Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

7. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet.

7.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelser
7.2 Ansøgningsprocedure
7.3 Kommunalbestyrelsens kompetence
7.3.1 Husspildevand
7.3.2 Processpildevand svarende til 30 PE eller derunder
7.3.3 Tag- og overfladevand
7.3.4 Kopi til amtet
7.4 Amtsrådets kompetence
7.4.1 Større offentlige spildevandsanlæg
7.4.2 Virksomheder
7.4.3 Vejvand og afstrømning fra jernbanearealer
7.4.4 Overløb fra fælleskloakker
7.5 Udledning fra godkendelsespligtige virksomheder
7.6 Bestemmelser i udledningstilladelser
7.6.1 Vilkår for udledning
7.6.2 Prøveudtagning og analysemetoder
7.6.3 Kontrol med udledning
7.7 Nedsivningsanlæg tæt på vandløb, søer og havet.
7.8 Fastsættelse af et anlægs kapacitet
7.9 Tilsyn og håndhævelse
7.10 Oversigt over kompetencefordeling
7.11 Ændring af udledningstilladelser
7.12 Klageadgang

7.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelser

Lovens § 27, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod at tilføre vandmiljøet forurenende stoffer. Efter tilladelse kan spildevand dog tilføres vandløb, søer eller havet. Kompetencefordelingen mellem amt og kommune fremgår af bestemmelserne i lovens § 28, stk. 1 og 2 og er yderligere præciseret i bekendtgørelsens kapitel 7.

Når der meddeles tilladelse til udledning af spildevand, skal det sikres, at udledningen ikke er til hinder for, at målsætningen for det vandområde hvortil der udledes, kan opfyldes. Vandkvalitetsmålsætningen er fastsat i amternes regionplaner.

Etablering af udløb til havet kræver ud over en udledningstilladelse tillige en tilladelse efter statens højret over søterritoriet til ledningens nedlægning i havbunden. Denne tilladelse meddeles af kystinspektoratet i henhold til Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 352 af 6. maj 1994 om Kystinspektoratets beføjelser.

7.2 Ansøgningsprocedure

Fremsendelse af ansøgning

Enhver ansøgning om tilladelse til udledning af spildevand skal indsendes til kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 2 videresender kommunalbestyrelsen ansøgningen, hvis amtsrådet er rette myndighed, jf. lovens § 28.

Kommunens forpligtelser

Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med en videresendelse til amtsrådet kommentere ansøgningens overensstemmelse med kommune-, lokalplaner og spildevandsplaner m.v. F.eks. bør kommunen være opmærksom på, om der søges tilladelse til udledning til vandmiljøet inden for et område, der er planlagt kloakeret, eller et område, hvor det er planlagt, at spildevandet skal nedsives. Der kan også være tale om den situation, hvor ejendommen, der søger om udledningstilladelse, er beliggende inden for kloakoplandet til et offentligt spildevandsanlæg, og kommunalbestyrelsen bør da påse, at det pågældende område i spildevandsplanen er udlagt til et område, hvor kommunen er indstillet på at ophæve tilslutningspligten, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Nødvendige oplysninger

Den kompetente myndighed afgør, hvilke oplysninger, der skal foreligge i forbindelse med ansøgningen, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 3. Dette vil almindeligvis omfatte oplysninger om de samlede vand- og stofmængder og stofkoncentrationer samt oplysninger om, hvilke renseforanstaltninger, der iværksættes for at tilgodese målsætningen for det pågældende vandområde.

Fælles private spildevandsanlæg

For så vidt angår fælles private spildevandsanlæg skal kommunalbestyrelsen navnlig påse, at projektet ikke strider mod hensynet til en forsvarlig og hensigtsmæssig byudvikling, jf. bekendtgørelsens § 13 stk. 4 nr. 1, og at gennemførelsen af projektet er i overensstemmelse med spildevandsplanen og retningslinierne i regionplanen for vandkvaliteten og grundvandsbeskyttelsen, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 4 nr. 2.

Tvivl om kompetence

Hvis der er tvivl om, hvilken myndighed, der skal behandle sagen, er det amtsrådet, der afgør, hvem, der er rette myndighed.

Udledning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller

For udledninger, der indeholder miljøfremmede stoffer og tungmetaller, skal ansøgningen vurderes i forhold til bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet, se denne vejlednings kapitel 16.

7.3 Kommunalbestyrelsens kompetence

Ifølge bekendtgørelsens § 14, stk. 1 nr. 1, har kommunalbestyrelsen kompetencen til at meddele tilladelse til udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder med tilhørende tag- og overfladevand. Dette vil typisk dreje sig om udledning af husspildevand fra enkeltejendomme uden for kloakerede områder, men kan også dreje sig om udledning fra flere ejendomme, der tilsammen bidrager med en belastning svarende til 30 PE eller derunder, når disse er tilsluttet et fælles privat spildevandsanlæg.

Endvidere har kommunalbestyrelsen også kompetence til at meddele tilladelse til udledning af spildevand fra offentlige spildevandsanlæg med en kapacitet svarende til 30 PE eller derunder.

Endvidere vil også sanitært spildevand fra erhvervsvirksomheder svarende til 30 PE eller derunder som hovedregel være omfattet af kommunalbestyrelsens kompetence, idet dette også falder ind under definitionen på husspildevand.

Der er dog følgende undtagelse fra hovedreglen:

For de godkendelsespligtige virksomheder, hvor amtsrådet har godkendelseskompetencen, meddeles tilladelse til udledning af sanitært spildevand svarende til 30 PE eller derunder af amtsrådet.

Tilladelseskompetencen overgår således også til amtsrådet for kommunalt drevne listevirksomheder med udledning af sanitært spildevand svarende til 30 PE eller derunder, da det i alle tilfælde er amtsrådet, der godkender kommunalt drevne listevirksomheder.

7.3.2 Processpildevand svarende til 30 PE eller derunder

I tilfælde, hvor erhvervsvirksomheder udleder processpildevand, der efter sit indhold kan omregnes til PE i overensstemmelse med definitionen i afsnit 2.1.4, har kommunalbestyrelsen ligeledes kompetencen for anlæg med en kapacitet på 30 PE eller derunder samt det tilhørende tag- og overfladevand, jf. bekendtgørelsens § 14 stk. 1 nr. 2.

Der gælder dog den samme undtagelse som beskrevet i afsnit 7.3.1.

7.3.3 Tag- og overfladevand

Af bekendtgørelsens § 14, stk. 1 nr. 3 fremgår, at kommunalbestyrelsen også har kompetencen til at meddele tilladelse til særskilt udledning af tagvand og øvrigt overfladevand - for parkeringspladser dog kun op til og med arealer for 20 biler. Vejvand og afstrømning fra jernbanearealer er ligeledes undtaget og henhører således under amtets kompetence. For definition af, hvad der forstås ved tag- og overfladevand, henvises til afsnit 2.1.3.

7.3.4 Kopi til amtet

Kommunalbestyrelsens afgørelser bør fremsendes til orientering til amtet, bl.a. til amtets brug ved tilsyn med vandområderne og planlægning af målsætningen for vandområdernes anvendelse og kvalitet.

7.4 Amtsrådets kompetence

Ifølge bekendtgørelsens § 15 har amtsrådet kompetencen til at meddele tilladelse til udledning af spildevand i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen ikke har kompetencen, dvs. i alle de situationer, der ikke direkte er nævnt i bekendtgørelsens § 14.

7.4.1 Større offentlige spildevandsanlæg

For offentlige spildevandsanlæg med en kapacitet større end 30 PE er det amtsrådet, der har kompetencen til at meddele tilladelse til udledning. Når kommunalbestyrelsen ønsker at opnå tilladelse til at etablere en ny spildevandsudledning eller forøge udledningen fra et eksisterende spildevandsanlæg, skal amtsrådet således ansøges om tilladelse hertil, jf. bekendtgørelsens § 15 og lovens § 28, stk. 1. Kommunens vedtagne spildevandsplan er grundlaget for ansøgningen.

7.4.2 Virksomheder

Tilladelse til udledning af spildevand fra virksomheder, der ikke er godkendelsespligtige efter lovens kapitel 5, meddeles ligeledes af amtsrådet efter bekendtgørelsens §15, forudsat der er tale om et spildevandsanlæg med en kapacitet større end 30 PE.

Tilladelse til udledning af spildevand fra godkendelsespligtige virksomheder meddeles efter bestemmelserne i lovens kapitel 5 og er beskrevet særskilt i denne vejlednings afsnit 7.5.

7.4.3 Vejvand og afstrømning fra jernbanearealer

Amtsrådet har altid kompetencen til at meddele tilladelse til udledning af vejvand og afstrømning fra jernbanearealer. For parkeringspladser har amtsrådet kompetencen ved udledning fra befæstede arealer for mere end 20 biler.

Tilladelse til udledning af opspædet spildevand (en blanding af overfladevand og spildevand) fra fælleskloakerede områder i forbindelse med regnskyl meddeles af amtsrådet. Overløb kan ske enten direkte fra et overløbsbygværk, der er placeret på en spildevandsledning, eller fra bassiner, der er placeret i tilknytning til spildevandsledningen.

Interne overløb på renseanlæg, herunder delvist renset spildevand, skal enten reguleres med renseanlæggets udledningstilladelse eller med en særskilt udledningstilladelse for overløbet. Dette kan f.eks. være et mekanisk-biologisk anlæg, hvor der er overløb efter den mekaniske rensning.

Almindeligvis vil magasinering af de første 4-6 mm af afstrømningen kunne sikre, at kloaksedimenter afledes til renseanlæg. Dimensionering af det enkelte overløb skal ske udfra en konkret vurdering af overløbet og det modtagende vandområde.

Som hovedregel har amtsrådet kompetencen til at meddele tilladelse til udledning af spildevand fra virksomheder, der er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder, jf. lovens § 34, stk. 3.

Hvis en listevirksomhed, som ikke er a-mærket, har direkte udledning til vandløb, søer eller havet fra et spildevandsanlæg med en kapacitet større end 30 PE, overføres hele kompetencen til godkendelse og tilsyn til amtsrådet jf. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed med senere ændringer (godkendelsesbekendtgørelsen). Kompetencen overføres også til amtet, hvis spildevandet fra listevirksomheden, der ikke er a-mærket, ikke er sammenligneligt med husspildevand.

For godkendelsespligtige virksomheder, hvor amtet har godkendelseskompetencen, meddeles udledningstilladelsen af amtsrådet efter lovens kapitel 5, jf. lovens § 34, stk. 3, således at udledningstilladelsen indgår i den samlede virksomhedsgodkendelse. Dette har som konsekvens, at der er 8 års retsbeskyttelse på en sådan tilladelse, jf. lovens § 41, stk. 4. Dette omfatter dog ikke krav fastsat som følge af nye eller reviderede kvalitetskrav for stoffer omfattet af bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996.

Hvis der er tale om en spildevandsudledning svarende til 30 PE eller derunder fra en godkendelsespligtig virksomhed, der drives af amtsrådet, meddeles udledningstilladelsen dog af kommunalbestyrelsen.

For godkendelsespligtige virksomheder, der har en spildevandsudledning større end 30 PE og som drives af amtsrådet, har kommunalbestyrelsen godkendelseskompetencen, men det er alligevel amtsrådet, der har tilladelseskompetencen, se vejledning til godkendendelsesbekendtgørelsen.

7.6 Bestemmelser i udledningstilladelser

Ved meddelelse af tilladelse til udledning skal den kompetente myndighed fastsætte vilkår med henblik på at sikre, at udledningen ikke er til hinder for at målsætningen, der er fastlagt af amtsrådet for det pågældende vandområde, kan opfyldes, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 4, nr. 2.

Det skal med de fastsatte udlederkrav sikres, at biologiske eller kemiske vandkvalitetskrav kan opfyldes efter en vis fortyndingszone. Tilladelsesmyndigheden fastsætter en sådan fortyndingszone.

I vandløb vil f.eks. en kontinuerlig udledning typisk skulle vurderes i forhold til medianminimumsvandføringen i vandløbet, regnet med fuld opblanding i vandløbet samt under hensyntagen til baggrundskoncentrationer i vandløbet af de stoffer, der ønskes udledt. Ved udledninger, der kun sker i forbindelse med regnhændelser, skal der tages hensyn til, at vandføringen i vandløbet i disse situationer er større end median minimum.

Med hensyn til fastsættelse af vilkår for udledninger fra enkeltejendomme i det åbne land henvises til afsnit 11.5.

Der bør som del af en udledningstilladelse udarbejdes et kort i passende målestok f.eks. 1.500, der viser virksomhedens placering på ejendommen, samt evt. et oversigtskort af hvor ejendommen er placeret, f.eks. i 1:4.000.

I udledningstilladelsen anføres den tilladelige spildevandsmængde samt koncentrationer og/eller mængder af forurenende stoffer samt eventuelt variationer pr. time, døgn eller uge. Myndigheden skal herunder sikre, at der er den nødvendige kapacitet til stede i vandløbet, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., herunder om restaurering af vandløb, se også afsnit 3.3.1. En udledning må således ikke medføre hyppigere eller større oversvømmelser af vandløbet, end hvad der ville være tilfældet ved afstrømning fra vandløbets naturlige opland.

Endvidere bør der i udledningstilladelsen fastsættes vilkår om afløbskontrol, herunder egenkontrol, efter de i afsnit 7.6.2 beskrevne retningslinier. Det bør endvidere fremgå af tilladelsen, under hvilke former tilsynsmyndigheden m.fl. skal have adgang til eller modtage disse oplysninger.

Det bør angives, at udledningstilladelsen skal udnyttes inden en vis frist. Når der ved ændringer af tilladelser til eksisterende anlæg fastsættes nye eller ændrede vilkår, vil der ofte være behov for at fastsætte en tidsramme for en overgangsordning, indtil de nye vilkår skal være opfyldt. Dette gælder ligeledes, hvor der fastsættes ændrede vilkår for udledningen som led i en påbudssituation.

En udledningstilladelse kan i særlige tilfælde tidsbegrænses, således at den efter et fastsat tidsrum tages op til fornyet overvejelse, jf. bekendtgørelsens § 50, stk.2. En tidsbegrænsning af en udledningstilladelse kan f.eks. anvendes, hvis der på tilladelsestidspunktet ikke er taget endeligt stilling til målsætningen for vandkvaliteten i det pågældende vandområde, eller hvor det af andre grunde er nødvendigt senere at revurdere en meddelt udledningstilladelse.

For fælles private spildevandsanlæg med en godkendt kapacitet større end 1.000 PE kan amtsrådet fastsætte vilkår i udledningstilladelsen om, at driftslederen for anlægget har opnået uddannelsesbeviset efter bekendtgørelse nr. 533 af 20. juni 1992 om undervisning af personale, der betjener renseanlæg for spildevand.

Driftsledere på kommunale renseanlæg skal i øvrigt alle have gennemført den obligatoriske driftsleder uddannelse.

7.6.2 Prøveudtagning og analysemetoder

Der skal i udledningstilladelsen angives vilkår for udtagning af prøver samt analysemetoder. Med hensyn til fastsættelse af sådanne vilkår henvises til bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.

7.6.3 Kontrol med udledning

Kontrolmetode

Kontrol af udledning fra renseanlæg omfattet af nationale krav til udledning (bekendtgørelsens kapitel 8) skal efter bekendtgørelsens § 19, stk. 2, foretages efter den til enhver tid gældende danske standard.

Det anbefales endvidere, at afløbskontrol for øvrige renseanlæg, også foretages efter den gældende danske standard, selvom der ikke er krav herom i bekendtgørelsen. Ved små anlæg vil der normalt ikke blive udtaget et tilstrækkeligt antal prøver til at kunne anvende den danske standard, der stiller krav om, at der udtages mindst 6 prøver. I disse tilfælde kan kontrollen f.eks. udføres efter et simpelt gennemsnit, eventuelt suppleret med et absolut max. krav, f.eks. 2 gange kravværdien.

For industrivirksomheder med særskilt udledning anbefales det ligeledes at foretage afløbskontrollen efter den gældende danske standard for afløbskontrol.

For industrivirksomheder med store variationer i udledning af spildevand kan alternativt anvendes kontrolmetoden beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1981 om afløbskontrol ved særskilt udledning af spildevand.

Flowproportionale prøver

Prøver bør udtages flowproportionalt. Da dette imidlertid kan være vanskeligt ved udledninger med lille flow og evt. stor variation, kan der ved sådanne udledninger anvendes tidsproportionale prøver. Rent undtagelsesvis kan der blive tale om, at kontrollen kan ske ved udtagning af øjebliksprøver.

Prøveantal

Antallet af prøver fastsættes generelt efter udledningens størrelse og betydning for recipienten samt under hensyntagen til anlægstypens følsomhed. I kapitel 8.3 er der angivet de nationale krav til mindste prøveantal.

Analysemetode

Prøverne analyseres efter de metoder, der er angivet i bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997. Såfremt parametrene ikke er medtaget i denne bekendtgørelse, anvendes danske standarder, alternativt internationale standarder. Hvis sådanne ikke findes for de pågældende stoffer, baseres analyserne på de bedst tilgængelige forskrifter.

For udledninger med et forventet lavt indhold af BI₅, der ikke kan bestemmes ved EN 1899-1:95, er der i dag ingen godkendt metode. Der er en undersøgelse i gang for at afprøve om EN 1899-2:1995, der er anvendelig for recipienter, også kan bruges til bestemmelse af BI₅ i spildevandsprøver med et iltforbrug større end 0,5 mg/l, men som ikke overstiger 6 mg/l.

7.7 Nedsivningsanlæg tæt på vandløb, søer og havet

Mindre end 25 meter

Bestemmelserne i dette kapitel om udledning finder også anvendelse, når et nedsivningsanlæg ønskes placeret i afstand til vandløb, søer eller havet på mindre end 25 meter, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1. Dette skyldes, at anlæg, der er placeret tæt på et vandløb, må forventes at have reduceret renseeffekt i forhold til andre nedsivningsanlæg.

Der er dermed intet til hinder for at placere et nedsivningsanlæg tæt på f.eks. et vandløb, men administrativt set behandles en ansøgning herom som ansøgning om udledning og ikke som en ansøgning om afledning af spildevand til jorden efter bekendtgørelsens kapitel 12.

Nedsivningsanlæg, der er placeret tæt på et vandløb, vil dog typisk medføre væsentlig bedre rensning af spildevandet end ved en direkte udledning via en bundfældningstank.

Vandindvinding

Foruden de almindelige hensyn til vandkvalitet i vandmiljøet skal det ved behandling af en sådan ansøgning sikres, at undersøgelser/vurderinger af de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at afledning vil kunne ske uden risiko for forurening af vandindvindingsanlæg, jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 2 nr. 1.

Det bør således tilstræbes, at en afstand på mindst 300 meter fra nedsivningsanlæg til vandindvindingsanlæg med krav om drikkevandskvalitet, er opfyldt. Afstanden til vandindvindingsanlæg uden krav om drikkevandskvalitet bør tilstræbes at være mindst 150 meter.

Grundvandsressourcer

Ved behandling af en ansøgning om nedsivning tæt på et vandløb (udledning) skal det ligeledes sikres, at afledning ikke vil medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige til vandforsyningsformål.

7.8 Fastsættelse af et anlægs kapacitet

Ved meddelelse af en udledningstilladelse til et spildevandsanlæg skal tilladelsesmyndigheden, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 1 fastsætte anlæggets kapacitet i PE, jf. definitionen på kapacitet i afsnit 2.1.7. Når et anlægs kapacitet er fastsat af tilladelsesmyndigheden, omtales kapaciteten herefter som anlæggets "godkendte kapacitet".

For visse typer processpildevand kan der ikke fastsættes en kapacitet i PE, da spildevandet ikke kan ækvivaleres til husspildevand. Tilsvarende kan der for visse typer spildevandsanlæg ikke fastsættes en kapacitet, f.eks. ved regnvandsbetingede udløb.

Ved fastlæggelse af et anlægs kapacitet skal kommunens vedtagne spildevandsplan anvendes som udgangspunkt, idet eksisterende samt planlagte oplande fremgår heraf. Kapaciteten, der fastsættes ved meddelelse af udledningstilladelse, er dermed en administrativ størrelse og ikke nogen målelig størrelse og kan således være forskellig fra anlæggets fysiske kapacitet.

Revideret tilladelse

Når nye oplande skal tilsluttes et spildevandsanlæg som følge af en revision af kommunens spildevandsplan, forudsætter det derfor, at udledningstilladelsen til det pågældende spildevandsanlæg revideres med bl.a. det formål at justere kapaciteten.

Uenighed om kapacitet

I tilfælde af at der er uenighed mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet om fastsættelse af spildevandsanlæggets kapacitet, træffer amtsrådet den endelige afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2. Amtsrådets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 3.

7.9 Tilsyn og håndhævelse

Amtsrådet fører tilsyn med offentlige spildevandsanlæg med direkte udledning til vandløb, søer og havet, jf. bekendtgørelsens § 52. Amtsrådet har også tilsyn med, at driftsleder har opnået bevis efter bekendtgørelse nr. 533 af 20. juni 1992 om driftslederuddannelse.

Kommunalbestyrelsen fører som udgangspunkt tilsyn med private spildevandsanlæg, jf. bekendtgørelsens § 55. Dog fører amtsrådet tilsyn med godkendelsespligtige virksomheder, hvor amtsrådet har godkendelseskompetencen, jf. bekendtgørelsen § 55, stk. 2 nr. 1.

Uanset ovennævnte fører kommunalbestyrelsen tilsyn med virksomheder, der drives af amtsrådet, jf. bekendtgørelsens § 55, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med godkendelsespligtige virksomheder med en spildevandsafledning på 30 PE eller derunder, og hvor kommunalbestyrelsen har godkendelseskompetencen.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med godkendelsespligtige virksomheder, der drives af amtsrådet, og hvor kommunalbestyrelsen har godkendelseskompetencen, uanset udledningens størrelse.

I sager, hvor tilladelses- og tilsynsmyndighed ikke er den samme, skal tilsynsmyndigheden, hvis den konstaterer overtrædelse af tilladelser, videresende sagen til tilladelsesmyndigheden, der efterfølgende træffer beslutning om retshåndhævelse.

7.10 Oversigt over kompetencefordeling

Nedenstående tabel viser kompetencefordelingen ved meddelelse af udledningstilladelser og tilsynet med disse. Endvidere er angivet, om der er klageadgang. Det er som hovedregel kommunalbestyrelsen, der har kompetencen til at meddele tilladelse til udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på op til 30 personækvivalenter, og amtsrådet, når kapaciteten er større. I tabellen er markeret, hvor hovedreglen fraviges. Tilsvarende er det som hovedregel kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med private spildevandsudledninger. I tabellen er markeret, hvor hovedreglen fraviges.

7.11 Ændring af udledningstilladelser

Den kompetente myndighed, dvs. den myndighed, der har kompetencen til at meddele tilladelse til udledning, kan give påbud om forbedret rensning efter lovens § 30. En forudsætning er, at det eksisterende anlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder at udledningen er en medvirkende årsag til, at målsætningen for det vandområde, hvortil der udledes, ikke er opfyldt.

Vandområdet, der udledes til, skal således være forurenet i et omfang, der gør, at målsætningen ikke er opfyldt, for at der kan meddeles påbud efter lovens § 30. I visse tilfælde kan der dog også meddeles påbud efter lovens § 30, selvom målsætningen er opfyldt, f.eks. hvis der er tale om et uhygiejnisk forhold, men i disse tilfælde kan den manglende opfyldelse af målsætningen for vandområdet ikke anvendes som begrundelse for at meddele påbudet.

Endvidere kan der efter lovens § 30 meddeles påbud med henblik på ændring af vilkår fastsat i en tilladelse meddelt efter lovens § 28, hvis de tidligere fastsatte krav må anses for utidssvarende, utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.

Efter lovens § 72, stk. 2, kan tilsynsmyndigheden revidere vilkårene for en tilladelse for at forbedre virksomhedens egenkontrol eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der kan opbygges et mere effektivt tilsyn med forurenende virksomheder. Tilsynsmyndigheden skal således i takt med den teknologiske udvikling løbende sikre, at konkrete tilladelser indeholder tilstrækkelige krav til prøveudtagning, analyser og målinger, og at resultaterne af egenkontrollen til enhver tid er tilgængelig for tilsynsmyndigheden på den mest hensigtsmæssige måde.

§ 72, stk. 2 kan anvendes, selvom tilladelsen, der ønsket ændret, ikke indeholder vilkår om egenkontrol. Det er tilstrækkeligt, at udviklingen har nødvendiggjort, at der indsættes vilkår om egenkontrol i en tilladelse, hvor dette ikke allerede indgår. § 72, stk. 2, kan ikke anvendes til at skærpe vilkår om grænseværdier for stofudledning (emissionsværdier)

Der kan kun meddeles forbud over for en tilladelse meddelt efter lovens § 28, hvis forureningen ikke kan afhjælpes, jf. lovens § 30, stk. 2, eller hvis der er overhængende alvorlig fare for sundheden, jf. lovens § 30, stk. 3.

7.12 Klageadgang

Kommunalbestyrelsens afgørelse

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2.

Det skal bemærkes, at der er klageadgang for tilladelser til udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder fra en listevirksomhed, hvor kommunen har godkendelseskompetencen, da disse tilladelser meddeles efter lovens kapitel 5, jf. lovens § 34, stk. 3.

Amtsrådets afgørelser

Amtsrådets afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen efter de generelle bestemmelser i lovens § 91.

Miljøstyrelsens afgørelser

Miljøstyrelsens afgørelser kan i visse situationer påklages til Miljøklagenævnet i overensstemmelse med lovens kapitel 12.

Miljøstyrelsens afgørelser om udledning fra erhvervsvirksomheder og en kommunes spildevandsanlæg kan påklages til Miljøklagenævnet, når det handler om større eller principielle sager, jf. lovens § 103, stk. 1, nr. 2.. Det er Miljøklagenævnet der afgør om nævnet er kompetent til at behandle sagen, jf. lovens § 103, stk. 2.

Miljøstyrelsens afgørelser om udledninger fra fælles private spildevandsanlæg over 30 PE kan ikke påklages til Miljøklagenævnet, jf. § 103, stk. 2, nr. 1.

Miljøstyrelsens afgørelser i sager om påbud efter lovens § 72, stk. 2, kan påklages til Miljøklagenævnet, hvis de indgår i en tilladelse, der er omfattet af lovens § 103, stk. 1, nr. 2.

Hvis Miljøstyrelsens afgørelse alene indeholder et selvstændigt påbud om egenkontrol efter lovens § 72, stk. 2, er der ikke klageadgang til Miljøklagenævnet, da § 72 ikke er omfattet af nævnets kompetence.