Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

6. Ophævelse af tilslutningspligten

6.1 Baggrund
6.2 Spildevandstilledninger, der kan udtrædes for
6.3 Betingelser for udtræden
6.3.1 Forhold til den kommunalbestyrelsens spildevandsplan
6.3.2 Aftale mellem kommunen og grundejeren
6.4 Hensyn til kloakforsyningens økonomi
6.5 Tekniske hensyn for kloakforsyningen
6.6 Tilladelse til alternativ bortskaffelse
6.6.1 Hensyn til regionplanens målsætninger
6.7 Hensyn til Vandmiljøplanens krav
6.8 Klageadgang

6.1 Baggrund

Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4 blev indtil Miljøklagenævnets afgørelse af 12. august 1994, administrativt fortolket således, at en ejendom, der var tilsluttet offentlig kloak, var omfattet af en endelig tilslutningsret og -pligt.

Miljøklagenævnet fandt imidlertid i nævnets afgørelse af 12. august 1994, at miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4, som udgangspunkt fastsætter, at ejendomme ikke alene har en pligt, men også en ret til tilslutning til offentligt spildevandsanlæg.

Bestemmelsen afgør imidlertid ikke, hvilke ejendomme, der skal være omfattet af tilslutningsretten og -pligten. Dette afgøres af kommunalbestyrelsen gennem den afgrænsning af kloakoplande, der finder sted som led i spildevandsplanlægningen.

På denne baggrund fandt Miljøklagenævnet, at det således også er kommunalbestyrelsen, der som led i administrationen af spildevandsplanen, træffer endelig afgørelse om, hvorvidt en allerede tilsluttet ejendom kan opnå fritagelse for tilslutningspligten, og hvorvidt en afgørelse herom kræver en formel ændring af spildevandsplanen.

Spørgsmålet om fritagelse for tilslutningspligt blev medtaget i kommissoriet for "Spildevandsudvalget", der blev nedsat som opfølgning på Miljøstyrelsens "Spildevandsredegørelse 1995".

Spildevandsudvalget fandt det hensigtsmæssigt at opretholde Miljøklagenævnets fortolkning af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4. Udvalget anbefalede imidlertid, at der blev fastsat regler for, hvorledes en udtræden af kloakfællesskabet kan finde sted - herunder for, hvilket grundlag, der skal være tilvejebragt forud for en beslutning om ophævelse af tilslutningspligten. Udvalget anbefalede endvidere, at der blev fastsat regler for, hvilke økonomiske konsekvenser en sådan udtræden skal have.

I lov nr. 325 af 14. maj 1997 blev der i overensstemmelse med Spildevandsudvalgets anbefaling i miljøbeskyttelseslovens § 29 indsat en bemyndigelse til miljø- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten. Endvidere blev der foretaget en ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., der afklarer de økonomiske konsekvenser af en udtræden.

I bekendtgørelsens § 12 er der fastsat regler for udtræden af kloakfællessskabet. Dette er sket på baggrund af spildevandsudvalgets anbefalede procedure for hel eller delvis udtræden af kloakfællesskabet.

Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab kan således ske under behørigt hensyntagen til tre hovedhensyn: vandmiljøet, kloakforsyningens tekniske funktion og kloakforsyningens økonomi. Udtræden af kloakfællesskabet kræver endvidere, at de betingelser, der omtales nærmere under punkt 6.3, er opfyldt.

6.2 Spildevandstilledninger, der kan udtrædes for

Der er ikke i loven eller i bekendtgørelsen indsat begrænsninger for, hvilke typer ejendomme, der kan tillades at udtræde af kloakfællesskabet.

Det er således muligt for både erhvervsvirksomheder og private husstande at udtræde under de nærmere angivne betingelser, ligesom det er muligt at udtræde helt eller delvist - dvs. alene for en del af spildevandet.

Det er Miljøstyrelsen vurdering at udtræden kun bør ske, hvor det miljømæssigt og samfundsøkonomisk er fordelagtigt.

For visse virksomheder med højt indhold af forurenende stoffer kan det være en fordel for både virksomhed og kloakforsyning, at reduktionen af de forurenende stoffer sker på selve virksomheden, hvorved stofreduktionen i videst muligt omfang vil kunne ske som en integreret del af virksomhedens håndtering af restprodukter og den samlede miljøstyring. I disse situationer kan det være miljømæssigt og samfundsmæssigt forsvarligt at lade virksomheden udtræde for processpildevandet under forudsætning af, at der kan opnås en udledningstilladelse.

For private husstande vil udtræden typisk være aktuelt i forbindelse med tag- og overfladevand.

6.3 Betingelser for udtræden

For at sikre kommunernes mulighed for at planlægge kommunernes indsats på spildevandsområdet teknisk og økonomisk skal kommunerne efter lovens § 32, stk. 1, nr. 2, fremtidigt i spildevandsplanerne udpege eventuelle områder, hvor det med miljømæssig og økonomisk fordel kan overlades til grundejerne at forestå håndteringen af spildevandsafledningen - og hvor kommunalbestyrelsen således er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist.

Der kan således alene ske udtræden af kloakforsyningen, hvis dette indgår som en del af kommunens spildevandsplanlægning.

Kravet i bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1, om overensstemmelse med kommunens spildevandsplanlægning skal endvidere ses i sammenhæng med, at muligheden for at blive fritaget for tilslutningspligten kan betyde en omlægning i spildevandsstrukturen fra central spildevandshåndtering til kombinerede løsninger, hvor en række industrier og private husstande vil få særskilt udledning og/eller nedsivning. Dette stiller krav til spildevandsplanlægningen, således at udtræden af kloakfællesskabet ikke medfører miljømæssigt mindre acceptable løsninger, jf. nedenfor om kravet om tilladelse til alternativ afledning og overensstemmelse med Vandmiljøplanens krav.

6.3.2 Aftale mellem kommunen og grundejeren

En ejendom inden for kloakopland, hvor kommunen har ført stikledning frem til grundgrænsen og påbudt tilslutning til kloaknettet, har i princippet både en ret og en pligt til at aflede det spildevand, ejendommen er tilsluttet for.

Af hensyn til den store økonomiske byrde, der kan pålægges grundejeren ved udtræden og af hensyn til kloakforsyningens økonomi og forsvarlige funktion, er det fundet hensigtsmæssigt, at udtræden af kloakforsyningen alene kan ske, hvis kommunen og grundejeren er enige herom.

6.4 Hensyn til kloakforsyningens økonomi

Kloakforsyningen er et 100% brugerfinansieret fællesskab. En udtræden af fællesskabet kan få økonomiske konsekvenser ikke blot for brugeren, der træder ud, men også for de øvrige brugere.

Udfra en samfundsøkonomisk betragtning er det ønskeligt, at spildevandsrensningen er så billig som muligt.

Alt afhængigt af den udtrædendes andel af kloakforsyningens samlede omkostninger, kan kloakfællesskabet både vinde og tabe økonomisk ved at ejendomme, der hidtil har været tilsluttet, får tilladelse til at udtræde af fællesskabet.

Det er imidlertid vigtigt, at kloakforsyningen fortsat økonomisk kan fungere - og at der ikke sker en sådan forringelse af økonomien, at omkostningerne for de tilbageblevne brugere enten bliver ubetalelig eller udtræden sker på bekostning af nødvendige renoverings- og fornyelsestiltag af ledningsnet og renseanlæg indenfor kloakforsyningen.

6.5 Tekniske hensyn for kloakforsyningen

Renseanlæg er i dag typisk udbygget og tilpasset biologisk og driftsmæssigt til at behandle spildevandet fra de tilsluttede industrier m.v. Derfor vil der ved at tillade visse industrier at udtræde være risiko for, at renseanlægget efter en virksomheds udtræden får sværere ved at overholde de gældende udlederkrav.

Før der indgås aftale om, at eksempelvis en virksomhed kan udtræde, skal der foretages en afvejning af den positive/negative virkning, virksomhedens udtræden har for den samlede spildevandshåndtering - således at det påses, at den samlede spildevandsmængde ikke renses dårligere end, hvis udtræden ikke var blevet tilladt, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2, nr. 3, og at de gældende udlederkrav stadig kan overholdes, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2, nr.2.

Efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2 er det en forudsætning for at give adgang til udtræden af kloakforsyningen, at grundejeren forinden har opnået tilladelse til alternativ bortskaffelse.

Udtræden vil således for virksomheder typisk kræve en amtslig tilladelse til udledning direkte til vandmiljøet i overensstemmelse med målsætningen for området. Boligejere vil derimod skulle søge kommunen om tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet eller tag- og overfladevandet.

6.6.1 Hensyn til regionplanens målsætninger

Kommunen skal, før der meddeles tilladelse til alternativ bortskaffelse af spildevandet, påse at en tilladelse hertil ikke strider mod regionplanens målsætninger for de amtslige vandområder og grundvandsressourcer, og at tilladelse til alternativ bortskaffelse ikke er til hinder for at regionplanens målsætninger for et vandområde kan opfyldes, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2, nr. 1.

6.7 Hensyn til Vandmiljøplanens krav

Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til alternativ bortskaffelse, skal det sikres, at Vandmiljøplanens krav til grænseværdier for visse stoffer ved udledning fra offentlige renseanlæg, jf. bekendtgørelsens kapitel 8 ikke tilsidesættes eller omgås.

I bekendtgørelsen § 12, stk. 2, nr. 2 er det fastlagt, at udlederkravene angivet i kapitel 8 for et renseanlæg fastholdes, uanset at der sker en reduktion i den godkendte kapacitet. Det vil sige, at uanset renseanlægget kommer under en af kapacitetsgrænserne angivet i § 18 vil de krav, der var gældende før der blev givet tilladelse til udtræden, fortsat være gældende. Desuden vil en virksomhed, der er tilsluttet et renseanlæg omfattet af udlederkravene i kapitel 9, men som ønsker at træde ud af kloakfællesskabet, ikke kunne opnå lempeligere udlederkrav end de, der er gældende for renseanlægget, som følge af bekendtgørelsens § 12, stk. 2, nr. 2 og nr. 3.

Desuden skal det sikres, at den samlede udledning af forurenende stoffer fra den eller de udtrædende virksomheder og renseanlægget ikke bliver større end den tidligere samlede udledning fra renseanlægget, før virksomhedernes udtræden.

6.8 Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse om tilladelse til udtræden efter bekendtgørelsens § 12 kan efter miljøbeskyttelseslovens almindelige regler påklages til Miljøstyrelsen, jf. lovens § 91.

Ligeledes vil tilladelserne til alternativ bortskaffelse af spildevandet, der kræves i forbindelse med udtræden, kunne påklages efter reglerne herom.

Miljøstyrelsens afgørelser af klager over kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til Miljøklagenævnet, jf. lovens § 103, såfremt betingelserne herfor er tilstede.