det teknologiske niveau i affaldsbehandlingen. Hvis der på et overordnet niveau skal
udvikles teknologier, som er tilpasset fremtidens affald, er der behov for en intensiv
indsats, så opgaven kan løses systematisk i hele landet. Regeringen vil i samarbejde med
aktørerne på området vurdere, hvor der er behov for en yderligere indsats, og hvorledes
denne indsats bedst kan understøttes.
Afgifter
Affaldsafgift

Med affaldsafgiften er der etableret et godt økonomisk incitament til at styre
affaldet til den behandling, der ønskes fremmet; dvs. øget genanvendelse og mindsket
deponering. Det vil løbende blive sikret, at affaldsafgiften understøtter de overordnede
prioriteringer på affaldsområdet. I den forbindelse skal det vurderes om affaldsafgiften
også skal omfatte farligt affald og forurenet jord, så en mere hensigtsmæssig
behandling fremmes (en uddybende beskrivelse af affaldsafgiften findes i bilag A).

Emballageafgift

Den vægtbaserede emballageafgift vil give producenterne et incitament til at reducere
vægten af emballagerne og derved affaldsmængderne. Hvis emballageafgiften på et senere
tidspunkt fastlægges på baggrund af emballagernes miljøbelastning, vil afgiften foruden
at være affaldsforebyggende indebære et incitament til at reducere miljøbelastningen
fra emballageaffaldet (se bilag A om regulering).

Kapacitet for affaldsforbrændingsanlæg
Tilpasning af kapaciteten

Imødegåelsen af det øgede kapacitetsbehov, hensynet til den overordnede
energipolitik og skærpede miljøkrav₁₂ rummer en række
udfordringer, som bør løses i et tættere samarbejde mellem kommuner, amter og centrale
myndigheder.
Målet er, at forbrændingskapaciteten tilpasses det helt nødvendige behov, og at den
placeres i områder, hvor der opnås bedst mulig energiudnyttelse og størst mulig CO₂-fortrængning
under hensyn til princippet om regional selvforsyning. I fremtiden skal opførelse af nye
anlæg, udtagning af drift eller omstilling til kraftvarmeproduktion koordineres tættere.
En stor del af forbrændingsovnene producerer i dag alene varme og ikke kraftvarme. Det
skønnes, at der også efter år 2000 vil være behov for at udnytte kapaciteten i flere
af disse ovne. Brugen skal løbende vurderes særligt under hensyn til størst mulig
energiudnyttelse og de skærpede miljøkrav.
Der vil ske en styrkelse af koordineringen eller blive udarbejdet regler, der sikrer en
samlet planlægning på nationalt og regionalt niveau, således at miljømæssige og
økonomiske hensyn sikres bedst muligt.
Kapaciteten for deponeringsanlæg
Der er frem til år 2004 tilstrækkelig deponeringskapacitet på
landsplan, men der er samtidig store regionale forskelle bl.a. også afledt af
mulighederne for at finde egnede steder til lokalisering af deponeringsanlæggene.
Herudover viser praksis, at planlægningen på området bør gennemføres med en 12-års
tidshorisont. Kapacitetsovervejelserne bør derfor række længere frem end de 4 år, som
ofte er praksis i planlægningen.
3.2 Sektorer og fraktioner

Opdelingen af affaldet efter kilde er hensigtsmæssig. Inden for
hver sektor produceres der som regel affald af samme type, og indsamlingsformen er
tilrettelagt derefter.
I det følgende beskrives indsatsen i hver sektor. Det vil under hver
sektorbeskrivelse fremgå, hvorledes de enkelte mål nås, herunder hvilke fraktioner der
vil blive iværksat initiativer over for, og hvilke indsatser som i dag fungerer
tilfredsstillende (se endvidere bilag D om sektorer og bilag E om fraktioner).
3.3 Affaldsforbrændingsanlæg
Mål år 2004 - 70 % genanvendelse af de samlede affaldsmængder fra
forbrændingsanlæg

Der blev i 1997 produceret ca. 550.000 tons restprodukter fra
affaldsforbrændingsanlæggene (slagger og røggasrensningsaffald)¹³.
Det forventes, at en stigende mængde affald skal forbrændes i de kommende år, og dermed
vil der blive produceret en stigende mængde restprodukter.
Der tilføres i dag fraktioner til affaldsforbrændingsanlæggene, som
ikke længere anses for at være forbrændingsegnede. Det er fraktioner som PVC,
imprægneret træ samt elektriske og elektroniske produkter.
Affaldsforbrændingsanlæggene skal fremover så vidt muligt friholdes for disse
fraktioner. I det kommende direktiv om affaldsforbrænding vil Danmark arbejde for, at
direktivet kommer til at indeholde principper for forbrænding af visse fraktioner.
Kvaliteten af restprodukterne skal øges. Desuden skal både genanvendelsen og
deponeringen af restprodukterne ske under størst mulig hensyntagen til beskyttelse af
grundvandsressourcerne. Dette indebærer bl.a. udvikling af nye behandlingsmetoder for
røggasrensningsaffaldet.
Affaldsforbrændingsanlæg, initiativer

Elektriske og elektroniske produkter
Der skal etableres en særskilt ordning
for produkterne.

Kravene til ordningen

fastlægges i en

bekendtgørelse.

Imprægneret træ
Imprægneret træ skal

håndteres som

ikke-forbrændingsegnet affald. Det skal deponeres. Når der er

udviklet bedre

behandlingsmetoder, skal

imprægneret træ indsamles

særskilt.

PVC
PVC skal udsorteres separat.

Det, der ikke kan genanvendes,

skal deponeres. Når der er

udviklet bedre

behandlingsmetoder, vil der

blive stillet nye krav om særlig

håndtering af affaldet.

Røggasrensningsaffald
Der skal etableres 3

landsdækkende

deponeringsanlæg.

Stabiliseringsmetoder for

røggasrensningsaffald er

under udvikling.

Slagger
Genanvendelsen af slagger

skal ske under størst mulig

hensyntagen til

grundvandsressourcerne.

Der udstedes en

bekendtgørelse, der regulerer

genanvendelsen af

restprodukter og jord til

bygge- og anlægsformål.

Initiativer, der reducerer ressourcetabet

Undersøgelser har vist, at elektriske og elektroniske produkter bidrager med
60% af kobbermængden og 20-40% af blymængden, der tilføres enten
affaldsforbrændingsanlæg eller lossepladser. Elektriske og elektroniske produkter skal
derfor indsamles separat og håndteres på en mere miljømæssig hensigtsmæssig måde.
Hermed reduceres et væsentligt ressourcetab. Kravene til håndteringen er fastlagt i en
bekendtgørelse, som blev udstedt i 1998.
Imprægneret træ indeholder ligeledes en række tungmetaller.
Ved tilførsel af træet til affaldsforbrændingsanlæggene vil metallerne forurene
restprodukterne. Imprægneret træ skal fremover håndteres som ikke-forbrændingsegnet
affald og deponeres. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, skal imprægneret træ
indsamles særskilt med henblik på behandling.
Ved forbrænding bevirker PVC, at der dannes en større mængde
affald (røggasrensningsaffald), end der indfyres. Herudover indeholder PVC ofte
tungmetaller, som forurener restprodukterne. PVC skal derfor udsorteres særskilt.
Såfremt PVC-affaldet ikke kan genanvendes, skal det deponeres. Det anbefales, at
kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i særlige celler, således at det
eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre affaldet til anden behandling. Når
der er udviklet bedre behandlingsmetoder, vil der blive stillet nye krav om særlig
håndtering af affaldet. En stor del af det hårde PVC-byggeaffald kan i dag genanvendes,
og denne fraktion skal derfor anvises hertil.
Røggasrensningsaffald er klassificeret som farligt affald¹⁴.
Affaldet er tidligere blevet deponeret midlertidigt, idet der ikke har været udviklet
egnede metoder til stabilisering af affaldet. Der er sket en formel udpegning af egnede
deponeringslokaliteter, og depoterne skal nu etableres. Der vil fortsat blive arbejdet på
at udvikle stabiliseringsmetoder til behandling af affaldet. Når deponeringsanlæggene er
i drift, vil eksport af røggasrensningsprodukterne ikke længere være tilladt.
I 1997 genanvendtes 82% af slaggerne¹⁵.
Den fremtidige genanvendelse af slaggen skal fortsat ske under størst muligt hensyn til
grundvandsressourcerne. Der vil i 1999 blive sendt en bekendtgørelse om regler for
genanvendelse i høring,
Med hensyn til udvikling af genanvendelsesmuligheder og
behandlingsmetoder for restprodukter og røggasrensningsaffald forventes det, at der
bliver etableret et tættere samarbejde mellem forskellige aktører på området. Der er
taget initiativ til oprettelse af et nyt center for restprodukter.
3.4 Bygge og anlæg
Mål år 2004

90% genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet
sortering og separat indsamling af miljøbelastende affaldsfraktioner
øget anvendelse af miljørigtig projektering

Bygge- og anlægssektoren er karakteriseret ved, at en meget stor del
af affaldet genanvendes. Den høje genanvendelse skal fastholdes, idet der ved
genanvendelse af affaldet spares på vigtige ressourcer.
Målet i år 2004 er at øge genanvendelsen yderligere¹⁶.
Stigningen i målsætningen for genanvendelse skal primært nås ved en fortsat
udsortering af bygge- og anlægsaffald som asfalt, sten og beton i rene fraktioner,
udsortering af PVC, imprægneret træ og elektriske og elektroniske produkter samt øget
anvendelse af miljørigtig projektering.
Mængden af bygge- og anlægsaffald udgjorde i 1997 ca. 3,4 mio. tons.
Heraf skønnes mængden af PVC, imprægneret træ, elektriske og elektroniske produkter
tilsammen at udgøre ca. 2% af den samlede mængde bygge- og anlægsaffald.
Det forventes imidlertid, at mængden af PVC og imprægneret træ vil
stige betydeligt i de kommende år. Det skønnes, at mængden af PVC og imprægneret træ
i år 2004 vil udgøre ca. 60.000-70.000 tons.
Behovet for at udsortere andre miljøbelastende fraktioner skal
kortlægges.
Byggeri og anlæg, initiativer

Elektriske og elektroniske produkter
Der skal etableres en særskilt ordning
for produkterne. Kravene til behandling er fastsat i en bekendtgørelse.

Imprægneret træ
Imprægneret træ skal håndteres som
ikke-forbrændingsegnet affald og deponeres. Når der er udviklet bedre
behandlingsmetoder, skal imprægneret træ indsamles særskilt.

Miljørigtig projektering
Mulighed for fastlæggelse af krav til
anvendelse af miljørigtig projektering.

PVC
Separat udsortering med henblik på
genanvendelse eller deponering.

Restprodukter og jord
Kravene til genanvendelse af restprodukter
og jord til bygge- og anlægsformål fastlægges i en bekendtgørelse.

Initiativer, der øger kvaliteten af affaldsbehandlingen og mindsker ressourcetabet

Der skal etableres en særskilt ordning for elektroniske og elektriske produkter,
og der blev i 1998 udsendt en bekendtgørelse¹⁷. Formålet
med bekendtgørelsen er at sikre en miljømæssig korrekt behandling af affaldet.
Imprægneret træ skal håndteres som ikke-forbrændingsegnet
affald til deponering. Der findes endnu ikke en velegnet behandlingsmetode, men der
foregår en del udvikling på området. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder,
skal der etableres en særskilt indsamling af imprægneret træ.
Konceptet miljørigtig projektering inddrager hensynet til
affaldsforebyggelse og genanvendelse. Anvendelsen af miljørigtig projektering er i dag
frivillig, men mulighederne for at stille krav til anvendelsen skal undersøges i
samarbejde med By- og Boligministeriet.
PVC-affald skal udsorteres separat. PVC-byggeaffald indeholder en stor
mængde hård PVC, der i dag kan genanvendes. Genanvendeligt hårdt PVC-byggeaffald skal
derfor anvises til genanvendelse. Det PVC-affald, der ikke kan genanvendes, skal deponeres
. Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i særlige celler,
således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre affaldet til anden
behandling. Når der er udviklet egnede behandlingsmetoder, vil der blive stillet nye krav
om særlig håndtering af affaldet.
I 1999 vil en bekendtgørelse om restprodukter og jord til
bygge- og anlægsformål blive sendt i høring. Formålet er at sikre, at genanvendelsen
sker under størst mulig hensyntagen til grundvandsressourcerne.
Samlet betyder de nævnte initiativer, at målet om genanvendelse af
90% af bygge- og anlægsaffald sættes til 90% i år 2004.
3.5 Husholdninger

Mål år 2004

øget fokus på sammenhængen mellem materielt forbrug og affaldsmængder


fastholdelse af et returflaskesystem

øget indsamling af farligt affald fra husholdninger

Husholdningsaffald består af dagrenovation, storskrald og
haveaffald. En lille del af husholdningsaffaldet er farligt affald.
Der har været en stigning i mængden af husholdningsaffald, og
hovedparten af denne stigning kan især tillægges en øget mængde haveaffald. Stigningen
må i øvrigt ses i sammenhæng med en øget købekraft og et stigende privatforbrug i
befolkningen.
Der er ikke fastsat specifikke mål for genanvendelse, forbrænding og
deponering for sektoren som helhed. Der skal sættes fokus på det materielle forbrug og
de deraf følgende affaldsmængder. Samtidig skal et returflaskesystem fastholdes.
Den vægtbaserede emballageafgift giver i et vist omfang producenterne
et incitament til at reducere vægten af emballagerne og derved affaldsmængderne. Hvis
emballageafgiften på et senere tidspunkt fastlægges på baggrund af emballagernes
miljøbelastning, vil afgiften foruden at være affaldsforebyggende indebære et
incitament til at reducere miljøbelastningen fra emballageaffaldet.
For at nå målsætninger for dagrenovation, haveaffald og storskrald
er det nødvendigt, at borgerne inddrages og deltager aktivt i de enkelte
indsamlingsordninger. Dette indebærer, at informationsindsatsen i de enkelte kommuner
skal øges for at skabe det bedst mulige kendskab til de konkrete affaldsordninger.
Herudover skal borgerne i højere grad end tidligere have mulighed for
at aflevere fraktioner, der indeholder miljøbelastende stoffer, til særskilt behandling.
Et andet formål med denne informationsindsats i kommunerne er at
skærpe borgernes interesse for at anskaffe produkter, der efter endt brug er mindst
muligt miljøbelastende i affaldsleddet.
Indsamlingen af husholdningsaffald finansieres i mange kommuner via et
generelt renovationsgebyr. Det skal undersøges, hvorvidt et differentieret
renovationsgebyr på en miljømæssig fornuftig måde vil øge borgernes incitament til at
medvirke til øget genanvendelse og affaldsminimering.

Dagrenovation

Mål år 2004

30% genanvendelse af dagrenovationen
70% forbrænding

Genanvendelsen af dagrenovation¹⁸ kan
øges betydeligt, og der skal i de kommende år især sættes fokus på øget sortering og
indsamling af glas, papir, plast samt den organiske fraktion i dagrenovationen.
Mål på længere sigt

40-50% genanvendelse af dagrenovationen

Et groft skøn viser, at de fire fraktioner tilsammen udgør ca. 84 %
af den samlede mængde dagrenovation¹⁹.
Dagrenovation, initiativer

Batterier
Når egnede behandlingsmetoder er
udviklet, skal alle batterier samles ind.

Elektriske og elektroniske produkter
Produkterne skal indsamles og behandles
særskilt.

Farligt affald (malerester, medicinrester,
farlige kemiske stoffer og produkter)
Information til husholdningerne om farligt
affald for at øge indsamlingen.

Glas
Den eksisterende ordning skal
effektiviseres. Der skal gennemføres en informationskampagne for øget indsamling af
glas.Markedet for genbrug af vinflasker og for at reducere skårprocenten ved en
forbedring af opsamlingsmateriellet skal vurderes.
Et system for returflasker fastholdes.

Organisk dagrenovation
Erfaringsgrundlaget for biogasanlæg skal
vurderes. Herefter skal der indføres krav om indsamling af organisk dagrenovation. Der
vil blive udarbejdet en status for genanvendelse af organisk dagrenovation

Papemballager
Der skal etableres afleveringsmulighed for
pap til genanvendelse.

Papir
Der skal etableres henteordninger for
papir fra private husstande.
Vurdering af de faktorer, der forringer genanvendelse af papir, f.eks.
lim.

Plastemballager
Vurdering af muligheder for genanvendelse
af plastemballager skal gennemføres.

Initiativer, der øger genanvendelsen

Når der er udviklet egnede behandlingsmetoder, skal alle batterier indsamles.
Der skal etableres en særskilt ordning for elektriske og elektroniske produkter. I
1998 blev der udstedt en bekendtgørelse, hvis formål var at sikre en miljømæssig
korrekt behandling af affaldet.
Borgerne har en vigtig rolle i at udsortere det farlige affald
fra de private husholdninger. Ofte vil en del af det farlige affald, p.g.a. manglende
viden, havne i den kommunale dagrenovation. Kommunerne skal derfor øge informationen til
borgerne om de ordninger, der eksisterer i de enkelte kommuner. Til hjælp for kommunerne
vil der i 1999 blive udarbejdet en vejledning om farligt affald.
Indsamlingen af glasaffald kan øges gennem en styrket
information til borgerne. Der skal derfor iværksættes informationskampagner, der sigter
mod at øge indsamlingen af emballageglas samt at reducere fejlsorteringen. Muligheden for
at reducere skårprocenten af det indsamlede glas gennem bedre opsamlingsmateriel vil
blive vurderet. Derudover vil markedet for genbrug af vinflasker og de miljømæssige
effekter ved eksport af flasker blive vurderet.
Et returflaskesystem sikrer et højt niveau af genbrug af
emballager og hermed en betydelig reduktion af både affaldsmængde og ressourceforbrug.
Der arbejdes fortsat på at udbygge erfaringsgrundlaget for
biogasanlæg til behandling af organisk dagrenovation. Når dette grundlag er
tilstrækkeligt, skal der indføres krav om indsamling af organisk dagrenovation. Der vil
blive udarbejdet en status for genanvendelse af organisk dagrenovation og spildevandsslam,
som eventuelt vil danne baggrund for en handlingsplan for genanvendelse af det organiske
affald.
Der skal etableres afleveringsmulighed for papemballage fra
husholdningerne til genanvendelse. Det skal desuden vurderes, i hvilken udtrækning plastdunke
skal indsamles og afsættes til genanvendelse. Afleveringen kan eventuelt etableres gennem
storskraldsordningerne.
Indsamlingen af papir fra husholdninger skal øges ved at
benytte mere effektive indsamlingssystemer og indsamle flere typer papir. Ved at udbygge
ordningen fra år 2000 med etablering af henteordninger fra husholdninger forventes en
fordobling af indsamlingen. Sideløbende hermed vil de barrierer, der hindrer øget
genanvendelse, blive vurderet. Der kan eksempelvis være tale om at anvende en alternativ
lim- eller farvetype.
Samlet betyder initiativerne, at genanvendelsen af
dagrenovationen øges til 30% i år 2004 (15% i 1997). Især øget indsamling af papir og
organisk dagrenovation indebærer, at målet for genanvendelse i år 2004 kan nås.
Storskrald

Mål år 2004

25% genanvendelse
37,5% forbrænding
37,5% deponering

Genanvendelsen af storskrald kan øges dels ved at
omlægge/forbedre de eksisterende ordninger, dels ved at inddrage borgerne aktivt i
processen ved at kræve øget sortering af en række fraktioner²⁰.
Der vil især blive sat fokus på udsortering af elektriske og
elektroniske produkter, imprægneret træ, kølemøbler og PVC. Et groft skøn viser at
disse fraktioner tilsammen udgør ca. 12% af den samlede mængde storskrald²¹.
Mange kommuner har inden for de sidste år etableret bemandede
genbrugsstationer, og disse er ofte suppleret med indsamlingsordninger.
Storskrald, initiativer

Batterier og akkumulatorer
Når der er udviklet egnede
behandlingsmetoder skal alle batterier indsamles.

Elektriske og elektroniske produkter
Der skal etableres en særskilt ordning for
indsamling af elektriske og elektroniske produkter. Kravene er fastsat i en
bekendtgørelse.

Imprægneret træ
Imprægneret træ skal håndteres som
ikke-forbrændings-egnet affald. Det skal deponeres. Når der er udviklet bedre
behandlingsmetoder, skal der etableres en særskilt ordning for imprægneret træ.

Kølemøbler
Kølemøbler indsamles særskilt med henblik
på øget genanvendelse og udsortering af miljøbelastende fraktioner.

PVC
PVC skal udsorteres separat. Det, der ikke
kan genanvendes, skal deponeres. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, vil der
blive stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet.

Initiativer, der øger genanvendelsen og sikrer bedre kvalitet i affaldsbehandlingen

Muligheden for at øge genanvendelsen ved at stille krav til storskraldsordninger, vil
blive vurderet.
Der er i dag etableret en særskilt ordning for Ni-Cd batterier og
blyakkumulatorer. Ordningen for blyakkumulatorer fungerer fint. Når der er udviklet bedre
behandlingsmetoder til batterier, skal alle batterier indsamles.
Der skal etableres en særskilt ordning for elektroniske og elektriske
produkter. Der er i 1998 udstedt en bekendtgørelse herom²².
Formålet er at sikre en miljømæssig korrekt behandling af affaldet. Bekendtgørelsen
vil blive suppleret med en landsdækkende informationskampagne, og der vil blive
udarbejdet en række miljøvejledninger. Endelig vil der blive udarbejdet
miljømærkekriterier for flere produkter. I 1998 vil der blive etableret et
produktområdepanel for elektronikområdet.
Imprægneret træ skal fremover håndteres som ikke-forbrændingsegnet affald. Træet
skal deponeres. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, skal det indsamles
særskilt.
Kølemøbler skal fortsat indsamles med henblik på miljømæssig
forsvarlig behandling af affaldet. CFCen skal udtages og opsamles, og der skal ske en
ressourcemæssig udnyttelse af de genanvendelige fraktioner.
PVC skal udsorteres separat. Det, der ikke kan genanvendes, skal
anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser affaldet til deponering i
særlige celler, således at det er muligt eventuelt på et senere tidspunkt at føre
affaldet til anden behandling. Når bedre behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive
stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet.
Samlet betyder initiativerne, at genanvendelsen af storskrald stiger
til 25% i 2004 (17% i 1997). Initiativerne inden for elektriske og elektroniske produkter
samt kølemøbler sikrer, at der sker en forbedring i kvaliteten af affaldsbehandlingen.
Ca. 50.000 tons, svarende til halvdelen af den samlede mængde affald i
form af elektriske og elektroniske produkter, er typisk endt i storskraldet. De nye
initiativer på området indebærer, at disse mængder vil blive flyttet op i den bedste
kategori i behandlingshierarkiet, nemlig fra forbrænding og deponering til genanvendelse.

Haveaffald

Mål år 2004

95% genanvendelse

Hjemmekompostering af haveaffald er blevet fremmet i en længere
årrække gennem informationsmateriale og -kampagner. Kommunerne har frivilligt etableret
ordninger og anlæg for kompostering af haveaffald.
Genanvendelsen af haveaffald forventes ikke at kunne øges yderligere²³.
Den nuværende indsats vil blive fastholdt, og der forventes ikke
iværksat nye initiativer på området.
3.6 Industri
Målet for genanvendelse af industriaffald år 2000 er allerede nået
men mængden af affald, der deponeres, er for stor. Der skal derfor sættes målrettet ind
på at nedbringe mængden af affald til deponering samtidig med, at
genanvendelsesprocenten skal øges til 65%.
Mål år 2004

65% genanvendelse
15 % deponering
forbedret indsamling af farligt affald

Målet i år 2004 er at nedbringe mængden til deponering til højst
15%. En undersøgelse viser, at shredderaffald og støberiaffald udgør 27% af det
industriaffald, der blev deponeret i 1997, svarende til ca. 190.000 tons²⁴.
Andre fraktioner skal udsorteres med henblik på at øge
genanvendelsen. Fraktionerne fremgår af oversigten nedenfor. Mængden af de fraktioner,
der iværksættes initiativer over for, udgør skønsmæssigt tilsammen ca. 22% af den
samlede mængde industriaffald. De primære fraktioner er elektriske og elektroniske
produkter, papir og pap, PCB/PCT, bilaffald, herunder shredderaffald samt støberiaffald,
som mængdemæssigt og miljømæssigt er vigtige fraktioner.
Der skal fokus på virksomhedernes affald. Oplysninger om affald skal
opprioriteres. Det vil der blive taget hensyn til ved evalueringen af de grønne
regnskaber og ved implementering af IPPC-direktivet. Der skal afholdes en workshop om
hvorledes genanvendelsen kan øges, herunder eksempelvis ved etablering af affaldsbørser.
Erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter vil blive evalueret.
Industri, initiativer

Batterier og akkumulatorer
Når der er udviklet egnede
behandlingsmetoder, skal alle batterier indsamles.

Bilaffald
Der skal etableres en særskilt ordning
for bilaffald. Kravene til ordningen fastlægges i en bekendtgørelse.

Elektriske og elektroniske produkter
Der skal etableres en særskilt ordning
for elektroniske og elektriske produkter. Kravene er fastlagt i en bekendtgørelse.

Farligt affald
Der vil blive udarbejdet en vejledning om
farligt affald.

Kølemøbler
Kølemøbler indsamles særskilt med
henblik på øget genanvendelse og udsortering af miljøbelastende fraktioner.

Pap og papir
Der udarbejdes en vejledning til
kommunerne, som præciserer gældende regler.

PCB/PCT
Bekendtgørelse om PCB/PCT blev udstedt i
1998.

Plast-transportemballager
Ordningen er under implementering

PVC
PVC skal udsorteres separat. Det, der ikke
kan genanvendes, skal deponeres. Når der er udviklet nye behandlingsmetoder, vil der
blive stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet.

Shredderaffald
Når der er udviklet egnede
behandlingsmetoder, vil der blive stillet krav om særlig håndtering af affaldet..

Spildolie
Tilskudsordningen skal revurderes.

Støberiaffald
Udvikling af nye behandlingsmetoder skal
fremmes.

Initiativer, der reducerer ressourcetabet og nedbringer mængden af affald til
deponering

Der skal etableres en særskilt ordning for bilaffald. En bekendtgørelse med
krav til håndtering af affaldet vil blive sendt i høring i 1999. Genanvendelige og
miljøbelastende fraktioner skal udsorteres med henblik på genanvendelse eller
miljømæssigt forsvarlig bortskaffelse. Der skal endvidere indføres en
certificeringsordning for de virksomheder, der foretager affaldsbehandling af biler.
Kravet om certificeringsordningen forudsætter en ændring af Miljøbeskyttelsesloven.
Endnu er der i Danmark ikke udviklet en teknik til behandling af shredderaffald.
Der er en metode under udvikling. Metoden er ikke afprøvet i fuld skala endnu. Når en
behandlingsteknik er udviklet, vil der blive stillet krav om særlig håndtering af
affaldet.
Store dele af affaldssandet fra støberierne kan teknisk set
genanvendes i dag. Det skal derfor sikres, at alle støberier i Danmark arbejder på at
genanvende affaldssandet. Muligheder for at genanvende andre affaldsfraktioner fra
støberier skal undersøges. Initiativer, der støtter dette, vil blive fremmet.
Initiativer, der øger genanvendelsen og øger kvaliteten i affaldsbehandlingen

Der er i dag etableret særskilte ordninger for Ni-Cd-batterier og blyakkumulatorer.
Ordningen for blyakkumulatorer fungerer fint. Når der er udviklet bedre
behandlingsmetoder, skal alle batterier indsamles.
Der skal etableres en særskilt ordning for elektriske og
elektroniske produkter. I 1998 blev der udstedt en bekendtgørelse. Formålet med
bekendtgørelsen er at sikre, at fraktionen håndteres korrekt. Bekendtgørelsen vil blive
suppleret med en landsdækkende informationskampagne, og der vil blive udarbejdet en
række miljøvejledninger. Endelig vil der blive udarbejdet miljømærkekriterier for
flere produkter.
Virksomhederne er ansvarlige for at oplyse kommunerne om deres farlige
affald. Der vil i 1999 blive udarbejdet en vejledning om farligt affald. Formålet
er at forbedre forståelsen af, hvordan kriterierne for farligt affald skal anvendes.
Farligt affald er undtaget fra affaldfsafgiften. Grundlaget for undtagelsen skal vurderes.

Kølemøbler skal fortsat indsamles med henblik på
miljømæssig forsvarlig behandling af affaldet. CFC’en skal udtages og opsamles, og
der skal ske en ressourcemæssig udnyttelse af de genanvendelige fraktioner.
Papir- og papindsamlingen skal øges betydeligt. Der vil blive
udarbejdet en vejledning til kommunerne for herigennem at indskærpe ansvaret med hensyn
til etablering af genanvendelsesordninger for papir og pap samt tilsynet med ordningerne.
I 1998 blev der udstedt en bekendtgørelse om PCB/PCT²⁵, herunder om krav til registrering af visse PCB/PCT holdige
apparater.
PVC skal udsorteres separat. Det, der ikke kan genanvendes, skal
anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i
særlige celler, således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre
affaldet til anden behandling. Når bedre behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive
stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet.
Spildolie indsamles og bortskaffes i dag ved forbrænding med
energiudnyttelse. Tilskudsordningen for spildolie skal nu vurderes, og lovgivningen vil
blive justeret efter behov.
Fra 1. juli 1998 er der krav om genanvendelse af transportemballager
af plast fra erhverv. Ordningerne er således ved at blive indarbejdet i kommunerne.
Samlet vil initiativerne medføre, at genanvendelsen af
industriaffaldet vil stige til 65% i 2004 (58% i 1997). De vigtigste fraktioner, der
bidrager til at øge genanvendelsen, er papir, pap, shredderaffald, elektriske og
elektroniske produkter samt støberiaffald.
Initiativerne over for bilaffald, shredderaffald samt elektriske og
elektroniske produkter og støberiaffald vil alle bidrage til en reduktion af mængden til
deponering.
Flere af initiativerne vil bidrage til, at der sker i forbedring i
affaldsbehandlingen. Dette gælder eksempelvis behandlingen af elektriske og elektroniske
produkter, som tidligere er omtalt.
3.7 Institutioner, handel og kontor
Mål år 2004

50% genanvendelse
45% forbrænding
5% deponering

Genanvendelsen af affald fra institutioner, handel og kontor²⁶ er langt fra målet for år 2000. Der skal derfor i de
kommende år sættes fokus på udsortering af en række affaldsfraktioner med henblik på
genanvendelse eller særlig behandling.
Målet år 2004 er at nå en genanvendelse på 50%. Målsætningen skal primært nås
ved kildesortering af en række fraktioner med henblik på genanvendelse. Fraktionerne
fremgår nedenfor. De største fraktioner er dæk, elektriske og elektroniske produkter,
glas, organisk affald (madaffald fra storkøkkener) pap, papir, og plast.
Et groft skøn viser, at disse fraktioner udgør ca. 87% af den samlede
affaldsmængde inden for sektoren²⁷.
Erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter vil blive evalueret, og der
skal ske en kortlægning af sammensætningen af affaldet fra sektoren.
Institutioner, handel og kontor, initiativer

Batterier
Når nye behandlingsmetoder er udviklet,
skal alle batterier indsamles.

Biler
Udtjente biler skal indsamles og behandles
miljømæssigt korrekt.

Dæk
Den eksisterende ordning skal udbygges.

Elektriske og elektroniske produkter
Der skal etableres en særskilt ordning.
Kravene til ordningen er fastsat i en bekendtgørelse.

Klinisk risikoaffald
Status quo.

Kølemøbler
Den eksisterende ordning fortsætter.

Organiske affald (madaffald fra
storkøkkener)
Den eksisterende ordning skal revurderes.

Papir og pap
Der udarbejdes en vejledning til
kommunerne, som præciserer gældende regler.

Plast- transportemballager
Ordning er under implementering.

PVC
PVC skal udsorteres separat.. Det, der
ikke kan genanvendes, skal deponeres. Når der er udviklet bedre behandlingsmetoder, vil
der blive stillet nye krav til særlig håndtering af affaldet

Spildolie
Tilskudsordningen skal revurderes.

Initiativer, der øger genanvendelsen og sikrer en bedre kvalitet i
affaldsbehandlingen

Når nye behandlingsmetoder for batterier er udviklet, skal alle batterier
indsamles separat. Hidtil er kun Ni-Cd batterier og blyakkumulatorer blevet indsamlet.
Ordningen for blyakkumulatorer fungerer tilfredsstillende.
Udtjente biler skal indsamles effektivt, og miljørigtig
behandling af dem skal sikres. Der vil blive udstedt en bekendtgørelse i høring i 1999
om krav til håndtering af affaldet. De genanvendelige og miljøbelastende fraktioner
udsorteres med henblik på genanvendelse eller miljømæssig forsvarlig bortskaffelse. Der
skal endvidere indføres en certificeringsordning for de virksomheder, der foretager
affaldsbehandling af biler. Kravet om certificeringsordningen forudsætter en ændring af
Miljøbeskyttelsesloven.
Der skal ske en udbygning af den eksisterende ordning for dæk.
Ordningen vil blive udvidet til også at omfatte store dæk, der skal indsamles med
henblik på genanvendelse eller nyttiggørelse ved forbrænding med energiudnyttelse.
Der skal etableres en særskilt ordning for elektriske og
elektroniske produkter, og der er udstedt en bekendtgørelse i 1998. Her stilles der
krav til håndteringen af affaldet. Bekendtgørelsen vil blive suppleret med en
landsdækkende informationskampagne, og der vil blive udarbejdet en række
miljøvejledninger. Endelig vil der blive udarbejdet miljømærkekriterier for flere
produkter.
Kølemøbler skal fortsat indsamles med henblik på
miljømæssig behandling af affaldet. CFCen fra kølemøblerne skal udtages og opsamles,
og der skal ske en ressourcemæssige udnyttelse af de genanvendelige fraktioner.
Organisk affald (madaffald fra storkøkkener) oparbejdes til
dyrefoder. Indsamlingsordningen har fungeret siden 1986, og der er behov for at vurdere,
hvorvidt andre former for genanvendelse end oparbejdning til dyrefoder kan være relevant.
Reglerne for ordningen skal derfor gennemgås og justeres efter behov.
Papir- og papindsamlingen skal øges betydeligt. Kommunerne skal
i dag anvise papir og pap fra erhverv til genanvendelse. Offentlige og private
institutioner og virksomheder har derfor en pligt til at udsortere disse fraktioner til
genanvendelse. Der vil blive udarbejdet en vejledning til kommunerne for herigennem at
indskærpe ansvaret med hensyn til etablering af genanvendelsesordninger for papir og pap
samt tilsynet med ordningerne.
PVC skal udsorteres separat. Det, der ikke kan genanvendes, skal
anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser affaldet til deponering i
særskilte celler, således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre
affaldet til anden behandling. Når bedre behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive
stillet nye krav om særlig håndtering af affaldet.
Spildolie indsamles og bortskaffes i dag ved forbrænding med
energiudnyttelse. Der ydes tilskud til bortskaffelsen af spildolien ved forbrænding på
fjernvarmeanlæg. Tilskudsordningen skal vurderes, og justering af lovgivningen vil blive
foretaget efter behov.
Fra 1. juli 1998 er der krav om genanvendelse af transportemballager
af plast fra erhverv. Ordningen er således ved at blive indarbejdet i kommunerne.
Samlet set vil initiativerne inden for sektoren medføre, at
genanvendelsen vil stige til 50% i 2004 (38% i 1997). Initiativerne inden for papir og pap
samt elektronikområdet bidrager mest til stigningen.
Flere af initiativerne vil samtidig bidrage til, at der sker en
forbedring i behandlingsmetoderne i forhold til i dag. Det kan eksempelvis nævnes, at ca.
20% af den samlede mængde elektronikaffald kommer fra sektoren institutioner, handel og
kontor. Initiativet overfor denne fraktion medfører, at der vil blive flyttet 20.000 tons
affald fra deponering eller forbrænding til genanvendelse.
3.8 Kraftværker
Mål år 2004

reduktion af den kulbaserede energiproduktion
genanvendelse af 90% af restprodukterne fra de kulfyrede kraftværker
miljømæssig forsvarlig genanvendelse af bioaske

Regeringens energihandlingsplan Energi 21 vil bl.a. medføre, at den
kulbaserede energiproduktion over 30 år stort set vil ophøre. Dette får afgørende
indflydelse på mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker, som forventes at
falde betydeligt. Den mængde, der nødvendigvis vil blive produceret i de kommende år,
skal fortsat genanvendes under størst mulig hensyntagen til beskyttelsen af
grundvandsressourcerne.
Energi 21 indebærer, at mængden af træ og energiafgrøder fremover
vil udgøre en stigende del af brændstoffet, og genanvendelsen af asken vil have høj
prioritet.
Kraftværker, initiativer

Restprodukter fra kulfyrede
kraftværker
Der vil blive udstedt en

bekendtgørelse, der regulerer

genanvendelsen af restprodukter

fra kulfyrede kraftværker.

Restprodukter fra biobrændsler
Der vil blive udstedt en

bekendtgørelse, der regulerer

genanvendelse af bioaske.
Der skal udvikles metoder, der øger genanvendelsen af restprodukter fra
biobrændsler.

Initiativer, der øger kvaliteten af genanvendelsen

Der vil i de kommende 30 år fortsat ske en produktion af restprodukter fra de
kulfyrede kraftværker²⁸. Der skal fortsat ske en høj
genanvendelse²⁹ af restprodukterne. Der vil derfor i 1999
blive sendt en bekendtgørelse i høring om håndtering af restprodukter og jord, der
regulerer genanvendelsen af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker.
Ved en øget anvendelse af biobrændsler er der behov for at adskille
flyveasken fra bundasken, med henblik på øget genanvendelse. Der skal udvikles metoder,
der sikrer, at den cadmiumholdige flyveaske kan udtages separat med henblik på særskilt
behandling. Der er endvidere behov for, at der tages initiativ til udvikling af nye
metoder til genanvendelse af restprodukterne fra biomassen. Krav til anvendelse af
bioasker til gødningsformål vil blive fastsat i en bekendtgørelse, der forventes at
blive sendt i høring i 1999.
3.9 Renseanlæg
Mål år 2004

50% genanvendelse af slam til jordbrugsformål

Genanvendelsen af affald fra kommunale renseanlæg udgjorde 70% af de
samlede mængder (vådvægt) i 1997. Hermed er målet år 2000 opfyldt³⁰.

Krav til slammets indhold af visse kemiske stoffer, der bliver skærpet
yderligere i år 2000, forventes at betyde, at kommunerne i en overgangsperiode skal
findes alternativer til udbringning på landbrugsjord.
Både gødningsindholdet og energiindholdet i spildevandsslam skal
udnyttes, men på grund af skærpede krav til indholdet af visse organiske kemiske stoffer
i slammet, forventes den nuværende høje udbringning af slam på landbrugsjord ikke at
kunne opretholdes. Målet er derfor at fastholde 50% genanvendelse i år 2004 (se bilag J
om fraktionen slam).
Renseanlæg, initiativer

Generelt
Reduktion af brugen af miljøfremmede
stoffer.

Slam
Revurdering af gældende regler.
Udarbejdelse af en status for genanvendelse af organisk dagrenovation og

spildevandsslam.
Undersøgelse af bioforgasning af

slam før udbringning på

landbrugsjord.

Initiativer, der øger kvaliteten af slam til genanvendelse

Kvaliteten af slammet og mulighederne for øget genanvendelse søges allerede i dag,
men også fremover forbedret gennem den generelle udfasningspolitik for de miljøfremmede
stoffer.
Der er desuden igangsat vurderinger af nedbrydningen af miljøfremmede
stoffer i slam ved forskellige behandlingsformer, langtidseffekter af udbringning af slam
på landbrugsjord samt planters optagelse af miljøfremmede stoffer.
Reglerne for jordbrugsmæssig anvendelse af spildevandsslam vil blive
revurderet, såfremt resultaterne af undersøgelserne viser behov for dette.
I 1999 vil der blive udarbejdet en status for genanvendelse af organisk
dagrenovation og spildevandsslam. Denne status vil eventuelt danne grundlag for en
handlingsplan for genanvendelse af det organiske affald.
Initiativer, der øger energigenvinding fra slam
I undersøgelsesprogrammet for biogas vil der blive afsat midler til nærmere
undersøgelse af, hvorledes slam kan bioforgasses mest hensigtsmæssigt før udbringning
på landbrugsjord.

Affald 21: Groft skøn over fordelingen i affaldsproduktion af udvalgte fraktioner
inden for hver sektor se her
^{_________________________}⁹ I figuren Affald fra de primære kilder, 1997 er der
kun medtaget affaldet fra de primære kilder, d.v.s. at restprodukter fra
affaldsforbrændingsanlæggene ikke er indregnet i den totale mængde affald.
^{10 Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen,
nr. 1 , 1999.
^{11 Jf. Handlingsplan for affald og genanvendelsen 1993-97
var målet i år 2000 54% genanvendelse, 25% forbrænding og 21 deponering. I 1997 blev
der registreret en genanvendelse på 63%, 20 % forbrænding, 16 % deponering og 1% særlig
behandling.
12 Der er en forventning om nyt EU direktiv om
affaldsforbrændningsanlæg, hvor der bl.a. stilles krav til emissioner.
13 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er ikke
medregnet i opgørelserne over de samlede affaldsmængder, da affaldet ellers ville blive
opgjort to gange.
14 I 1997 blev der produceret 61.300 tons røggasaffald
^{15 I 1997 blev der produceret 493.800 tons slagge
16 Målsætningen i Handlingsplan for affald og genanvendelse
1993-97 var 60% genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet i år 2000. Målsætningen blev
i 1993 revideret og sat til 85% genanvendelse inden år 2000.
^{17 Bekendtgørelse nr, 1067 af 22. december 1998 om
håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter.
18 Jf. Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var
målet 40-50% genanvendelse. Dette mål er ikke nået, idet der i 1997 blev registreret en
genanvendelsesprocent på 15%. De eksisterende ordninger skal derfor udbygges og
effektiviseres.
^{19 Mængden af dagrenovation udgjorde i 1997 1.621.000 tons
20 Jf. Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var
målet 25% genanvendelse, 37,5% forbrænding og 37,5% deponering. Genanvendelsen i 1997
var 17%, 41% blev forbrændt, og 41% blev deponeret. Tidligere fastsatte målsætninger er
således ikke nået.
^{21 Mængden af storskrald udgjorde 588.000 tons i 1997.
^{22 Bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om
håndtering af affald af elektriske og elektroniske produkter.
23 Genanvendelsen var i 1997 97%, og kun 1% af haveaffaldet blev
deponeret.. Mængden af haveaffald var i 1997 443.000 tons
^{24 Den samlede mængde industriaffald var i 1997 2.736.000
tons. Ca. 26% af affaldet blev deponeret og 58% blev genanvendt.
25 Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og
erstatningsstoffer herfor.
26 Genanvendelsen var 38% i 1997.
^{27 Den samlede affaldsmængde var i 1997 851.000 tons.
28 I 1996 blev der produceret 2.300.000 tons restprodukter.
Mængden var den største nogensinde på grund af en stor eksport af elektricitet til
Norge og Sverige. Mængden af restprodukter forventes at falde, og i år 2004 formodes den
producerede mængde at være under 1.000.000 tons.
^{29 I 1997 blev der produceret 1.775.000 tons restprodukter.
Heraf blev 73 % genanvendt.
30 I 1997 blev der produceret i alt 1.248.000 tons slam, sand og
ristestof på renseanlæg. I følge Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var
målet at genanvende 50 % af slammet. I 1997 blev 72 % af slammet genanvendt.
^{31De nævnte affaldsfraktioner udgør ikke den totale
affaldsmængde inden for hver sektor. * Bilaffaldet er ikke medregnet i
sammentællingerne, da f.eks. dæk, akkumulatorer og shredderaffald er delfraktioner fra
bilaffaldet og ellers vil blive medregnet to gange

A 1 Virkemidler i den danske model
A 1.1 Administrative virkemidler

A 1.2 Øvrige virkemidler

A 1.3 Affaldsafgiften
Lovgrundlag

Affaldslovgivningen er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering og
national regulering.
EU-reguleringen skitserer således de overordnede rammer og principper. Selve
organiseringen og den faktiske implementering til national lovgivning er derimod en opgave
for de nationale danske myndigheder.
Den danske affaldsmodel virker ved en kombination af traditionel regulering (love,
bekendtgørelser og cirkulærer) og en række andre virkemidler, som afgifter, gebyrer,
tilskudsordninger og aftaler. Disse vil blive beskrevet i det følgende.
EU’s affaldsregulering fremgår af bilag A2, der nærmere beskriver sammenhængen
mellem EU’s regulering og den danske lovgivning.
A 1.1 Administrative virkemidler
De lovgivningsmæssige rammer, der forpligter kommunerne til at håndtere affald, er
nærmere fastlagt i Miljøbeskyttelsesloven og tilknyttede bekendtgørelser og
cirkulærer. Hovedbekendtgørelsen er bekendtgørelse om affald, nr. 299 af 30. april
1997.
Kommunen - den kompetente affaldsmyndighed

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i kapitel 6 (§§ 43-50) regler om affald. Det
fremgår heraf, at det er kommunerne, der har ansvaret for håndteringen af alt affald i
Danmark.
I loven er det anført, at det er kommunalbestyrelsen, der forestår håndteringen af
affald. Kommunen er således ansvarlig for det affald, der bliver produceret i den
pågældende kommune.
Kommunens forpligtelser

Det følger af Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen, at kommunerne har
en række forpligtelser i forbindelse med varetagelsen af affaldshåndteringen.
Kommunen skal således hvert fjerde år udarbejde en kortsigtet 4-årig og en
langsigtet 12-årig affaldsplan for kommunen.
Kommunen skal endvidere udarbejde affaldsregulativer, der i detaljer beskriver de
ordninger, som er etableret i den enkelte kommune.

Kommunen skal i den forbindelse sikre, at affaldshierarkiet efterleves, herunder at visse
typer affald genanvendes i overensstemmelse med specifikke krav, der er fastsat i
Affaldsbekendtgørelsen og cirkulærer.

Kommunen skal etablere ordninger, der sikrer, at affald frembragt i kommunen håndteres
miljømæssigt forsvarligt. Ordningerne kan enten være anvisningsordninger eller
indsamlingsordninger.
Det centrale ved en anvisningsordning er, at kommunen i et affaldsregulativ
fastlægger, at den pågældende affaldstype skal anvises til håndtering.
Affaldsproducenten har ansvaret for, at affaldet håndteres efter regulativets
bestemmelser.
En indsamlingsordning er derimod karakteriseret ved, at kommunerne har ansvaret for, at
det pågældende affald indsamles, transporteres og håndteres i overensstemmelse med
regulativet.
For dagrenovation, herunder glas og papir fra private husstande, samt for farligt
affald er der i bekendtgørelsen fastsat krav om, at kommunen skal etablere en
indsamlingsordning. Derudover er der i et cirkulære fastsat krav om indsamlingsordninger
for bygge- og anlægsaffald.
Kommunen indsamler og registrerer oplysninger om affaldsmængder og
affaldsbehandlingsanlæg m.v.

Endelig træffer kommunen afgørelser efter Miljøbeskyttelsesloven og
Affaldsbekendtgørelsen, bl.a. om klassificering af affald og udstedelse af påbud og
forbud samt fører tilsyn med, at reglerne overholdes.
Benyttelsespligt

Når en kommunal ordning er etableret, er borgere, grundejere og virksomheder efter
bekendtgørelsen som hovedregel forpligtet til at benytte ordningen. Der er dog en række
forskellige undtagelsesmuligheder fra benyttelsespligten.
Det følger endvidere af Miljøbeskyttelsesloven, at der ikke må iværksættes
konkurrerende indsamling, når der er etableret en kommunal indsamlingsordning.
Organisering

Kommunen kan ikke overdrage ansvaret for håndteringen af affaldet, men kan vælge
imellem selv at forestå opgaveløsningen eller at overdrage opgaveløsningen til et
kommunalt fællesskab (dvs. i en sammenslutning af kommuner) eller at overdrage
driftsopgaverne til private.
Driften af indsamlingsordningerne for husholdningsaffald foretages af både kommuner og
private affaldsentreprenører, mens håndteringen af erhvervsaffald oftest foregår i
privat regi.
Miljøgodkendelse

Virksomheder og anlæg, der behandler, oparbejder, nedknuser m.v. affald, skal
miljøgodkendes. Efter 1. januar 1992 må deponeringsanlæg som hovedregel kun ejes af
offentlige myndigheder.
A 1.2 Øvrige virkemidler
Udover den ovenfor nævnte traditionelle regulering via love, bekendtgørelser og
cirkulærer, reguleres affaldsområdet ved hjælp af en række forskellige virkemidler,
dels i form af afgifter og gebyrer, dels i form af tilskudsordninger og aftaler.
Affaldsafgift

Affaldsafgiften, der trådte i kraft 1. januar 1987, indgår som et virkemiddel til at
opnå de målsætninger, som er fastsat i handlingsplanen. Affaldsafgiften er
differentieret, så det er dyrest at deponere affaldet, billigere at forbrænde affaldet
og afgiftsfrit at genanvende affaldet. Der svares ikke afgift af farligt affald og
forurenet jord.
Det er således hensigten, at afgiftens størrelse og differentiering skal skabe et
incitament til, at det producerede affald i videst muligt omfang genanvendes direkte eller
udnyttes som brændsel ved forbrænding med energiudnyttelse fremfor, at affaldet
deponeres.
Affaldsafgiften uddybes i bilag A 1.3.
Emballageafgifter

Der findes afgifter for emballager på en række produkter. Der har siden 1978
eksisteret en volumenbaseret afgift på emballager til de fleste drikkevarer. Afgiften er
inddelt i 6 volumenkategorier og 2 materialeafhængige satser. Afgiften pålægges nye
emballager og indeholder derfor et incitament til at anvende genpåfyldelige emballager.
Herudover er der med virkning fra 1. april 1998 indført en volumenbaseret afgift på
flasker og dunke. Fra 1. januar 1999 omlægges denne afgift til en vægtbaseret afgift
fordelt på 13 materiale- og emballagetyper. Afgiften pålægges emballager for en række
produkter, herunder sæbe- og vaskemidler, smøremidler, parfume og margarine. De
ikke-kulsyreholdige læskedrikke samt eddike og spiseolie overgik også til den
vægtbaserede afgift pr. 1. januar 1999.
Den vægtbaserede afgift tilskynder til en reduktion af emballageforbruget og dermed
affaldsmængderne. Det er hensigten, at afgiften skal afspejle de enkelte materialers
miljøbelastninger. Til dette formål vil der blive udarbejdet en række miljøindeks på
baggrund af "vugge til grav" analyser.
Fra 1. januar 1999 skal der endvidere betales en vægtbaseret afgift af folier
fremstillet af blød PVC til emballering af levnedsmidler. Formålet med afgiften er at
fremme brugen af mere miljøvenlige emballagefolier.
Endelig har der siden 1994 været en vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og
plast og siden 1988 en værdiafgift på engangsservice. Begge afgifter giver et incitament
til at øge genbruget og dermed mindske affaldsmængderne.
Specifikke afgifter

Ved siden af den generelle affaldsafgift eksisterer der mere specifikke afgifter
rettet mod visse produkter, som enten kræver særlig behandling efter endt levetid, eller
hvor forbruget ønskes begrænset eller flyttet til mere miljøvenlige produkter. Som
eksempel kan nævnes afgift på bl.a. Ni-Cd batterier¹
.Afgiften på nikkel-cadmium batterier tilbageføres som en godtgørelsesordning.
Generel gebyr- eller skattefinansiering af de kommunale ordninger

Kommunerne har mulighed for at gebyr- eller skattefinansiere deres faktiske
omkostninger i forbindelse med affaldshåndteringen.
Gebyrerne kan omfatte udgifter til etablering, drift, administration, investeringer,
planlægning og indsamling af oplysninger m.v.
Ifølge almindelige kommunalretlige regler skal gebyrerne fastsættes ud fra et
omkostningsprincip, dvs. gebyrernes størrelse bør fastsættes, så der over tid er
balance mellem indtægter (gebyrer) og udgifter ved de enkelte ordninger for
affaldshåndteringen. Ordningerne skal derfor hvile i sig selv.
Kommunen kan fastsætte et samlet gebyr for de ordninger, som kommunalbestyrelsen har
iværksat. Samlegebyret skal inden for rimelige grænser svare til den ydelse, som leveres
eller stilles til rådighed for den enkelte bruger.
Kommunen kan fastsætte bestemmelser om affaldsgebyrer, herunder gebyrstørrelse og
opkrævningsmåde, i de kommunale affaldsregulativer.
Specifikke gebyrer

Udover det affaldsgebyr, der finansierer de kommunalt iværksatte ordninger for
håndtering af affald, anvendes gebyrer i stigende omfang til at finansiere f.eks.
tilbagetagningsaftaler for særlige affaldsfraktioner (dæk og blyakkumulatorer).
Gebyrerne anvendes i denne sammenhæng til at finansiere indsamling og genanvendelse.
Aftaler

Også aftaler er et styringsinstrument, der kan anvendes til at opnå de
miljømæssige målsætninger på affaldsområdet. Der er f.eks. indgået en aftale med
Entreprenørforeningen om selektiv nedrivning af bygningsaffald, en aftale med kommunerne
om CFC-holdige køleskabe, en aftale med Dansk Industri, Plastindustrien og
Emballageindustrien om genanvendelse af transportemballager, en aftale mellem miljø- og
energiministeren og branchen om indsamling af kasserede blyakkumulatorer samt en aftale
med dæk- og autobranchens organisation, GenvindingsIndustrien og de kommunale
organisationer om en tilbagetagningsordning for kasserede dæk..
Støtteordninger til fremme af renere produkter og genanvendelse

Under tilskudsprogrammet "Program for renere produkter m.v." er der afsat
penge til projekter om genanvendelse og renere teknologi samt affald. Den overordnede
prioritering af midlerne varetages af Miljørådet for renere produkter, mens
Miljøstyrelsen står for administrationen af tilskud til konkrete projekter.
Der gives tilskud til aktiviteter, der nedsætter miljøbelastningen i forbindelse med
udvikling, produktion, afsætning eller anvendelse af produkter eller i forbindelse med
håndteringen af det affald, der opstår i hele produktets livscyklus, enten ved hjælp af
fremme af renere produkter eller genanvendelse. Der kan også gives tilskud til
affaldsprojekter, der har til formål at begrænse problemerne i forbindelse med
affaldsbortskaffelse. Det kan være i form af demonstrations-, udrednings- og
informationsprojekter m.v., eller til udvikling af processer, metoder, produktionsudstyr
eller produkter indenfor affaldsområdet. Der er p.t. ikke mulighed for støtte til
anlægsinvesteringer.

A 1.3 Affaldsafgiften
Mål år 2004

sikre at affaldsafgiften virker affaldsforebyggende og øger genanvendelsen

A 1.3.1 Status
Affaldsafgiften blev indført i 1987. Formålet med affaldsafgiften er at

styre affaldet fra deponering og forbrænding til genanvendelse. Derfor er afgiften
differentieret, så det er dyrest at deponere affaldet, billigere at forbrænde med
energiudnyttelse og afgiftsfrit at genanvende affaldet.
Affaldsafgiften giver et økonomisk incitament til at flytte affaldsmængder fra
forbrænding og deponering til genanvendelse. Den har fungeret godt for de større
homogene affaldsfraktioner, men har frem til 1997 ikke været høj nok til at sikre en
tilfredsstillende genanvendelse af det industriaffald, som i forvejen ikke traditionelt
har været afsat til genanvendelse.
Midler:

revidere affaldsafgiften

A 1.3.2 Fremtidige initiativer
I samarbejde med Skatteministeriet vil Lov om afgift på affald blive revideret i
løbet af 1999. I dette arbejde indgår en vurdering af, om fritagelsen af farligt affald
og forurenet jord er hensigtsmæssig.
Farligt affald har hidtil været fritaget for Affaldsafgiften, og det skal vurderes om
forudsætningerne for denne undtagelse har ændret sig. Omkostningerne ved bortskaffelse
af farligt affald varierer afhængigt af, hvilke typer affald der er tale om. For visse
typer affald er omkostningerne ikke højere end for almindeligt affald. Endelig skal det
vurderes, om affaldsafgiften kan anvendes til at styre strømmene af forurenet jord.
Ecaluering af virkningerne af affaldsforhøjelsen pr. 1.1.97 vil blive afsluttet i
foråret 1999 og suppleres med analyser af den seneste forhøjelse, når analysegrundlaget
er tilstede.
A 1.3.3 Regulering
Affaldsafgiften har hjemmel i Lov om afgift af affald og råstoffer. Afgiftsprovenuet
indgår som en indtægt på Finansloven. Afgiften administreres af de lokale told- og
skatteregioner og opkræves ved registreringspligtige behandlingsanlæg. Derved sikres, at
alt affald, der behandles, afgiftsbelægges, og at afgiften overvæltes fuldt på dem, der
producerer affaldet.
Affaldsafgiften er differentieret således, at satserne i dag er 375 kr. pr. ton
deponeret affald (også for deponering af restprodukter fra kraftværker baseret på
fossile brændsler eller biomasse), 330 kr. pr. ton for forbrænding og 280 kr. pr. ton
for forbrænding på anlæg med minimum 10% elproduktion. Hvis affaldet genanvendes, skal
der ikke betales afgift.
Der gives kompensation til kommunernes udgifter til rensning af olie- og
kemikalieforurenet strandsand.
A 1.3.4 Miljøvurdering
En tilpasset affaldsafgift vil betyde mindre ressourcetab og forbedret
affaldsbehandling og dermed mindsket påvirkning af miljøet.
A 1.3.5 Betydning for de nationale myndigheder
Der kan blive tale om at ændre Afgiftsloven, afhængig af resultatet af de igangsatte
undersøgelser.
A 1.3.6 Betydning for de kommunale planer
Kommunerne skal til stadighed være opmærksomme på affaldsafgiftens virkning (behovet
for forbrænding eller deponering).
^{1 Lov nr. 414 af 14. januar 1995 som ændret ved lov nr. 397
af 22. maj 1996 om afgift på nikkel-cadmium-batterier.

A 2 EU’s affaldsregulering

A 2.1 Generelle krav i affaldsrammedirektivet

A 2.2 Særlige krav til farligt affald

A 2.2.1 Direktivet om farligt affald

A 2.2.2 Direktivet om olieaffald

A 2.2.3 Direktivet om batterier

A 2.2.4 Direktivet om PCB og PCT

A 2.3 Særlige krav til emballage og emballageaffald

A 2.4 Behandlingsanlægsdirektiverne

A 2.4.1 Udkast til deponeringsdirektiv

A 2.4.2 Forbrændingsdirektiverne

A 2.5 Grænseoverskridende transport af affald

A 2.5.1 Transportforordningen 51

A 2.5.2 Baselkonventionen 52
Tæt samspil mellem EU og national regulering

Som nævnt er affaldslovgivningen karakteriseret ved et tæt samspil mellem
EU-regulering og national regulering.
EU-reguleringen skitserer således de overordnede rammer og principper. Selve
organiseringen og den faktiske implementering til national lovgivning er derimod en opgave
for de nationale danske myndigheder.
Tilblivelsen af EU’s affaldsstrategi og lovgivning sker i et tæt samarbejde
mellem EU’s institutioner og de enkelte medlemsstater.
Danmark som foregangsland

Danmarks "fingeraftryk" har været markant, og Danmark er sammen med en
række af de øvrige EU-medlemslande ofte gået i front med løsning af nye opgaver på
affaldsområdet. En del af de centrale elementer i den danske affaldsmodel har således
været og er fortsat inspirationskilde for EU reguleringen. Som eksempel kan nævnes
etableringen af affaldshierarkiet, særligt i forbindelse med indføjelsen af
affaldsforebyggelse. Desuden kan nævnes princippet om kildesortering, godkendelseskravet
for behandlingsanlæg og etablering af dataindsamling.
EU´s målsætning

EU’s målsætning for affaldshåndtering er navnlig koncentreret om forebyggelse,
fremme af genanvendelse og anden nyttiggørelse samt minimering af endelig bortskaffelse.
Fællesskabets nuværende affaldsstrategi, herunder særligt affaldspolitikkens mål og
midler, er beskrevet i Rådsmeddelelse om affaldspolitik, som Rådet vedtog den 30. juli
1996.
Den fastlagte affaldspolitik har bl.a. resulteret i vedtagelsen af en række retsakter,
hvor medlemslandene er pålagt forpligtelser vedrørende affaldshåndtering.
For at nå de mål for affaldshåndtering direktiverne opstiller, stilles der krav om,
at medlemslandene udarbejder en eller flere planer for håndtering af affald.
Den væsentligste retsakt er Direktivet om affald (direktiv 75/442/EØF som ændret ved
direktiv 91/156/EØF), det såkaldte Affaldsrammedirektiv. Direktivet suppleres af en
række direktiver, der regulerer specifikke typer af affald. Hertil kommer regulering i
form af en række direktiver for behandling af affald, forbrænding af affald og
forbrænding af farligt affald. Endelig foreligger der et forslag til direktiv om
deponering af affald, der forventes vedtaget medio 1999.
I det følgende beskrives de målsætninger for og krav til håndtering af affald, som
direktiverne om affald opstiller, herunder kravene til udarbejdelse af affaldsplaner.
Endelig beskrives reguleringen af grænseoverskridende transport af affald.
A 2.1 Generelle krav i affaldsrammedirektivet
Direktivet om affald² fastslår en række grundlæggende
begreber på affaldsområdet og fastslår principperne for en miljømæssig forsvarlig
håndtering af affald. Direktivet omfatter alt affald, der ikke er reguleret specifikt.
Behandlingshierarki

affaldsforebyggelse
genanvendelse
forbrænding med energiudnyttelse
deponering

Direktivet definerer de behandlingsformer, der er relevante i relation til affald. Det
sondrer mellem på den ene side nyttiggørelse, dvs. behandlingsformer, hvorved der sker
en ressourceudnyttelse af affaldet (bl.a. genanvendelse og forbrænding med
energiudnyttelse) og på den anden side bortskaffelse, dvs. behandlingsformer, hvor der
ikke sker nogen ressourceudnyttelse af affaldet (herunder deponering).
Direktivet fastslår det behandlingshierarki, som er omtalt ovenfor.
Dvs. affaldsforebyggelse er det højest prioriterede. Herefter følger genanvendelse
samt anden nyttiggørelse, herunder forbrænding med energiudnyttelse. Endelig skal det
affald, der ikke kan behandles på anden måde, deponeres.
Principperne om nærhed og selvforsyning

Medlemsstaterne er i henhold til direktivet forpligtet til at oprette et integreret og
tilstrækkeligt net af bortskaffelsesfaciliteter, hvorved såvel Fællesskabet som hver
enkelt medlemsstat sættes i stand til selv at bortskaffe eget affald.
Miljømæssig forsvarlig håndtering

Direktivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at affald håndteres på en sådan
måde, at der ikke opstår skade på mennesker eller miljøet. Direktivet forbyder
ukontrolleret dumpning og deponering af affald og stiller krav om, at alle
behandlingsanlæg skal godkendes, samt at der løbende skal føres tilsyn med anlæggene.
Direktivet pålægger i forlængelse heraf behandlingsvirksomheder for affald at føre
et register om forskellige oplysninger om affaldet.
Direktivet fastslår endelig "Princippet om at forureneren betaler", dvs. at
omkostningerne ved håndtering af affald afholdes af indehaveren og/eller de tidligere
indehavere eller producenter af det produkt, hvorfra affaldet hidrører.
Udarbejdelse af planer m.h.p. målopfyldelse

For at føre direktivets målsætninger ud i livet skal medlemstaterne udarbejde
planer for håndtering af affald. Medlemsstaterne kan forbyde transport af affald, som
ikke er i overensstemmelse med disse planer.
Direktivet opstiller herudover en række specifikke krav til indholdet af planerne
vedrørende affaldets art, mængde og oprindelse samt tekniske forskrifter, håndtering af
specialaffald og anlæg, der er egnet til håndtering.
Gennemførelse i Danmark

Affaldsrammedirektivet er i Danmark gennemført i bl.a. Miljøbeskyttelsesloven samt
Affaldsbekendtgørelsen.
A 2.2 Særlige krav til farligt affald
A 2.2.1 Direktivet om farligt affald
Direktivet om farligt affald³ omfatter alt farligt affald,
som defineret i direktivets bilag 1, 2 og 3 og ved listen over farligt affald⁴.
Det er således afgørende for, om affald er farligt, at affaldet enten er opregnet som
farligt affald på listen og/eller opfylder de kriterier for farlighed, der er opregnet i
direktivets bilag 2 og 3.
Godkendelse - Tilsyn

I direktivet stilles krav, der svarer til de krav, som beskrives i
affaldsrammedirektivet: Det drejer sig om godkendelse af de virksomheder, der står for
opbevaring, behandling eller deponering af farligt affald samt regelmæssigt tilsyn med de
virksomheder, der står for transport af sådant affald.

Forbud mod sammenblanding

Herudover indeholder direktivet et forbud mod sammenblanding af farligt affald med
andet farligt affald, eller sammenblanding af ikke-farligt affald med farligt affald.
Desuden pålægger direktivet medlemsstaterne at sikre, at affaldet emballeres og
mærkes i forbindelse med indsamling, transport og midlertidig deponering.
Direktivet pålægger producenter, transportører og behandlingsvirksomheder af farligt
affald at føre et register med forskellige oplysninger om affaldet.
Planer

Endelig er der pligt til at udarbejde planer for håndtering af farligt affald.
Gennemførelse i Danmark

Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved en række bestemmelser i
Affaldsbekendtgørelsen.
Direktivet om farligt affald suppleres af en række særdirektiver, som regulerer
specifikke typer af farligt affald. Men de generelle principper, der er beskrevet i
Affaldsrammedirektivet og Farligt affaldsdirektivet vedrørende eksempelvis udstedelse af
tilladelse til de virksomheder, som står for opbevaring, behandling eller deponering af
farligt affald, regelmæssig kontrol med de virksomheder, der står for transport af
sådant affald samt planer for håndtering af farligt affald, finder også anvendelse for
særdirektiverne.
A 2.2.2 Direktivet om olieaffald

Særlige håndteringskrav

Direktivet om olieaffald⁵ forbyder enhver udledning og
behandling af olieaffald, der kan fremkalde forurening af miljøet. Hvis sådanne
udledninger og behandlinger ikke kan undgås, skal medlemsstaterne foretage de nødvendige
foranstaltninger for at sikre en miljømæssig forsvarlig indsamling og håndtering af
olieaffald.
Direktivet stiller krav om, at håndteringen af olieaffald i videst muligt omfang sker
ved regenerering og/eller forbrænding med energiudnyttelse.
Direktivet indeholder emissionskrav i forbindelse med forbrænding af olieaffaldet.
Herudover stiller direktivet krav om, at virksomheder, der indsamler olieaffald, skal
være registeret hos og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, ligesom
virksomheder, der bortskaffer olieaffald, skal være godkendte.
Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved en række bestemmelser i
affaldsbekendtgørelsen.
A 2.2.3 Direktivet om batterier
Direktivet om batterier⁶ har til formål at harmonisere
medlemslandenes håndtering af brugte batterier og akkumulatorer, som indeholder
kviksølv, cadmium og bly.
Særlige indsamlingskrav

Direktivet pålægger medlemslandene at etablere indsamlingsordninger for brugte
batterier og akkumulatorer, der indeholder kviksølv, cadmium og bly samt at sikre
særskilt bortskaffelse heraf.
Direktivet indeholder dels et forbud mod markedsføring af alkali-manganbatterier, dels
et forbud mod indbygning af akkumulatorer i apparater, hvis batterierne eller
akkumulatorerne overskrider de i direktivet fastsatte grænseværdier.
Direktivet suppleres af et Kommissionsdirektiv om mærkning af batterier og
akkumulatorer⁷. Mærkningen skal understøtte
batteridirektivets bestemmelser om indsamling og genanvendelse af batterier og
akkumulatorer.
Direktivet indeholder endelig bestemmelser om anvendelse af økonomiske virkemidler i
form af bl.a. pant, gebyrer eller afgifter.
Planer

Herudover pålægger direktivet medlemsstaterne at udarbejde planer, der skal
understøtte direktivets målsætninger. Planerne skal bl.a. indeholde initiativer, der
fremmer markedsføring af grønne batterier og sikrer, at tungmetalholdige batterier
fjernes fra husholdningsaffaldet.
Direktivet er gennemført ved en bekendtgørelse om visse batterier og akkumulatorer,
der indeholder visse farlige stoffer, Affaldsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om gebyrer
på blyakkumulatorer og Lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af
blyakkumulatorer m.v.
A 2.2.4 Direktivet om PCB og PCT

Særlige bortskaffelseskrav

Direktivet om PCB og PCT⁸ regulerer bortskaffelse af
PCB/PCT og udskiftning eller bortskaffelse af apparater indeholdende PCB og bortskaffelse
af brugt PCB. Direktivet forbyder genbrug af PCB.
Formålet med direktivet er således at sikre en miljømæssig forsvarlig bortskaffelse
af PCB og PCT. For større mængder af PCB (PCB-indhold på mere end 5 dm³)
skal bortskaffelsen ske senest ved udgangen af år 2010. For apparater med et indhold på
mindre end 5 dm³, skal bortskaffelsen ske senest ved udløbet af produktets
levetid.
Medlemsstaterne skal sørge for, at der udarbejdes en fortegnelse over apparater, der
indeholder mere end 5 dm³.
Direktivet skal ses i sammenhæng med direktivet om begrænsning af markedsføring og
anvendelse af visse farlige stoffer og præparater, der delvist forbyder anvendelsen af
PCB/PCT; Oliedirektivet samt Direktiv om afbrænding af farligt affald.
Planer

Endelig skal der udarbejdes planer for udskiftning, indsamling og bortskaffelse af
PCB.
Det nye direktiv om PCB/PCT er gennemført i dansk lovgivning i december 1998⁹.
A 2.3 Særlige krav til emballage og emballageaffald
Direktivet om emballage og emballageaffald¹⁰ skal ses i
sammenhæng med Affaldsrammedirektivet og EU’s affaldsstrategi. Emballagedirektivet
er det første eksempel på et direktiv, der konsekvent implementerer affaldshierarkiet.
Direktivet indeholder således bestemmelser om forebyggelse af emballageaffald,
herunder fremme af genbrugssystemer for emballage. Ligesom det opstiller en række
kvantitative målsætninger for nyttiggørelse af emballageaffald.
Kvantitative behandlingskrav

For det første er der krav om, at mellem 50% og 65% af de samlede
emballageaffaldsmængder skal nyttiggøres senest i år 2001. Heraf skal mellem 25% og 45%
af de samlede emballageaffaldsmængder materialegenvindes.
Udover det samlede mål for materialegenvinding er der også specifikke krav til
genvindingen af hvert materiale i emballageaffaldet. Her gælder, at minimum 15 % af hvert
materiale skal genvindes inden år 2001. Kravet gælder for materialerne glas, pap og
papir, metal samt plast. Se nærmere i afsnittet i bilag E om emballager, hvordan Danmark
sikrer, at kravene opfyldes.
Danmark forventer at genvinde ca. 45% af emballageaffaldet i 2001. Langt hovedparten af
den resterende del af emballageaffaldet forbrændes med energiudnyttelse. På baggrund af
de iværksatte og planlagte initiativer på emballageområdet og på affaldsområdet
generelt - herunder stoppet for deponering af brændbart affald - forventes det, at den
samlede nyttiggørelse af emballageaffald vil overstige 80%, og dermed overstige
maksimumgrænsen i emballagedirektivet. Dette vil betyde, at Danmark har pligt til at
underrette Kommissionen i henhold til direktivets artikel 6.6.
Krav til emballageudformning

For at understøtte direktivets målsætninger for, hvordan man skal behandle
emballagerne, efter de er blevet til affald, indeholder direktivet nogle krav til
emballageudformning. Disse krav retter sig mod den enkelte emballageproducent (eller
-importør).
Kravene har til formål at reducere mængden af og miljøbelastningen fra emballager og
emballageaffald. Direktivet indeholder således nogle grænseværdier for indholdet af
tungmetaller i emballage og de såkaldte væsentlige krav til emballageudformning.
Danmark skal fra midten af 1999 årligt fremsende dokumentation til Kommissionen om
status for genvinding og nyttiggørelse af emballageaffald.
Herudover indeholder direktivet i lighed med en række af de øvrige direktiver på
affaldsområdet nogle bestemmelser om mærkning, retur-, indsamlings- og
nyttiggørelsessystemer, affaldsplanlægning, information og økonomiske virkemidler.
Nationale foranstaltninger vedrørende forebyggelse og genbrug

Endelig åbner direktivet mulighed for, at medlemsstaterne kan iværksætte særlige
nationale foranstaltninger til at sikre forebyggelse af emballageaffald og genbrug. De
danske initiativer gennemgås i det følgende.
Udover at sikre opfyldelse af de specifikke krav i direktivet, skal medlemsstaterne
selv sørge for, at der iværksættes andre foranstaltninger til forebyggelse af
emballageaffald (artikel 4).
I 1998 vedtog Folketinget en delvis omlægning af de eksisterende emballageafgifter,
således at der fra 1999 skal svares afgift af emballage til visse produkter udfra
emballagens materiale og vægt. Det forventes, at den vægtbaserede afgift i et vist
omfang vil skabe incitament til en reduktion i anvendelsen af materialer til
emballagefremstilling, og dermed virke forebyggende på udviklingen i mængderne af
emballageaffald.
Derudover har Danmark et tilskudsprogram for renere produkter mv., som på længere
sigt forventes at have en affaldsminimerende effekt. Se nærmere i bilag A1 om
virkemidler.
Bortset fra, at man f.eks. med økonomiske styringsmidler som afgifter kan skabe et
incitament for producenterne til at udvikle nye, materialebesparende eller på anden måde
miljøvenlige teknologier, er det ikke på fremstillingssiden, at medlemsstaterne har et
oplagt råderum for selvstændigt at iværksætte forebyggende foranstaltninger. Dette
skyldes, at direktivets krav til emballage-fremstilling og sammensætning i sig selv
fordrer, at samtlige emballager så vidt muligt skal være optimerede udfra et
forebyggelsessynspunkt.
Danmark har derfor fundet det oplagt først og fremmest at fokusere på
affaldshåndteringsfasen i forbindelse med nationale forebyggelsesinitiativer. Genbrug af
emballager er et oplagt og effektivt middel til at forebygge affaldsdannelse.
Særlig indsats for drikkevareemballager

Danmark har valgt drikkevareemballager som særligt indsatsområde for forebyggende
initiativer, idet det er et område, der potentielt repræsenterer en ganske betragtelig
mængde emballageaffald på grund af det store volumen.
Danmark har en ordning hvorefter øl og kulsyreholdige læskedrikke kun må
markedsføres i godkendt returemballage¹¹.
Returflaskesystemet fortrænger årligt, hvad der svarer til ca. 350.000 tons affald
(den samlede vægt af et tilsvarende volumen engangsflasker af glas og plast).
Drikkevarer, der importeres, kan dog markedsføres i emballage, som ikke er godkendt,
men skal indgå i et pant- og retursystem med henblik på at sikre genpåfyldning eller
materialegenvinding.
Vin- og spiritusflasker indsamles via de kommunale ordninger (se nærmere afsnittet om
glas i bilag E 7), via restaurationssektoren og via detailhandelen.
De indsamlede hele flasker skylles og afsættes til genpåfyldning enten herhjemme
eller i udlandet, og skårene afsættes til materialegenvinding. Refusion af
emballageafgift ved eksport af flasker til genpåfyldning i udlandet bidrager til at
understøtte genbruget af vinflasker.
Ordningerne for vin- og spiritusflasker fortrænger årligt ca. 50.000 tons affald.
Genbrug af transportemballager

Endelig genbruges en stor mængde transportemballager af plast - særligt sodavands-
og ølkasser, transportkasser til fødevarer indenfor detailhandelen samt paller.

Direktivet er gennemført i dansk lovgivning ved bl.a. Affaldsbekendtgørelsen,
Bekendtgørelse om visse krav til emballage og Bekendtgørelse om emballage til øl og
læskedrikke.
A 2.4 Behandlingsanlægsdirektiverne
Det kommende direktiv om deponering af affald vil blive et af de væsentligste
retsakter om anlæg til behandling af affald. Hertil kommer en række direktiver
vedrørende krav til de anlæg, som behandler affald, bl.a. Direktiv om forbrænding af
affald.
A 2.4.1 Udkast til deponeringsdirektiv

Deponeringsdirektivet

Deponeringsdirektivet er udarbejdet inden for rammerne af Affaldsrammedirektivet.
Formålet med Deponeringsdirektivet er at indføre foranstaltninger, procedurer og
retningslinier for at forebygge eller i videst muligt omfang at begrænse
miljøbelastningen fra deponeringsanlæg. Det vil navnligt sige forurening af
overfladevand, grundvand, jord og luft, belastningen af det globale miljø, herunder
drivhuseffekten, samt de risici affaldsdeponering indebærer for menneskers sundhed.
Direktivet vil omfatte alle nye anlæg, men også eksisterende anlæg skal inden for
bestemte frister leve op til direktivets krav.
Deponeringsanlæg, der betjener øer, samt anlæg i isolerede bebyggelser, kan under
visse betingelser undtages fra direktivet. Direktivet vil indføre en ensartet procedure
for godkendelse af alle
kategorier af affaldsdeponeringsanlæg (for farligt-, ikke farligt- og inert affald),
herunder indføre procedurer for modtagelse af affald til deponering. Modtageprocedurerne
skal baseres på affaldsklassificering.
Udfasningsmål og krav om behandling

Med henblik på at reducere mængden af bionedbrydeligt affald på deponeringsanlæg,
fastsætter direktivforslaget nogle mål for, hvor store mængder af denne type affald
medlemslandene må føre til deponering.
Udfasningsmålene skal navnlig nås ved hjælp af kompostering, biogasproduktion eller
materialegenvinding/energiudnyttelse.
Endvidere stilles der - med visse undtagelser - krav om, at alt affald underkastes
behandling, inden det deponeres.
Økonomiske styringsmidler

Direktivforslaget stiller krav om, at prisen for deponering skal afspejle alle
omkostninger ved etablering og drift af anlægget. Herunder så vidt muligt omkostningerne
ved sikkerhedsstillelse, omkostningerne ved nedlukning og efterbehandling i en periode på
mindst 30 år.
Gennemførelse i Danmark

Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest 2 år efter dagen for
offentliggørelsen i EF-tidende.
A 2.4.2 Forbrændingsdirektiverne
Direktiv 89/369/EØF om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale
affaldsforbrændingsanlæg og Direktiv 89/429/EØF om nedbringelse af luftforurening fra
bestående kommunale affaldsforbrændingsanlæg er vedtaget inden for Rammedirektivet
84/360/EØF om bekæmpelse af luftforurening fra industrianlæg og relaterer sig til
affaldsrammedirektivet.
Godkendelse m.v.

Forbrændingsdirektiverne regulerer godkendelse, konstruktion, udstyring og drift af
henholdsvis nye og bestående kommunale forbrændingsanlæg.
Emissionskrav

Direktiverne fastsætter grænseværdier for emission af støv, visse kombinationer af
tungmetaller, chlorbrinte, flourbrinte og SO₂.
Direktiverne fastsætter krav til måling, inspektion og indberetning i forbindelse med
anlæggene.
Direktiverne finder ikke anvendelse på anlæg, der er specielt indrettet til
forbrænding af slam fra rensningsanlæg, kemisk, giftigt eller farligt affald og klinisk
risikoaffald, uanset om disse anlæg ligeledes kan forbrænde kommunalt affald.
Rådet har vedtaget et Direktiv 94/67/EØF om forbrænding af farligt affald. Dette
direktiv fastsætter regler om indretning, drift og kontrol med anlæg, som forbrænder
farligt affald, samt anlæg, der medforbrænder farligt affald.

A 2.5 Grænseoverskridende transport af affald

Transportforordningen

Transportforordningen¹² er bl.a. udstedt med henblik på
at gennemføre Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende
transport af farligt affald og bortskaffelse heraf (se nedenfor) samt en OECD-Råds
beslutning om kontrol med grænseoverskridende overførsel af affald til nyttiggørelse i
Fællesskabet.
A 2.5.1 Transportforordningen
Forordninger er umiddelbart anvendelige og således bindende overfor myndighederne og
borgerne. Forordninger skal derfor - i modsætning til direktiver - ikke gennemføres i
medlemstaternes lovgivning.
Transportforordningen suppleres dog i dansk ret af en bekendtgørelse om import og
eksport af affald¹³, der bl.a. fastsætter straffe- og
tilsynsbestemmelser.
Hovedprincipper

Forordningen opstiller en række procedurer, som skal følges i forbindelse med
grænseoverskridende transporter af affald og bygger på et princip om forudgående
anmeldelse og godkendelse samt sikkerhedsstillelse. Forordningen regulerer endvidere i
hvilke tilfælde, de kompetente myndigheder kan forbyde affaldstransporter.
Transportforordningen sondrer mellem affald til bortskaffelse og affald til
nyttiggørelse. Affald til nyttiggørelse inddeles i tre hovedgrupper - grønt, orange og
rødt.
De indsigelsesgrunde, som myndighederne kan gøre gældende i forbindelse med
transporter af affald, er forskellige afhængig af, om affaldet skal bortskaffes eller
nyttiggøres.
Forordningen kræver, at alt affald, der skal bortskaffes, skal anmeldes og tillades
overført.
Transport til bortskaffelse

Forordningen opererer med en række indsigelsesmuligheder mod transport af affald til
bortskaffelse. En medlemsstat kan helt eller delvist forbyde transport til og fra sit eget
område. Et sådant helt eller delvist forbud skal være begrundet i, at det pågældende
affald kan bortskaffes et sted, der er tættere på kilden (nærhedsprincippet), eller at
det pågældende affald bør nyttiggøres i stedet for at bortskaffes (prioritering af
nyttiggørelse), eller at Fællesskabet som helhed skal sættes i stand til at bortskaffe
sit eget affald, og samtidig gøre det muligt for de enkelte medlemsstater hver især at
nå dette mål, således at man ikke søger affaldsproblemet løst ved eksport
(selvforsyningsprincippet).
Herudover består muligheden for konkret at gøre indsigelse mod den enkelte
affaldstransport til bortskaffelse, såfremt transporten strider mod
selvforsyningsprincippet, nærhedsprincippet, affaldsplaner eller national
miljølovgivning.
Transport af affald til nyttiggørelse

Affald til nyttiggørelse inddeles i forordningen i tre forskellige affaldstyper:
grønt, orange og rødt affald, og der gælder forskellige regler for grænseoverskridende
transporter af disse affaldstyper. Affald, der ikke er opført på nogen af de tre lister,
skal følge proceduren for rødt affald.
Grønt affald er ikke omfattet af forordningens bestemmelser om anmeldelse, men for at
kunne spore affaldet skal transporten være ledsaget af en række oplysninger om bl.a.
modtager og indehaver af affaldet.
Orange affald er omfattet af krav om anmeldelse. Hvis der ikke er gjort indsigelse mod
transporten inden for en nærmere angiven frist, kan denne finde sted uden skriftlig
tilkendegivelse.
Rødt affald følger samme procedure for anmeldelse som orange affald, men der skal
foreligge skriftligt samtykke fra de kompetente myndigheder, før overførslen finder
sted.
Der er mere begrænsede indsigelsesmuligheder for affald til nyttiggørelse end for
affald til bortskaffelse. Som følge af at grønt affald er undtaget fra
anmeldelsesbestemmelserne, er der ingen direkte mulighed for - efter forordningen - at
gøre indsigelse mod transporten. For det orange og røde affald er de vigtigste
indsigelsesgrunde affaldshåndteringsplaner og/eller nationale retsforskrifter.
Desuden er der mulighed for at gøre indsigelse, hvis forholdet mellem mængden af
affald, som kan nyttiggøres og mængden, der ikke kan nyttiggøres ud fra økonomiske
eller miljømæssige betragtninger ikke kan begrunde nyttiggørelse (fiktiv
nyttiggørelse).
Forordningen opregner herudover en række konkrete indsigelsesgrunde.
A 2.5.2 Baselkonventionen
Pr. 1. januar 1998 er det forbudt at eksportere farligt affald fra OECD-lande til
ikke-OECD-lande. Dette såkaldte eksportforbud er en gennemførelse af et forbud vedtaget
i regi af Baselkonventionen.
Baselkonventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og
bortskaffelse heraf blev vedtaget i UNEP-regi i Basel 1989 og trådte i kraft i maj 1992.
Et af konventionens hovedformål er at reducere antallet af transporter med farligt
affald. Konventionen opstiller desuden en række procedurekrav i forbindelse med
transporter - bl.a. krav om anmeldelse af og godkendelse af transporter.
Danmark har sammen med de øvrige EU-lande gennemført konventionen via den såkaldte
transportforordning, der regulerer grænseoverskridende transport af affald, herunder
farligt affald.
I marts 1994 vedtog konventionens parter - initieret af bl.a. Danmark - et
øjeblikkeligt forbud mod transport af farligt affald bestemt til slutdeponering og et
forbud mod eksport til genanvendelse senest pr. 1. januar 1998 fra OECD-lande til
ikke-OECD-lande.
P.g.a. manglende ratifikation er forbudet ikke formelt trådt i kraft endnu. På trods
heraf har Danmark, sammen med resten af EU, ændret transportforordningen, således at
forbudet gælder for alle EU-landene.
Med henblik på at sikre et operationelt forbud, er der samtidigt med forbudet
udarbejdet og vedtaget to lister - &eacuten over farligt affald og &eacuten over
ikke-farligt affald. Disse to lister etablerer det tekniske grundlag for at fastslå, om
der er tale om farligt affald eller ikke-farligt affald og hermed om en given transport er
omfattet af forbudet eller ej. Disse to lister er indarbejdet i bilag V til forordningen.
___________________________
^{2 Direktiv 75/442/EØF som ændret ved direktiv 91/156/EØF
3 Direktiv 91/689EØF
^{4 Rådets beslutning (94/904/EF) af 22. December 1994 om
udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4 i direktiv
91/689/EØF om farligt affald
^{5 Direktiv 75/439/EØF ændret ved direktiv 87/101/EØF
6 Direktiv 91/157/EØF
^{7 Kommissions direktiv 93/86/EØF
8 Direktiv 96/59/EF
9 Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT og
erstatningsstoffer herfor.
10 Direktiv 94/62/EF
11 Ordningen er fastlagt i Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl og læskedrikke med
senere ændringer.
12 Rådets forordning nr. 259/93 om overvågning af og kontrol
med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab, som ændret
ved Rådets forordning nr. 120/97 af 20. januar 1997.}¹³ Bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996.

B 1 Affaldsmængder og datagrundlag
B 1 Udviklingen i affaldsmængderne

B 1.1 Status

B 1.2 Udviklingen i affaldsmængderne

B 1.3 Affald - en ressource
B 1 Udviklingen i affaldsmængderne
B 1.1 Status

Mål år 2004

stabilisere de samlede affaldsmængder
udnytte energi- og råvareressourcerne i affaldet

De samlede affaldsmængder er fra 1995 til 1996 steget med 10% men er faldet 0,5% fra
1996 til 1997. De overordnede mål for affaldsbehandlingen år 2000 er opfyldt¹.

Den totale affaldsmængde er således stort set uændret fra 1996 til 1997. Dette
skyldes hovedsageligt et fald på 24% i mængden af restprodukter fra kulfyrede
kraftværker, og en stigning i bygge- og anlægsaffaldet på 11%. Affaldsmængderne fra
industri, service og renseanlæg er kun steget 1-4% og mængden af husholdningsaffald er
uændret.
I Danmark blev der i 1997 produceret 12,9 millioner tons affald (tabel 1). Af dette var
2% farligt affald² og 7% emballageaffald³.

Tabel 1. Samlet
affaldsproduktion i Danmark i 1994 til 1997.
1000 tons

Kilde
1994
1995
1996
1997

Husholdninger
2.575
2.610
2.767
2.776

Dagrenovation
1.662
1.628
1.655
1.621

Storskrald
606
618
639
588

Haveaffald
286
326
401
443

Andet
21
38
72
124

Institutioner/handel og kontor
656
834
851
861

Fremstilling mv.
2.309
2.563
2.632
2.736

Byggeri og anlæg
2.433
2.559
3.088
3.427

Rensningsanlæg
1.156
1.195
1.212
1.248

Slagger, flyveaske mv. (kulfyrede
kraftværker)
1.962
1.699
2.332
1.775

Andet
14
6
30
34

Total
11.105
11.466
12.912
12.857

Tabel 1 angiver affaldsproduktionen for de enkelte kilder i perioden 1994-1997. Kilde:
Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.
Målet for genanvendelsen er nået; der genanvendes 63%. Målet om at nedbringe
mængderne af affald, der deponeres, er ligeledes nået; 16% af affaldet deponeres i dag.
Forbrænding udgør 19% og særlig behandling 1%.
Det er først og fremmest den høje genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldet, som har
bidraget til den høje samlede genanvendelse.
B 1.2 Udviklingen i affaldsmængderne
Affaldsproduktionen er resultatet af de samlede aktiviteter i samfundet. Sættes den
samlede affaldsproduktion i forhold til bruttonationalproduktet ses en tendens til
stigende affaldsmængder pr. BNP kr. i perioden 1985 til 1996. Affaldsproduktionen er ikke
ens for de enkelte sektorer eller affaldsfraktioner. Forholdet mellem affaldsmængde og
BNP er nogenlunde konstant for husholdningsaffald, medens der ses en vis stigning i dette
forhold for servicesektoren.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999
Risø har for Miljøstyrelsen udviklet en scenariemodel, hvor mængden af affald fra
primære kilder kobles til den affaldsgenererende økonomiske aktivitet i ADAM⁴.

Det er en forudsætning i modellen, at der er en direkte sammenhæng mellem
affaldsmængden og den affaldsgenererende økonomiske aktivitet, sådan at modellen kan
anvendes til scenarieanalyser af, hvordan ændringer i niveau og sammensætning af den
økonomiske aktivitet påvirker mængden af affald.
En anden vigtig forudsætning i modellen er, at mekanismerne i affaldsdannelsen ikke
ændres. Dvs. at forholdet mellem affaldsmængde og den relevante økonomiske aktivitet
(affaldskoefficienten) er konstant. Denne antagelse er en forenkling af virkeligheden, men
eftersom vi kun har tilgængelige affaldsdata for perioden 1994 til 1996, er det endnu
ikke muligt mere præcist at fastlægge den fremtidige udvikling i affaldskoefficienternes
størrelse.
Antagelsen om konstante koefficienter betyder, at modellen ikke kan tage højde for,
hvordan ændringer i borgernes adfærd, nye teknologier eller politiske tiltag påvirker
affaldsmængderne. Først når vi har affaldsdata for en længere periode end 1994 til
1996, vil det mere præcist kunne fastlægges, hvordan ændringer i borgernes adfærd
påvirker udviklingen i affaldskoefficienterne. Under alle omstændigheder vil det være
nødvendigt at supplere modellen med vurderinger af, hvordan nye teknologier og politiske
tiltag påvirker affaldsmængderne.
En sammenligning af modellen med den faktiske udvikling i affaldsmængderne i perioden
1994-96 viser, at modellen fanger ca. 80% af stigningen i affaldsmængderne fra 1994 til
1996. Dvs. at en væsentlig del af stigningen i de samlede affaldsmængder, som antaget,
kan tilskrives den økonomiske udvikling, mens den resterende del af stigningen i
affaldsmængderne må tilskrives andre mekanismer, som f.eks. ændringer i lovgivningen og
i borgernes adfærd.
F.eks. vil øgede miljøkrav for udledninger til luft og vand medføre mere affald i
form af rensningsprodukter. Udviklingen af energibesparende produkter og følgende
politisk pres for at anvende disse (køleskabe, frysere, termovinduer m.v.), vil i
perioder også føre til øget udskiftning til de nye produkter, og dermed til mere
affald. I modsætning hertil vil de nye energipolitiske målsætninger om at afvikle
kulbaseret energiproduktion medføre en reduktion i mængden af restprodukter fra de
kulfyrede kraftværker over en 30-årig periode.
Der vil også være forskel på, hvor stor betydning den økonomiske udvikling og de
øvrige affaldsdannende mekanismer har for affaldsdannelsen i forskellige sektorer og for
forskellige fraktioner.
Den økonomiske udvikling betyder f.eks. mindre for mængderne af dagrenovation fra
husholdningerne end for produktionsaffaldet fra industrien. Tilsvarende vil øgede
miljøkrav til luft og vand primært øge affaldsmængderne fra industrien, mens
udskiftning til mere energibesparende produkter vil have størst betydning for
storskraldsmængderne fra husholdninger.
For at bryde den generelle vækst i affaldsdannelsen er det derfor nødvendigt at
klarlægge mekanismerne bag affaldsgenereringen inden for de enkelte sektorer, fraktioner
og affaldsstrømme. På dette vidensgrundlag skal de affaldsminimerende initiativer
særskilt tilpasses den enkelte sektor eller den enkelte affaldsfraktion.
Den udviklede scenariemodel vil være et vigtigt værktøj i klarlægningen af, hvilke
sektorer og fraktioner man især må fokusere på for at vende udviklingen i
affaldsmængderne. Som nævnt er det imidlertid nødvendigt at supplere anvendelsen af
modellen med vurderinger af påvirkningerne fra ændret adfærd, teknologisk udvikling og
politiske tiltag.
B 1.3 Affald - en ressource
Det affald, som &eacuten gang er produceret, indeholder energi- og
råvareressourcer, som kan udnyttes. I Danmark udnyttes energiressourcen i det
forbrændingsegnede affald. Affald kan f.eks. indeholde råvareressourcer, f.eks.
tungmetaller.
Udfordringen er at udnytte alle ressourcerne i affaldet, genvinde de råvarer, som
findes i affaldet, og bringe dem i kredsløb igen. Indsatsen skal derfor fremover også
rettes mod råvareressourcerne, herunder mod udvikling af behandlingsmetoder, hvor
råvareressourcerne i affaldet kan blive genvundet.
_______________________
^{1 Ifølge Handlingsplanen for affald og genanvendelse
1993-97 var det overordnede mål for behandling af affald at genanvende 54 % og deponere
21 % af affaldet.
2 I 1997 blev der produceret godt 250.000 tons farligt affald i
Danmark. Heraf stammer godt 70.000 tons fra såkaldte sekundære kilder som
affaldsforbrændingsanlæg. Der har været et mindre fald på 16.000 tons fra 1996 til
1997.
3 Der blev produceret 900.000 tons emballageaffald i 1996.
4 Finansministeriets økonomiske fremskrivningsmodel.

B 2 Teknologiudvikling på affaldsområdet
B 2.1 Status

B 2.2 Fremtidige initiativer

B 2.3 Økonomi

B 2.1 Status
Mål år 2004

at sikre, at behandlingsteknologier for PVC, imprægneret træ, batterier og
shredderaffald er under udvikling
at sikre, at der er en systematisk teknologiudvikling i gang

Kvaliteten i affaldsbehandlingen skal øges. En øget kvalitet i affaldsbehandlingen
forudsætter, at der udvikles nye teknologier på området.
Danmark har på affaldsområdet været med i front, når det gælder den teknologiske
udvikling i affaldsbehandlingen. Hvis der på et overordnet niveau skal udvikles
teknologier, som er tilpasset fremtidens affald, er der behov for en intensiv indsats, så
opgaven kan løftes systematisk i hele landet. Det vil være nødvendigt, at staten i et
eller andet omfang involverer sig i dette arbejde.
Kommunerne har ansvaret for affaldshåndteringen. De er derfor vigtige aktører, når
der skal identificeres nye affaldstyper til særskilt behandling, når nye logistiske
systemer skal etableres, og når teknologier til behandling af affaldet skal vælges.
En rentabel behandling af affald forudsætter, at det forsyningsmæssige og økonomiske
grundlag er til stede for anlæggene. Behovet for en tilstrækkelig forsyning vil f.eks.
kræve, at små affaldsfraktioner samles fra større områder. Samarbejde inden for
større regioner - også over landegrænser eller inden for brancher med mange små
virksomheder - kan være nøglen til at skabe det nødvendige grundlag for at genanvende
fraktionerne. Det kan blive nødvendigt at etablere få anlæg til behandling af disse
affaldsstrømme, hvis placering skal tilpasses forsyningsgrundlaget og de logistiske
muligheder. Kommunekemi A/S er et eksempel på en virksomhed, der behandler
affaldsfraktioner, og som har et indsamlingsnet, der involverer kommunerne i hele landet.
Teknologiudvikling sker ikke af sig selv på affaldsområdet. Det skyldes, dels at
kompetencen på affaldsområdet er decentralt placeret, dels at kilderne for flere
affaldsfraktioner er spredt ujævnt ud over landet. En affaldsfraktion kan f.eks. findes i
alle kommuner i en lille mængde. Andre affaldsfraktioner kan forekomme i større mængder
i få kommuner. Forsyningsgrundlaget kan derfor være usikkert. Dette skaber barrierer for
at gå foran og udvikle rentable indsamlingssystemer og behandlingsmetoder.
Samtidig varierer markedspriserne meget. Disse udsving betyder, at kapitalinvesteringer
i sektoren er meget risikobetonede. Incitamentet til at investere i udvikling af nye
anlæg og bringe dem i kommerciel anvendelse mangler.
Såvel kommunerne som virksomhederne har brug for et incitament til at gå foran i
udviklingen af løsninger, som et led i opfyldelsen af de samfundsmæssige målsætninger.

I dag har vi identificeret behov for teknologiudvikling for enkelte fraktioner. Det
gælder bl.a. plast, herunder PVC, imprægneret træ, shredderaffald og batterier. Rådet
vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi har inden for de sidste fem år
støttet en række projekter. De tilskudsmidler, som er til rådighed under det nye
produktråd, er også et vigtigt element til at igangsætte pilotprojekter på forskellige
affaldsfraktioner. Men midlerne er ikke tilstrækkelige til at give området det
nødvendige løft.
Det er nødvendigt, at der på et overordnet niveau foretages en systematisk udvikling
af metoder, som er tilpasset det fremtidige affald. Staten skal derfor påtage sig sin del
af ansvaret og involvere sig aktivt i arbejdet.
Der er således behov for en intensiv indsats til at løfte området. Et løft der skal
sikre, at affaldshåndteringen i hele landet udvikles. Denne indsats vil samtidig være
med til at sikre, at Danmark fortsat ligger i spidsen med en miljømæssig høj kvalitet i
affaldsbehandlingen. Derudover kan indsatsen have en positiv indflydelse på
beskæftigelsen. Det kræver nytænkning både teknologisk og måske også organisatorisk,
og det er nødvendigt, at løftet sker på et landsdækkende niveau.
B 2.2 Fremtidige initiativer

Midler

støtte den teknologiske udvikling
undersøge supplerende finansieringsmuligheder

Den teknologiske udvikling på området skal understøttes. Regeringen vil i samarbejde
med aktørerne vurdere, hvor der er behov for en yderligere indsats, og hvorledes denne
indsats bedst understøttes.
B 2.3 Økonomi
Finansieringsbehovet tilgodeses i et begrænset omfang af midlerne fra Miljørådet for
renere produkter, hvor der dog ikke for øjeblikket er mulighed for at yde tilskud til
anlægsinvesteringer. Der er behov for at undersøge, hvilke supplerende
finansieringsmuligheder, der kan etableres for at løfte området.

B 3 Datagrundlag
B 3.1 Status

B 3.2 Fremtidige initiativer

B 3.3 Regulering

B 3.4 Miljøvurdering

B 3.5 Betydning for de nationale myndigheder

B 3.6 Betydning for de kommunale myndigheder

B 3.1 Status
Mål år 2004

at indsamle viden om affald på et detaljeret niveau til brug for
virksomheder
lokale og centrale myndigheder
at måle effekten af de fremtidige indsatser på affaldsområdet

Der er behov for et registreringssystem, som gør det muligt på en simpel måde at
følge affald "fra vugge til grav" på et detaljeret niveau. De data, der
indsamles, skal kunne anvendes af bl.a. de affaldsproducerende virksomheder og de centrale
og lokale myndigheder (kommuner, amter og Miljøstyrelsen). Data skal kunne bruges i
kommunernes planlægning, som beslutningsgrundlag for regulering samt i tilsynsarbejdet.
Desuden er der behov for data for at følge, om igangsatte initiativer har den ønskede
virkning.
Der er i dag etableret et centralt data-indberetningssystem (Informations-systemet for
Affald og Genanvendelse - ISAG), som hvert år giver et godt billede af det affald, der
produceres i Danmark, og hvordan det behandles.
ISAG giver et godt overblik, men kan ikke anvendes til på et detaljeret niveau at
følge enkelte affaldsstrømme. F.eks. kan ISAG ikke give oplysninger om, hvilke
industribrancher affaldet kommer fra.
ISAG udbygges løbende og den seneste ændring af systemet indebærer en udvidelse med
mere detaljerede oplysninger om produktion og behandling af farligt affald. Ændringen
trådte i kraft med indberetningerne for 1998.
Parallelt med ISAG opbygges der desuden løbende mere detaljeret viden om forskellige
affaldsfraktioner i form af f.eks. materialestrøms⁵- og
massestrømsanalyser⁶.
Flere kommuner har tillige udviklet individuelle datasystemer om affald, hvilket
bevirker, at de affaldsproducerende virksomheder indberetter oplysninger om deres affald
på forskellige tidspunkter og til flere forskellige myndigheder.
Der er derfor behov for en systematisk indsamling af sammenlignelige data om affaldet
på et detaljeret niveau og på en måde, så både virksomheder og centrale og decentrale
myndigheder kan anvende disse. Behovet øges i takt med, at flere og flere
affaldsfraktioner skal have en særskilt behandling.
Der er ved at blive udarbejdet et forslag til et forenklet system til registrering af
data om affald - til affaldsplanlægning og tilsyn med affaldsbortskaffelsen i Danmark.
Det vil bl.a. resultere i et forslag til endnu en udbygning af ISAG’s affaldsdata,
så det i højere grad bliver muligt for kommunerne og Miljøstyrelsen at agere ud fra
sammenlignelige data på et mere detaljeret niveau end hidtil.
Et konkret forslag til udvidelsen af ISAG foreligger endnu ikke, men blandt de
id&eacuteer, der arbejdes med, er et system, hvor de nuværende ISAG-indberetninger
suppleres med oplysninger om f.eks. affaldstransportør, anlægskapacitet, driftsdata,
behandlingspriser, udvidede oplysninger om farligt affald og geografisk kilde på
genanvendelse.
Til brug for kommunernes affaldsplanlægning kunne den årlige indberetning til ISAG,
hvert fjerde år suppleres med detaljerede oplysninger om affaldsproduktion direkte fra
virksomheder til de kommuner eller affaldsselskaber, der måtte ønske disse oplysninger.
Der er udviklet miljøindikatorer på affaldsområdet, som dækker oplysninger om
affaldsmængder generelt og særligt på glas og papir. Indikatorerne er ikke indrettet
til at følge nye indsatser på affaldsområdet, som f.eks. skal være med til at
nedbringe indholdet af miljøbelastende stoffer i affaldet. Med øget fokus på de
miljøbelastende stoffer fra affaldet skal nye indikatorer udvikles.
Der er desuden behov for at foretage en kortlægning af sammensætningen af affald fra
institutioner, handel og kontor med henblik på at udpege nye indsatsområder for at øge
genanvendelsen og nedbringe deponeringen af affald fra denne sektor.
Der vil fortsat være brug for at foretage materiale- og massestrømsanalyser for
udvalgte affaldsfraktioner. Det vil særligt være på områder, hvor den generelle
dataregistrering (ISAG) ikke slår til, f.eks. for storskrald. Registrering af storskrald
er kompliceret, idet det nogle steder registreres som husholdningsaffald og andre steder
som erhvervsaffald.
B 3.2 Fremtidige initiativer

Midler:

udbygning af affaldsdataregistrering
etablering af indikatorer til måling af miljøbelastningen i affaldet
kortlægning af affald fra institutioner, handel og kontor

Initiativer, der støtter udvikling af målemetoder til at følge initiativerne til at
nedsætte miljøbelastningen på affaldsområdet, f.eks. ved måling af tungmetaller i
restprodukterne, skal fremmes.
Når resultater foreligger, vil nye indikatorer blive indarbejdet i ministeriets
årlige indikatorrapport.
Der vil blive gennemført en kortlægning af affald fra institutioner, handel og
kontor.
Udarbejdelse af materiale- og massestrømsanalyser, hvor ISAG’s registrering ikke
slår til.
B 3.3 Regulering
Den generelle information om affald indsamles via Informationssystemet for Affald og
Genanvendelse (ISAG), som blev taget i brug i 1993 og
administreres af Miljøstyrelsen. Ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal indsamlere og
behandlere af affald indberette oplysninger om det affald, de håndterer, til
Miljøstyrelsen.
B 3.4 Miljøvurdering
Et udbygget datasystem, som gør det muligt at følge enkelte affaldsfraktioner, vil
gøre det lettere at vurdere effekten af konkrete tiltag over for enkelte
affaldsfraktioner.
B 3.5 Betydning for de nationale myndigheder
De påtænkte ændringer af ISAG-systemet skønnes at kunne træde i kraft i
forbindelse med indberetningerne pr. 31. januar år 2001. Affaldsbekendtgørelsen skal
ændres i overensstemmelse hermed.
B 3.6 Betydning for de kommunale myndigheder
For kommunerne skal datasystemet dels kunne bruges til at skabe et grundlag for den
kommunale affaldsplanlægning, dels til at føre tilsyn med affaldshåndteringen i
kommunen.
________________________
^{5 Der foretages løbende materialestrømsanalyser af pap,
papir, glas, organisk affald samt bygge- og anlægsaffald.
^{6 Massestrømsanalyser følger stof- og produktgrupper fra
"vugge-til-grav" og indeholder også oplysninger om affald. De er lavet på PVC,
imprægneret træ m.fl.

C 1 Kapacitet - forbrændingsanlæg
C 1.1 Affaldsmængder, kapacitet og oplande

C 1.2 Kapacitetsudnyttelse

C 1.3 Mål og fremtidige initiativer

C 1.4 Regulering

C 1.5 Betydning for de nationale myndigheder

C 1.6 Betydning for de kommunale myndigheder
C 1.1 Affaldsmængder, kapacitet og oplande
I 1997 blev der tilført 2,4 mio. tons affald til danske forbrændingsanlæg. Derudover
blev 180.000 tons kommunalt spildevandsslam forbrændt på egentlige
slamforbrændingsanlæg.
I 1995 matchede forbrændingskapaciteten behovet. Stoppet for deponering af
forbrændingsegnet affald, der blev indført 1. januar 1997, stigningen i
affaldsmængderne samt forsinkelser i omstillingen til kraftvarmeproduktion, har
imidlertid medført, at der er et kapacitetsunderskud i dag.
Pr. 1. januar 1997 var der i alt 31 affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Der er siden
1991 udfaset 6 ældre forbrændingsanlæg, og det ældste fungerende forbrændingsanlæg
stammer fra 1968.
Det samlede antal ovnlinier var på 70, fordelt på henholdsvis 25 kraftvarme- (KV) og
45 alene varmtvandsproducerende (VV) ovnlinier. Målet har været at sikre maksimal
energiudnyttelse og at flytte mest muligt affald over på KV-anlæg. Der er ikke etableret
VV kapacitet siden 1992. Anlæggenes forbrændingskapacitet varierede i 1995 mellem 14.000
tons og 315.000 tons pr. år. Af den samlede mængde affald til forbrænding blev 57%
forbrændt på KV-anlæg og 43% på VV-anlæg.
Der søges sikret en regional balance

I denne plan er der defineret en række affaldsregioner. Ved en affaldsregioner
forstås et velafgrænset geografisk område inden for hvilket, der naturligt og
hensigtsmæssigt kan foregå et samarbejde om udnyttelse af forbrændingskapacitet m.v.
Det tilstræbes i dansk affaldspolitik, at der inden for hver af affaldsregionerne er
tilstrækkelig kapacitet til at behandle mængderne af forbrændingsegnet affald fra
regionen. Derved håndhæves princippet om affaldsregionernes selvforsyning og princippet
om, at forbrændingsegnet affald i videst muligt omfang skal føres til
forbrændingsanlæg i nærområdet.
Nedenfor er vist forbrændingskapacitet og affaldsmængder i årene 1995 og 2000 i
Danmark.
Tallene for 1995 afspejler mængden af den faktiske tilførsel af forbrændingsegnet
affald til forbrændingsanlæggene i Danmark, uden hensyntagen til mængden af
forbrændingsegnet affald, der samtidig blev deponeret eller midlertidigt oplagret.
Mængden af forbrændingsegnet affald i år 2000 er en fremskrivning af data, som er
indberettet til ISAG, kombineret med Finansministeriets forventninger til den økonomiske
udvikling.
Affaldsmængder og kapacitet i 1.000. tons, Danmark

Affaldsoplande: 34

Affaldsforbrændingsanlæg: 31

Forbrændings-

kapacitet
Kraftvarme
Varmtvand
Kapacitet i alt
Affalds- mængder

1995
1.175
1.125
2.299
2.135

2000
2.071
0.885
2.956
2.890

I tabellen nedenfor er der angivet affaldsmængder og kapaciteter for 6 affaldsregioner
i Danmark for 1995 og år 2000 i 1000 tons.

Affaldsregion Sjælland
Overskud

9 affaldsoplande: Amagerforbrænding, Vestforbrænding, Nordforbrænding, VEGA, KARA,
KAVO, FASAN, REFA, Noveren.

Forbrændings-

kapacitet
Kraftvarme
Varmtvand
Kapacitet i alt
Affalds- mængder

1995
430
681
1.111
1.035

2000
930
645
1.575
1.296

Affaldsregion Bornholm
Balance

1 affaldsopland: Samtlige kommuner på Bornholm, organiseret i Bofa.

Forbrændings-

kapacitet
Kraftvarme
Varmtvand
Kapacitet i alt
Affalds- mængder

1995
-
21
21
20

2000
-
21
21
21

Affaldsregion Fyn
Mangel på kapacitet

4 affaldsoplande: Nyborg, Svendborg, Fynsværket, Vestfyn

Forbrændings-

kapacitet
Kraftvarme
Varmtvand
Kapacitet i alt
Affalds- mængder

1995
-
69
69
59

2000
208
-
208
-279

Affaldsregion Sønderjylland
Mangel på kapacitet

5 affaldsoplande: Haderslev, Sønderborg, Vejen, Kolding, Horsens

Forbrændings-

kapacitet
Kraftvarme
Varmtvand
Kapacitet i alt
Affalds- mængder

1995
311
15
326
309

2000
312
15
326
389

Affaldsregion Midtjylland
Mangel på kapacitet

8 affaldsoplande: Måbjergværket, Knudsmoseværket, Reno Syd, Hammel, Århus Nord,
Grenå, Fællesforbrænding, 4-S Skive.

Forbrændings-

kapacitet
Kraftvarme
Varmtvand
Kapacitet i alt
Affalds- mængder

1995
223
200
423
401

2000
361
116
477
573

Affaldsregion Nordjylland
Balance
7 affaldsoplande: Thisted, Aars, Hadsund, Reno Nord, AVV, Frederikshavn, Skagen

Forbrændings-

kapacitet
Kraftvarme
Varmtvand
Kapacitet i alt
Affalds- mængder

1995
210
139
349
310

2000
260
89
349
331

Forbrændingsegnet affald føres i vid udstrækning til nærmeste
affaldsforbrændingsanlæg
Der forekommer transporter af forbrændingsegnet affald mellem de enkelte
affaldsregioner. På grundlag af tilgængelige data fra 1995 er det beregnet, at de
mængder af forbrændingsegnet affald, der gennemsnitligt blev behandlet udenfor den
enkelte affaldsregion, var under 2% af de samlede mængder, som blev forbrændt i år
1995.
I Danmark er det således i vid udstrækning sikret, at forbrændingsegnet affald
føres til forbrænding inden for de ovennævnte regioner.
C 1.2 Kapacitetsudnyttelse

Kapacitetsudnyttelsen var i 1996 tæt på den maksimalt mulige.
I 1996 blev der i alt tilført ca. 2,3 mio. tons affald til
affaldsforbrændingsanlæg, svarende til en kapacitetsudnyttelse på knap 80% af den
teoretiskmaksimale kapacitet på daværende tidspunkt. Kapaciteten blev med andre ord
udnyttet fuldt ud.
Der er en række begrænsninger for fuld kapacitetsudnyttelse. En begrænsning er
årsvariationen i varmeafsætningen, der betyder, at nogle ovnlinier ikke kan være i
drift i sommerperioden, og derfor må man i visse perioder bortkøle varme. En anden
begrænsning er de gamle varmtvandsproducerende affaldsovne, der af miljømæssige grunde
kun anvendes i en overgangsperiode eller kun i perioder af året. Endvidere kan der være
drift- og designtekniske begrænsninger.
C 1.3 Mål og fremtidige initiativer

Mål

forbrændingskapaciteten skal tilpasses det helt nødvendige behov.
sikre bedst mulig energiudnyttelse, størst mulig CO₂ fortrængning og
regional selvforsyning.

Midler

styrkelse af koordinering eller udarbejdelse af regler om af forbrændingskapacitet.

Den samlede mængde affald, der skal forbrændes i år 2004, vil være højere end i
1997. Planens initiativer for øget genanvendelse vil flytte affald væk fra forbrænding,
men andre faktorer trækker i modsat retning. Først og fremmest forventes stoppet for
deponering af forbrændingsegnet affald at flytte store mængder affald fra deponering til
forbrænding. For det andet vil en stigning i affaldsmængderne frem til år 2004 give
mere affald til forbrænding. Udover de igangværende projekter om kapacitetsudvidelse
forventes det, at der frem til år 2004 skal opføres mellem 5 og 10% yderligere
forbrændingskapacitet.
Imødegåelsen af det øgede kapacitetsbehov, hensynet til den overordnede
energipolitik og skærpede miljøkrav stiller en række udfordringer, som bør løses i et
tættere samarbejde mellem kommuner, amter og centrale myndigheder.
Målet er at kapaciteten tilpasses det helt nødvendige behov, og at kapaciteten
placeres i områder, hvor der opnås bedst mulig energiudnyttelse og størst mulig CO₂-fortrængning
under hensyn til princippet om regional selvforsyning. I fremtiden skal opførsel af nye
anlæg, udtagning af drift eller omstilling til kraftvarmeproduktion koordineres tættere.
En stor del af forbrændingskapaciteten er i dag alene baseret på varmtvandslinjer.
Det skønnes, at der også efter år 2000 vil være behov for at udnytte kapaciteten i
flere af disse ovne. Brugen af disse ovne skal løbende vurderes særligt under hensyn til
størst mulig energiudnyttelse og de skærpede miljøkrav.
Der vil ske en styrkelse af koordineringen eller blive udarbejdet regler der sikrer en
samlet planlægning på nationalt og regionalt niveau, således at miljømæssige og
økonomiske hensyn sikres bedst muligt.
C 1.4 Regulering
Ifølge Affaldsbekendtgørelsener kommunerne forpligtet til at sikre,
at forbrændingsegnet affald, der ikke genanvendes, anvises til forbrænding på godkendte
forbrændingsanlæg og til at sikre, at der er tilstrækkelig forbrændingskapacitet for
forbrændingsegnet affald.
Der er dog mulighed for at få dispensation til midlertidig oplagring
af forbrændingsegnet affald, hvis der er en midlertidig mangel på
forbrændingskapacitet.
Nye affaldsforbrændingsanlæg bliver i dag godkendt i henhold til
Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, efter at amtskommunen har gennemført en såkaldt
VVM-vurdering (vurdering af virkninger på miljøet) samt i henhold til elforsyningsloven
og varmeforsyningsloven.
EU-direktiv om affaldsforbrænding forventes at skærpe miljøkravene
Det forventes, at et forslag til et nyt/revideret EU-direktiv om affaldsforbrænding
vil blive vedtaget inden for de kommende år. Vedtages forslaget med dets nuværende
indhold, skærpes miljøkravene til danske forbrændingsanlæg. Myndighederne tilstræber
ved godkendelse af nye anlæg, at affaldsforbrændingsanlæggene kan leve op til kommende
krav.
C 1.5 Betydning for de nationale myndigheder
Udviklingen i forbrændingsegnede, ikke-genanvendelige affaldsmængder
vil blive fulgt på nationalt og regionalt niveau med henblik på at sikre den nødvendige
forbrændingskapacitet.
C 1.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne er forpligtet til i de kommunale affaldsplaner at redegøre
for mængden af affald til forbrænding sammenholdt med den kapacitet, som kommunen råder
over. Kommunen skal herunder redegøre for, hvorledes kommunen agter at afvikle
midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald og dermed et eventuelt behov for ny
forbrændingskapacitet.

C 2 Kapacitet - deponeringsanlæg
C 2.1 Affaldsmængder tilført deponering

C 2.2 Regionplanlægning m.m.

C 2.3 Den fremtidige kapacitet på de danske deponeringsanlæg
C 2.1 Affaldsmængder tilført deponering
I 1997 blev der deponeret 2,1 mio. tons affald i Danmark. Variationen i deponerede
affaldsmængder følger stort set ændringerne i mængden af deponeret flyveaske fra
kulkraftværker og deponeret industriaffald.
Der er sket et generelt fald i deponering af husholdningsaffald fra 1994 til 1997.

Kilde: ISAG , 1996 og 1997
Mængden af flyveaske fra kulkraftværker vil falde, som følge af Energi 21 og den
deraf følgende begrænsning af kulbaseret energiproduktion.
C 2.2 Regionplanlægning m.m.
På basis af oplysninger fra kommunerne, der står for selve
affaldsplanlægningen, skal amterne i regionplanlægningen sikre, at der er reserveret
arealer til den nødvendige behandlingskapacitet i hele planperioden - til såvel
deponeringsanlæg som affaldsforbrændingsanlæg, under hensyntagen til eventuel eksport
og import af affald.
I forbindelse med 1997-regionplanrevisionen har det vist sig, at der i
flere amter kan forventes at blive behov for øget kapacitet i planperioden. Eventuelle
ændringer skal indarbejdes i et efterfølgende regionplantillæg. For at sikre en
overensstemmelse mellem de forventede affaldsmængder og den eksisterende og/eller
planlagte kapacitet, forudsættes det, at regionplanerne indeholder en samlet redegørelse
om affaldskapaciteterne og samlede overvejelser om mulige placeringer af de forskellige
affaldsbehandlingsanlæg.
Ved behov for placering af nye affaldsbehandlingsanlæg er der en
række lokaliseringskriterier, der skal tages hensyn til. Det drejer sig om:
Miljø- og Energiministeriets retningslinier om kystnær placering af
deponeringsanlæg, brev af 27. december 1991 og Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til
udledninger af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Her forudsættes
det, at deponeringsanlæg ikke placeres, hvor udslip af perkolat kan give anledning til
forurening af vandløb, søer og havet. Der bør ikke placeres deponeringsanlæg nær
sårbare vandområder.
Herudover bør det i forbindelse med planlægningen af større bygge-
og anlægsarbejder indgå i overvejelserne at udnytte uorganiske restprodukter. Mange
anlægsarbejder bliver i dag planlagt og udført uden at inddrage overvejelser om
nyttiggørelse af sådanne restprodukter, hvilket må betragtes som et ressourcespild med
den konsekvens, at der i stedet skal udpeges større deponeringsarealer.
Endelig skal der tages hensyn til Miljøstyrelsens vejledning nr. 9,
1997 om affaldsdeponering.
Med virkning fra 1. januar 1997 er der indført stop for deponering af
forbrændingsegnet affald. Der kan derfor i visse dele af landet være behov for
midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald.
Affaldsdeponeringsanlæg er som hovedregel omfattet af planlovens VVM-regler (vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet). Dette gælder altid
ved deponering af farligt affald.
C 2.3 Den fremtidige kapacitet på de danske deponeringsanlæg

Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald.
Der er behov for en nøje gennemgang af affaldsprognoserne for at
sikre, at den nødvendige deponeringskapacitet er til stede. I den forbindelse er det
også nødvendigt at sikre plads til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald.
Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftvarmeværker
varierer fra år til år p.g.a. ændringer i efterspørgslen efter el. Afsætningen til
genanvendelse er bl.a. afhængig af enkelte, store anlægsarbejder. Det skal sikres, at
der er tilstrækkelig kapacitet til deponering af restprodukterne, og amterne bør
varetage denne opgave i samarbejde med elselskaberne.
Mængden af restprodukter fra affaldsforbrænding (slagger og
røgrensningsprodukter) forventes at stige svagt. Tre kommuner og deres amter er med brev
af 24. august 1998 fra Miljø- og Energiministeriet blevet pålagt at friholde relevante
arealer til depoter for røggasaffald.
Mængden af bioasker (fra halm og træflis) er ligeledes
stigende. Analyser af askerne viser, at de indeholder en del cadmium. Som følge af, at
kravværdierne til cadmium og kviksølv strammes i år 2000 med henblik på tilbageføring
til landbrugsjord, må det forventes, at der vil være et stigende behov for
deponeringskapacitet.
Som følge af ny teknik med blandingsbrændsler bestående af
biomasse og kul fremkommer der en ny type restprodukter, der forventes at skulle
deponeres.
Herudover er der behov for at deponere den forurenede jord, der
ikke kan/skal renses. Mængden af forurenet jord til deponering forventes øget betydeligt
som følge af den øgede indsats mod jordforurening. Med hensyn til almindelig overskudsjord
må denne som udgangspunkt ikke længere deponeres i råstofgrave som følge af de nye
lovbestemmelser om deponeringsstop for jord i råstofgrave. Såfremt der opstår problemer
med at komme af med overflødige jordmængder som følge af forbudet, kan der være behov
for, at amterne udpeger alternative deponeringssteder. Jordmængderne vil variere i takt
med stigende eller faldende bygge- og anlægsaktivitet.
Endelig forventes en stigning i mængden af forurenet havneslam,
der skal bortskaffes på anden måde end ved klapning. I den forbindelse bør der tages
særlige hensyn til de kystnære arealer op til havnene. Herudover bør det overvejes, om
det vil være hensigtsmæssigt at udpege &eacutet eller få depoter i amtet, bl.a. af
hensyn til mulighederne for senere genvinding.
Konklusion
Der er frem til år 2004 tilstrækkelig deponeringskapacitet på
landsplan, men der er samtidig store regionale forskelle - bl.a. også afledt af
mulighederne for at finde egnede steder til lokalisering af deponeringsanlæggene.
Herudover viser praksis, at planlægningen på området bør gennemføres med en 12-årig
tidshorisont. Der er en tendens til, at kapacitetsovervejelserne alene rækker 4 år frem.

C 3 Kapacitet - farligt affald
C 3.1 Farligt affald - primære kilder

C 3.2 Farligt affald - sekundære kilder
C 3.1 Farligt affald - primære kilder
I 1997 blev der behandlet i alt 182.000 tons farligt affald i Danmark. En oversigt over
forskellige farlige affaldsfraktioner og deres behandling fremgår af nedenstående tabel
C 3.1.
Derudover produceres der farligt affald fra affaldsforbrændingsanlæggene. og andre
såkaldte sekundære kilder. En oversigt over affald fra sekundære affaldskilder fremgår
af tabel C 3.2.

Tabel C 3.1 Oversigt over farligt affald fordelt på behandlingsform se her

Farligt affald 1997 (tons)
gen-

anvendelse
forbræn-

ding
særlig behandling
depone-

ring
i alt

-Blybatterier¹
14.448
447

14.895

-Hermetisk lukkede nikkel-cadmium-batterier⁶

95

120

-Tilført spildolie til fjernvarmeværker²

22.576

22576

-Olie- og kemikalieaffald til Kommunekemi^{3 og
5}

74.215

74.215

-Støvende asbest³

7.000
7.000

-Sygehusaffald³

5.900
2.900

8.800

-Svovlsyre (kulfyrede kraftværker)⁴
8.000

8.000

-Olie- og kemikalieaffald fra andre primære kilder³
28.600
9.500
5.400
3.00
46.500

I alt

Kilder: (1) Registreringer i henhold til EU´s transportforordning, (2) Udbetaling af
tilskud til bortskaffelse af spildolie, (3) ISAG-indberetningen for 1996, (4) Elsam, (5)
Kommunekemi A/S, (6) Miljøstyrelsens beregninger. Forskellen mellem den totale
affaldsmængde af hermetisk lukkede nikkel-cadmium batterier (120 tons) og den indsamlede
mængde til genanvendelse er udtryk for, at batterierne ikke er indsamlet separat, men er
indgået i den øvrige renovationsindsamling.
28% af det farlige affald går i dag til genanvendelse:

blyakkumulatorer og Ni-Cd batterier indsamles og genanvendes i Sverige eller Frankrig
svovlsyre eksporteres til udlandet, hvor det genanvendes
affald fra fotobranchen genanvendes i England

21% bliver forbrændt:

spildolie: I 1997 blev der bortskaffet ca. 35.000 tons spildolie. Knap 60 % blev
bortskaffet på fjernvarmeanlæg og godt 40% blev destrueret på Kommunekemi A/S
klinisk risikoaffald: Af de i alt 8.800 tons klinisk risikoaffald bortskaffes
hovedsagelig knap 35% på SWS (Special Waste System i Nørre Alslev). Resten bortskaffes
på 7 traditionelle affaldsforbrændingsanlæg (Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S, I/S
Amagerforbrænding, BOFA I/S, I/S KARA, I/S Vestforbrænding, Forbrændingsanlægget
Århus Nord, Vejen Kraftvarmeværk)
olieslam håndteres på Ålborg Portland

45% bliver underkastet særlig behandling:

olie- og kemikalieaffald bortskaffes primært på Kommunekemi A/S (knap 95%) og en
mindre del laboratorieaffald bortkaffes på Special Waste System i Nørre Alslev

6% bliver deponeret:

Asbest og forurenet jord bliver deponeret på specialdeponier

Kommunekemi A/S har igennem de senere år modtaget en faldende mængde olie- og
kemikalieaffald til behandling. Mængden af olieaffald har været faldende fra 1988 og
udgør i dag kun en fjerdedel af tilførslen i 1988. Mængden af kemikalieaffald har
generelt været faldende fra 1991 til 1996. Fra 1996 til 1997 steg mængden med 9%.

Det ser ud som om, at der er opstået en række virksomheder, der forbehandler farligt
affald, f.eks. ved at udsortere de ikke farlige fraktioner fra det farlige affald (f.eks.
oliefiltre, malingstromler, den vandige komponent i spildolie). De farlige fraktioner
videresendes hovedsagelig til Kommunekemi A/S eller til fjernvarmeværkerne (spildolie).
De ikke-farlige fraktioner sendes til forbrænding eller genanvendelse.

For enkelte affaldsfraktioner (sølv fra fotobranchen, organiske opløsningsmidler) findes
der genanvendelsesvirksomheder (genvinding af sølv, kølervæske), men traditionelt er
der ikke udviklet mange behandlingsmetoder til f.eks. genvinding eller genanvendelse af
farlige affaldsfraktioner.
Konklusion

Der er ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at forudsige noget behov for
kapacitetsudvidelse for behandling af farligt affald.
C 3.2 Farligt affald - sekundære kilder
Nogle restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er farligt affald.
Det drejer sig om filterstøvet fra røggasrensningen, flyveaske og
røggasrensningsprodukter fra affaldsforbrændingen. En oversigt over mængder og
behandlingsform fremgår af tabel C 3.2.
Tabel C 3.2 Oversigt over farligt affald fra sekundære kilder

Farligt affald, 1997

(sekundære kilder) (tons)
særlig behandling
deponering
oparbejdning
I alt

-Filterstøv fra røggasrensning¹

10.137
10.137

-Flyveaske og røggasrensnings-

produkter fra affaldsfor-

brændingsanlæg2,3
24.600
36.700

61.300

I alt

36.700
10.137
71.437

(1) Registreringer i henhold til transportforordningen, (2) ISAG indberetninger for
1997, (3)Tallet under særlig behandling dækker over, at mængden er oplagret.
Filterstøv fra røggasrensning og røgrensningsprodukterne fra
affaldsforbrændingsanlæg udgør knap 30 % af den samlede mængde farligt affald. Nogle
af disse restprodukter bliver i dag deponeret i udlandet, og andre deponeres midlertidigt
i Danmark. Ovnfilterstøvet fra røggasrensning fra Stålvalseværket oparbejdes i
Spanien.
Udover restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene producerer
Kommunekemi restprodukter fra deres eget anlæg. Disse restprodukter er ligeledes farligt
affald, se tabel C 3.3.
Tabel C 3.3. Oversigt over farligt affald fra Kommunekemi

Farligt affald (tons)
1997
1998

Aske¹⁾

Slagge²⁾

Gips³⁾

(30)

10.910

970

(80)

11.040

1.150

I alt
20.260
18.100

(1) Nedgangen i askemængden fra 1997 til 1998 skyldes reduceret
driftstid i 1998 p.g.a. renovering af røggassystemet i F4. Tal i parantes angiver den
indregnede andel fra termisk behandling af jord m.v. i F1. (2) Kun andelen fra behandling
af farligt affald i F3 og F4. (3) Gips stammer udelukkende fra termisk behandling af
forurenet jord m.v. i F1.
Der er taget initiativ til etablering af tre landsdækkende deponeringsanlæg til
stabiliserede røggasrensningsprodukter. Når anlæggene er blevet etableret og
stabiliseringsmetoderne fungerer, skal restprodukterne deponeres på disse deponier.
I overensstemmelse med principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet vil
eksport af røggasrensningsprodukter ikke være tilladt, når disse deponeringsanlæg er
etablerede og i drift. Samtidig med udarbejdelsen af Affald 21, er Kommissionen blevet
underrettet om disse foranstaltninger i overensstemmelse med reglerne i artikel 4, stk. 3
a) i) i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93.
Konklusion

Med etablering af de tre deponier forventes der at være kapacitet til deponering af
restprodukter de næste 10-15 år frem i tiden.

Bilag D - Sektorer
Affald kan groft inddeles efter, hvilken sektor det produceres i. Denne opdeling er
hensigtsmæssig, idet hver sektor typisk er karakteriseret ved produktion af bestemte
affaldsfraktioner samt indsamlingssystemer tilpasset affaldet.
D 1 Affaldsforbrændingsanlæg
D 1.1 Status

D. 1.2 Regulering

D 1.3 Fremtidige initiativer

D 1.3 Miljøvurdering

D 1.4 Betydning for de nationale myndigheder

D. 1.5 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Restprodukternes indhold af
tungmetaller kan

begrænse deres genanvendelse
Røggasrensningsaffald fra

affaldsforbrændingsanlæg udgør en stor

mængde farligt affald

Initiativer
Stop for forbrænding af
miljøbelastende

fraktioner

D 1.1 D 1.1 Status D 1.1 Status

Mål år 2004

70% genanvendelse af restprodukter under hensyntagen til grundvandet

Affaldsforbrændingsanlæg behandler affald, men er samtidig
affalds-producerende.
1. januar 1997 var der i alt 31 forbrændingsanlæg i drift i Danmark,
se bilag C om kapacitet på forbrændingsanlæg.
I 1997 blev der forbrændt 2,4 mio. tons affald.
Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene er slagger og
røggasrensningsaffald, som udgør henholdsvis 20% og 3% af den indfyrede affaldsmængde.
Slaggen sorteres, og 70-80% går til genanvendelse, medens resten
primært p.g.a. af dårlig kvalitet (for højt indhold af tungmetaller) må deponeres.
Sammensætningen af det indfyrede affald er af væsentlig betydning for
mængden og kvaliteten af restprodukterne. Det gælder især indholdet af tungmetaller og
PVC i affaldet.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1,
1999.
D. 1.2 Regulering
I følge Affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne anvise
forbrændingsegnet affald - der ikke er genanvendeligt - til forbrænding på anlæg med
energiudnyttelse. Visse typer affald er defineret som ikke-forbrændingsegnet, idet de ved
forbrænding kan give anledning til miljøproblemer. Eksempler på sådant affald er
olieforurenet jord, PVC-affald og tungmetalbelastet affald.
D 1.3 Fremtidige initiativer

Midler

krav om, at miljøbelastende affaldsfraktioner, som PVC, og imprægneret træ og
elektriske og elektroniske produkter ikke må anvises til affaldsforbrændingsanlæggene
arbejde for, at det kommende direktiv om affaldsforbrænding indeholder principper
for forbrænding af visse fraktioner

Fremover skal det sikres, at de miljøbelastende fraktioner som PVC,
imprægneret træ samt elektriske og elektroniske produkter sorteres ud fra de relevante
affaldsstrømme. Samtidigt skal det sikres, at disse fraktioner ikke går til
forbrænding, men genanvendes eller deponeres, indtil der er udviklet egnede
behandlingsmetoder.
I forbindelse med det kommende direktiv om affaldsforbrænding vil
Danmark arbejde for, at direktivet kommer til at indeholde principper om, at
tungmetalholdige affaldsfraktioner og affald, som ved forbrænding resulterer i
uforholdsmæssige store mængder restprodukter (f.eks. PVC), kun skal forbrændes efter
nærmere principper.
D 1.3 Miljøvurdering
Ved at friholde affaldsforbrændingsanlæggene for miljøbelastende
fraktioner som PVC, imprægneret træ samt elektriske og elektroniske produkter, vil der
ske en reduktion af tungmetaller, der tilføres slaggen eller røggasrensningsproduktet.
Mængden af røggasrensningsaffald vil falde som følge af en reduktion
i mængden af PVC, der tilføres affaldsforbrændingsanlæggene.
D 1.4 Betydning for de nationale myndigheder
Affaldsbekendtgørelsen skal revideres, således at det fremgår, at
PVC-holdigt affald, imprægneret træ samt elektriske og elektroniske produkter ikke
længere skal betragtes som forbrændingsegnet affald.
For at beskytte grundvandet skærpes kravene til genanvendelse af
restprodukterne.
Selvom tungmetalbelastningen af restprodukterne vil falde væsentligt
og dermed bedre kvaliteten af slaggen, fastholdes det nuværende mål på 70%
genanvendelse af restprodukter i år 2004.
D. 1.5 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal i deres planlægning fremover tage højde for, at
imprægneret træ udsorteres som ikke forbrændingsegnet affald og deponeres. Det
PVC-affald, der ikke kan genanvendes, skal deponeres. Det anbefales kommunerne at anvise
PVC-affaldet til deponering i særskilte celler, således at det eventuelt er muligt på
et senere tidspunkt at føre affaldet til anden behandling. Når der er udviklet egnede
behandlingsmetoder for henholdsvis imprægneret træ og PVC, vil der blive stillet nye
krav til håndtering af affaldet. For elektriske og elektroniske produkter skal der
etableres en særskilt indsamlingsordning med henblik på øget genanvendelse.

D 2 Byggeri og anlæg
D 2.1 Status

D 2.2 Fremtidige initiativer

D 2.3 Regulering

D 2.4 Kapacitet

D 2.5 Miljøvurdering

D 2.6 Betydning for de nationale myndigheder

D 2.7 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Bygge- og anlægsaffald udgør 27%
af den samlede affaldsmængde, som ville have optaget deponeringskapacitet, hvis det ikke
blev genanvendt

Initiativer
Udstedelse af en bekendtgørelse
vedrørende krav til genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål

Etablering af en særskilt ordning for PVC
Udsortering af imprægneret træ som ikke-forbrændingsegnet affald
Undersøgelse af behovet for udsortering af andre miljøbelastende
fraktioner
Øget anvendelse af miljørigtig projektering

D 2.1 Status

Mål år 2004

90% genanvendelse af bygge- og anlægsaffald
udsortering af miljøbelastende affaldsfraktioner (PVC, imprægneret træ samt
elektriske og elektroniske produkter)
øget anvendelse af miljørigtig projektering

Bygge- og anlægsaffaldet består hovedsagelig af beton, asfalt, sten samt øvrigt
bygge- og anlægsaffald. Den producerede mængde udgjorde i 1997 3,4 mio. tons. Mængden
af bygge- og anlægsaffald har gennem de sidste år været stigende.
Den høje genanvendelsesprocent for bygge- og anlægsaffald skal fastholdes, idet der
ved genanvendelsen af affaldet spares ressourcer. Der lægges vægt på, at genanvendelsen
sker under størst mulig hensyntagen til grundvandsressourcerne. I kommende byggerier skal
"vugge-til-grav"- tænkningen have større udbredelse, og anvendelse af
miljørigtig projektering skal spille en mere fremtrædende rolle, hvorved
affaldsbehandlingen vil indgå i miljøvurderingen af byggeriet allerede i designfasen.
I 1997 opnåede man en genanvendelsesprocent på knap 91% for bygge- og anlægsaffald.
8% af den samlede mængde blev deponeret, og 1% af affaldet blev sendt til særlig
behandling. Alt i alt må den hidtidige indsats på bygge- og anlægsområdet betegnes som
en succes, og den tidligere målsætning om 85% genanvendelse inden år 2000 er nået.
Samtidig med øget genanvendelse er der registreret en nedgang i mængden til deponering,
hvorved fremtidig behov for ny kapacitet på deponeringsanlæg mindskes.

D 2.2 Fremtidige initiativer
I 1999 vil en bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og
anlægsarbejder blive sendt i høring. Bekendtgørelsens formål er at sikre, at
genanvendelsen sker under størst mulig hensyntagen til grundvandsressourcerne.
Der skal ske en separat udsortering og indsamling af en lang række materialer og
komponenter inden for byggesektoren, som indeholder miljøbelastende stoffer. I første
omgang skal der stilles krav om udsortering af følgende fraktioner: PVC, imprægneret
træ, elektriske og elektroniske produkter.

Midler

krav til genanvendelse af restprodukter og jord i bygge- og anlægsarbejder
krav om frasortering af miljøbelastende stoffer, materialer og
komponenter(elektriske og elektroniske produkter, PVC og imprægneret træ)
undersøgelse om mulighed for at stille krav til anvendelse af miljørigtig
projektering
undersøgelse af behovet for udsortering af andre miljøbelastende fraktioner

Der skal iværksættes en undersøgelse , der skal kortlægge behovet for udsortering
af andre miljøbelastende fraktioner fra bygge- og anlægssektoren. I første omgang vil
behovet for udsortering af metalholdige dele blive undersøgt.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.
I konceptet miljørigtig projektering indgår overvejelser om affaldsforebyggelse
og genanvendelse. Anvendelse af miljørigtig projektering er i dag frivillig, men
mulighederne for at stille krav til anvendelse skal i samarbejde med By- og
Boligministeriet undersøges.
D 2.3 Regulering
I foråret 1994 indgik miljøministeren, Kommunernes Landsforening og Københavns og
Frederiksberg Kommuner en aftale om forbrændingsegnet affald, bygge- og anlægsaffald,
organisk affald og deponering. I forbindelse med denne aftale blev der i 1995 udstedt et
cirkulære om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald med henblik
på genanvendelse. Herudover indgik Miljøministeriet og Entreprenørforeningens
Nedbrydningssektion en aftale om selektiv nedrivning. Med underskrivelsen af denne aftale
sikres det, at sorteringen sker ved kilden.
Cirkulæret fastsætter, at ved nedbrydningsarbejde, som involverer mere end 1 ton
bygge- og anlægsaffald, skal affaldet kildesorteres i rene fraktioner, således at f.eks.
tegl og beton holdes adskilt.
I medfør af cirkulæret har kommunerne udstedt regulativer med krav om sortering.
Regulativerne trådte i kraft senest 1. januar 1997.
I forbindelse med regulering af bygge- og anlægsaffald har affaldsafgiften spillet en
væsentlig rolle, idet affald, der genanvendes ikke er afgiftsbelagt.
Endelig har offentlige tilskud til genanvendelsesinitiativer haft stor betydning.

D 2.4 Kapacitet
En stor del af bygge- og anlægsaffaldet oparbejdes ved hjælp af mobile
nedknusningsanlæg, der flyttes rundt i landet til forskellige rekvirenter. Kapaciteten
vurderes således ikke at være en barriere for målsætningen.
D 2.5 D 2.5 Miljøvurdering
Udsortering af miljøbelastende fraktioner forventes at give en øget kvalitet i
affaldsbehandlingen. Ved implementering af miljørigtig projektering forventes på sigt en
reduktion i den producerede mængde affald samt en substitution af materialer med indhold
af miljøbelastende stoffer.
D 2.6 Betydning for de nationale myndigheder
De nationale affaldsmyndigheder vil være ansvarlig for udstedelse af krav til
genanvendelse af restprodukter og jord i form af en bekendtgørelse.
De nationale affaldsmyndigheder er endvidere ansvarlige for, at der fastsættes krav om
sortering og indsamling af visse miljøbelastende fraktioner.
De nationale affaldsmyndigheder vil i samarbejde med By- og Boligministeriet være
ansvarlige for at undersøge mulighederne for at stille krav om anvendelse af miljørigtig
projektering.
D 2.7 Betydning for de kommunale myndigheder
Ved implementering af Bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord til
bygge- og anlægsarbejder skal kommunerne udarbejde en prognose for deponeringsbehovet for
uorganiske restprodukter og jord til brug for amternes regionplanlægning.
Ved implementering af krav om frasortering af visse affaldsfraktioner skal kommunerne i
deres planlægning tage højde for, at fraktionerne skal udsorteres og indsamles separat.

D 3 Husholdninger
D 3.0.1 Status

D 3.0.2 Fremtidige initiativer

D 3.0.3 Regulering

D 3.0.4 Miljøvurdering

D 3.0.5 Betydning for nationale myndigheder

D 3.0.6 Betydning for de kommunale myndigheder

D 3.1 Dagrenovation fra husholdninger

D 3.1.1 Status

D 3.1.2 Fremtidige initiativer

D 3.1.3 Regulering

D 3.1.4 Miljøvurdering

D 3.1.5 Betydning for de nationale myndigheder

D 3.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder

D 3.2 Storskrald

D 3.2.1 Status

D 3.2.2 Fremtidige initiativer

D 3.2.3 Regulering

D 3.2.4 Miljøvurdering

D 3.2.5 Betydning for de nationale myndigheder

D 3.2.6 Betydning for de kommunale myndigheder

D 3.3 Haveaffald

D 3.3.1 Status

D 3.3.2 Fremtidige initiativer

D 3.3.3 Regulering

D 3.3.4 Betydning for de nationale myndigheder

D 3.3.5 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder

Miljøproblem
Affaldsmængderne er stigende, og
genanvendelsen af affaldet er i dag mindre end ønsket, hvorved for mange ressourcer går
tabt.

Husholdningsaffald indeholder miljøbelastende stoffer, som skaber
problemer ved affaldsbehandlingen.

Initiativer

    Dagrenovation


Storskrald





Farligt affald


Haveaffald
Øget indsamling og genanvendelse
af glas, papir samt pap- og plastemballage

Udbygning af erfaringsgrundlaget for biogasanlæg. Herefter
indførelse af krav om indsamling af organisk dagrenovation
Etablering af særskilte ordninger for elektriske og elektroniske
produkter, imprægneret træ samt PVC
Når der er udviklet nye behandlingsmetoder, skal alle typer
batterier indsamles
Øget information om farligt affald i husholdninger for herigennem
at øge indsamlingen
Fastholdelse af den nuværende indsats for haveaffald

D 3.0.1 Status

Mål år 2004

øget fokus på sammenhængen mellem materielt forbrug og affaldsmængder
fastholdelse af et returflaskesystem.
øget indsamling af farligt affald fra husholdningerne

Husholdningsaffald består af dagrenovation, storskrald og haveaffald.
I 1997 blev 28% genanvendt, 56% forbrændt og 15% deponeret. 1% blev særligt behandlet.
En del af husholdningsaffaldet er farligt affald.
1. januar 1997 blev der indført stop for deponering af
forbrændingsegnet affald. Det forventes, at dette stop flytter affald fra deponering til
primært forbrænding eller genanvendelse.
Mængden af husholdningsaffald var 2.776.000 tons i 1997. Der er fra
1994 til 1997 sket en stigning i mængden af husholdningsaffald på 200.000 tons, hvilket
først og fremmest skyldes en stigning i mængden af haveaffald.
Der ses desuden en mindre stigning for storskrald, hvilket kan skyldes,
at de kommunale ordninger er blevet forstærket i de senere år. Dertil kommer en forøget
købekraft og deraf følgende større forbrug af længerevarende forbrugsgoder.
Forbrugsvaner er afgørende for udviklingen i affaldsmængderne fra
husholdninger. Forbrug af varer med lang levetid og af miljømæssig høj kvalitet vil alt
andet lige resultere i en mindre affaldsmængde.
Husholdningsaffald indeholder miljøbelastende affaldsfraktioner, som
giver problemer i affaldshåndteringen. Borgerne skal i langt højere grad have mulighed
for at aflevere disse fraktioner til særskilt behandling (PVC, imprægneret træ,
elektriske og elektroniske produkter).
I de fleste kommuner finansieres håndteringen af husholdningsaffald
ved hjælp af et generelt renovationsgebyr. Det indeholder derfor ikke noget incitament
for den enkelte borger til at mindske mængden af affald eller øge genanvendelsen, men
heller ikke til at bortskaffe affaldet miljømæssigt uhensigtsmæssigt.

Farligt affald fra husholdningerne kan både findes i dagrenovation og
storskrald og er rester af farlige kemiske stoffer og produkter, malingrester,
medicinrester, batterier m.v., som borgerne ønsker at skille sig af med. Farligt affald
fra husholdningerne skal indsamles særskilt.
Der er i dag etableret forskellige indsamlingsordninger i de
forskellige kommuner. Målet er, at borgerne let kan få indsamlet det farlige affald.
Indsamlingsordningerne skal tilpasses under hensyntagen til de
forskellige forhold, der er i by- og landkommuner samt i parcelhuskvarterer og
boligkomplekser. Dertil kommer den forskel, der er i de enkelte kommuners struktur.
Nogle kommuner har etableret miljøbiler, som lejlighedsvis indsamler
det farlige affald i boligkvartererne. Andre har lavet ordninger, hvor det farlige affald
indsamles i særlige beholdere, som afhentes ved bopælen.
Der findes også forhandlerordninger, hvor det er muligt for borgerne
at aflevere det farlige affald i butikker, hvor produkterne forhandles (medicinrester på
apoteket, male- og lakrester hos farvehandlerne, batterier i butikker, hvor disse
forhandles). Andre steder er der etableret containerordninger, som er placeret forskellige
steder i byen.
Dertil kommer de faste modtagepladser i kommunerne (containerpladser),
hvor der også kan afleveres andet affald.
Undersøgelser viser, at de kommuner, som har etableret henteordninger
direkte fra bopælen, indsamler den største mængde farligt affald.
D 3.0.2 Fremtidige initiativer
Der skal gennemføres en informationskampagne med konkrete anbefalinger
vedrørende f.eks. kvalitet/holdbare produkter, produkter af genanvendte materialer,
returemballager og emballerede varer m.v. Informationskampagnen skal søges gennemført i
samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Forbrugerstyrelsen. Effekten af dette initiativ skal
ses i et langsigtet perspektiv.
Midler

gennemføre en informationskampagne om sammenhæng mellem materielt forbrug og
affaldsmængder
erfaringsopsamling om differentierede renovationsgebyrer
information om håndtering af farligt affald
udarbejdelse af en vejledning om farligt affald

De forskellige erfaringer med differentiering af renovationsgebyrer
baseret på vægt eller volumen skal opsamles. Erfaringerne skal danne baggrund for en
vurdering af, hvorvidt et differentieret gebyr generelt vil give øget incitament til, at
den enkelte borger vil medvirke til øget genanvendelse og affaldsminimering.
Borgerne skal informeres om, hvad der er farligt affald, og hvordan den
kommunale ordning fungerer.
Reglerne om farligt affald fra husholdninger skal præciseres i en
vejledning om farligt affald.
D 3.0.3 Regulering
Håndtering af husholdningsaffald, herunder farligt affald fra
husholdningerne er reguleret efter Affaldsbekendtgørelsen. Affaldet skal indsamles af
kommunen.
D 3.0.4 Miljøvurdering
Affaldsminimering nedsætter ressourceforbrug og reducerer mængden af
affald, der skal behandles.
Forbedret indsamling af farligt affald vil sikre en miljømæssig
korrekt håndtering af affaldet.
D 3.0.5 Betydning for nationale myndigheder
Der skal gennemføres en informationskampagne om forbrug og affald samt
erfaringsopsamling om differentierede renovationsgebyrer.
Der skal udarbejdes en vejledning om farligt affald, som omfatter
affald fra både virksomheder og husholdninger.
D 3.0.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommuner skal i deres informationsarbejde sætte fokus på
sammenhængen mellem borgerens forbrug og de stigende affaldsmængder - og i den
sammenhæng, hvilke adfærdsændringer der kan være med til at mindske affaldsmængden.
De kommunale myndigheder skal informere borgerne om den kommunale
ordning for farligt affald.
D 3.1 Dagrenovation fra husholdninger
D 3.1.1 Status

Mål i år 2004

30 % genanvendelse af dagrenovation

Langsigtet mål

40-50% genanvendelse af dagrenovation

Genanvendelsen af dagrenovation skal øges. Genanvendelsen kan øges
ved, at borgerne øger udsorteringen af glas, papir og pap samt den organiske fraktion i
dagrenovation.
Der sker i dag særskilt indsamling af papir og glas som følge af
lovgivningen, mens separat indsamling af organisk dagrenovation er mindre udbredt.
Mængden af dagrenovation var i 1997 1.621.000 tons. I forhold til 1994
er mængden af dagrenovation stort set uændret. I 1997 var genanvendelsen 15%.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1,
1999.
Emballageaffald udgør ca. en fjerdedel af dagrenovationen, svarende
til 425.000 tons, hvoraf ca. 30% materialegenvindes og de resterende 70% går til
forbrænding.
To tredjedele af den emballage, der går til forbrænding, består af
pap, papir og plast. Resten er glas, stål- og aluminiumsemballager. Glasset er uegnet til
forbrænding, mens en vis del af aluminiumsemballagen nyttiggøres. Stålemballage kan
nyttiggøres efter forbrænding, idet jernet separeres fra slaggen ved hjælp af magneter
og afsættes som forbrændingsskrot.
Udsortering af fraktionerne plast og pap kan forbedres og genanvendes i
større omfang, end det sker i dag.
D 3.1.2 Fremtidige initiativer

Midler

erfaringsopsamling vedrørende differentierede renovationsgebyrer
øget genanvendelse af organisk affald, papir og pap samt glas
vurdering af mulighederne for genanvendelse af plastdunke og -flasker

Brug af differentierede renovationsgebyrer er i dag mulig på
dagrenovationsområdet. Erfaringerne med differentiering af renovationsgebyrer baseret på
vægt eller volumen skal opsamles og dermed danne baggrund for kommunernes beslutning om,
hvorvidt differentierede renovationsgebyrer skal indføres.
Indsamlingen til genanvendelse af glas, papir og pap samt organisk
dagrenovation skal øges. Se de enkelte fraktioner i bilag E.
De miljømæssige og økonomiske fordele ved at genanvende plastdunke
og -flasker skal undersøges. Resultatet af undersøgelserne vil blive vurderet og
formidlet til relevante aktører.
D 3.1.3 Regulering
Hvor der er mere end 1000 indbyggere skal dagrenovation indsamles. I
landområderne skal behandling af affald anvises. Blandet dagrenovation skal anvises til
forbrænding.
Aviser og ugeblade samt glas skal indsamles til genanvendelse fra
bebyggelser med mere end 2000 husstande.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at iværksætte
indsamlingsordninger eller andre fælles ordninger for andre fraktioner.
Borgere, grundejere, virksomheder og institutioner er forpligtet til at
benytte de kommunale ordninger.
Kommunalbestyrelsen har mulighed for at anvise forbrændingsegnet
affald til midlertidig oplagring, dog højest op til 1 år. Midlertidig oplagring må ikke
ske for dagrenovation eller andet let fordærveligt affald.
D 3.1.4 Miljøvurdering
Øget genanvendelse nedsætter ressourceforbruget og reducerer mængden
af affald, der skal forbrændes.
D 3.1.5 Betydning for de nationale myndigheder
Iværksættelse af undersøgelse af effekten ved genanvendelse af
plastdunke.
D 3.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Afhængig af resultatet af undersøgelsen af bringeordningen for
plastdunke vil der i planperioden blive grundlag for at etablere særlige bringeordninger
for denne fraktion.
D 3.2 Storskrald
D 3.2.1 Status

Mål år 2004

25% genanvendelse
37,5% forbrænding
37,5% deponering

Genanvendelsen af storskrald kan øges ved større udsortering af
husholdningsaffaldet.
Mange kommuner har inden for de sidste år etableret bemandede
containerpladser. Der er imidlertid en meget stor variation i, hvilke og hvor mange
affaldstyper, der sorteres i. Containerpladserne er ofte suppleret med en separat
indsamlingsordning.
Med øgede krav til storskraldsordninger om udsortering af
affaldsfraktioner eller særskilt behandling kan borgerne aktivt medvirke til at øge
genanvendelsen.
Mængden af storskrald har været stigende bl.a. p.g.a. udbredelsen af
separate indsamlingsordninger og bemandede containerpladser. En del affald bortskaffes
derfor ikke længere på anden vis. Fra 1996 til 1997 faldt mængden dog med 51.000 tons.
Mængden af storskrald var 588.000 tons i 1997. Af denne mængde blev
17% ført til genanvendelse, 41% til forbrænding og 42% blev deponeret.
På grund af forskellige opgørelsesmetoder i kommunerne er tallene for
storskrald usikre, idet storskrald i visse kommuner opgøres som storskrald og i andre som
industriaffald. Derfor skal målsætningen for genanvendelse, forbrænding og deponering
vurderes med et vist forbehold.
Stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, som blev indført
1. januar 1997, vil mindske mængden af storskrald til deponering.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1 1999.
Storskrald er sammensat af mange forskellige materialer, og en samlet
indsats for at øge genanvendelsen er vanskelig. Indsatsen vil derfor være rettet
specifikt mod enkelte fraktioner.
D 3.2.2 Fremtidige initiativer

Midler

krav til storskraldsordninger vil blive vurderet

Muligheden for at øge genanvendelsen ved at stille krav til
storskraldsordninger vil blive vurderet.
Fraktionerne pap samt elektroniske og elektriske produkter skal
indsamles særskilt med henblik på genanvendelse. Fraktionen imprægneret træ skal
udsorteres i fraktionen ikke-forbrændingsegnet affald. PVC-holdigt affald, der kan
genanvendes, skal udsorteres separat og anvises til genanvendelse. PVC-affald, der ikke
kan genanvendes, skal udsorteres separat og deponeres . Det anbefales, at kommunerne
anviser PVC til deponering i særskilte celler, således at det eventuelt er muligt at
føre affaldet til anden behandling på et senere tidspunkt, Se i øvrigt de enkelte
fraktioner i bilag E.
D 3.2.3 Regulering
Kommunerne skal anvise håndtering af storskrald, herunder sikre, at
borgerne frasorterer forbrændingsegnet affald.
D 3.2.4 Miljøvurdering
Indsatsen for at øge genanvendelsen vil sikre udnyttelsen af
ressourcer i affaldet og mindske behovet for forbrændings- og deponeringskapacitet.
Særskilt behandling af en række fraktioner af storskraldet vil nedbringe indholdet af
miljøbelastende stoffer i slaggen fra forbrænding.
D 3.2.5 Betydning for de nationale myndigheder
Affaldsbekendtgørelsen skal revideres, således at det fremgår, at pap, PVC-holdigt
affald, imprægneret træ samt elektriske og elektroniske produkter ikke længere
betragtes som forbrændingsegnet affald.
D 3.2.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal overveje mulige forbedringer af de eksisterende
storskraldsordninger samt være forberedt på krav om, at nærmere bestemte
affaldsfraktioner som pap, elektriske og elektroniske produkter, PVC og imprægneret træ
i storskraldet skal frasorteres til genanvendelse, særskilt behandling eller deponering.
D 3.3 Haveaffald
D 3.3.1 Status

Mål år 2004

95% genanvendelse af haveaffaldet

Hele 97% af haveaffaldet blev genanvendt via central kompostering i
1997, hvilket er over målet på 85% for år 2000. Som følge heraf er deponeringen af
haveaffald faldet fra 10% i 1994 til 1% i 1997. Genanvendelsen af haveaffald forventes
ikke at kunne øges yderligere.
Hjemmekompostering er blevet fremmet i en længere årrække gennem
informationsmateriale og -kampagner, og kommunerne har frivilligt etableret ordninger og
anlæg for kompostering af haveaffald. Indsatsen over for haveaffald må betegnes som en
succes.
Ud over hjemmekompostering indsamles haveaffald via de kommunale
ordninger til genanvendelse. Mængden er steget væsentligt de seneste år, fra 290.000
tons i 1994 til 443.000 tons i 1997. Dette skyldes en udvidet brug af ordningerne samt en
forbedret dataindsamling om haveaffald.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.
D 3.3.2 Fremtidige initiativer

Midler

fastholdelse af den eksisterende indsats

Den nuværende indsats skal fastholdes. Dette kræver ikke nye
initiativer.
D 3.3.3 Regulering
Kommunerne skal anvise håndtering af haveaffaldet. Haveaffald kan
hjemmekomposteres uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis reglerne herom i
regulativet følges.
Afbrænding af affald er kun tilladt på godkendte anlæg. Kommunerne
kan tillade privat afbrænding af haveaffald.
D 3.3.4 Betydning for de nationale myndigheder
Ingen.
D 3.3.5 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder
Kommunerne skal fortsætte informationsindsatsen om kommunens ordninger
for hjemmekompostering og/eller indsamling og central kompostering og sikre, at den
nuværende genanvendelse af haveaffaldet fortsat opretholdes.

D 4 Industri
D 4.1.1 Status

D 4.1.2 Fremtidige initiativer

D 4.1.3 Regulering

D 4.1.4 Miljøvurdering

D 4.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Stigende affaldsmængder fra industrien - en stor
del heraf deponeres.

Initiativer
Forbedrede oplysninger om affaldet i grønne
regnskaber, miljøstyring, ved miljøgodkendelser og via brancheorienteringerSærlig
indsats mod de brancher, som deponerer store mængder affald (bl.a. støberier og
skrotvirksomheder)
Vejledning om pap og papir
Øget genanvendelse af farligt og miljøbelastende affald
Vejledning om farligt affald
Evaluering af erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter
Afholdelse af workshop om bl.a. etablering af affaldsbørser

Mål år 2004

65 % genanvendelse af affald fra industrien
højst 15 % deponering
forbedret indsamling af farligt affald

D 4.1.1 Status
Ved industriaffald forstås i denne sammenhæng affald fra kasserede produkter og
produktionsaffald fra fremstillingsvirksomhederne.
Affaldsforebyggelsen skal styrkes og genanvendelsen af industriens affald skal øges -
også af det farlige affald. Miljøbelastende affaldsfraktioner skal udsorteres, og der
skal udvikles teknologier til at behandle dem særskilt, så energi og råvareressourcerne
udnyttes bedst muligt.
Mængden af industriaffald er steget med knap 4% fra 1996 til 1997. I 1997 udgjorde
affaldsmængden 2.736.000 tons. Målet for genanvendelse år 2004 sættes til 65%
genanvendelse, og mængden af affald, der deponeres, skal højst være 15%.
Der skal derfor sættes større fokus på industriens affald og det ressourcespild, som
er forbundet med dannelsen af affaldet. Oplysninger om f.eks. affaldsgenerering, affaldets
sammensætningen og muligheder for frasortering af miljøbelastende stoffer i affaldet vil
fremover være vigtige i grønne regnskaber og miljøgodkendelser samt i forbindelse med
miljøstyring.
Der skal bruges forskellige strategier til affaldsforebyggelse, afhængig af om der er
tale om procesaffald eller affald fra udtjente produkter.
Godt en fjerdedel af affaldet blev deponeret, mens 58% blev genanvendt, og 14% blev
forbrændt. Mængden og sammensætningen af industriaffaldet er meget forskellig og
afhænger af, hvilken branche affaldet stammer fra samt virksomhedernes størrelse og
antal. Mulighederne for at genanvende eller reducere affaldsmængderne vil derfor være
forskellig fra affaldsfraktion til affaldsfraktion og fra branche til branche.
Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.
For brancher med mange små virksomheder kan det være afgørende at få affaldet
samlet i større enheder, så det forsyningsmæssige og økonomiske grundlag er til stede
for genanvendelse.
Nedenstående figur viser en opgørelse over affald fra industrien opdelt på
behandlingsform. Det ses, at fraktionerne "jern og metal", "diverse
brændbart" og "diverse ikke-brændbart" samt "roejord" udgør de
største mængder af industriaffaldet.

Opgørelse over affald fra fremstillingsvirksomhederne opdelt efter behandlingsform
(Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999)
Fraktionen "diverse ikke brændbart" deponeres hovedsageligt. Denne fraktion
indeholder hovedsageligt roejord, støberiaffald og affald fra skrotvirksomheder. Det bør
imidlertid overvejes, hvorvidt det er muligt at genanvende roejorden fremfor at deponere
denne fraktion.

Midler

evaluering af erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter
fokus på affald i miljøgodkendelserne, de grønne regnskaber og ved miljøstyring
etablering af affaldsbørser
implementering af IPPC-direktivet
fjerne genanvendelige fraktioner fra det brændbare affald
indskærpelse af kommunernes ansvar for at øge udsortering af pap og papir
vejledning om farligt affald

D 4.1.2 Fremtidige initiativer
De forskellige ordninger og erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter vil blive
evalueret.
Affaldsforebyggelse
Oplysninger om affaldsmængder, sammensætning og muligheder for genanvendelse skal
forbedres i forbindelse med udarbejdelse af fremtidige miljøgodkendelser, i de grønne
regnskaber og ved etablering af miljøstyring på virksomhederne.

Miljøgodkendelserne skal forbedres på affaldsområdet. Ved implementering af
IPPC-direktivet vil affaldsdelen blive opprioriteret.

Evalueringen af de grønne regnskaber forventes færdig september 1999. I den
forbindelse skal det vurderes, om regelgrundlaget skal justeres, eller om der skal
udarbejdes yderligere informationsmateriale til virksomhederne, også om affald.

Udarbejdelse af en række brancheorienteringer kan føre til øget brug af miljøstyring
på virksomhederne.

Genanvendelse

I 1999 afholdes en workshop om, hvorledes man kan styrke afsætningen af genanvendelige
materialer og øge genanvendelsen herunder styrke mulighederne for etablering af
affaldsbørser.

Brændbart affald indeholder genanvendelige fraktioner, som skal udsorteres, fordi det
kan genanvendes, eller fordi det indeholder miljøbelastende stoffer. Industrien skal
fremover - foruden pap og papir også udsortere plast, elektriske og elektroniske
produkter og imprægneret træ (se bilag E).
Farligt affald. Der skal etableres ordninger især for brancher med mange, små
virksomheder, hvor en øget genanvendelse forudsætter, at affaldet samles. Det skal
undersøges, om affaldsafgiften kan medvirke til øget genanvendelse af farligt affald (se
bilag E). Herudover skal der udarbejdes en vejledning om farligt affald, hvor reglerne
præciseres.

Indsamlingen af pap og papir fra erhvervsvirksomheder kan øges. Der skal i 1999
udarbejdes en vejledning, hvor ansvaret for udsortering af fraktionen præciseres (se
bilag E).

Deponering

Generelt deponeres der for store mængder industriaffald. Især affald fra støberier og
skrotvirksomheder udgør en væsentlig del. Specifikke initiativer er rettet mod
enkeltfraktioner. Se bilag E om støberier og om shredderaffald, elektronik, kølemøbler
og biler.

D 4.1.3 Regulering
Håndtering af industriaffald reguleres efter Affaldsbekendtgørelsen. Virksomhederne
har ansvaret for at kende sammensætningen af affaldet, herunder at vurdere om det er
farligt affald og anmelde dette til kommunen.
Kommunerne skal anvise bortskaffelsesmuligheder for affaldet. Kommunerne skal etablere
indsamlingsordninger eller henteordninger for farligt affald fra virksomhederne.
Virksomhederne skal i dag udsortere pap, papir, karton, ståltromler og
transportemballager af plast til genanvendelse.
Med de nye initiativer vil der blive krav om udsortering af genanvendelige og
miljøbelastende affaldsfraktioner som PVC, imprægneret træ, elektriske og elektroniske
produkter. (Se bilag E).
D 4.1.4 Miljøvurdering
En øget udsortering af miljøbelastende affaldsfraktioner vil føre til en bedre
genanvendelse af restprodukterne. Udsortering af genanvendelige fraktioner fra den
brændbare affaldsfraktion vil desuden betyde, at ressourcerne i affaldet udnyttes og
behovet for forbrænding nedsættes.
D 4.1.5 Betydning for de nationale myndigheder
Affaldsbekendtgørelsen skal revideres med krav om øget udsortering af
miljøbelastende og genanvendelige affaldsfraktioner.
Der skal afholdes en workshop om mulighederne for at øge genanvendelse ved f.eks.
etablering af affaldsbørs.

Der skal udarbejdes en vejledning om farligt affald.
Der skal udarbejdes en vejledning om pap og papir.
Der skal udarbejdes en række branchevejledninger.

Ved implementeringen af IPPC-direktivet vil der komme fokus på virksomheders
håndtering affald.
Ved evalueringen af de grønne regnskaber i løbet af 1999 vil det blive vurderet, om
affaldshåndteringen er tilstrækkeligt belyst.
D 4.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal sørge for kildesortering af pap, plast, imprægneret træ og
elektriske og elektroniske produkter, og kommunerne skal anvise de sorterede
affaldsfraktioner til genanvendelse, deponering eller særskilt behandling.

D 5 Institutioner, handel og kontor
D 5.1.1 Status

D 5.1.2 Fremtidige initiativer

D 5.1.3 Regulering

D 5.1.4 Kapacitet

D 5.1.5 Miljøvurdering

D 5.1.6 Betydning for de nationale myndigheder

D 5.1.7 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Affaldsmængderne er stigende. Genanvendelsen af
affaldet er i dag mindre end ønsket, hvorved ressourcer går tabt.Affald
fra institutioner, handel og kontor, herunder offentlige kontorer og servicesektoren
indeholder miljøbelastende stoffer, der skal udsorteres til særskilt behandling

Initiativer
Øget indsamling og genanvendelse af pap og papir
samt plastNår nye behandlingsmetoder er udviklet, skal alle batterier
indsamles
Etablering af en særskilt ordning for bilaffald. Krav fastlægges i
bekendtgørelse
Særlige krav til behandling af elektronikaffald
PVC udsorteres separat til særskilt behandling/bortskaffelse
Den eksisterende ordning for dæk skal udbygges
Den eksisterende ordning for madaffald fra storkøkkener skal revurderes
Tilskudsordningen for spildolie skal revurderes

D 5.1.1 Status

Mål i år 2004

50% genanvendelse
45% forbrænding
5% deponering

Sektoren omfatter affald fra institutioner, handel og private og offentlige kontorer,
dvs. servicesektoren.
Affaldet består af mange forskellige affaldsfraktioner, og sammensætning er ofte ikke
kendt. Dette indebærer vanskeligheder med at sætte målrettet ind over for sektoren som
helhed.
Mængden af affald fra institutioner, handel og kontor er stigende. Genanvendelse af
affaldet inden for sektoren skal øges, og miljøbelastende fraktioner skal udsorteres med
henblik på særskilt behandling. Virksomheder og offentlige og private institutioner har
en vigtig rolle i at øge udsorteringen af genanvendelige materialer og miljøbelastende
fraktioner.
Den samlede affaldsmængde var 861.000 tons i 1997. Affaldsmængden fra servicesektoren
steg kraftigt med godt 25% fra 1994 til 1995, mens mængden kun er steget mellem 1 og 2%
p.a. fra 1995 til 1997.
I 1997 var genanvendelsen på 38%, hvilket er under målsætningen på 60% i år 2000.
41% gik til forbrænding, 20% til deponering, mens 2% blev ført til særlig behandling.
Idet der er sket en væsentlig ændring af mængden og sammensætningen af affald fra
servicesektoren, nedsættes målsætningen for genanvendelse til 50%, og det forventes
ikke at være muligt helt at undgå deponering.
I nogle få kommuner og affaldsselskaber er der ansat erhvervskonsulenter, der har til
opgave at øge informationen om de kommunale regulativer samt vejlede i en mere
hensigtsmæssig affaldshåndtering. Der er brug for en evaluering af de bestående
erhvervsaffaldskonsulentordninger.
I 1998 blev der gennemført en undersøgelse, der belyste barrierer for at øge
genanvendelsen af forbrændingsegnet affald. I rapporten gives der en række anbefalinger
for at overvinde disse barrierer. Det anbefales, at kommunerne udfører mere opsøgende
arbejde hos virksomhederne (f.eks. i form af erhvervsaffaldskonsulentordninger), at der
indføres nemmere ordninger for de mindre virksomheder eller indføres kontrol på
affaldsforbrændingsanlæggene for at friholde dem for genanvendeligt affald.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.
D 5.1.2 Fremtidige initiativer

Midler

øget genanvendelse af pap og papir, glas og plast
udsortering af miljøbelastende fraktioner som batterier, dæk, PVC, elektriske og
elektroniske produkter og kølemøbler
revurdering af eksisterende ordninger for organisk affald og spildolie
evaluering af erhvervsaffaldskonsu-lentordninger
kortlægning af affaldssammensætningen

En række af de initiativer, der iværksættes inden for denne sektor, vil være rettet
mod specifikke fraktioner.
Genanvendelse af pap og papir, glas samt plast fra institutioner, handel og kontor skal
øges, (se bilag E).
De miljøbelastende fraktioner som batterier, dæk, PVC, elektriske og elektroniske
produkter og kølemøbler skal udsorteres med henblik på særskilt behandling, (se bilag
E).
De eksisterende ordninger for organisk affald og spildolie skal revurderes, (se bilag
E).
De forskellige ordninger og erfaringer med erhvervsaffaldskonsulenter vil blive
evalueret.
Der skal ske en kortlægning af sammensætningen af affaldet med særlig vægt på det
affald, der deponeres, og på potentialerne for genanvendelse.
D 5.1.3 Regulering
Kommunerne skal anvise bortskaffelsesmuligheder for affaldet inden for sektoren.
Virksomheder, institutioner, kontorer m.v. skal i dag udsortere pap, papir, karton,
ståltromler og transportemballager af plast til genanvendelse.
I 1994 indgik miljø- og energiministeren, Dansk Industri, Plastindustrien og
Emballageindustrien en aftale om transportemballage. Aftalen satte som målsætning, at
80% af plast og pap/papir- transportemballage skulle genanvendes inden år 2000 enten ved
genbrug eller materialegenvinding. Aftalen blev i 1998 justeret med hensyn til dels
definition af transportemballage, som nu følger emballagedirektivets definition, dels
målsætningerne, således at de procentvise mål nu udelukkende gælder for
materialegenvinding.
D 5.1.4 Kapacitet
For hovedparten af de genanvendelige fraktioner er der ikke mangel på
behandlingskapacitet. For flere af de miljøbelastende fraktioner er behandlingsformen
endnu ikke færdigudviklet.
D 5.1.5 Miljøvurdering
Indsatsen for at øge genanvendelsen vil mindske behovet for forbrændings- og
deponeringskapacitet og sikre udnyttelse af ressourcerne i affaldet.
D 5.1.6 Betydning for de nationale myndigheder
Affaldsbekendtgørelsen skal revideres, således at miljøbelastende affaldsfraktioner
udsorteres med henblik på særskilt behandling. Der skal udarbejdes en vejledning for
indsamling af pap og papir.
D 5.1.7 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal øge informationen om de eksisterende ordninger og styrke tilsynet med
virksomheder og institutioner i denne sektor, særligt hvad angår benyttelsespligten for
anvisningsordninger for genanvendeligt affald.

D 6 Kraftværker
D 6.1.1 Status

D 6.1.2 Fremtidige initiativer

D 6.1.3 Regulering

D 6.1.4 Miljøvurdering

D 6.1.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder

D 6.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Mål år 2004

90% genanvendelse af restprodukter fra kulfyrede kraftværker
reducere den kulbaserede energiproduktion
sikre, at genanvendelse af bioaske sker miljømæssigt forsvarligt

D 6.1.1 Status
Den danske elforsyning har i vid udstrækning været baseret på kul. I
1996 fremlagde regeringen en samlet energihandlingsplan - Energi 21-, som skulle medvirke
til, at Danmark bidrog til at reducere CO2-udledningen med 20% i år 2005 i forhold til
1988-niveauet.
Målet i Energi 21 er at nedsætte energiforbruget ved at anvende
energien mere effektivt samt at omlægge forsyningen af fossile brændsler til vedvarende
energi.
Som konsekvens heraf skal brugen af kul som brændsel stort set ophøre
samtidig med, at energiproduktion baseret på vedvarende energi herunder biobrændsler
øges inden for de næste 30 år.
Anvendelse af biobrændsler sker i dag primært på anlæg, der kun
producerer varme. I de kommende års udbygning vil biomassen i takt med udvikling af ny
teknologi i langt højere grad blive anvendt på elproducerende anlæg.
Ved energifremstilling produceres en varierende mængde restprodukter,
idet der eksempelvis stort set ingen restprodukter kommer fra de olie- og naturgasfyrede
kraftværker.
Den dannede restproduktmængde vil være afhængig af elproduktionen og
hermed også af importen/eksporten af el. Affaldsmængden fra kraftværker kan derfor kun
reduceres ved at mindske produktionen af el, øge kraftværkernes energieffektivitet eller
afvikle de brændselstyper, der giver anledning til produktion af affald som f.eks. kul.
Afvikling af den kulbaserede energiproduktion vil få afgørende
indflydelse på den mængde af restprodukter, der dannes, idet mængden forventes at falde
betydeligt i de næste 30 år. Tilsvarende vil en stigende anvendelse af flyveaske og
bundaske fra biobrændsler betyde en øget mængde bioaske, og genanvendelse af dette
affald vil have høj prioritet i de kommende år.
Restprodukterne fra kulfyrede kraftværker har hidtil udgjort den
største affaldsfraktion fra kraftværkerne. Restprodukterne fra kulfyrede kraftværker
består af slagger, flyveaske, gips, TASP og svovlsyre. Restprodukterne indeholder en
række tungmetaller, som kan begrænse genanvendelsen.
Målet for genanvendelse af restprodukter fra kulfyrede kraftværker er nået med en
genanvendelsesprocent på 73% i 1997. I alt blev der produceret 1.775.000 tons
restprodukter i 1997. Målet i år 2004 er 90% genanvendelse af restprodukterne fra de
kulfyrede kraftværker.
Midler

implementering af Energi 21

D 6.1.2 Fremtidige initiativer
Energi 21 skal implementeres. Handlingsplanen er især et led i
regeringens indsats mod klimaforandringer. Imidlertid vil afvikling af de kulbaserede
kraftværker også indebære en tilsvarende reduktion i restproduktmængden.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.
D 6.1.3 Regulering
Affaldsafgiften omfatter ved omlægningen i december 1998 nu også
deponering af restprodukter i den højere takst for deponering, hvilket giver et
yderligere incitament til at reducere restproduktmængden, alternativt at genanvende den.
Energi 21 vil medfører en omlægning fra brug af fossile brændsler
til vedvarende energi.
D 6.1.4 Miljøvurdering
På sigt afvikles de kulbaserede restprodukter, idet energiproduktion baseret på kul
ophører, og som følge heraf vil udvaskning af metaller og salte fra disse restprodukter
ophøre. For bioaskerne udnyttes gødningsværdien.

D 6.1.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder
Ingen.
D 6.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Ingen.

D 7 Renseanlæg
D 7.1.1 Status

D 7.1.2 Fremtidige initiativer

D 7.1.3 Regulering

D 7.1.4 Miljøvurdering

D 7.1.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder

D 7.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder
D 7.1.1 Status

Mål år 2004

50% genanvendelse af slam til jordbrugsformål

I 1987 vedtog Folketinget en Vandmiljøplan, hvorefter alle renseanlæg større end
5.000 personækvivalenter inden 1. januar 1993 skulle have en forbedret rensning af
spildevandet. Udbygningen af renseanlæggene blev færdiggjort i begyndelsen af 1996.
Affaldet fra renseanlæg består af slam, sand og ristestof. Der blev i 1997 produceret
ca. 1.248.000 tons affald (våd vægt) på de kommunale renseanlæg, hvoraf slammængden
udgør 1.209.000 tons. Der forventes ingen væsentlig ændring i disse mængder fremover.
Af den totale affaldsmængde fra renseanlæg blev i 1997 70% genanvendt, 20% blev
forbrændt og 10% deponeret. Dette betyder, at Regeringens tidligere målsætning om 50%
genanvendelse af slam i år 2000 er opfyldt..
Konsekvenserne af indførelsen af krav til slammets indhold af visse organiske, kemiske
stoffer i 1997 forventes at betyde, at der i en overgangsperiode skal ses på alternativer
til udbringning på landbrugsjord.

Kilde: Affaldsstatistik 1997, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1999.
D 7.1.2 Fremtidige initiativer
Kvaliteten af slammet og mulighederne for genanvendelse forventes på sigt at blive
forbedret gennem den generelle udfasningspolitik for de miljøfremmede stoffer. Slammets
indhold af disse stoffer forventes således nedbragt.
D 7.1.3 Regulering
Genanvendelsen af slam på landbrugsjord er underlagt Slambekendtgørelsen, samt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri’s Bekendtgørelse om tilsyn med
kvaliteten af kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald til
jordbrugsformål. I Slambekendtgørelsen er fastlagt grænseværdier for en række
tungmetaller og afskæringsværdier for de organiske, miljøfremmede stoffer NPE, DEHP,
LAS og visse PAH’er. Afskæringsværdierne for de organiske stoffer trådte i kraft
1. juli 1997 og bliver tillige med grænseværdien for cadmium skærpet pr. 1. juli 2000.
D 7.1.4 Miljøvurdering
Der forventes på sigt en mindskelse af indholdet af miljøfremmede stoffer i slammet.
D 7.1.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder
Ingen.
D 7.1.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Ingen.

Bilag E - Fraktioner
E 1 Batterier og akkumulatorer

E 1.1 Status

E 1.2 Fremtidige initiativer

E 1.3 Regulering

E 1.4 Kapacitet

E 1.5 Miljøvurdering

E 1.6 Økonomi

E 1.7 Betydning for de kommunale myndigheder

E 1.8 Betydning for de nationale myndigheder
I det følgende er en række affaldsfraktioner gennemgået. Flere af dem spiller en
væsentlig rolle i forbindelse med Affald 21. De nævnte affaldsfraktioner er beskrevet,
fordi de udgør et særligt miljøproblem.
Affaldsfraktionerne er beskrevet uanset, om der for fraktionen igangsættes nye
initiativer eller ej.
EU har gennemgået nogle affaldsstrømme med henblik på at lade kommissionen komme med
forslag til regulering af fraktionerne. Disse fraktioner, der kaldes for
"prioriterede affaldsstrømme", er beskrevet. Det drejer sig om klinisk
risikoaffald, biler, elektriske og elektroniske produkter, dæk, bygningsaffald og klorede
opløsningsmidler. Kendetegnet er, at der for disse strømme allerede eksisterer eller er
iværksat danske initiativer.
For de enkelte affaldsfraktioner beskrives status for området, fremtidige initiativer,
mål for år 2004 og de midler, der skal til for at nå målet. Endvidere beskrives det,
hvilken betydning initiativerne har for de nationale og kommunale myndigheder, og
kapaciteten for affaldsbehandlingen vurderes.
For at målene for år 2004 opfyldes, forudsættes det bl.a., at staten og kommunerne
lever op til deres forpligtigelser, herunder udarbejder de nødvendige regler og
regulativer, og at borgerne og virksomhederne bidrager til fornuftige affaldsløsninger.
De nævnte informations- og udviklingsaktivteter forudsætter et betydeligt tilskud fra
Miljørådet for renere produkter.

E 1 Batterier og akkumulatorer

Miljøproblem
Batterier og akkumulatorer kan
indeholde store mængder tungmetaller; især bly, men også kviksølv, cadmium og nikkel.

Ikke-indsamlede nikkel-cadmium-batterier udgør den vigtigste
kilde til cadmium i affaldsstrømmene.

Kviksølv er den største hindring for en effektiv behandling af
batterier.

En del batterier indeholder desuden ressourcer som stål, zink,
mangan og kulstof, som kan genvindes.

Initiativer
Når egnede sorterings- og
behandlingsmetoder er færdigudviklede, vil der blive etableret en indsamlingsordning for
alle typer batterier.

Mål år 2004

genvinde råvareressourcerne i alle batterier
99,9 % indsamling af blyakkumulatorer
95 % indsamling af Ni-Cd batterier

E 1.1 Status
Der findes i dag særlige indsamlingsordninger og egnede
genanvendelsesmetoder for blyakkumulatorer og for nikkel-cadmium batterier.
Indsamlingsordningerne fungerer godt.
Der blev i 1998 solgt 14.900 tons blyakkumulatorer i Danmark. Dette tal
svarer til den mængde akkumulatorer, der i gennemsnit pr. år bliver til affald.
Indsamlingsprocenten for brugte blyakkumulatorer er på 98%, og målet på 99,9 % ved
årtusindskiftet forventes at blive opfyldt.
Det skønnes, at 86% kasserede batterier og akkumulatorer kommer fra servicesektoren,
10% fra dagrenovationen, 2% fra storskraldet og 2% fra industrien. Akkumulatorerne
skønnes hovedsagelig at komme fra servicesektoren og storskraldet.
Batterier kan groft grupperes i to grupper: Engangsbatterier og genopladelige batterier
(se tabel).

Oversigt over batterityper

engangsbatterier:

alkaline batterier, som tidligere indeholdt kviksølv. I dag sælges hovedparten
dog uden kviksølv
brunstensbatterier, der i mange år ikke har indeholdt kviksølv
lithiumbatterier
sølvoxid

genopladelige batterier:

nikkel-cadmiumbatterier,
nikkel-metalhydridbatterier
lithiumbatterier

Der blev i 1998 solgt omkring 2.500 tons batterier, heraf var 260 tons
genopladelige batterier.
Det skønnes, at der i 1997 blev genereret ca. 120 tons nikkel-cadmium
batterier som affald. Heraf blev 95 tons indsamlet til genanvendelse. Nikkel-cadmium
batterier og blyakkumulatorer sendes til Sverige eller Frankrig til oparbejdning.
Erfaringer fra mange års indsamling af batterier i Danmark viser, at
forbrugerne har vanskeligt ved at skelne mellem de forskellige batterityper til trods for,
at de batterier, som skal indsamles, er mærket med et særligt genanvendelsesmærke. Det
betyder, at mange forbrugere enten indsamler alle batterier samlet eller også bortskaffer
alle typer - uanset indhold - via dagrenovationen.
Resultatet er, at ca. halvdelen af den kasserede mængde batterier
samles ind som en blanding af engangs- og genopladelige batterier. Resten bortskaffes via
dagrenovationen.
Kommunerne, de kommunale affaldsselskaber eller Kommunekemi A/S
sorterer nikkel-cadmium batterierne fra til genanvendelse, og resten af de indsamlede
batterier deponeres. Kviksølvholdige batterier deponeres typisk på Kommunekemi
A/S’s specialdepot og resten på almindelige deponeringsanlæg.

Kviksølvindholdet i batterier har hidtil hindret oparbejdning.
Hovedparten af engangsbatterierne vil i fremtiden ikke indeholde kviksølv, hvorfor de på
sigt kan genvindes. I internationalt regi sker der store fremskridt i udviklingen af ny
teknologi til genvinding af ressourcerne i de nye batterisystemer. Det må derfor
forventes, at langt flere batterier i fremtiden vil kunne genvindes.
En forudsætning for en effektiv genanvendelse er imidlertid, at der
foruden genvindingsteknologi også udvikles en pålidelig sorteringsteknologi.
I et udkast til ændring af EU-direktivet om batterier, lægges der op
til at alle batterier skal indsamles med henblik på særskilt oparbejdning af de enkelte
batterifraktioner.
Midler

udvikling af nye behandlings- og sorteringsmetoder

E 1.2 Fremtidige initiativer
Initiativer, der støtter udvikling af egnede behandlingsmetoder og
effektive sorteringsmetoder, skal fremmes.
Når disse metoder er udviklet, bliver der krav om at indsamle alle
batterier.
E 1.3 Regulering
Indsamlingen af batterier reguleres af Affaldsbekendtgørelsen ¹. Nikkel-cadmium batterier, blyakkumulatorer og lithiumbatterier
er såvel som usorterede batterier klassificeret som farligt affald, mens rene fraktioner
af bl.a. ikke-tungmetalholdige batterier generelt ikke er farligt affald.
Der er knyttet økonomiske styringsmidler til indsamlingen af
nikkel-cadmium-batterier og blyakkumulatorer, og indsamlingen foregår både via private
og offentlige selskaber.
Indsamlingen af blyakkumulatorer er sikret gennem en aftale
mellem miljøministeren og branchen (Returbat), som forpligter Returbat til at indsamle
alle brugte blyakkumulatorer i Danmark. Aftalen er suppleret af to bekendtgørelser. Den
ene ² fastlægger betingelserne for at blive registreret som
indsamler og opnå tilskud. Den anden ³ danner det finansielle
grundlag for ordningen.
Returbat administrerer ordningen og får på baggrund af et godkendt
budget overført midler til udbetaling af tilskud fra Miljøstyrelsen.
Der ydes et tilskud på maksimalt 0,80kr./kg til indsamlere, der
afleverer brugte akkumulatorer til godkendte genanvendelsesanlæg.
Der er indført miljøafgift ⁴ på nikkel-cadmium
batterier. Afgiften tilbageføres gennem en godtgørelse for indsamlingen af brugte
nikkel-cadmium batterier. I forbindelse med ordningen er der udstedt en bekendtgørelse⁵, der angiver, hvilke kriterier indsamlerne af brugte
nikkel-cadmium batterier skal opfylde for at opnå registrering som professionel indsamler
og opnå udbetaling af godtgørelse.
Miljøstyrelsen administrerer ordningen.
Der ydes en godtgørelse på 120 kr. pr. kg. indsamlede brugte danske
batterier, afleveret til et godkendt genanvendelsesanlæg.
E 1.4 Kapacitet
Der er kapacitet til genvinding af bly, cadmium og nikkel i Sverige og
Frankrig.
Kviksølvholdige batterier kan behandles i bl.a. Tyskland, Holland og
Schweiz.
E 1.5 Miljøvurdering
Etablering af indsamlingsordning for alle batterier kan føre til en
endnu bedre indsamlingsprocent - også for nikkel-cadmium batterierne. Indsamlingen af
alle batterityper vil desuden på sigt føre til et bedre grundlag for en økonomisk
udnyttelse af ressourcerne i flere batterityper.
En forudsætning for at ressourcerne kan udnyttes er imidlertid, at
kviksølvindholdet i batterierne er bragt ned på et niveau, som ikke generer
behandlingen.
E 1.6 Økonomi
Den nøjagtige pris for behandling af alle batterityper kan først
fastsættes, når behandlingsmetoderne er udviklede.
E 1.8 Betydning for de nationale myndigheder
Affaldsbekendtgørelsen skal ændres så det fremgår, at alle
batterier skal indsamles, når nye behandlingsmetoder er udviklet.
E 1.7 Betydning for de kommunale myndigheder
De kommunale myndigheder skal i deres planlægning tage højde for, at
alle batterier skal indsamles, når nye behandlingsmetoder er udviklet.
_________________________
^{1 Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af
30. april 1997 om affald
^{2 Bekendtgørelse nr. 91 af 22. februar 1996 om indsamling
af blyakkumulatorer og tilskud til indsamling og bortskaffelse til genanvendelse.
^{3 Bekendtgørelse nr. 92 af 22. februar 1996 om gebyr på
blyakkumulatorer
^{4 I 1995 indførte Danmark, i medfør af lov nr. 414 og lov
nr. 404 af 14. juni 1995 en miljøafgift for nikkel-cadmium batterier.
^{5 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 93 af
22. februar 1996

E 2 Bilaffald
E 2.1 Status

E 2.2 Fremtidige initiativer

E 2.3 Regulering

E 2.4 Kapacitet

E 2.5 Miljøvurdering

E 2.6 Økonomi

E 2.7 Betydning for de nationale myndigheder

E 2.8 Betydning for kommunale myndigheder

Miljøproblem
Bilaffald indeholde mange
miljøbelastende stoffer især tungmetaller, som i dag ender på
affaldsforbrændingsanlæggene eller deponierne.

Initiativer
Etablering af en særskilt ordning
for bilaffald. Kravene fastlægges i en bekendtgørelse.
Øget genanvendelse af bilruder ved udvikling af nye
separationsteknologier.
Udarbejdelse af miljøvejledninger til offentlige indkøbere af
biler.

Mål år 2004

80% genanvendelse af affaldsmængden
miljømæssig forsvarlig håndtering af miljøbelastende fraktioner

E 2.1 Status
Der opstår forskellige affaldsfraktioner både før og efter shredning
(ophugning) af biler. Bilaffald er bl.a. jern- og metaldele, dæk, plast, bilruder, olie
og øvrige væsker.
For bildæk, spildolie og blyakkumulatorer findes der særlige
ordninger, som hver især er beskrevet i de respektive afsnit i dette bilag.
Efter shredning fremkommer der fraktioner som jern, aluminium og
kobber, som genanvendes. Restfraktionen (shredderaffaldet) deponeres i dag. Der henvises
til afsnit E 20.
Bilaffald indeholder miljøbelastende stoffer, som ender i
restprodukter fra forbrændingsanlæg og på deponier. Håndteringen af bilaffald skal
forbedres, således at der sker en øget genanvendelse og en miljømæssig forsvarlig
behandling af de miljøbelastende fraktioner.
I 1997 blev der kasseret ca. 130.000 tons biler, hvoraf ca. 1.000 tons
var farligt affald.
Et groft skøn viser, at 95% af bilaffald indsamles via autoophuggere
og lignende servicevirksomheder, og 5% kommer direkte fra industrien.
Af den samlede mængde bilaffald skønnes det, at der blev genanvendt
ca. 75% og deponeret ca. 20% . De resterende 5% blev forbrændt. Målet i år 2004 om 80%
genanvendelse skal nås ved øget genanvendelse af bildæk og bilruder fra biler⁶.

Der er igangsat projekter med henblik på at udvikle nye
separationsteknologier med henblik på nyttiggørelse af glas ved genanvendelse.
Der er udarbejdet en miljøvejledning til offentlige indkøbere om
biler.
Et direktivforslag om kasserede biler er under behandling i EU.
E 2.2 Fremtidige initiativer

Midler

krav til håndtering af affald fra biler
krav til udsortering af genanvendelige og miljøbelastende fraktioner
krav til virksomheder, der affaldsbehandler biler
udvikling af ny teknologi m.h.p. genanvendelse af bilruder

I 1999 vil der blive udstedt en bekendtgørelse om håndtering af
kasserede biler. De genanvendelige og miljøbelastende fraktioner skal udsorteres med
henblik på genanvendelse eller miljømæssig forsvarlig bortskaffelse. Der skal indføres
en certificeringsordning for de virksomheder, der foretager affaldsbehandling af biler. En
certificeringsordning indebærer, at affaldet kun kan anvises til de virksomheder, der kan
dokumentere, at de lever op til de krav, som fastsættes i bekendtgørelsen. Kravet om
certificeringsordningen forudsætter en ændring af Miljøbeskyttelsesloven.
Initiativer, der støtter udvikling af nye separationsteknologier med
henblik på nyttiggørelse af bilruder ved genanvendelse, skal fremmes mest muligt.
Resultaterne vil blive vurderet løbende. Regelgrundlaget med henblik på at øge
genanvendelse af bilruder vil blive justeret efter behov.
E 2.3 Regulering
Håndtering af bilaffald er reguleret af generelle regler i
affaldsbekendtgørelsen og i miljøgodkendelser af de virksomheder, der ophugger og
skrotter biler.
E 2.4 Kapacitet
Der eksisterer i dag ca. 350-400 virksomheder, der kan behandle biler i
Danmark. Heraf er der fem shreddervirksomheder.
Den kommende bekendtgørelse om håndtering af affald fra biler vil få
konsekvenser for antallet af demonteringsvirkomheder, som forventes at falde til 100-150
virksomheder.
Kapaciteten forventes ikke at udgøre en barriere for at nå den nye
målsætning for genanvendelse.
E 2.5 Miljøvurdering
Det forventes, at udstedelsen af bekendtgørelsen om håndtering af
bilaffald vil medføre:

demontering af 3.500 tons dæk til genanvendelse
frasortering af 25 tons bly til genanvendelse
aftapning af ca. 400 tons olie
aftapning af ca. 400 tons andre væsker

Udvikling af nye separationsteknologier med henblik på genanvendelse
af glas forventes inden for 2-3 år at medføre, at der fastsættes krav om demontering og
nyttiggørelse af bilruder. Ca. 2.000 tons bilruder pr. år forventes genanvendt.
E 2.6 Økonomi
Implementering af bekendtgørelsen om håndtering af bilaffald
forventes at medføre øgede merudgifter for forbrugerne på 30-40 mio. kr.
I dag betaler forbrugerne typisk 300-400 kr. pr. bil, som skrottes. Den
fremtidige skrotningspris pr. bil forventes at blive 600-700 kr.
E 2.7 Betydning for de nationale myndigheder
Der skal udstedes en bekendtgørelse om håndtering af kasserede biler.
E 2.8 Betydning for kommunale myndigheder
Kommunerne skal i deres affaldsplaner sikre, at affaldet anvises til de
anlæg, der opfylder bekendtgørelsens krav til håndtering af bilaffaldet.
________________________
^{6 I Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var
målet at nedbringe affaldsmængderne, der fremkommer ved skrotning af biler. Målet
skulle nås ved indgåelse af frivillige aftaler med berørte brancheorganisationer.
Miljø- og energiministeren indgik i 1995 en aftale med dæk- og autobranchens
organisationer, Genvindingsbrancherådet og de kommunale organisationer om en
tilbagetagningsordning for dæk.

E 3 Dæk
E 3.1 Status

E 3.2 Fremtidige initiativer

E 3.3 Regulering

E 3.4 Kapacitet

E 3.5 Miljøvurdering

E 3.6 Økonomi

E 3.7 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder

E 3.8 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder

Miljøproblem
Dæk udgør en vigtig ressource,
som i dag ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang.

Initiativer
Den eksisterende ordning for
indsamling af dæk udbygges til også at omfatte store dæk.

Udvikling af nye genanvendelsesmuligheder for gummipulver
Udarbejdelse af miljøvejledninger til offentlige indkøbere af
dæk.
Iværksættelse af informationskampagne om at begrænse
monteringsskader samt fremme afsætningen af regummierede dæk

E 3.1 Status

Mål år 2004

80 % genanvendelse eller forbrænding af alle kasserede dæk

Dæk består af gummi, stål og tekstiler. Dækaffald udgør en vigtig
ressource, som skal genanvendes eller forbrændes. Der sker i dag ikke en tilstrækkelig
ressourceudnyttelse af dækaffald. Det har hidtil kun været muligt at genanvende små
dæk, og målet for genanvendelse af disse i 1997 er nået⁷.
Det er målet, at 80% af alle kasserede dæk inden år 2004 skal genanvendes eller
forbrændes.
I 1997 var affaldsmængden ca. 40.000 tons, hvoraf ca. 25.0000 tons
kasserede dæk blev genanvendt. Resten blev forbrændt eller deponeret⁸.
Ca. 40% af den samlede mængde dæk skønnes at komme fra private forbrugere, 60% skønnes
at komme fra erhvervssektoren. Det skønnes endvidere, at hovedparten af dækkene
bortskaffes via servicesektoren.
Undersøgelser om genanvendelse af gummipulver er igangsat.

E 3.2 Fremtidige initiativer

Midler

krav til indsamling og genanvendelse/for-brænding med energiudnyttelse af store dæk
udvikling af nye genanvendelsesmuligheder for gummipulver
informationskampagner
miljøvejledninger til offentlige indkøbere af dæk

I 1999 skal Bekendtgørelsen om gebyr og tilskud til bortskaffelse af
dæk⁹ revideres og sendes i høring. Der skal fastsættes krav
til indsamling og udbetaling af tilskud til virksomheder, der enten genanvender eller
forbrænder store dæk.
Initiativer, der støtter udvikling af nye genanvendelsesmuligheder for
gummipulver, skal fremmes mest muligt. Afhængig af behovet vil lovgivningen og
målsætningen blive justeret.
Som led i tilbagetagningsaftalen gennemfører dækbranchens miljøfond
informationskampagner, hvis formål er at begrænse monteringsskader samt at fremme
afsætningen af regummierede dæk.
Ifølge Handlingsplanen for offentlige miljøbevidste indkøbere vil
der i løbet af planperioden blive udarbejdet miljøvejledninger til offentlige indkøbere
af dæk.
E 3.3 Regulering
Miljø- og energiministeren indgik den 20. februar 1995 en aftale med
dæk- og autobranchens organisationer, Genvindingsbrancherådet og de kommunale
organisationer om en tilbagetagningsordning for kasserede dæk.
Med aftalen sikres det, at kasserede dæk indsamles og genanvendes
eller forbrændes, hvorved deponering undgås, og der sikres en ressourcemæssig
udnyttelse af affaldet. Indsamlings- og bortskaffelsessystemet tilrettelægges efter
følgende prioritering: Regummiering, gummipulver-produktion og forbrænding.
Aftalen forpligter virksomheder, der forhandler dæk, til at tage et
tilsvarende antal kasserede dæk tilbage uden omkostninger for forbrugerne.
Erhvervsmæssige indsamlere er forpligtet til at aftage samtlige dæk
fra de virksomheder, hvorfra der indsamles eller modtages kasserede dæk, herunder fra
kommunale indsamlingsordninger, og at levere disse til genanvendelse eller forbrænding.
I forlængelse af aftalen blev der indført gebyr på dæk¹⁰
til finansiering af indsamlings- og behandlingsomkostninger, administration af
gebyrord-ningen samt informationskampagner¹¹.
Tilskudet udbetales til dækindsamlerne, der skal være registreret i
Miljøstyrelsen. Registrerede virksomheder skal oplyse, i hvilke kommuner de indsamler
dæk. Virksomhederne er på visse betingelser forpligtet til at afhente dæk fra
affaldsproducenterne. Udbetalingen af tilskud til indsamling forudsætter, at dækkene er
leveret til en oparbejdningsvirksomhed (gummipulverfabrik).
Der ydes ikke tilskud til dæk, der afsættes til genbrug, herunder
regummiering.
Som delmål skal mindst 80% af alle kasserede dæk fra person- og
varebiler samt motorcykler inden 1997 indsamles og genanvendes eller forbrændes. Ifølge
aftalen skal 80% af alle kasserede dæk genanvendes eller forbrændes inden år 2000.
Reglerne skal derfor i 1999 udvides til også at omfatte store dæk
E 3.4 Kapacitet
I Danmark eksisterer der ca. 40 genbrugsanlæg, hvor der foretages
regummiering af små dæk. Herudover eksisterer der et genanvendelsesanlæg, hvor dækkene
anvendes til fremstilling af gummipulver.
Det forventes ikke, at den eksisterende anlægskapacitet vil udgøre en
barriere for at nå målsætningen år 2004 for genanvendelse eller forbrænding.
E 3.5 Miljøvurdering
Det forventes, at ændringen af bekendtgørelsen vil indebære, at alle
dæktyper omfattes af gebyr- og tilskudsbestemmelserne. Dette vil medføre, at mindst 90%
af den samlede affaldsmængde vil blive nyttiggjort ved genbrug, materialegenanvendelse
eller forbrænding med energiudnyttelse.
E 3.6 Økonomi
Omkostningerne ved indførelse af gebyrordning for store dæk forventes
at blive i alt ca. 20 mio. kr. for erhvervslivet.
Omkostningerne i forbindelse med indsamling og deponering af store dæk
er i dag 14-16 mio. kr. Det skønnes derfor, at meromkostningen ved den nye ordning bliver
4-6 mio. kr.
E 3.7 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder
I den kommende planperiode vil der blive foretaget en revision af
Bekendtgørelse nr. 799 af 4. september 1996 om gebyr og tilskud til bortskaffelse af
dæk.
E 3.8 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder
Kommunerne skal anvise dæk til særskilt behandling.
_______________________
^{7Jf. tilbagetagningsaftalen for dæk var målet at
genanvende 80% af de små dæk, som kommer fra person- og varevogne samt motorcykler. I
1997 blev der registreret en indsamlingsprocent for små dæk på 93%.
^{8 I 1997 blev det muligt at afsætte store dæk enten til
genanvendelse eller forbrænding med energiudnyttelse. Målsætningen revideres på
baggrund heraf.
9 Bekendtgørelse nr. 799 af 4. september 1996.
10 Aftalen blev udmøntet ved Bekendtgørelse nr. 144 af 3.
marts 1995, der nu er afløst af Bekendtgørelse nr. 799 af 4. september 1996 om gebyr og
tilskud til bortskaffelse af dæk. Bekendtgørelsen er bl.a. er udstedt i medfør af § 53
i Lov om miljøbeskyttelse, hvorefter der kan udstedes regler om, at importører eller
producenter af nærmere angivne produkter skal betale et gebyr for affaldsbortskaffelse
til hel eller delvis dækning af omkostningerne i forbindelse med produkternes
bortskaffelse, samt fastsættes nærmere regler om gebyrets opkrævning og anvendelse.
^{11 Tilskudsordningen er siden januar 1996 blevet
administreret af Dækbranchens Miljøfond.

E 4 Elektriske og elektroniske produkter
E 4.1 Status

E 4.2 Fremtidige initiativer

E 4.3 Regulering

E 4.4 Kapacitet

E 4.5 Miljøvurdering

E 4.6 Økonomi

E 4.7 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Elektriske og elektroniske
produkter indeholder mange miljøbelastende stoffer, især tungmetaller

Initiativer
Etablering af en særskilt ordning
for elektriske og elektroniske produkter. Kravene til ordningen er fastlagt i en
bekendtgørelse.

Udarbejdelse af miljøvejledninger til offentlige indkøbere af en
række elektriske og elektroniske produkter samt miljømærkekriterier for flere
produkter.
Nedsættelse af et produktpanel for elektronikområdet.
Bedre udnyttelse af ressourcerne ved udvikling af nye teknologier
for oparbejdning af produkterne.

Mål år 2004

øge genanvendelsen af ressourcer fra elektriske og elektroniske produkter
friholde affaldsforbrændingsanlæggene og deponierne for elektriske og elektroniske
produkter
miljømæssig forsvarlig bortskaffelse af elektriske og elektroniske produkter

E 4.1 Status
Elektriske og elektroniske produkter er primært radio- og fjernsynsapparater,
IT-produkter, regulerings- og styringsaggregater, hårde hvidevarer og kontorudstyr.
Der eksisterer en særlig ordning for behandling af kølemøbler. Se under afsnit E 11.

Affaldshåndteringen af elektriske og elektroniske produkter skal forbedres.
Produkterne behandles i dag via den almindelige affaldsbehandling og står for en stor del
af de miljøbelastende stoffer, som ender i restprodukterne og deponierne. Genanvendelsen
af de elektriske og elektroniske produkters indhold af metaller, glas m.v. skal øges, og
forbrændingsanlæggene og lossepladserne skal så vidt muligt friholdes for denne
affaldstype. Massestrømsanalyser for kobber og bly viser, at 60% af kobbermængden og
20-40% af blymængden, der tilføres lossepladser og forbrændingsanlæg, stammer fra
elektriske og elektroniske produkter.
Den samlede mængde af elektriske og elektroniske produkter fratrukket køleskabe og
frysere, der omtales i afsnit E 11, er beregnet til 103.000 tons i 1997¹².
Den største mængde affald skønnes at komme via den kommunale storskraldsordning (48%).
Resten antages at komme via dagrenovationen (15%), fra institutioner, handel og kontor,
servicesektoren (20%) samt industrien (15%). De resterende 2% kommer fra bygge- og
anlægssektoren. Ca. 6.000 tons af de elektroniske produkter blev specialbehandlet i 1997
og de 60.000 tons elektriske produkter blev i stor udstrækning tilført shredderanlæg.
Det skønnes på denne baggrund, at ca. 30.000 tons er blevet genanvendt i 1997, svarende
til ca. 30 % af den beregnede mængde kasserede elektriske og elektroniske produkter.
Et direktiv om bortskaffelse og oparbejdning af elektriske og elektroniske produkter
forventes forelagt i EU i 1999.

E 4.2 Fremtidige initiativer

Midler

krav til håndtering og bortskaffelse af elektriske og elektroniske produkter
miljøvejledninger til offentlige indkøbere af elektroniske kontormaskiner
nedsættelse af produktområdepanel
udvikling af forbedrede oparbejdningsmetoder

I 1998 blev der udstedt en bekendtgørelse om håndtering af affald i form af
elektriske og elektroniske produkter.¹³ Der stilles krav om,
at produkterne behandles miljømæssigt korrekt.
Som følge af Handlingsplanen for miljøbevidste offentlige indkøbere er der i 1998
udarbejdet vejledninger til offentlige indkøbere om en række elektroniske
kontormaskiner, og der vil blive udarbejdet miljømærkekriterier for flere produkter.
Den produktorienterede miljøpolitik skal forbedre produkter, så der bl.a. tages
højde for affaldsbehandlingen i produktdesignet. Der skal i 1999 nedsættes et
produktpanel for elektronikområdet.
Udviklingen af nye teknologier for oparbejdning af elektriske og elektroniske produkter
vil løbende blive vurderet. Såfremt der er behov for at ændre regelgrundlaget med
henblik på anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi, vil dette ske løbende.

E 4.3 Regulering
Affaldshåndteringen af elektriske og elektroniske produkter er indtil videre reguleret
af generelle regler i Affaldsbekendtgørelsen, Elektronikbekendtgørelsen og via
miljøgodkendelser af de virksomheder, der håndterer, oparbejder eller bortskaffer
affaldsfraktionen.

E 4.4 Kapacitet
Af den samlede mængde af elektroniske produkter anslås det, at yderligere ca.
20.000-30.000 tons skal indsamles og særskilt behandles.
Der eksisterer i dag ca. 10 demonteringsvirksomheder.
Den nuværende kapacitet er ca. 12.000 tons pr. år, men branchen har oplyst, at der
fremover ikke vil være kapacitetsproblemer.
E 4.5 Miljøvurdering
Separat behandling af elektriske og elektroniske produkter vil øge genanvendelsen af
de tungmetaller, som findes i produkterne. Endelig øges muligheden for at genanvende
slaggen fra forbrændingsanlæggene.
Det forventes, at Elektronikbekendtgørelsen vil flytte omkring 25.000 tons elektronik
fra affaldsforbrænding og deponering til genvinding; dette svarer til 40% af den mængde
kobber, der i dag deponeres.
Den produktorienterede miljøpolitik forventes samtidig at medføre mere
genanvendelsesegnede produkter og produkter, der indeholder færre miljøbelastende
stoffer.
E 4.6 Økonomi
De samlede omkostninger i forbindelse med oparbejdning af elektriske og elektroniske
produkter er beregnet til 100-200 mio. kr. pr. år. Det skønnes, at bekendtgørelsen vil
medføre en forhøjelse af det årlige renovationsgebyr for husstande på ca. 40 kr. For
erhvervsvirksomheder og institutioner vil omkostningerne ved håndtering af de 10-15.000
tons elektroniske produkter være i størrelsesordenens 5.000 kr. pr. tons i forhold til
de nuværende omkostninger på maksimalt 800 kr. pr. tons.
Anskaffelsesprisen for et fjernsyn eller en computer svinger i dag fra 2.000 til 10.000
kr. Omkostningerne ved bortskaffelsen er med de nuværende krav 10-20 kr. pr. produkt. Med
de nye krav vil bortskaffelsesomkostningerne stige til 100-200 kr.
Bortskaffelsesomkostningerne udgør således stadig en lille del af de samlede
anskaffelsesomkostninger.
E 4.7 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal sikre, at elektriske og elektroniske produkter indsamles og anvises til
særskilt behandling på godkendte virksomheder.
________________________
^{12 Af den samlede mængde er: ca. 43.000
tons elektroniske produkter og ca. 60.000 tons elektriske produkter.
13 Bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering
af affald af elektriske og elektroniske produkter.

E 5 Emballageaffald
E 5.1 Status

E 5.2 Fremtidige initiativer

E 5.3 Regulering

E 5.4 Kapacitet, miljøvurdering og økonomi

E 5.5 Betydning for de kommunale affaldsplaner

Miljøproblem
Emballageaffald indeholder store
mængder af genbrugelige emballager og genanvendelige materiale. Emballageaffaldet skal,
når det er miljømæssigt og økonomisk fornuftigt, genanvendes fremfor at blive
forbrændt.

Initiativer
Borgerne skal kunne aflevere
papemballage f.eks. gennem storskraldsordningen.

Det skal undersøges, hvordan en fremtidig indsamling af plastdunke
fra husholdningerne skal organiseres.
Glasindsamlingerne skal forbedres.

E 5.1 Status

Mål år 2001

pap-/papiremballage - 55% genvinding i år 2001
plastemballage - 15% genvinding i år 2001
metalemballage - 15% genvinding i år 2001
glasemballage - 65% genvinding i år 2001

I modsætning til en række andre lande har Danmark valgt ikke at opbygge &eacutet
separat håndteringssystem for alt emballageaffald. I stedet fokuseres der på, hvordan
man bedst udnytter de forskellige genanvendelige materialer i affaldet fra de forskellige
sektorer - også når det gælder emballageaffald.
Emballageaffald dækker over en lang række affaldsfraktioner, som glas, papir og pap
samt plast. Disse er tillige omtalt under de respektive fraktionsafsnit.
Det er som hovedregel valgt ikke at inddrage detailemballager af papir og pap, metal og
plast i genanvendelsessystemerne. Disse detailemballager vurderes ud fra en
miljøøkonomisk og arbejdsmiljømæssig betragtning at være mindre hensigtsmæssige at
indsamle med henblik på materialegenvinding end transportemballager. Dette skyldes dels,
at en fraktion af f.eks. plastemballager fra husholdninger vil være sammensat af
forskellige plasttyper, dels at fraktionen typisk vil være forurenet med rester af
levnedsmidler, rengøringsmidler og lignende.

Målet for materialegenvinding af papir og pap opfyldes primært via genvinding af
transportemballager fra erhverv, i overensstemmelse med den frivillige aftale om
genanvendelse af transportemballager, som miljø- og energiministeren indgik med Dansk
Industri, Plastindustrien i Danmark og Emballageindustrien i 1994. I 1996 var
genanvendelsesprocenten for transportemballager af papir og pap 66%.
Målet for plastemballager forventes ligeledes opfyldt primært ved hjælp af
transportemballager fra erhverv.
Materialegenvinding af metalemballager består dels af genanvendelse af ståltromler
fra erhverv, dels af en vis genanvendelse af det metalskrot, som ender på
forbrændingsanlæggene efter forbrænding af bl.a. dagrenovation.
Materialegenvinding af glasemballager består dels af genvinding af udtjente øl- og
sodavandsflasker, dels af genvinding af vin- og spiritusflasker samt emballageglas
indsamlet via de kommunale ordninger. Målet for genvinding af glasemballage i år 2001 er
65%¹⁴.
På baggrund af de nationale målsætninger for hver emballagefraktion forventes det,
at den samlede genvinding af emballageaffald vil ligge på omkring 45%. De nationale mål
for genvinding af emballageaffald vil blive revideret senest år 2000.
Langt hovedparten af den resterende del af emballageaffaldet forbrændes med
energiudnyttelse. På baggrund af de iværksatte og planlagte initiativer på
emballageområdet og på affaldsområdet generelt - herunder stoppet for deponering af
brændbart affald - forventes det, at den samlede nyttiggørelse af emballageaffald vil
overstige 80%.
Særlige danske initiativer til forebyggelse af emballageaffald og genbrug af
emballager gennemgås i bilag A 2.3 om særlige krav for emballage og emballageaffald.
E 5.2 Fremtidige initiativer

Midler

øget genanvendelse af papemballage
undersøgelse af mulighederne for at genanvende plastdunke
mere effektiv glasindsamling

Borgerne skal fremover have mulighed for at aflevere papemballager til genanvendelse
f.eks. gennem storskraldsordningen.
Der skal gennemføres en undersøgelse af, hvordan en kommende bringeordning for
plastflasker og -dunke fra husholdninger bedst iværksættes.
Der skal gennemføres en informationskampagne for at øge glasindsamlingen fra
husholdninger, idet undersøgelser har vist, at mange borgere ikke er klar over, at de
kommunale glasindsamlinger udover vin- og spiritusflasker også er rettet mod andet
emballageglas.
E 5.3 Regulering
Reglerne vedrørende håndtering og nyttiggørelse af emballageaffald er gennemført i
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald.
Krav til emballages fremstilling og sammensætning er gennemført i Bekendtgørelse nr.
298 af 30. april 1997 om visse krav til emballager.
Krav til drikkevareremballage er gennemført i Bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar
1989 med senere ændringer om emballage til øl og læskedrikke.
E 5.4 Kapacitet, miljøvurdering og økonomi
Der henvises til fraktionsafsnittene om henholdsvis. plast, papir og pap samt glas.
E 5.5 Betydning for de kommunale affaldsplaner
Kommunerne skal i deres affaldsplaner i følge affaldsbekendtgørelsen give en
redegørelse for initiativer til forebyggelse og genanvendelse af emballageaffald.
_______________________
^{14 Dette mål kan ikke umiddelbart sammenlignes med det
mål for genanvendelse af glas fra husholdninger, som fremgår af fraktionsafsnittet om
glas. I det samlede emballagemål medtages nogle flere strømme, ligesom
opgørelsesmetoden er en anden

E 6 Farligt affald
E 6.1 Status

E 6.2 Fremtidige initiativer

E 6.3 Regulering

E 6.4 Kapacitet

E 6.5 Miljøvurdering

E 6.6 Betydning for de nationale myndigheder

E 6.7 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Farligt affald udgør i sig selv en
brand-, sundheds- eller miljøfare og skal derfor behandles miljømæssigt forsvarligt

Initiativer
Udarbejdelse af en vejledning om
farligt affald

Forbedring af kriterierne om farligt affald (miljøfare)

Undersøge grundlaget for undtagelse af farligt affald fra
affaldsafgiften

E 6.1 Status

Mål år 2004

effektiv indsamling af farligt affald
øget genanvendelse af farligt affald

Farligt affald er affald, som er brandfarligt, farligt for sundheden
eller for miljøet. Reglerne for farligt affald er EU-reguleret og udvikles løbende.
Mængden af farligt affald udgjorde i 1997 ca. 1,5% af den samlede
affaldsmængde¹⁵.
Farligt affald dækker over mange forskellige affaldsfraktioner, som
kommer fra alle sektorer (se tabellen nedenfor).
Nogle fraktioner er beskrevet særskilt i dette bilag. Det drejer sig
om batterier og akkumulatorer, klinisk risikoaffald, PCB/PCT og spildolie. For disse
fraktioner findes der særlige ordninger.
Den resterende del af det farlige affald går hovedsageligt til
Kommunekemi A/S, hvor det destrueres og deponeres.
Derudover er nogle restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæggene
klassificeret som farligt affald. Det drejer sig om filterstøv og
røggasrensningsprodukter. Disse fraktioner er beskrevet i E18 i dette bilag.

Farligt affald 1997 (tons)
oparbejd-

ning
forbræn-

ding
særlig be-

handling
depone-

ring
i alt

Primære kilder

-Blybat-

terier¹
14.448
447

14.895

-Hermetisk lukkede nikkel-cadmium-

batterier⁸
95

120

-Tilført spildolie til fjernvarme-

værker²

22.576

22.576

-Olie- og kemikalieaff til Kommune-

kemi^{3 og 7}

74.215

74.215

-Støvende asbest³

7.000
7.000

-Sygehus-

affald^{3 og 4}

5.900
2.900

8.800

-Svovlsyre (kulfyrede kraftværker)⁵
8.000

8.000

-Olie- og kemikalieaffald fra andre primære kilder³
28.600
9.500
5.400
3.000
46.500

I alt primære kilder
51.143
38.423
82.515
10.000
182.106

- i procent
28 %
21 %
45 %
6 %

Sekundære kilder

-Filterstøv fra røggas-

rensning¹
10.137

10.137

-Flyveaske og røggas-

rensnings-

produkter fra affaldsfor-

brændings-

anlæg^3,6

24.600
36.700
61.300

I alt sekundære kilder

24.600
36.700
71.437

I alt
61.727
37.976
107.115
46.700
253.543

Kilder: (1) Registreringer i henhold til EU´s transportforordning, (2)
Udbetaling af tilskud til bortskaffelse af spildolie, (3) ISAG-indberetningen for 1997,
(4) Odense Universitets hospital men kun for 1995, (5) Elsam, (6) Tallet under særlig
behandling dækker over, at mængden er oplagret, (7) Kommunekemi A/S, (8)
Miljøstyrelsens beregninger. Forskellen mellem den totale affaldsmængde af hermetisk
lukkede nikkel-cadmium batterier (120 tons) og den indsamlede mængde til genanvendelse er
udtryk for, at batterierne ikke er indsamlet separat, men er indgået i den øvrige
renovationsindsamling.
Udover restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene producerer
Kommunekemi restprodukter fra deres eget anlæg. Disse restprodukter er ligeledes farligt
affald, se nedenstående tabel.
Oversigt over farligt affald fra Kommunekemi

Farligt affald (tons)
1997
1998

Aske¹⁾

Slagge²⁾

Gips³⁾
8.380 (30)

10.910

970
5.910 (80)

11.040

1.150

I alt
20.260
18.100

1) Nedgangen i askemængden fra 1997 til 1998 skyldes reduceret
driftstid i 1998 p.g.a. renovering af røggassystemet i F4. Tal i parantes angiver, at den
indregnede andel fra termisk behandling af jord mv. i F1
2) Kun andelen fra behandling af farligt affald i F3 og F4
3) Gips stammer udelukkende fra termisk behandling af forurenet
jord mv. i F1.
Kriterierne for farligt affald¹⁶ følger
EU direktivet om farligt affald og tager udgangspunkt i Det Europæiske Affaldskatalog.¹⁷
Danmark har - ligesom en række andre medlemslande - suppleret den
nationale liste over farligt affald med flere fraktioner end dem, som fremgår af den
europæiske liste over farligt affald.
De nationale forslag til forbedring af den europæiske liste over
farligt affald forhandles i øjeblikket i EU-kommissionen. Parallelt hermed følger en
løbende fortolkning af reglerne om farligt affald.
I 1998 blev der igangsat et udviklingsprojekt i samarbejde med de
nordiske lande, Kommissionen og Frankrig med det formål at udvikle kriterier for
egenskaben "miljøfare".
Samtidig med nye kriterier for farligt affald er kravene til
indberetning af farligt affald via ISAG blevet udvidet, så Miljøstyrelsen vil fremover
modtage en mere nuanceret information om farligt affald.
Der har fra virksomheder og kommuner vist sig et behov for at få
præciseret reglerne for farligt affald og en vejledning i miljørigtig håndtering af
farligt affald.
E 6.2 Fremtidige initiativer

Midler

vejledning om farligt affald
udvikling af nye behandlingsmetoder

I 1999 skal der udarbejdes en vejledning om farligt affald. Formålet
er at forbedre forståelsen af, hvordan kriterierne for farligt affald skal anvendes.
Det skal vurderes, om grundlaget for at undtage farligt affald fra affaldsafgiften er
ændret.
Initiativer til genanvendelse af farligt affald, som f.eks. røggasrensningsprodukter
skal fremmes.
E 6.3 Regulering
Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen.¹⁸
Reglerne for farligt affald blev indarbejdet i dansk lovgivning i 1996.
Virksomhederne har ansvaret for at vurdere om affaldet er farligt og
skal meddele dette til kommunen. Kommunerne skal indsamle alt farligt affald.
E 6.4 Kapacitet
28% af det farlige affald går i dag til genanvendelse:

blyakkumulatorer og Ni-Cd batterier indsamles og genanvendes i Sverige eller Frankrig
svovlsyre eksporteres til udlandet, hvor det genanvendes
affald fra fotobranchen genanvendes i England.

21% bliver forbrændt:

spildolie bortskaffes på fjernvarmeanlæg og på Kommunekemi A/S
klinisk risikoaffald bortskaffes hovedsagelig på SWS (Special Waste System i Nørre
Alslev) samt på 7 traditionelle affaldsforbrændingsanlæg
olieslam håndteres på Ålborg Portland.

45% bliver underkastet særlig behandling:

olie- og kemikalieaffald bortskaffes primært på Kommunekemi A/S en mindre del
laboratorieaffald bortskaffes på SWS.

6% bliver deponeret:

asbest og forurenet jord bliver deponeret på specialdeponier.

Der er opstået en række virksomheder, der forbehandler farligt affald
med henblik på at udsortere de ikke farlige fraktioner (oliefiltre, malingstromler, den
vandige komponent i spildolie). Fraktioner, som er farligt affald, videresendes
hovedsagelig til Kommunekemi A/S eller til fjernvarmeværkerne (spildolie).
For enkelte affaldsfraktioner (sølv fra fotobranchen, organiske
opløsningsmidler) er der genanvendelsesvirkomheder (genvinding af sølv, kølervæske),
men traditionelt er der ikke udviklet mange behandlingsmetoder til f.eks. genvinding eller
genanvendelse af farlige affaldsfraktioner.
Filterstøv og røgrensningsprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæg,
udgør ca. 30% af den samlede mængde farligt affald.
Disse restprodukter bliver i dag deponeret i udlandet. Der vil blive
taget initiativ til etablering af tre landsdækkende deponeringsanlæg til stabiliserede
røggasrensningsprodukter. Når anlæggene er blevet etableret, og stabiliseringsmetoderne
fungerer, skal restprodukterne deponeres på disse deponier.
E 6.5 Miljøvurdering
Forbedret indsamling af farligt affald vil sikre en miljømæssig
korrekt håndtering af affaldet
E 6.6 Betydning for de nationale myndigheder
Der skal udarbejdes en vejledning om farligt affald
E 6.7 Betydning for de kommunale myndigheder
De kommunale myndighed skal informere borgerne om den kommunale ordning
for farligt affald.
________________________
^{15 Farligt affald omfatter både affald fra primære kilder
og fra sekundære kilder (f.eks. restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg). I 1997
blev der produceret 182.106 tons fra primære kilder (svarende til ca. 1,5% af den samlede
affaldsmængde) og 71..437 tons fra sekundære kilder.
^{16 EU-direktiv 91/689/EU af 12. december 1991 om farligt
affald
^{17 Rådsbeslutning 94/904/EF af 22. december 1994 om
udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1 stk. 4 i direktiv
91/689/EØF om farligt affald

^{18 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af
30. april 1997 om affald

E 7 Glas
E 7.1 Status

E 7.2 Fremtidige initiativer

E 7.3 Regulering

E 7.4 Kapacitet

E 7.5 Miljøvurdering

E 7.6 Økonomi

E 7.7 Betydning for nationale myndigheder

E 7.8 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Ved genanvendelse af glas og
genbrug af hele glasflasker reduceres energiforbruget i forhold til produktionen af nyt
glas. Desuden udnyttes råvaren(glasset) flere gange. Indsamlingen af glas til
genanvendelse skal derfor øges

Initiativer
Fastholdelse af et
returflaskesystem.

Gennemførelse af en informationskampagne, der især sigter på at
øge indsamlingen af emballageglas.
Vurdering af markedet for genbrug af vinflasker.
Iværksættelse af udviklingsarbejde med det formål at forbedre
indsamlingsmateriellet og reducere skårprocenten.
Information til kommunerne om farveseparering.

E 7.1 Status

Mål år 2004

75% genanvendelse af glas

Ved genanvendelse af glas reduceres energiforbruget til produktion af nyt glas. Desuden
udnyttes råvaren (glasset) flere gange. Indsamlingen af flasker og emballageglas til
genanvendelse skal derfor forbedres.
Den samlede mængde glasaffald udgjorde i 1997 190.000 tons. Heraf blev
der indsamlet 115.000 tons glas ¹⁹(flasker og emballageglas)
svarende til en indsamlingsprocent på 61%. Flasker indsamles gennem de kommunale
ordninger (60%), detail- og engrosvirksomheder (32%) og restaurant/værtshus og cafeer
(8%).
Indsamlingen skal øges gennem en styrket informationsindsats overfor
borgerne. Undersøgelser viser, at en fjerdedel af borgerne ikke ved, at emballageglas kan
afleveres til genanvendelse i de nuværende ordninger. Dette betyder, at kun en mindre del
af emballageglasset indsamles i modsætning til flasker. Fejlsortering opstår, da en
femtedel af borgerne ikke ved, at keramik, stentøj og porcelæn ikke skal afleveres
sammen med glasset til genanvendelse.
Genanvendelsen af hele flasker kan i øvrigt øges ved at udvikle
indsamlingsmateriel, der reducerer skårprocenten. Genanvendelsen af skår kan øges ved
at forbedre farvesepareringen af glasskår.
Midler

fastholdelse af et returflaskesystem
informationskampagne om øget indsamling af emballageglas
undersøgelse af markedet for flasker til genbrug
undersøgelse om nedsat skårprocent ved bedre opsamlingsmateriel
information til kommunerne om farveseparering

E 7.2 Fremtidige initiativer
Et returflaskesystem for emballager til øl og læskedrikke er et
centralt element i opfyldelse af regeringens målsætning om affaldsminimering. Systemet
sikrer genbrug af emballager og dermed en betydelig reduktion af både affaldsmængde og
ressourceforbrug.²⁰ Et returflaskesystem vil blive fastholdt.
Miljøstyrelsen vil i 1999 vurdere markedet for flasker til genbrug i
Danmark samt vurdere de miljømæssige effekter ved eksport af flasker til genbrug uden
for Danmark.
Der vil på baggrund af denne vurdering blive igangsat et
udviklingsarbejde, der sigter på at nedsætte skårprocenten under indsamlingen gennem
videreudvikling af opsamlingsmateriellet.
Der vil i år 2000 blive iværksat en informationskampagne, der sigter
mod at øge indsamlingen af emballageglas fra husholdningerne og relevante virksomheder.
Kampagnen skal også sigte mod at nedsætte den fejlsortering, der opstår, når f.eks.
keramik, stentøj og porcelæn afleveres sammen med glas til genanvendelse.
Der vil i år 2000 blive udsendt informationsmateriale til kommunerne
om mulighederne for at farveseparere glas, således at kassationsprocenten af det
indsamlede glas nedsættes.
E 7.3 Regulering
Kommuner er forpligtet²¹ til at etablere
indsamling af glas fra private bebyggelser med mere end 2000 husstande. Indsamlingen skal
tilrettelægges så væsentlige dele af glasset genanvendes. De fleste kommuner har
indført bringeordninger, hvor kuber er placeret på centrale steder i kommunen og på
containerpladser. For indsamlingsordningerne gælder det, at borgerne er forpligtet til at
benytte ordningerne som beskrevet i det kommunale affaldsregulativ.
E 7.4 Kapacitet
Den øgede mængde indsamlet glas til genanvendelse vurderes at kunne
afsættes til genvindingsindustrien.
E 7.5 Miljøvurdering
Øget farveseparering og lavere skårprocent vil reducere ressource- og
energiforbruget i forbindelse med fremstilling af glas. Nedsættelse af skårprocenten kan
medføre øget genbrug af hele flasker, hvorved der opnås en betydelig reduktion af
energiforbruget, da dette kun kræver omkring 15% energi i forhold til fremstilling af en
ny flaske.
Mængden af dagrenovation til forbrænding vil blive nedbragt, hvilket
vil nedbringe slaggemængden fra forbrændingsanlæg.
E 7.6 Økonomi
Den øgede indsamling af glasemballage forventes ikke at få
indflydelse på renovationsgebyret.
E 7.7 Betydning for nationale myndigheder
Der iværksættes en informationskampagne vedrørende øget indsamling
af emballageglas og nedsættelse af fejlsortering. Der skal udsendes informationsmateriale
til kommunerne om farveseparering samt gennemføres en undersøgelse om mulighederne for
at nedsætte skårprocenten ved anvendelse af bedre materiel.
E 7.8 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal deltage i informationskampagnen for øget indsamling af
glas til genanvendelse. Endvidere skal kommunerne vurdere om mulighederne for øget
indsamling og genanvendelse kan opnås ved hyppigere tømning og større kubetæthed.
Kommunerne skal være opmærksomme på, at der i år 2000 vil blive
udsendt informationsmateriale om mulighederne for at farveseparere glas, således at
kassationsprocenten nedsættes.
________________________
^{19 Kilde: Rendan Glasstatistik 1997. Glas indsamles som
flasker og emballageglas. Indsamlingsprocenten er udregnet i forhold til forbruget af
glas, .
^{20 Retursystemet fortrænger samlet, hvad der i 1995
årligt svarer til ca. 390.000 tons affald (beregnet som om det var engangsemballage),
forudsat den samme fordeling mellem plast og glasemballage, som i det nuværende system.
Ved genbrug af emballager mindskes ressourceforbruget til fremstilling af nye emballager
samt til eventuel genanvendelse af brugte emballager.
^{21 Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om
affald nr. 299 af 30. april 1997.

E 8 Imprægneret træ
E 8.1 Status

E 8.2 Fremtidige initiativer

E 8.3 Regulering

E 8.4 Miljøvurdering

E 8.5 Økonomi

E 8.6 Betydning for de nationale myndigheder

E 8.7 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Imprægneret træ indeholder en
række miljøbelastende stoffer, som giver problemer ved bortskaffelsen. Mængden af
imprægneret affaldstræ vil være stigende.

Initiativer
Det skal sikres, at imprægneret
træ håndteres som ikkeforbrændingsegnet affald. Dog kan kreosotbehandlet træ tillades
forbrændt.
Når der er udviklet egnede behandlingsmetoder til imprægneret
træ skal det indsamles og behandles særskilt.

Mål år 2004

udnytte energi- og råvareressourcerne i imprægneret affaldstræ

E 8.1 Status
Imprægneret træ er behandlet med imprægneringsmidler, der indeholder
f.eks. krom, kobber, arsen (CCA), tin og kreosot.
Imprægneret træ med indhold af tungmetaller giver problemer, hvis det
forbrændes, fordi stofferne ikke nedbrydes, men genfindes i slaggen eller
røggasaffaldet.
Kreosotbehandlet træ (f.eks. jernbanesveller, træ fra kajanlæg) kan
nedbrydes ved forbrænding, da kreosoten vil blive destrueret. Det kræver imidlertid, at
træet forbehandles (neddeles), så en fuldstændig forbrænding sikres, og at
temperaturen er tilstrækkelig høj.
Kilderne for imprægneret affaldstræ er primært storskrald og bygge-
og anlægssektoren. Imprægneret træ bortskaffes i dag primært ved deponering, men
mindre mængder imprægneret træ bortskaffes ved forbrænding.
Der er ved at blive udvikle bedre behandlingsmetoder, der er i stand
til at udnytte de ressourcer (energi, krom, kobber og arsen), som imprægneret træ
indeholder.
Det forventes, at der i de kommende år vil være en stigende mængde
af imprægneret træ, der skal bortskaffes som affald. Det skønnes, at der siden
60’erne er anvendt (ophobet) ca. 2,7 mio. tons imprægneret træ, og at der i år
2010 er behov for bortskaffelse af omkring 100.000 tons imprægneret træ.

E 8.2 Fremtidige initiativer

Midler

regler for behandling af imprægneret træ
udvikling af nye metoder til behandling af imprægneret affaldstræ

Det skal i 1999 sikres, at imprægneret træ bliver udsorteret som
ikke-forbrændingsegnet affald.
Retningslinier for behandling af kreosotbehandlet træ vil blive
udarbejdet i 1999. Initiativer til udvikling af metoder, så kreosotbehandlet træ
destrueres fuldstændig, og tungmetaller fra imprægneringsmidlerne kan genvindes, skal
fremmes.
Når de nye behandlingsmetoder er klar, skal alt imprægneret træ
indsamles og behandles særskilt. Indtil da skal imprægneret træ deponeres på et
deponeringsanlæg.
E 8.3 Regulering
Imprægneret træ reguleres i dag efter de generelle regler for affald.
Det betyder, at kommunerne skal anvise bortskaffelsesmuligheder for imprægneret træ.²²
E 8.4 Miljøvurdering
Imprægneret træ bortskaffes i dag både ved forbrænding og
deponering. Ved at friholde forbrændingsanlæggene for imprægneret træ vil der ske en
reduktion af tungmetalindholdet i slaggen og i røggasaffaldet.
Der forventes udsorteret ca. 50.000 tons imprægneret træ i år 2004.
E 8.5 Økonomi
Inden for en kortere årrække vurderes det, at der ikke er væsentlige
merudgifter i forbindelse med bortskaffelse af imprægneret træ. Der er ikke på
nuværende tidspunkt muligt at forudsige behandlingsomkostningerne ved behandling med
fremtidige teknologier.
E 8.6 Betydning for de nationale myndigheder
Affaldsbekendtgørelsen skal revideres, så der kommer forbud mod
anvisning af imprægneret træ med tungmetalholdige midler til forbrænding.
E 8.7 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal i deres planlægning tage højde for, at imprægneret
træ ikke skal forbrændes. De skal desuden tage højde for, at det skal behandles
særskilt, når der er udviklet egnede behandlingsmetoder.
___________________________
^{22 Skønnet forudsætter en gennemsnitslig levetid for
træet på 32 år.

E 9 Klinisk risikoaffald
E 9.1 Status

E 9.2 Fremtidige initiativer

E 9.3 Regulering.

E 9.4 Kapacitet

E 9.5 Betydning for de nationale myndigheder

E 9.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Klinisk risikoaffald er
smittefarligt.

Initiativer
Ingen nye initiativer

E 9.1 Status

Mål år 2004

status quo

Klinisk risikoaffald kommer fra såvel den primære som den sekundære sundhedssektor
og er karakteriseret ved at affaldet ved direkte kontakt under håndteringen kan indebære
en smitterisiko. Ifølge ISAG blev der i 1997 frembragt 8.800 tons klinisk risikoaffald.
Klinisk risikoaffald er med henvisning til smittefare²³
klassificeret som farligt affald.
Stort set alt klinisk risikoaffald kommer fra servicesektoren.
Affaldet bortskaffes ved forbrænding både på specialforbrændingsanlæg og på
traditionelle affaldsforbrændingsanlæg under overholdelse af særlige vilkår, der
reducerer risikoen for kontakt med affaldet. Selve forbrændingsprocessen adskiller sig
miljømæssigt ikke fra forbrænding af f.eks. dagrenovation. Ved forbrænding opnås en
inaktivering af affaldet, energiudvinding, volumenreduktion og en ugenkendelighed, hvilket
er hensigtsmæssigt, navnlig for vævsaffaldet.
Bortskaffelsen er relativ emballageforbrugende. I det omfang en forbedret sortering vil
mindske mængden af klinisk risikoaffald, vil det indirekte kunne reducere den samlede
affaldsmængde, da emballageforbruget tilsvarende reduceres.
En vejledning om klinisk risikoaffald er udsendt i 1998.²⁴
EU Kommissionen har oplyst, at der ultimo 1998 vil blive taget initiativ - muligvis i
form af et direktivforslag - til at drøfte definition og håndteringskrav af klinisk
risikoaffald.
E 9.2 Fremtidige initiativer
Der vil ikke umiddelbart blive taget nye initiativer for klinisk risikoaffald.
E 9.3 Regulering.
Håndteringen af klinisk risikoaffald er reguleret med Affaldsbekendtgørelsen. Klinisk
risikoaffald er farligt affald og kommunerne skal derfor i henhold til
Affaldsbekendtgørelsen etablere indsamlingsordninger i form af afhentningsordninger for
affaldet.
E 9.4 Kapacitet
Affaldet bortskaffes på 1 specialanlæg og på 7 traditionelle
affaldsforbrændingsanlæg.
E 9.5 Betydning for de nationale myndigheder
Ingen betydning - dog kan et eventuelt EU-direktiv forslag få betydning for de
nationale myndigheder
E 9.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Ingen betydning
_______________________
^{23 Jf. Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
^{24 Vejledningen erstatter Miljøstyrelsens tidligere
vejledning nr. 1/1984 om bortskaffelse af sygehusaffald

E 10 Kommunalt spildevandsslam
E 10.1 Status

E 10.2 Fremtidige initiativer

E 10.3 Regulering

E 10.4 Kapacitet

E 10.5 Miljøvurdering

E 10.6 Betydning for nationale myndigheder

E 10.7 Betydning for kommunale myndigheder

Miljøproblem
Spildevandsslammet udgør en
ressource, der i dag ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang

Initiativer
Revurdering af gældende regler for
jordbrugsmæssig anvendelse af spildevandsslam

E 10.1 Status

Mål år 2004

50% genanvendelse til jordbrugsformål
30% forbrænding
20% deponering
øge udnyttelse af både gødningsindhold og energiindhold i slammet ved
genanvendelse

Det er muligt at udnytte både gødningsindhold og energiindhold ved
genanvendelse af spildevandsslam. I dag sker der ofte kun en udnyttelse af
gødningsindholdet, fordi spildevandsslam udbringes direkte på landbrugsjord på grund af
slammets indhold af plantenæringsstoffer - især fosfor.
Der blev i 1997 produceret ca. 1.209.000 tons slam (våd vægt) på de
kommunale renseanlæg. Heraf blev 72% genanvendt, hvilket opfylder regeringens tidligere
målsætning om 50% genanvendelse i år 2000. 20% blev forbrændt og 8% deponeret.

De krav til visse organiske kemiske stoffer i slammet ved
jordbrugsmæssig anvendelse, der trådte i kraft i 1997 og skærpes år 2000²⁵,
forventes at medføre, at der i en overgangsperiode skal ses på alternativer til
udbringning på landbrugsjord.
Den nuværende høje udbringning af slam på landbrugsjord forventes
ikke at kunne opretholdes. Målet er derfor at fastholde 50% genanvendelse i år 2004. Det
forventes, at 30% forbrændes og 20% deponeres i år 2004.
Kvaliteten af slammet og mulighederne for øget genanvendelse forventes
at blive forbedret gennem en reduktion af forbruget af de miljøfremmede stoffer. Slammets
indhold af visse af de kemiske stoffer, der er fastsat grænse- og afskæringsværdier
for, forventes derfor nedbragt på sigt.
En række undersøgelser er igangsat for løbende at kunne vurdere de
gældende krav i forbindelse med genanvendelse af slammet. Disse handler om vurdering af
nedbrydning af miljøfremmede stoffer i slam ved forskellige former for behandling,
langtidseffekter af udbringning af slam på landbrugsjord og planternes optag af
miljøfremmede stoffer.
E 10.2 Fremtidige initiativer

Midler

revurdering af gældende regler
undersøgelse af bioforgasning af slam

I udviklingsprogrammet for biogas vil der blive afsat midler til
nærmere at undersøge bioforgasning af slam før udbringning på landbrugsjord. Det er
intentionen, at så meget spildevandsslam som muligt skal bioforgasses på længere sigt.
Det vil blive overvejet, at revidere reglerne for jordbrugsmæssig
anvendelse af spildevandsslam på baggrund af resultaterne af gennemførte undersøgelser
og vurderinger.
I slutningen af 1999 vil Miljøstyrelsen bl.a. på grundlag af
resultater af de igangværende undersøgelser, udarbejde en status for genanvendelse af
organisk dagrenovation og spildevandsslam. Denne status vil kunne danne grundlag for en
handlingsplan for genanvendelse af det organiske affald.
E 10.3 Regulering
Genanvendelsen af slam på landbrugsjord er underlagt
Slambekendtgørelsen²⁶, samt Ministeriet for Fødevarer,
landbrug og fiskeri’s Bekendtgørelse om tilsyn med kvaliteten af kommunalt
spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. til jordbrugsformål²⁷.
I Slambekendtgørelsen er fastlagt grænseværdier for en række tungmetaller og
afskæringsværdier for de organiske, miljøfremmede stoffer NPE, DEHP, LAS og visse
PAH’er. Afskæringsværdierne for de organiske stoffer trådte i kraft 1. juli 1997
og bliver tillige med grænseværdien for cadmium skærpet pr. 1. juli 2000.
E 10.4 Kapacitet
Der vurderes, at kapaciteten til behandling af slam på
biogasfællesanlæg stiger. I år 2004 vurderes disse anlæg således at kunne behandle
100.000 tons slam (vådvægt).
E 10.5 Miljøvurdering
Ved bioforgasning opnås udnyttelse af slammets energiindhold. Således
vil eksempelvis bioforgasning af 100.000 tons slam give et energiudbytte i
størrelsesordenen 100-150 TJ. Processen vurderes ikke at resultere i en forringelse af
slammets gødningspotentiale, men vil tværtimod i nogle tilfælde medføre en forbedring.
E 10.6 Betydning for nationale myndigheder
Det skal overvejes at ændre Slambekendtgørelsen, hvis en evaluering
viser, at der er behov for dette.
Der skal i slutningen af 1999 udarbejdes en status for genanvendelsen
af organisk dagrenovation og spildevandsslam.
E 10.7 Betydning for kommunale myndigheder
Kommunerne skal undersøge mulighederne for at bioforgasse
spildevandsslammet, f.eks. ved at tage kontakt til biogasfællesanlæg, samt sikre
alternativer til udbringning på landbrugsjord, hvis grænse- og afskæringsværdierne
ikke kan overholdes.
________________________
25 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr.
823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. Der er
indført afskæringsværdier for forskellige organiske kemiske stoffer pr. 1. april 1997.
Disse skærpes i år 2000.
^{26 Bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om
anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.
^{27 Bekendtgørelse nr. 528 af 20. juni 1997.

E 11 Kølemøbler
E 11.1 Status

E 11.2 Fremtidige initiativer

E 11.3 Regulering

E 11.4 Kapacitet

E 11.5 Miljøvurdering

E 11.6 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder

E 11.7 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder

Miljøproblem
Kølemøbler indeholder
miljøbelastende fraktioner, især tungmetaller og CFC

Initiativer
Fastholdelse af den eksisterende
ordning

E 11.1 Status

Mål år 2004

90% indsamling af det totale antal kasserede kølemøbler

Kølemøbler indeholder CFC og andre miljøbelastende fraktioner.
Kølemøbler skal miljøbehandles, og der skal ske en udsortering af de miljøbelastende
stoffer til særskilt behandling. Der skal endvidere ske en udsortering af genanvendelige
fraktioner (jern- og metaldele).
For affald i form af elektriske og elektroniske produkter eksisterer
der en særlig ordning (se bilag E 4).
Den samlede mængde kølemøbler til bortskaffelse udgjorde i 1997 ca.
15.000 tons. I 1997 skønnes det, at der blev indsamlet 12.500 tons kølemøbler svarende
til 83% af potentialet.
80% af de indsamlede kølemøbler indsamles via de kommunale
storskraldsordninger, og 15% kommer fra institutioner, handel og kontor. De resterende 5%
indsamles fra industrien.

E 11.2 Fremtidige initiativer
Der er ikke planlagt nogen nye danske initiativer på området i den
kommende planperiode. Den eksisterende ordning vil blive fastholdt.
E 11.3 Regulering
Indsamling og håndtering af CFC-holdige kølemøbler er sikret ved en
aftale mellem ministeren og organisationerne om bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler
samt et cirkulære²⁸ om kommunale regulativer om
bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler.
Aftalens mål er at indsamle mindst 90% af det totale antal kasserede
kølemøbler til behandling i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i cirkulæret.
Cirkulæret fastsætter, at kommunalbestyrelserne er forpligtede til at
etablere anvisnings- eller indsamlingsordninger for kasserede CFC-holdige kølemøbler og
visse affaldsfraktioner.
Mindst 95% af indholdet af kølemiddel CFC-12 skal udtages og opsamles.
Opskumningsmiddel CFC-11 skal opsamles med en effektivitet på mindst 80%. Det opsamlede
CFC-12 skal enten genanvendes eller bortskaffes. CFC-11 skal bortskaffes.
I de kommunale regulativer fastsættes regler for forarbejdning af
kølemøblerne, der sikrer en ressourcemæssig udnyttelse af de genanvendelige
affaldsfraktioner.
Derudover angives det i cirkulæret, at der skal fastsættes regler om
udtagning af kviksølvkontakter og kondensatorer (PCB), se bilag E15.
E 11.4 Kapacitet
Der eksisterer ca. 5 virksomheder, der kan udtage CFC fra kølemøbler.

E 11.5 Miljøvurdering
Det forventes, at ca. 250.000 kølemøbler (svarende til ca. 12.500
tons) håndteres i overensstemmelse med cirkulæret, og at ca. 100 tons CFC udtages og
destrueres på miljømæssig forsvarlig vis.
E 11.6 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder
Ingen.
E 11.7 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder
Kommunerne skal etablere anvisnings- og indsamlingsordninger for
kasserede kølemøbler og sikre, at der sker en korrekt miljøbehandling.
_________________________
^{28 Cirkulære nr.132 af 13. juni 1996 om kommunale
regulativer om bortskaffelse af CFC-holdige kølemøbler

E 12 Organisk dagrenovation
E 12.1 Status

E 12.2 Fremtidige initiativer

E 12.3 Regulering

E 12.4 Kapacitet

E 12.5 Økonomi

E 12.6 Miljøvurdering

E 12.7 Betydning for de nationale myndigheder

E 12.8 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder

Miljøproblem
Organisk dagrenovation udgør en
ressource, som i dag ikke i tilstrækkeligt omfang udnyttes.

Initiativer
Iværksættelse af et
fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning af organisk dagrenovation.
Iværksættelse af undersøgelser til optimering af indsamling og
bioforgasning af organisk dagrenovation.
Indførelse af obligatorisk indsamling, når erfaringsgrundlaget
for bioforgasning er tilstrækkeligt
Udarbejdelse af en status for genanvendelse af organisk
dagrenovation og spildevandsslam

E 12.1 Status
Organisk dagrenovation udgør en ressource, som i dag ikke i
tilstrækkeligt omfang udnyttes ved kompostering eller bioforgasning.
Bioforgasning er den højest prioriterede behandlingsform for organisk
dagrenovation, idet både affaldets energiindhold og dets gødningsindhold udnyttes.
Kompostering, herunder hjemmekompostering, er fortsat en hensigtsmæssig behandlingsform
til udnyttelse af affaldets gødningsindhold.
Ved organisk dagrenovation forstås vegetabilsk og animalsk madspild,
og andet let nedbrydeligt organisk materiale. Den samlede mængde organisk affald udgør
typisk 40-45% af den samlede dagrenovation²⁹. I 1997 blev ca.
70.000 tons organisk dagrenovation genanvendt via biologisk behandling³⁰,
svarende til ca. 4% af dagrenovationen.
Restprodukterne fra den biologiske behandling af organisk dagrenovation
er underlagt de samme krav som spildevandsslam fra kommunale renseanlæg, med hensyn til
indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, i forbindelse med jordbrugsmæssig
anvendelse, (se afsnit E 10).
På baggrund af indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer
vurderes det, at der generelt ikke vil være problemer med de biologiske restprodukters
overholdelse af grænse- og afskæringsværdier. En række yderligere undersøgelser,
bl.a. vedrørende komposterings- og bioforgasningsprocessernes indvirkning på
nedbrydningen af miljøfremmede, organiske stoffer, er igangsat.
Mål år 2004

genanvendelse af organisk dagrenovation, svarende til 7% af den samlede
dagsrenovationsmængde
100.000 tons genanvendes ved bioforgasning

Langsigtet mål

genanvendelse af organisk dagrenovation svarende til 20-25% af den samlede
dagrenovationsmængde

Genanvendelse er i dag langt fra målet for genanvendelse i år 2000³¹. Årsagen er primært, at en obligatorisk to-delt indsamling
af organisk affald og
restaffald med henblik på kompostering og bioforgasning af
organisatoriske og teknologiske grunde ikke er indført.
Der er positive erfaringer med behandling af organisk dagrenovation på
husdyrgødningsbaserede biogasfællesanlæg samt på et anlæg til bioforgasning af
organisk dagrenovation og slam sammen. Der er imidlertid behov for yderligere erfaringer
med og dokumentation af teknologien.
Det er målet at genanvende i alt 150.000 tons organisk dagrenovation,
svarende til 7% af den samlede dagrenovationsmængde i år 2004. Det er fortsat det
langsigtede mål at genanvende organisk dagrenovation svarende til 20-25% af den samlede
dagrenovationsmængde.
E 12.2 Fremtidige initiativer

Midler

fuldskalaforsøg med indsamling og bioforgasning
undersøgelser vedrørende optimering af indsamling og behandling
krav om obligatorisk indsamling

Der sigtes mod at iværksætte et fuldskalaforsøg for at tilvejebringe
yderligere dokumentation for og demonstration af bioforgasning som behandlingsform.
Forsøget vil blive iværksat i et antal kommuner med indsamling af organisk dagrenovation
og behandling på biogasfællesanlæg.
Under Energistyrelsens udviklingsprogram for biogasområdet vil der
blive afsat midler til undersøgelser af optimering af de miljømæssige og økonomiske
forhold ved sortering, indsamling, forbehandling og bioforgasning af organisk
dagrenovation.
I slutningen af 1999 vil Miljøstyrelsen, bl.a. på grundlag af
resultaterne af de igangværende undersøgelser, udarbejde en status for genanvendelsen af
organisk dagrenovation og spildevandsslam. Denne status vil kunne danne grundlag for en
handlingsplan for genanvendelse af det organiske affald.
Obligatorisk indsamling vil blive gennemført, når erfaringsgrundlaget
for biogasanlæg er tilstrækkeligt. Den forventede udbygning af biogasfællesanlæggene,
jf. Energi 21, vil blive baseret på de kommende års erfaring med
bioforgasningsteknologien. En forudsætning for at nå det langsigtede mål om
genanvendelse af den organiske dagrenovation er indførelse af obligatorisk to-delt
indsamling.
E 12.3 Regulering
Ifølge Bekendtgørelse om affald nr. 299 af 30. april 1997 skal
kommunerne i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1000 indbyggere iværksætte
indsamling af dagrenovation fra husholdninger. Kommunalbestyrelsen kan via regulativ
tillade, at borgerne hjemmekomposterer den vegetabilske del af dagrenovationen.
I 1994 indgik miljø- og energiministeren en aftale med Kommunernes
Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner om bl.a. organisk affald. Det
blev fastslået, at de miljømæssige fordele ved bioforgasning af organisk affald er
større end ved de alternative behandlingsformer, og at der skulle vælges en fleksibel
løsning, der støtter kommunale initiativer til indførelse af særskilt indsamling og
behandling af organisk dagrenovation.
E 12.4 Kapacitet
Der er i øjeblikket en kapacitet på de eksisterende biogasanlæg på
20.000 tons organisk dagrenovation pr. år, og denne udnyttes langt fra fuldt ud. Efter
nogen ombygning på de eksisterende anlæg vil kapaciteten kunne øges til 50.000 tons pr.
år. Ifølge regeringens energihandlingsplan Energi 21 skal energiforsyningen fra biogas
øges fra de nuværende 2 PJ til 20 PJ i år 2020³².
Med en række forbehold - herunder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri’s regler - vurderes det, at der i år 2004 vil kunne behandles i
størrelsesordenen 100.000 tons organisk dagrenovation på biogasfællesanlæg, således
at målsætningen opfyldes.
E 12.5 Økonomi
Etablering af særskilt indsamling og biologisk behandling af den organiske fraktion
forudsætter, at der investeres i indsamlingssystemer og som udgangspunkt også i
behandlingskapacitet. Beregninger viser, at omkostningerne til den totale drift (inkl.
forretning og afskrivning af investeringerne) ikke nødvendigvis vil overstige udgifterne
til eksisterende ikke-todelt system. Omkostningerne vil i høj grad afhænge af
fordelingen af boligtyper og af de valgte systemer.
E 12.6 Miljøvurdering
Bioforgasning af 100.000 tons organisk dagrenovation giver en
energigevinst på 50-100 TJ i forhold til forbrænding af samme mængde organisk
dagrenovation. Endvidere kan gødningsproduktet fra bioforgasning af 100.000 tons organisk
dagrenovation erstatte i størrelsesordenen 780 tons handelsgødning.
E 12.7 Betydning for de nationale myndigheder
Der skal igangsættes et fuldskalaforsøg med indsamling og
bioforgasning af organisk dagrenovation.
Der skal i slutningen af 1999 udarbejdes en status for genanvendelse af
organisk dagrenovation og spildevandsslam.
E 12.8 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder
Kommunerne skal igangsætte planlægningen af nye renovationssystemer
med henblik på kildesortering og særskilt indsamling af den organiske del af
dagrenovationen. Kommunerne skal undersøge mulighederne for at koble sig på eksisterende
eller etablere nye biogasfællesanlæg.
__________________________
^{29 I 1997 skønnes mængden af organisk dagrenovation til
knap 700.000 tons.
^{30 Ca. 23.000 tons til hjemmekompostering (Rendan
kompoststatistik 1997) og 47.000 tons til behandling på centrale anlæg (ISAG 1997). De
mængder, der blev behandlet på centrale anlæg, fordelte sig på ca. 46.000 tons til
komposteringsanlæg og 1.000 tons til bioforgasning.
31 Ifølge Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var
målet at sikre biologisk behandling af størstedelen af det organiske affald, svarende
til 20-25% af den samlede dagrenovation fra husstandene.
^{32 Det forudsættes bl.a., at der i år 2004 bioforgasses 5
mio. tons husdyrgødning mod ca. 1 mio. tons i dag. De husdyrgødningsbaserede
biogasfællesanlæg vil typisk kunne behandle op til 20% organisk dagrenovation i forhold
til mængden af husdyrgødning

E 13 Organisk affald fra industrien og madaffald fra storkøkkener
E 13.1 Status

E 13.2 Fremtidige initiativer

E 13.3 Regulering

E 13.4 Kapacitet

E 13.5 Miljøvurdering

E 13.6 Betydning for de nationale myndigheder

E 13.7 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal fastholde den nuværende indsats.

Miljøproblem
Organisk affald udgør en ressource, der bør
udnyttes bedst muligt.

Initiativer
Den eksisterende ordning om madaffald fra
storkøkkener skal revurderes

E 13.1 Status
Der produceres organisk affald fra både industri og storkøkkener. En stor del af
affaldet fra industrien er homogene biprodukter og indgår derfor ikke i ISAG
(Informationssystemet om affald og genanvendelse, se bilag B).
Mål år 2004

genanvendelse på mindst 95%

I industrien produceres der årligt knap 8,5 mio. tons organisk affald. Affaldet er
biologisk nedbrydeligt affald som f.eks. slagteriaffald, mejeriaffald, fiskeriaffald m.v.
ofte med lavt tørstofindhold.³³
Hovedparten genanvendes. En del af affaldet anvendes direkte som gødning på
landbrugsjord, andet substituerer andre råvarer. Den resterende tiendedel går til
biogasproduktion.³⁴ Kun omkring 1% forbrændes eller
deponeres. Den deponerede mængde forventes at være faldende, efter at forbuddet mod
deponering af forbrændingsegnet affald blev indført pr. 1. januar 1997. Der er generelt
set ikke afsætningsproblemer for disse restprodukter.
Madaffald fra storkøkkener³⁵ oparbejdes i hovedreglen til
dyrefoder el. lign. Oparbejdningsanlæggene vurderede i 1996, at potentialet for
indsamling af madaffald var mellem 22.000 og 30.000 tons pr. år, hvoraf ca. 22.000 tons
blev oparbejdet.
E 13.2 Fremtidige initiativer

Midler

genanvendelse af madaffald fra storkøkkener evalueres

Alternative genanvendelsesmuligheder for madaffald fra storkøkkener vil blive
undersøgt under hensyntagen til regler fastsat af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri.
E 13.3 Regulering
Ordningen om indsamling af madaffald fra storkøkkener er fastsat ved en
bekendtgørelse³⁶. Ifølge denne skal kommunalbestyrelsen
iværksætte indsamling af madaffald fra storkøkkener, med henblik på oparbejdning til
dyrefoder el.lign.
E 13.4 Kapacitet
I kraft af den udbygning med biogasfællesanlæg, der forventes ifølge regeringens
energihandlingsplan Energi 21, forventes der at være tilstrækkelig behandlingskapacitet
på biogasanlæg.
E 13.5 Miljøvurdering
Der forventes ingen særlige ændringer i de miljømæssige forhold.
E 13.6 Betydning for de nationale myndigheder
Afhængigt af mulighederne for at anvende alternative behandlingsmuligheder for
madaffaldet vil der ske en ændring af reglerne for indsamling af madaffald fra
storkøkkener.
E 13.7 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal fastholde den nuværende indsats.
^{33 Miljøprojekt nr. 397 og 398, 1998: Organisk
restprodukter i industrien, del 1 og 2.
^{34 Det fremgår af undersøgelsen (data fra 1992-94), at
der årligt produceres ca. 8,4 mio. tons organiske restprodukter i industrien. Heraf
genanvendes 99% (47% til substitution af råvarer, 8% til biogasproduktion og 44% direkte
som gødning på landbrugsjord). Kun mindre end 1% (52.000 tons) forbrændes eller
deponeres. Undersøgelsen har kortlagt alle restprodukter fra industrien, også de, der
normalt ikke registreres som affald.
_________________________
^{35 Defineret som køkkener, hvor der produceres mere end
100 kg madaffald pr. uge.
E 14 Papir og pap
E 14.1 Status

E 14.2 Fremtidige initiativer

E 14.3 Regulering

E 14.4 Kapacitet

E 14.5 Miljøvurdering

E 14.6 Økonomi

E 14.7 Betydning for nationale myndigheder

E 14.8 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Papir- og papaffald udgør en
vigtig ressource, der i dag ikke genanvendes i tilstrækkeligt omfang.

Initiativer
Papirindsamlingen skal udbygges ved
etablering af henteordninger fra husholdninger.

Der skal etableres en mulighed for at husholdninger kan aflevere
pap til genanvendelse f.eks. gennem storskraldsordningen.
Der skal udarbejdes en vejledning, som skal indskærpe kommunernes
ansvar for at opnå en øget indsamling af pap og papir fra virksomheder.
Undersøge mulighederne for øget genanvendelse af pap og papir

E 14.1 Status

Mål år 2004

60% genanvendelse af papir og pap fra husholdningerne
75 % genanvendelse af pap og papir fra virksomheder, offentlige og private
institutioner

Indsamlingen af papir og pap kan forbedres og befolkningen,
virksomheder, offentlige og private institutioner har en afgørende rolle i at bidrage
hertil.
I 1997 blev der indsamlet 583.000 tons papir og pap, svarende til at
43% af papirforbruget blev indsamlet³⁷. Indsamlingsmængden
har generelt været stigende fra 1985 til 1997.
Indsamlingseffektiviteten skønnes i 1996 at være ca. 32% fra
husholdninger, og ca. 63% fra virksomheder og institutioner³⁸.
Mængden af papir og pap, der er egnet til genanvendelse³⁹,
er mindre for husholdninger end fra de andre sektorer tilsammen, hvilket er en af
årsagerne til forskellen i indsamlingseffektiviteten.
E 14.2 Fremtidige initiativer

Midler

etablering af henteordning for papir fra husholdninger
indskærpe kommunernes ansvar for at øge genanvendelsen af papir og pap fra erhverv
vejledning om papir- og pap indsamling fra offentlige og private virksomheder

Indsamlingen af papir fra husholdninger vil blive fordoblet ved at
benytte mere effektive indsamlingssystemer og indsamle flere typer rent papir. Fra år
2000 skal der etableres henteordninger for husholdningerne. Der skal etableres
afleveringsmulighed for pap til genanvendelse for husholdninger, f.eks. gennem
storskraldsordninger.
Indsamlingen af papir og pap fra erhverv kan øges ved at indskærpe
kommunernes ansvar for at øge udsortering. I 1999 skal der udarbejdes en vejledning, hvor
ansvaret for sorteringskravet præciseres.
Med henblik på at begrænse problemerne og øge mulighederne for
genanvendelse af papir og pap vil de faktorer (f.eks. lim eller farvetyper), der forringer
muligheden for at genanvende papir, blive vurderet og vidensgrundlaget for de
miljømæssige forhold ved genanvendelse af papir og pap blive opdateret.
E 14.3 Regulering
Reglerne om indsamling og genanvendelse af papir og pap følger af
Affaldsbekendtgørelsen⁴⁰. Kommunerne er forpligtet til at
indsamle papir til genanvendelse fra private bebyggelser med mere end 2.000 husstande. I
de fleste kommuner er der indført bringeordninger, hvor kuber er placeret på centrale
steder i kommunen og på containerpladser. I etageboliger er der mange steder indført
henteordninger, hvor returpapiret afleveres samme sted som dagrenovationen.
Kravene til indsamling af papir fra husholdninger vil fremover blive
ændret, idet kommunerne fra år 2000 skal etablere henteordninger med fast
opsamlingsmateriel fra husstandene.
Kommunerne har gennem en årrække haft pligt til at sikre
genanvendelse af papir og pap fra handelsvirksomheder. Med virkning fra 1. Juli 1998 er
denne pligt udvidet til at omfatte virksomheder, offentlige og private institutioner.
I 1994 indgik Miljøministeriet og Dansk Industri, Plastindustrien og
Emballageindustrien en aftale om transportemballage. Aftalen satte som målsætning, at
80% af plast- og pap/papir- transportemballage skulle genanvendes inden år 2000, enten
ved direkte genbrug eller materialegenvinding.
Aftalen blev i 1998 justeret med hensyn til både definition af transportemballage, som
nu følger emballagedirektivets definition, dels målsætningerne, således at de
procentvise mål nu udelukkende gælder for materialegenvinding.
E 14.4 Kapacitet
Genvindingskapaciteten er tilstede i Danmark: Afsætningsmulighederne
for returpapiret er gode både på det nationale såvel som det internationale marked, men
priserne varierer.
Der findes i dag omkring 20 virksomheder i Danmark, som handler
returpapir, og 5 returpapirforbrugende virksomheder, der genanvender returpapiret i nye
produkter.
Behandlingskapaciteten er tilstrækkelig til at genanvende en øget
indsamlet mængde af returpapir.
E 14.5 Miljøvurdering
I forhold til nyt papir giver genanvendelse en række miljømæssige
fordele. Øget genanvendelse af papir vil i alt give en CO₂-reduktion i de
lande, der berøres af det danske returpapirkredsløb. Der vil også ske en reduktion af
mængden af dagrenovation, der skal behandles på forbrændingsanlæg, hvilket frigiver
kapacitet.
E 14.6 Økonomi
Udbygningen af papirordningen vil medføre en årlig meromkostning i størrelsesordenen
125 mill. kr. svarende til 60-100 kr. for de berørte husstande, idet udgifterne til
indsamlingen og til opsamlingsmateriel er tungere end for de nuværende systemer.
E 14.7 Betydning for nationale myndigheder
Affaldsbekendtgørelsen skal ændres med krav om etablering af
henteordninger fra husholdninger fra år 2000.
Der skal udarbejdes en vejledning, hvor reglerne for papir- og
papindsamling fra virksomheder og offentlige og private institutioner præciseres.
E 14.8 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal i deres kommende planlægning:

etablere henteordninger af papiraffald fra husholdningerne
pålægge private og offentlige virksomheder at udsortere deres papir og papaffald til
genanvendelse
opprioritere tilsynet og arbejdet med genanvendelse af papir og pap fra virksomheder og
offentlige og private institutioner.

^{__________________________
³⁷ ISAG 1997.
^{38 Indsamlingseffektiviteten er beregnet på grundlag af
opgørelser over potentialer.
^{39 Aftørringspapir og besmudsede emballager er ikke egnet
til genanvendelse og optræder hyppigere i husholdninger.
40 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 299

af 30. april 1997 om affald.
^{36 Bekendtgørelse nr. 883 af 11. december 1986 om kommunal
indsamling af madaffald fra storkøkkener.

E 15 PCB/PCT
E 15.1 Status

E 15.2 Fremtidige initiativer.

E 15.3 Regulering

E 15.4 Kapacitet

E 15.5 Miljøvurdering

E 15.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
PCB/PCT er stoffer, som er
farlige for sundhed og miljø

Initiativer
Ingen nye initiativer

E 15.1 Status

Mål år 2004

Status quo i forhold til målet om, at PCB/PCT holdige olier (> 0,05 vægtprocent)
i transformatorer skal udfases inden år 2000

PCB er en gruppe af klorerede biphenyler, og PCT er en gruppe af
klorede terphenyler. Stofferne er svært nedbrydelige og akkumuleres i fødekæden. PCB og
PCT er fosterskadende, kræftfremkaldene og er desuden mistænkt for at kunne udøve
hormonlignende effekter hos kryb- og pattedyr. Der er fundet høje koncentrationer af PCB
og PCT i fedtvævet af f.eks. isbjørne, sæler og rovfugle.
I en rapport fra Miljøstyrelsen fra 1986 blev det dokumenteret, at
PCB/PCT udgør en miljøfare.
PCB og PCT er blevet anvendt som køle og isoleringsvæske i elektriske
apparater som transformatorer og kondensatorer. Desuden er det blevet anvendt i
varmepumper, gasturbiner, hydrauliske systemer, lim, brandhæmmere, fugemasse m.m.
Der er herhjemme såvel som internationalt gjort en særlig indsats for
at afvikle brugen af stofferne. Det har været forbudt at importere og sælge PCB/PCT samt
apparater indeholdende disse stoffer i Danmark siden 31. oktober 1986.
Herudover har det siden 1. januar 1995 været forbudt at anvende
PCB/PCT- holdige kondensatorer og transformatorer over en vis størrelse (totalvægt >
1 kg eller en effekt > 2 kW). Store transformatorer (>5 l PCB) findes derfor ikke i
Danmark. Mindre kondensatorer og transformatorer må anvendes indtil, deres levetid er
udløbet.
Fra 1. Januar 1999 er der krav om at transformatorer med en PCB
koncentration over en vis grænse (>0,05 vægtprocent) skal dekontamineres hurtigst
muligt.
Indlevering til Kommunekemi af PCB-holdigt affald toppede i 1995. I
1997 blev der således indleveret 6.805 kg PCB-holdigt affald, svarende til ca. 13 % af,
hvad der blev indleveret i 1995.
E 15.2 Fremtidige initiativer.
Der vil ikke umiddelbart blive taget nye initiativer for
PCB/PCT-affald.
E 15.3 Regulering
I Affaldsbekendtgørelsen er PCB/PCT-affald reguleret som farligt
affald. Kommunerne har derfor ansvaret for at indsamle affaldet.
I 1998 blev der udstedt en bekendtgørelse om PCB, PCT og
erstatningsstoffer⁴¹. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1.
januar 1999.
I bekendtgørelsen om elektroniske og elektriske produkter⁴²
er PCB-holdige kondensatorer endvidere reguleret.
E 15.4 Kapacitet
I Danmark er Kommunekemi den eneste virksomhed, som må destruere
PCB/PCT kondensator- og transformatorolier med et PCB/PCT indhold på mere end 50 ppm.
E 15.5 Miljøvurdering
De nye krav vil sikre en kontrolleret bortskaffelse af de sidste rester
PCB/PCT.
E 15.6 Betydning for de kommunale myndigheder
I takt med dekontaminering af transformatorer med PCB-holdig olie skal
kommunerne indsamle affaldet.
_______________________
^{41 Bekendtgørelse nr. 925 af 13. december 1998 om PCB, PCT
og erstatningsstoffer herfor.
42 Bekendtgørelse nr. 1067 af 22. december 1998 om håndtering
af affald af elektriske og elektroniske produkter.

E 16 Plast
E 16.1 Status

E 16.2 Fremtidige initiativer

E 16.3 Regulering

E 16.4 Kapacitet

E 16.5 Miljøvurdering

E 16.6 Betydning for nationale myndigheder

E 16.7 Betydning for kommunale myndigheder

Miljøproblem
Plastaffald udgør en ikke fornybar
ressource, som kan udnyttes bedre end tilfældet er i dag.

Initiativer
Undersøgelse af eksisterende
metoder til at indsamle, sortere og behandle plast

E 16.1 Status

Mål år 2004

øge genanvendelsen af plast

For Danmark opgøres behovet for plast til ca. 420.000 tons og affaldsmængden til ca.
240.000 tons i 1996.⁴³ Mængden af plast i affaldet vurderes
at være lavere end forbruget, fordi det indgår i mange produkter med meget lang levetid
så som vand-, kloak-, el-, telefon- og fjernvarmeledninger og bygningsdele.
Forbruget af plastemballager i 1995 er opgjort til ca. 150.000 tons.
Plast udgør ca. 7% af dagrenovationen, det svarer til ca. 120.000 tons i 1996 - heraf
er plastemballagen den mest dominerende del svarende til 90.000 tons. Stort set al den
plast, der ender i dagrenovationen, går til forbrænding.
Der blev i 1996 genanvendt ca. 29.000 tons plast - heraf var knap 13.000 tons
emballageaffald fra erhverv.

Det må forventes, at der er en del plast i den brændbare del af affaldet fra
erhvervsvirksomheder (institutioner, handel og kontor samt fremstilling) - men der
foreligger ingen opgørelser af plastindholdet i disse fraktioner.
Det vurderes, at der i alt går 190.000 tons plast til forbrænding om året.
Endelig findes plast i to miljøbelastende affaldsfraktioner - PVC- og shredderaffald.
Der henvises til bilag E17 og E20.
Danmark vil nå minimumskravet i emballagedirektivet, således at minimum 15% af
emballageplasten (ca. 22.500 tons) genanvendes i år 2001.
Der findes en række barrierer for genanvendelse af plast:

Der findes mange forskellige plasttyper, som omfatter flere forskellige typer polymerer,
ofte med varierende typer stabilisatorer m.m. Genanvendelse af plast på et højt
miljømæssigt niveau kræver derfor, at plasten er sorteret ud i rene fraktioner.

Kun eksperter kan skelne imellem de forskellige typer plast.

Meget af plastaffaldet genereres af mange små affaldsproducenter - især
husholdningerne - hvilket gør sortering/indsamling vanskelig og ressourcekrævende.

Plast, der anvendes som emballagemateriale for især flydende produkter, optager i
større eller mindre grad stoffer fra disse produkter, således at genanvendelse af
plasten er begrænset af bl.a. disse stoffers lugt, smag og toksikologi.

Når Danmark primært har satset på at nå EU-målet ved at genanvende
transportemballageplast, skyldes det, at det er lettest at overkomme disse barrierer i
forbindelse med transportemballager, da der typisk er tale om større, renere og mere
homogene fraktioner.
E 16.2 Fremtidige initiativer

Midler

mulighed for separat aflevering af plastdunke

I 1999-2000 skal det undersøges, om der er udviklet sorteringskriterier,
indsamlingsmateriel og især behandlingsmetoder, som kan sikre afsætningsmuligheder for
og en miljømæssig hensigtsmæssig genanvendelse af plastflasker og -dunke. En sådan
genanvendelse finder i øjeblikket kun i meget ringe omfang sted i Danmark. Den findes i
f.eks. Tyskland - men de miljømæssige fordele kendes ikke præcist, ligesom det er
usikkert i hvilken udstrækning de udenlandske erfaringer kan overføres til danske
forhold.
På baggrund af disse undersøgelser vil det blive pålagt kommunerne fra år 2002 at
give borgerne mulighed for at sortere de relevante emballager ud og aflevere dem til
genanvendelse.
E 16.3 Regulering
Kommunerne er i følge Affaldsbekendtgørelsen⁴⁴
forpligtede til at sikre genanvendelse af transportemballager af plast fra
erhvervsvirksomheder. Denne forpligtelse skal ses i forlængelse af
Transportemballageaftalen, som blev indgået mellem Miljøministeriet, Dansk Industri,
Plastindustrien i Danmark og Emballageindustrien i 1994. Ordningerne forventes at
resultere i en forøget genanvendelse af plastfolier på ca. 10.000 tons i år 2001 i
forhold til 1996-tallene.
En kommende genanvendelsesordning for plastflasker og -dunke vil forudsætte en
ændring af affaldsbekendtgørelsen.
E 16.4 Kapacitet
Det vurderes, at den nødvendige kapacitet til oparbejdning af transportemballager og
andre homogene fraktioner af plastfolier findes i Danmark.
Kapaciteten til oparbejdning af plastflasker og -dunke kendes ikke, men en kortlægning
af denne vil indgå i ovennævnte undersøgelse af mulighederne for at iværksætte
genanvendelse af disse fraktioner.
E 16.5 Miljøvurdering
Plast er sædvanligvis fremstillet på basis af olie, der er en ikke-fornybar
ressource. Konverteringen af olie til plast er forbundet med et væsentligt energiforbrug.
Forbruget af olie er tæt på 2 kg pr. 1 kg produceret plast. Genanvendelse af plast, hvor
virgin plast erstattes af genvundet plast, medfører således en væsentlig miljøgevinst.

Ved forbrænding af plast forsvinder den energi, der er bundet til konverteringen af
olie til plast. Energiudnyttelse af plast i konventionelle affaldsforbrændingsanlæg
giver en dårlig udnyttelse af plastens brændværdi, da der kun opnås elproduktion på
20-25% af den indfyrede energi.
Hvis en væsentlig del af affaldsplasten ikke kan genanvendes og heller ikke kan
undgås, bør det overvejes, om plast med fordel kan udsorteres med henblik på
energiudnyttelse på særlige anlæg, der sikrer en optimal udnyttelse af plastens
brændværdi - således at det kun er konverteringen fra olie til plast, der giver et tab
i ressourceudnyttelsen.
E 16.6 Betydning for nationale myndigheder
Affaldsbekendtgørelsen skal ændres ved årsskiftet 2000/2001, når undersøgelserne
om plastgenanvendelse er afsluttet.
E 16.7 Betydning for kommunale myndigheder
Kommunerne skal i deres kommende planlægning tage højde for, at det fra 2002 vil
blive krævet, at borgernes skal sikres mulighed for at aflevere visse flasker og dunke af
plast til genanvendelse - f.eks. på containerpladser.
________________________
^{43 Kilde: Den europæiske sammenslutning af
plastproducenter, APME, udarbejder årligt en statistik over forsynings- og
affaldsmængder af plast i Europa, som angiver en affaldsmængde på 219.000 tons ren
plast excl. tilsætningsstoffer i Danmark i 1996. Da plast gennemsnitligt tilsættes 10%
fyld- og hjælpestoffer, vurderes affaldsmængden at være 240.000 tons.
44 I § 36 med virkning fra 1. juli 1998.

E 17 PVC
E 1.17.1 Status

E 17.2 Fremtidige initiativer

E 17.3 Regulering

E 17.4 Miljøvurdering

E 17.5 Økonomi

E 17.6 Betydning for de nationale myndigheder

E 17.7 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
PVC indeholder en række
miljøbelastende stoffer, der kan give anledning til miljøproblemer i
affaldshåndteringen.
Forbrænding af PVC på affaldsforbrændingsanlæg med tørre og
semitørre rensningssystemer medfører en større mængde røggasaffald, som skal
deponere, i forhold til den mængde PVC-affald, der indfyres.

Initiativer
Udarbejdelse af en PVC-redegørelse
og en phthalathandlingsplan.
Sikre at PVC udsorteres. Det der ikke kan genanvendes, skal
deponeres. Når egnede behandlingsteknologier er udviklet, vil der blive stillet nye krav
til håndteringen af affald.
Udvikling af egnede behandlingsteknologier.
Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og anvendelse af bly og
produkter, der indeholder bly.
Fremme udvikling af alternativer til visse PVC-produkter.

E 1.17.1 Status
Der skal gennemføres en målrettet indsats mod de miljøproblemer, der
knytter sig til PVC. Miljø- og sundhedsbelastende tilsætningsstoffer skal afvikles, og
affaldsforbrændingsanlæggene skal friholdes for PVC-holdigt affald. Der skal udvikles
alternative behandlingsmetoder til PVC-affaldet.
Det skønnes, at der i 1997 blev produceret ca. 34.000 tons PVC-affald.⁴⁵ PVC-affald fremkommer med ca. en tredjedel fra hhv. bygge- og
anlægssektorer, erhvervssektoren (handel og kontor samt industrisektoren) samt fra
husholdninger.
Mål år 2004

friholde affaldsforbrændingsanlæggene for PVC-holdigt affald
substituere visse PVC-produkter med alternativer
afvikle brugen af miljø- og sundhedsskadelige tilsætningsstoffer som f.eks. bly og
phthalater
udvikle slutbehandlingsteknologier

Mængden af PVC-affald fra bygge- og anlægssektoren forventes at
stige. Fra de øvrige sektorer vil mængden være faldende.
Den aktuelle genanvendelsesprocent for PVC-byggeaffald er 10-15%.

Fremstilling af rå PVC sker ikke i Danmark. Til PVC er der tilsat
forskellige additiver så som farvestoffer, stabilisatorer, antistatika, brandhæmmende
stoffer, fyldstoffer og blødgørere. Til de enkelte additiver knytter der sig forskellige
miljøforhold.
PVC-holdigt affald bortskaffes i dag primært ved forbrænding i
traditionelle affaldsforbrændingsanlæg. Ved forbrænding af PVC dannes der syre, som
efterfølgende ved tilsætning af kalk skal neutraliseres. Herved forøges mængden af
røggasaffald til deponering (1 kg PVC resulterer i ca. 2 kg restprodukt ved tør/semitør
rensning).Tungmetallerne (bly og cadmium) vil ved forbrændingsprocessen koncentreres i
produkterne.
Der er ved at blive udviklet alternative behandlingsmetoder, der er i
stand til at udnytte og genanvende de ressourcer (energi, NaCl og tungmetaller), som
PVC-affald indeholder
E 17.2 Fremtidige initiativer

Midler

regler for håndtering af PVC-affald
udvikling af nye behandlingsteknologier
PVC-redegørelse og phthalathandlingsplan
krav til anvendelse af bly i produkter
substitution af visse PVC-produkter

I 1999 vil der blive udarbejdet dels en PVC-redegørelse, dels en
phthalathandlingsplan, hvor der specifikt vil blive redegjort for de fremtidige
initiativer for at nedsætte forbruget af henholdsvis phthalater og PVC. Med hensyn til
den fremtidige anvendelsesbegrænsende indsats overfor PVC-produkter og
tilsætningsstofferne herunder bly, henvises til PVC-redegørelsen.
I 1999 vil der blive udarbejdet regler for behandling af PVC-affald.
Det skal bl.a. sikres, at PVC udsorteres. Det der ikke kan genanvendes, skal deponeres.
Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i særskilte celler,
således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre affaldet til anden
behandling.
Der eksisterer i dag visse genanvendelsesmuligheder for hårdt
PVC-byggeaffald. Det er imidlertid ikke hensigtsmæssigt at genanvende alt hårdt
PVC-byggeaffald, herunder PVC-affald, der bl.a. indeholder cadmium.
Initiativer, der støtter udvikling af bedre behandlingsmetoder, der er
i stand til at udnytte de ressourcer, som PVC-affald indeholder, skal fremmes mest muligt.

Når de nye behandlingsmetoder er klar, vil der blive stillet nye krav
til håndtering af PVC-affald.
E 17.3 Regulering
Miljøministeren og Plastindustrien indgik i 1991 en aftale om
håndtering af PVC-affald.
Aftalens overordnede mål har været at friholde
affaldsforbrændingsanlæggene for PVC. Der er i aftalen fastsat specifikke mål for
byggeprodukter, emballage og andre produkter samt tungmetaller og brandhæmmende stoffer. ⁴⁶
PVC-affald, der ikke har kunnet genanvendes, er indtil videre reguleret
af Affaldsbekendtgørelsens generelle bestemmelser.

E 17.4 Miljøvurdering
I de kommende år vil det ved nybyggeri i langt højere grad være
muligt at erstatte en del af de traditionelle PVC-produkter med mindre miljøbelastende
produkter. En øget anvendelse af miljørigtig projektering forventes at resultere i, at
visse PVC-produkter, der belaster miljøet set i livscyclusperspektiv, i højere grad
erstattes af alternativer.
Frasortering af PVC med henblik på at friholde
affaldsforbrændingsanlæggene for denne affaldsfraktion vil medføre en reduktion i
mængden af røggasaffald. Endvidere vil en friholdelse af affaldsforbrændingsanlæggene
for PVC medføre en forbedret slaggekvalitet af de restprodukter, der genanvendes.
Det skønnes imidlertid, at en del af PVC-affaldet ikke kan
identificeres som PVC-affald. Dette affald forventes fortsat tilført
affaldsforbrændingsanlæggene.
E 17.5 Økonomi
I den første årrække vurderes der ikke væsentlige merudgifter i
forbindelse med bortskaffelse af PVC-affald pr. ton. Det er ikke på nuværende tidspunkt
muligt at forudsige behandlingsomkostningerne ved behandling med fremtidige teknologier.
E 17.6 Betydning for de nationale myndigheder
Affaldsbekendtgørelsen skal ændres, så det fremgår, at det
PVC-affald, som ikke kan genanvendes, skal udsorteres og deponeres. Når der er udviklet
egnede behandlingsmetoder, vil der blive udstedt nye krav til håndtering af affaldet.
Der skal udstedes en bekendtgørelse om forbud mod import, salg og
anvendelse af bly og produkter, der indeholder bly. Bekendtgørelsen vil blandt andet
regulere anvendelsen af blyholdige pigmenter og stabilisatorer i PVC.
E 17.7 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunerne skal sikre, at det PVC-affald, der ikke kan genanvendes,
anvises til deponering. Det anbefales, at kommunerne anviser PVC-affaldet til deponering i
særskilte celler, således at det eventuelt på et senere tidspunkt er muligt at føre
affaldet til anden behandling.
Når nye behandlingsmetoder er udviklet, vil der blive udstedt nye krav
til håndtering af affaldet.'
__________________________
^{45 De primære kilder er bygge- og anlægssektoren (ca.
10.000 tons pr. år), erhverv, herunder bilaffald (ca. 14.000 tons pr. år), samt
husholdninger (ca. 10.000 tons pr. år).
46 Der henvises til PVC-redegørelsen

E 18 Restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg
E 18.1 Status

E 18.2 Fremtidige initiativer

E 18.3 Regulering

E 18.4 Kapacitet

E 18.5 Miljøvurdering

E 18.6 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder

E 18.7 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder

Miljøproblem
Restprodukterne indeholder
tungmetaller, som ved udvaskning kan true grundvandet.

Initiativer
Etablering af permanente deponier
for røggasaffaldet

Udarbejdelse af krav til genanvendelse af slagger under hensyntagen
til grundvandet
Udstedelse af en bekendtgørelse om forbud mod import, salg og
anvendelse af bly og produkter, der indeholder bly

E 18.1 Status

Mål år 2004

70% genanvendelse af slaggen under hensyntagen til grundvandet
etablering af permanente deponier for røggasaffaldet

Restprodukterne fra affaldsforbrænding indeholder tungmetaller.
Restprodukterne består af slagge og røggasaffald, herunder flyveaske.
I 1997 genanvendtes 82% af slaggen og resten blev deponeret. Røggasaffaldet deponeres
midlertidigt, men en permanent løsning er ved at blive etableret. Kravene til
genanvendelse af restprodukterne skal tilpasses, så hensynet til grundvandet tilgodeses.
Målet for genanvendelse af restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg er nået⁴⁷, idet der i 1997 blev genanvendt 77% af restprodukter fra
affaldsforbrændingsanlæg.
I 1997 blev der fraført 493.800 tons slagge og 61.300 tons røggasaffald.
Røggasaffaldet indeholder store mængder miljøbelastende stoffer og har en meget høj
udvaskning af salte og tungmetaller ved gennemstrømning af vand. Røggasaffald er farligt
affald.
Slagger og røggasrensningsaffald fremkommer fra 31 affaldsforbrændingsanlæg samt fra
Kommunekemi A/S og SWS specialforbrændingsanlægget i Nørre Alslev.
Slaggen fra affaldsforbrænding genanvendes primært i bygge- og anlægsarbejder. De
hidtidige kriterier for genanvendelse skal justeres for at beskytte grundvandet.
I 1997 oplagredes ca. 35.000 tons røggasaffald på midlertidige deponier og ca. 25.000
tons eksporteredes til deponering i Norge eller Tyskland. Den midlertidige deponering
skyldes, at der hidtil ikke er udviklet egnede metoder til stabilisering af
røggasaffaldet, og der er ikke fundet egnede lokaliteter til at deponere det
stabiliserede røggasaffald.
Der er udviklet en metode til stabilisering af røggasaffaldet. Dansk
Restprodukthåndtering har afprøvet metoden i pilotskala, men metoden mangler at blive
testet i fuldskala.
Midler

krav til genanvendelse af slagger
etablering af permanent løsning for deponering af stabiliserede
røggasrensningsprodukter

E 18.2 Fremtidige initiativer
I 1999 vil bekendtgørelsen, der regulerer genanvendelsen af slaggen, blive sendt i
høring. Formålet med bekendtgørelsen er at sikre hensynet til grundvandet ved
genanvendelse af restprodukterne.
For røggasaffaldet vil der blive taget initiativ til etablering af 3 landsdækkende
deponeringsanlæg til stabiliserede røggasrensningsprodukter. I overensstemmelse med de
generelle foranstaltninger til iværksættelse af principperne om nærhed og
tilstrækkelig egenkapacitet vil eksport af røggasrensningsprodukter ikke være tilladt,
når disse deponeringsanlæg er etablerede og i drift. Samtidig med vedtagelsen af Affald
21, bliver Kommissionen underrettet om disse foranstaltninger i overensstemmelse med
reglerne i artikel 4, stk. 3 a) i) i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93.
Sideløbende hermed vil Dansk Restprodukthåndtering undersøge mulighederne for at
genanvende restprodukterne
E 18.3 Regulering
I følge de generelle regler om affald⁴⁸ skal kommunerne
anvise slaggerne til bortskaffelse, og de har ansvaret for at indsamle røggasaffaldet.
Genanvendelse af slagger reguleres af Bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om
anvendelse af slagger og flyveaske og efter Miljøbeskyttelseslovens regler⁴⁹
om særligt forurenende virksomheder for øvrige anlægsarbejder.
Deponering af røggasaffald reguleres af et cirkulære vedrørende deponering af
restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg fra 19. januar 1989. Cirkulæret har udgjort
amternes hidtidige retningslinier for deponering af affaldet. Et supplerende cirkulære
vedrørende retningslinierne for en fortsat tidsbegrænset deponering af restprodukterne
blev udstedt den 29. oktober 1993.
Der bliver udarbejdet en bekendtgørelse om import, salg og anvendelse
af bly og produkter, der indeholder bly. Bekendtgørelsen vil få betydning for de
produkter, der indeholder bly og tilføres affaldsforbrændingsanlæggene.
E 18.4 Kapacitet
Ved etablering af de permanente deponeringsanlæg for stabiliserede
røggasrensningsprodukter vil der være sikret egnede anlæg for bortskaffelse af denne
type affald i Danmark. I overensstemmelse med de generelle foranstaltninger til
iværksættelse af principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet vil eksport af
røggasrensningsprodukter ikke være tilladt, når anlæggene er sat i drift.
Der kan blive behov for deponering af en øget mængde slagge i forhold til tidligere
på grund af de reviderede regler for genanvendelse.
E 18.5 Miljøvurdering
Etablering af landsdelsdepoter for røggasaffaldet og nye regler for genanvendelse af
slaggerne vil betyde øget beskyttelse af grundvandet.
E 18.6 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder
Når de landsdækkende kystnære depoter er etableret, vil der blive udarbejdet krav
om, at affaldet flyttes fra de nuværende midlertidige oplagringsfaciliteter til de
centrale depoter. Samtidig vil der blive stillet krav om, at det fremtidige producerede
røggasaffald deponeres på de centrale depoter.
E 18.7 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder
Kommunerne skal i deres fremtidige planlægning tage højde for de ændrede vilkår for
håndteringen af restprodukterne fra affaldsforbrændingsanlæggene, herunder den
fremtidige deponering af røggasaffaldet.
Såfremt revisionen af bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter vil medføre
deponering af en større mængde slagge, skal kommunerne tage højde for en øget
deponeringskapacitet i deres planlægning.
_________________________
⁴⁷ Målsætningen for år 2000 var at genanvende 53% af den
totale restproduktmængde fra affaldsforbrændingsanlæg. Specifikt for slaggen er der
fastsat en målsætning om at genanvende 65%.
^{48 Miljø og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 299 af
30. april 1997 om affald.
^{49 Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 625
af 15. juli 1997.

E 19 Restprodukter fra kraftværker
E 19.1 Status

E 19.2 Fremtidige initiativer

E 19.3 Regulering

E 19.4 Miljøvurdering

E 19.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder

E 19.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Restprodukterne indeholder
sporstoffer, som er skadelige for sundheden og miljøet.

Restprodukterne udgør en stor mængde ressourcer, der bør
genanvendes i stedet for at optage kapacitet på et deponeringsanlæg.

Initiativer
Revision af krav til genanvendelse
af restprodukter, så grundvandsressourcerne sikres. Kravene vil blive indarbejdet i en
bekendtgørelse.
Udarbejdelse af krav til genanvendelse af bioaske til
gødningsformål. Kravene vil blive indarbejdet i en bekendtgørelse.
Udvikling af metoder til at øge genanvendelsen af restprodukter
fra biobrændsler.
Etablering af et tæt samarbejde med aktørerne på området.

E 19.1 Status
Energifremstillingen fra kraftværkerne er i dag baseret enten på kul,
olie, naturgas eller på biobrændsler. Ved produktionen fremkommer der en række
restprodukter, som i vid udstrækning kan genanvendes til forskellige formål.
Brugen af kul til energifremstilling skal ifølge Energi 21 stort set
ophøre inden for de næste 30 år. Afviklingen vil ske samtidig med, at energiproduktion
baseret på biobrændsler øges. Produktion af restprodukter fra kulfyrede kraftværker
vil derfor i denne periode falde, hvorimod mængden af restprodukter fra de biobaserede
kraftværker vil stige.
Mål år 2004

90% genanvendelse af den producerede mængde bundaske og flyveaske fra kulfyrede
kraftværker
miljømæssig forsvarlig genanvendelse af bioasken

Der kommer stort set ingen restprodukter fra de olie- og naturgasfyrede kraftværker.
Restprodukter fra biobrændsler
Restprodukterne består af flyve- og bundaske. Mængden af bioaske forventes i år 2000
at udgøre 60.000 tons.
Flyveasken indeholder en del cadmium, der medfører, at den samlede askemængde ikke
umiddelbart kan genanvendes. Der er derfor behov for at udvikle metoder, der kan
fraseparere den cadmiumholdige flyveaske. En del af bundasken vil herefter kunne
genanvendes til jordbrugsformål
Genanvendelse af asken har høj prioritet. Dette skal ske under hensyn til grundvandet.
Restprodukter fra kulfyrede kraftværker
Restprodukter fra kulfyrede kraftværker består af slagger, flyveaske, gips, TASP og
svovlsyre. Restprodukterne fra kulfyrede kraftværker indeholder en række tungmetaller,
som kan begrænse genanvendelsen.
I 1997 blev der produceret 1,8 mio. tons restprodukter, hvilket var langt mindre end
året før.
Målet for genanvendelse af restprodukter fra kulfyrede kraftværker er nået⁵⁰. Der blev genanvendt 73% i 1997.⁵¹

I nedenstående figur ses udviklingen i behandlingen af restprodukterne fra de
kulfyrede kraftværker.

Godt 70 % af de restprodukter, der genanvendes, indgik i 1997 som genanvendelige
materialer i industriel produktion (se nedenstående tabel).
Den resterende del af restprodukterne nyttiggøres i forbindelse med bygge- og
anlægsarbejder i form af fyldmateriale under bygninger, veje og pladser, opfyldning af
ledningsgrave og lignende. Restprodukterne kan endvidere også nyttiggøres som
fyldmateriale, f.eks. til havneopfyldning eller opbygning af kulpladsvolde.

Nyttiggørelse i 1997 af
restprodukter fra kulfyrede kraftværker.

( 1.000 tons),
Flyveaske
Slagger/ bundaske
Gips
TASP
Svovlsyre
I alt

Cement
311

311

Beton
220

220

Gasbeton
7

7

Asfalt
49

49

Tagpap
5

5

Fyld iht. bkg. 568
34
111

145

Fyld iht. kap. 5 godk.
169
5

174

Granulat

4

4

Gødning

8
8

Fyld

36

36

Gipsplader

306

306

I alt
795
116
306
40
8
1265

27% af restprodukterne blev deponeret. Det er et relativt stort fald i forhold til
1996, hvor der blev deponeret 703.000 tons mod 475.000 tons i 1997.
Ved opbevaring af større mængder tilstræbes en kystnær deponering af hensyn til
grundvandet.
Elsam og Elkraft forventer, at selskaberne i løbet af en periode på 3 år helt
ophører med at deponere flyve- og bundaske fra kulfyrede værker.
Et initiativ til dannelse af et center for håndtering af restprodukterne er taget af
interessenterne på området. Formålet med centeret er at forøge mulighederne for
nyttiggørelse og mindske de miljømæssige konsekvenser ved deponering eller
nyttiggørelse af restprodukterne.
Midler

krav til genanvendelse af restprodukter
krav til genanvendelse af bioaske til gødningsformål
formaliseret samarbejde med centret for restprodukter
udvikling af metoder til adskillelse af flyvaske fra bundaske fra biobrændsler med
henblik på øget genanvendelse

E 19.2 Fremtidige initiativer
I 1999 vil Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter blive sendt i høring.
Bekendtgørelsens formål er at sikre grundvandsressourcerne ved genanvendelse. I 1998
blev en bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål udarbejdet. Der
forventes at blive etableret et tættere samarbejde med aktørerne på området.
Initiativer til udvikling af metoder til at øge genanvendelsen af restprodukter fra
biobrændsler skal fremmes mest muligt. Metoder til at adskillelse flyveasken fra bundaske
ved anvendelse af træ, flis og energiafgrøder som brændsel, skal fremmes.
E 19.3 Regulering
Genanvendelse af slagger og flyveaske fra de kulfyrede kraftværker reguleres af
Bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske i
forbindelse med etablering af veje, stier, pladser, fundamenter og ledningsgrave og efter
miljøbeskyttelseslovens regler om særligt forurenende virksomheder for øvrige
anlægsarbejder.
Der blev indført affaldsafgift på restprodukter den 1. januar 1998. Formålet var at
sikre, at der tilstadighed er incitament til at reducere restproduktmængden, alternativt
genanvende restprodukterne. I forbindelse med forhøjelsen af affaldsafgiften pr. 1.
januar 1999 er satsen for deponering af restprodukter hævet til 375 kr. pr. ton, svarende
til den generelle deponeringssats.
Anvendelsen af bioaske reguleres efter Slambekendtgørelsen.⁵²
E 19.4 Miljøvurdering
På sigt afvikles energiproduktion baseret på kul. Hermed nedbringes mængden af
restprodukter fra de kulfyrede kraftværker.
E 19.5 Betydning for de nationale affaldsmyndigheder
I 1998 vil bekendtgørelsen, der regulerer genanvendelsen af slagger og flyveaske blive
revideret, så hensynet til grundvandet bliver bedre sikret ved genanvendelsen af
restprodukterne.

E 19.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Kommunen skal i deres fremtidige planlægning tage højde for de ændrede vilkår
vedrørende håndteringen af restprodukterne fra kulfyrede kraftværker.
Såfremt revisionen af bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter vil medføre
deponering af en større mængde restprodukter, vil det få betydning for den kommunale
planlægning.
________________________
^{50 73% af restprodukterne fra kulfyrede kraftværker blev i
1997 genanvendt svarende til 1.300.000 tons. Heraf er 113.000 blevet eksporteret til
udlandet til nyttiggørelse.
51 I Handlingsplan for affald og genanvendelse 1993-97 var
målet at genanvende 56% af den samlede restproduktmængde inden år 2000.
52 Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om anvendelse
af affaldsprodukter til jordbrugsformål nr. 823 af 16. september 1996.

E 20 Shredderaffald
E 20.1 Status

E 20.2 Fremtidige initiativer

E 20.3 Regulering

E 20.4 Kapacitet

E 20.5 Miljøvurdering

E 20.6 Betydning for nationale affaldsmyndigheder

E 20.7 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder

Miljøproblem
Shredderaffald har et højt indhold
af miljøbelastende stoffer og udgør i dag en stor andel af det industriaffald, som
deponeres

Initiativer
Udvikling af nye behandlingsmetoder
til udvinding af tungmetallerne

E 20.1 Status

Mål år 2004

75% genanvendelse og bedre ressourceudnyttelse af shredderaffaldet
reduktion i mængden af shredderaffald til deponering

Shredderaffald fremkommer som produktionsaffald på virksomheder, der neddeler en
række metalholdige produkter, f.eks. biler, hårde hvidevarer. Hovedparten af
shredderaffaldet deponeres i dag.
Shredderaffald har et højt indhold af miljøbelastende stoffer (tungmetaller, PCB).
Behandlingen af affald fra shredderanlæg skal forbedres, og muligheden for udvikling af
nye behandlingsteknikker skal undersøges.
Den årligt producerede mængde shredderaffald udgjorde i 1997 95.000 tons. Heraf
deponeredes 90.000 tons, og 5.000 tons gik til forbrænding.
Den relativt store mængde til forbrænding i 1997 skyldes et forsøg med forbrænding
af shredderaffald på Kommunekemi A/S. Det er målet, at 75% af shredderaffaldet i år
2004 nyttiggøres på en måde, der sikrer, at tungmetallerne genvindes, og energien
udnyttes.
Forsøg med oparbejdning af shredderaffald i specialanlæg, hovedsageligt
forgasningsanlæg, har hidtil voldt store problemer. Inden for de sidste år er der
imidlertid investeret store ressourcer i udvikling af ny teknologi, som kan behandle
shredderaffald og andre tungmetalholdige affaldsfraktioner på en miljømæssig
hensigtsmæssig måde. For at få del i denne udvikling er der med tilskud fra Rådet
vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi startet en undersøgelse af,
hvilke anlæg der på verdensplan er etableret i industriel skala, og som kan tilpasses
danske affaldsforhold. Endvidere undersøges det, hvad der for tiden foregår på
forskningsområdet i udlandet, samtidig med at der udføres danske pilotforsøg på
området.

E 20.2 Fremtidige initiativer

Midler

udvikling af metoder til oparbejdning af tungmetalholdige fraktioner
vidensindsamling og -formidling
krav til håndtering af shredderaffaldet
krav til virksomheder, der håndterer shredderaffald
fuldskalaforsøg med ny behandlingsteknologi

På baggrund af den igangværende undersøgelse af oparbejdningsanlæg i industriel
skala, udvælges op til tre anlæg der underkastes en tilbundsgående undersøgelse af
folk der følger anlæggenes daglige drift i to til tre uger. Da det vil være urealistisk
at basere etableringen af et dansk oparbejdningsanlæg udelukkende på shredderaffald,
vurderes de tre anlæg ud fra deres evne til at oparbejde shredderaffald, trykemprægneret
træ, flammehæmmet plast og galvanoaffald. Resultaterne af de igangsatte produkter
forventes at kunne danne grundlag for en realistisk beslutning om, hvilken teknik til
behandling af shredderaffald der bedst kan passes ind i den danske affaldsstruktur.
Initiativer, der støtter udvikling af bedre behandlingsmetoder, der er i stand til at
udnytte de ressourcer, som shredderaffald indeholder, skal fremmes mest muligt. Når
behandlingsteknikken er klar, skal der udarbejdes regler for håndtering af
shredderaffald.
E 20.3 Regulering
Affaldshåndtering af shredderaffald er indtil videre reguleret af generelle regler i
Affaldsbekendtgørelsen og via miljøgodkendelser af de virksomheder, som anvender
shredderanlæg i forbindelse med oparbejdning af sammensatte produkter. De virksomheder er
jern- og metalgenvindingsvirksomheder, som er anført på Miljøbeskyttelseslovens liste
over særlige forurenende virksomheder under punkt K2 samt autoophugningsvirksomheder, der
er anført på samme liste under punkt K5.
E 20.4 Kapacitet
Det vurderes, at der er tilstrækkelig kapacitet til at deponere shredderaffaldet.

E 20.5 Miljøvurdering
De miljømæssige konsekvenser ved oparbejdning af shredderaffaldet vil ligge i en
minimering af mængden af affald til deponering og hermed en reduceret risiko for
nedsivning af perkolat til grundvandsressourcerne, øget genanvendelse af affaldets
indhold af metaller samt en udnyttelse af energien i den organiske affaldsfraktion.
E 20.6 Betydning for nationale affaldsmyndigheder
Når der foreligger en brugbar behandlingsmetode, skal der udstedes en bekendtgørelse
om håndtering af shredderaffald.
Der skal i den kommende planperiode arbejdes aktivt på at få udformet retningslinier
for miljørigtigt produktdesign og udnytte de muligheder, der ligger i det produktpanel
på elektronikområdet, som er etableret i henhold til produktstrategien.
E 20.7 Betydning for de kommunale affaldsmyndigheder
Når bekendtgørelsen om håndtering af shredderaffald er udstedt, skal kommunerne
anvise affaldet til de anlæg, der opfylder kravene til håndtering af affaldet.

E 21 Spildolie
E 21.1 Status

E 21.2 Fremtidige initiativer

E 21.3 Regulering

E 21.4 Kapacitet

E 21.5 Betydning for de nationale myndigheder

E 21.6 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Spildolie er farligt affald og
fraktionerne fremkommer meget spredt over landet.

Initiativer
Tilskudsordningen for spildolie
skal vurderes.

Den nuværende behandling af spildolie skal evalueres.

E 21.1 Status

Mål år 2004

miljømæssig forsvarlig håndtering af spildolie

Spildolie indsamles og bortskaffes ved forbrænding med energiudnyttelse. Der ydes i
dag tilskud til opretholdelse af privat indsamling af spildolie.
Spildolien indsamles fra bl.a. autoværksteder, transportvirksomheder,
industrivirksomheder, forsvaret og privatbilister. Indsamlingen af spildolie foregår via
de kommunale modtagestationer og via en række private indsamlere. Efter indsamlingen
separeres vandet fra spildolien, hvorefter det videresendes til yderligere oprensning
eller sendes til Kommunekemi A/S.
Stort set alt registreret privatindsamlet spildolie afsættes efter forarbejdning til
forbrænding på fjernvarmeværker. Fjernvarmeværkerne behandlede i 1997 22.576 tons
spildolie.
Parallelt med oprensningen af spildolien fremkommer der ca. 2.000-3.000 tons vand og
destillationsrester. Destillationsresten afsættes til Ålborg Portland.
Derudover indsamles olieaffald fra skibsfarten (slopolie). Disse affaldstyper afleveres
primært til de kommunale modtagestationer, som leverer affaldet til destruktion på
Kommunekemi. I 1997 modtog Kommunekemi A/S 13.217 tons spildolieaffald.
Tilskudsordningen skaber et incitament til at indsamle olien og til bortskaffelse ved
forbrænding på fjernvarmeværker. Der ydes ikke tilskud til genvinding som baseolie.
Der er igangsat en undersøgelse, som skal klarlægge de økonomiske fordele og ulemper
ved at genvinde spildolie til baseolie.
E 21.2 Fremtidige initiativer
Den fremtidige behandling af spildolie vil blive fastlagt, når resultatet af
undersøgelsen foreligger.
E 21.3 Regulering
Håndteringen af spildolie er reguleret med affaldsbekendtgørelsen. Spildolie er
farligt affald, og kommunerne skal derfor i henhold til affaldsbekendtgørelsen etablere
indsamlingsordninger i form af afhentningsordninger for affaldet.
Der gives tilskud til bortskaffelse af spildolie⁵³.
Tilskuddet gives i form af kompensation for mineralolieafgiften, ved forbrænding på
fjernvarmeværkerne. Ordningen giver et incitament til at få spildolien indsamlet og
bortskaffet på fjernvarmeanlæg.
Kompensationsordningen administreres af Miljøstyrelsen. Der blev i 1997 givet i alt
44,4 mio. kr. i kompensation.
E 21.4 Kapacitet
Spildolie bortskaffes og destrueres i dag på fjernvarmeanlæg og på
Kommunekemi A/S.
E 21.5 Betydning for de nationale myndigheder
Tilskudsordningen for spildolie skal evalueres.
E 21.6 Betydning for de kommunale myndigheder
Ingen betydning for de kommunale myndigheder.
______________________
^{53 Jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1179 af 23.
december 1993 om tilskud til bortskaffelse af spildolie (ændret ved bekendtgørelse nr.
1047 af 15. december 1995), som har haft virkning fra 1. maj 1993.

E 22 Støberiaffald
E 22.1 Status

E 22.1 Status

E 22.3 Kapacitet

E 22.4 Miljøvurdering

E 22.5 Økonomi

E 22.6 Betydning for de nationale myndigheder

E 22.7 Betydning for de kommunale myndigheder

Miljøproblem
Støberiaffald indeholder
kemikalier, som hindrer genanvendelse. Det udgør i dag en stor del af det industriaffald,
som deponeres

Initiativer
Udvikling af genanvendelsesmetoder

Mål år 2004

80 % genanvendelse af støberiaffaldet
10 % affaldsreduktion

E 22.1 Status
Støberiaffald udgør en stor del af det affald, der i dag deponeres fra industrien.
Der er udviklet egnede genanvendelsesmuligheder for affaldet, som er ved at blive udbredt
i branchen.
Støberibranchen består af knap 40 støberier (10 jernstøberier, resten
metalstøberier) med mellem 1- 300 ansatte og producerer 95.000 tons affald i 1997.
De miljømæssige problemer stammer hovedsageligt fra kasseret støbesand, som udgør
80.000 tons pr. år. Sandet indeholder kemikalier, som anvendes i forbindelse med
produktion af forme samt ca. 5.000 tons slagge pr. år. Desuden produceres der ca. 400
tons ovnfilterstøv om året, som er farligt affald.
Støberibranchen er ved at indføre miljøstyring. Erfaringer fra branchen (fra
sortsandsstøberier) har vist, at man kan reducere affaldsmængderne med omkring 20% ved
hjælp af en miljømæssig gennemgang af virksomheden.
Der er udviklet gode behandlingsmetoder, så f.eks. sortsand kan genanvendes, og zink
og bly kan genvindes fra filterstøvet. Branchen undersøger mulighederne for
genanvendelse af slaggen fra smelteovne og -støbeskeer. Store dele af jernstøberiernes
affald kan således - teknisk set - genanvendes i dag.

Midler

forbedrede behandlingsmetoder for kemisk bundet formsand
indførelse af miljøstyring

E 22.1 Status
Initiativer, der støtter udvikling af genanvendelsesmetoder for kemiske bundet
formsand, skal fremmes mest muligt. Resultaterne og udviklingen vil løbende blive
vurderet.
Store dele af branchens affald kan teknisk set genanvendes i dag. Det skal derfor
sikres, at alle støberier i Danmark arbejder på at genanvende affaldet. Dette skal ske i
et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og branchen.
E 22.3 Kapacitet
Brugt sortsand er velegnet til anvendelse i forbindelse med fundering ved
anlægsarbejder og forventes at kunne erstatte jomfrueligt sand i produkter.
Et egnet anlæg til oparbejdning af zink fra filterstøvet forventes at blive etableret
i Norge - et resultat af et nordisk samarbejde.
Genanvendelseskapaciteten er til stede for de store fraktioner. Kapaciteten til
oparbejdningen af ovnfilterstøv forudsætter, at det norske anlæg bliver etableret.
Behovet for deponering vil falde over en årrække i takt med en øget genanvendelse.
E 22.4 Miljøvurdering
Den miljømæssige påvirkning af omgivelserne ved genanvendelse af støberisand og
filterstøv fra ovnene forventes at være næsten analog med anvendelse af jomfruelige
råvarer, mens genanvendelse af slaggen vil have en minimal påvirkning.
E 22.5 Økonomi
Ved indførelse af miljøstyring på virksomhederne vil det være muligt at genanvende
en større del af affaldet. Øget genanvendelse vil medføre en besparelse for
virksomhederne, idet

der ikke skal betales affaldsafgift af affald, der genanvendes. Der vil være tale om en
besparelse på 335 kr. x 60.000 tons = ca. 22,5 mill. kr. samt der vil være tale om en
mindre udgift til indkøb af råvarer.

E 22.6 Betydning for de nationale myndigheder
Støberisandet bruges i forbindelse med afdækning af lossepladserne, og kommunerne
skal derfor i deres planlægning tage hensyn til, at der med tiden vil blive mindre af
denne type affald til rådighed.
E 22.7 Betydning for de kommunale myndigheder
Et faldende behov for deponering af støberiaffald kan få betydning for den kommunale
planlægning.

[Forside] [Top]}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}}