Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

8. Grænseværdier for visse stoffer ved udledning fra offentlige spildevandsanlæg

8.1 Baggrund
8.1.1 Fastsættelse af anlægskapacitet
8.2 Anlæg omfattet af nationale udlederkrav
8.3 Nationale udlederkrav
8.3.1 Kontrolmetode for udledninger
8.3.2 Mindste antal afløbsprøver
8.4 Administrative bestemmelser
8.5 Tilsyn og håndhævelse

8.1 Baggrund

Bekendtgørelsens kapitel 8 omhandler de nationalt stillede udlederkrav for kommunale renseanlæg. De nationalt stillede krav er fastsat som en opfølgning på Vandmiljøplanen fra 1987 og som en implementering af EUs byspildevandsdirektiv fra 1991.

Til gennemførelse af Folketingets beslutning fra 1987 om Vandmiljøplanen, er der fastsat faste udledergrænseværdier for visse stoffer ved udledning fra offentlige spildevandsanlæg til spildevandets indhold af organiske iltforbrugende stoffer, total kvælstof og total fosfor.

Grænseværdierne er gennemført således, at spildevandsanlæg med en kapacitet større end 5.000 PE skulle være udbygget med forbedret rensning inden udgangen af 1992, hvor dog enkelte anlæg fik dispensation for tidsfristen. Alle anlæg omfattet af Vandmiljøplanen er i dag udbyggede til at overholde Vandmiljøplanens udlederkrav.

EU´s direktiv om byspildevand blev implementeret i dansk lovgivning den 1. juli 1994 med den tidligere spildevandsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994). Foruden Vandmiljøplanens faste udlederkrav introducerer byspildevandsdirektivet tillige kemisk iltforbrug som COD, som et fast udlederkrav til spildevandets indhold af organisk iltforbrugende stof.

Kravene indebærer, at der i en udledningstilladelse ikke kan fastsættes højere grænseværdier for iltforbrugende organiske stoffer kontrolleret som BI₅(mod.) og COD, total kvælstof og total fosfor. Derimod kan lavere grænseværdier fastsættes i en udledningstilladelse under hensyn til opfyldelse af den i regionplanen fastsatte målsætning for det vandområde, hvortil der udledes.

Reglerne finder også anvendelse i tilfælde af ændring af tidligere meddelte udledningstilladelser, når et anlægs samlede kapacitet ved den fornyede tilladelse vurderes at være større end tidligere og derved kommer over de fastsatte kapacitetsgrænser anført i bekendtgørelsens § 18.

8.1.1 Fastsættelse af anlægskapacitet

Det enkelte anlægs kapacitet er afgørende for, om reglerne om de faste udlederkrav finder umiddelbar anvendelse. Fastlæggelse af kapacitet opgøres ved den spildevandsmængde, som amtsrådet har tilladt afledt fra det pågældende spildevandsanlægs opland. Ifølge bekendtgørelsens § 17 fastsætter amtsrådet anlægskapaciteten i udledningstilladelsen.

Ejendomme med spildevand tilsluttet udløbsledningen fra et offentligt spildevandsanlæg indgår i kapacitetsfastsættelsen, når ejendommen er beliggende indenfor kloakoplandet til anlægget, jf. lovens § 28, stk. 3.

I det omfang der til det godkendte opland i forbindelse med de vedtagne spildevandsplaner ikke er angivet en kapacitet i form af en opgørelse af antallet af PE, skal en sådan kapacitetsfastsættelse finde sted i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 17. I disse tilfælde skal definitionen af én PE i bekendtgørelsens § 4, stk. 5 lægges til grund, jf. kapitel 2 om definitioner.

8.2 Anlæg omfattet af nationale udlederkrav

Bekendtgørelsens § 18, stk. 1, fastsætter krav for reduktion af udledninger af organisk stof målt som BI₅ (modificeret) og COD fra renseanlæg med en anlægskapacitet på 2.000 PE eller derover med udledning til ferske vande, vandløb og søer. Dette krav er en implementering af EU’s byspildevandsdirektiv.

Som følge af Vandmiljøplanen er der i bekendtgørelsens § 18, stk. 2 stillet krav for reduktion af udledninger af total fosfor for anlæg med en godkendt kapacitet på 5.000 PE eller derover. For disse anlæg kræves yderligere som følge af EUs byspildevandsdirektiv fra 1. januar 1999 reduktion af udledninger af BI₅(mod.) og COD.

Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 3 skal anlæg med en kapacitet på 15.000 PE eller derover overholde krav til BI₅(mod.), total kvælstof og total fosfor. Dette er et krav som følge af Vandmiljøplanen. Fra 1. januar 1999 er der endvidere for disse anlæg som følge af byspildevandsdirektivet krav til COD.

I tabel 8.1 er angivet en oversigt over hvilke anlæg, der er omfattet af de nationale udlederkrav.

Den godkendte anlægskapacitet er afgørende for, hvilke krav et kommunalt renseanlæg er omfattet af. Ved et anlægs kapacitet forstås den i udledningstilladelsen angivne godkendte kapacitet, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 8.

I bekendtgørelsens § 18, stk. 4 er angivet, at når der meddeles ny udledningstilladelse for spildevand fra renseanlæg med en anlægskapacitet på 5.000 PE eller derover skal krav til BI₅(mod.), COD, total kvælstof og total fosfor overholdes, når der er tale om etablering af et nyt renseanlæg, eller når anlæggets allerede godkendte kapacitet skal forøges.

Bestemmelsen omfatter ikke ændringer af udledningstilladelser, hvor utidssvarende krav justeres, eller ved mindre justeringer af udlederkrav, som ikke kræver større ombygninger af renseanlæg. Ligeledes vil en ændring af en udledningstilladelse, hvor der alene stilles krav til anvendelse af ny kontrolmetode efter Dansk Standard, ikke udløse kravene efter § 18, stk. 4.

8.3 Nationale udlederkrav

For renseanlæg omfattet af nationale udlederkrav for COD, BI₅(mod.), total kvælstof og total fosfor er der i bekendtgørelsens § 19 stk. 1 angivet koncentrationer, som udledningerne fra disse anlæg ikke må overskride. Disse er angivet i tabel 8.2.

Afløbsprøverne skal udtages som vandføringsvægtede døgnprøver.

Udledninger analyseres efter de gældende danske standarder:

Udtagning og analyse af afløbsprøver skal ske i henhold til forskrifter i bekendtgørelse nr. 637 af 30. juli 1997 om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.

8.3.1 Kontrolmetode for udledninger

Kontrol af udledninger omfattet af den tidligere spildevandsbekendtgørelses krav for kommunale renseanlæg er hidtil sket efter Miljøstyrelsen vejledning nr. 42 af 11. januar 1988 om grænseværdier ved udledninger til vandløb, søer eller havet fra kommunale renseanlæg, hvor der kræves anvendt en modificeret skærpet transportkontrol efter Dansk Ingeniørforenings anvisning om vandforureningskontrol, 1. udgave maj 1981.

Dette er nu ændret , jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2, til den til enhver tid gældende danske standard for afløbskontrol og statistisk beregning af afløbsdata. Denne standard er i øjeblikket Dansk Standard nr. 2399, Afløbskontrol, Statistisk kontrolberegninger af afløbsdata. Den danske standard for afløbskontrol trådte i kraft i april 1999 og skal således anvendes fra 1. januar 2000, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Kontrol skal ske ved måling af udledte døgnmængder med mindst 12 prøvetagninger, jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 3, jævnt fordelt over kontrolperioden (1 år).

I bekendtgørelsens § 19, stk. 4 er det fastsat, at for renseanlæg med en godkendt anlægskapacitet på 50.000 PE eller derover skal kontrollen baseres på en årlig kontrolperiode med mindst 24 døgnprøver udtaget jævnt fordelt over året.

Det skal bemærkes, at dersom kontrolomfanget nærmer sig dagligt udtagne prøver, bør det overvejes at planlægge kontrollen som alkontrol, hvor der ikke er knyttet usikkerhed til valg af prøvetagningsdage, da der foreligger målinger af alt udledt spildevand. Ved alkontrol forstås kontinuert kontrol hele året. For almindelige spildevandsudledninger anbefales det derfor ikke at øge prøveantallet væsentligt ud over 1 prøve pr. uge, uden at overveje om kontrollen skal baseres på stikprøver.

Kontrol (transportkontrol) af overholdelse af en alkontrol sker ved, at den registrerede vandføringsvægtede middelkoncentration skal være mindre end eller lig med kravværdien.

8.3.2 Mindste antal afløbsprøver

Bekendtgørelsens § 19, stk. 3 og stk. 4, fastsætter minimum for antal afløbsprøver, der skal anvendes til kontrol af udledningers overholdelse af parametre angivet i bekendtgørelsens § 18 og tilhørende krav fastsat i bekendtgørelsens § 19, stk. 1.

Bekendtgørelsens § 19, stk. 3 blev indsat i forbindelse med Vandmiljøplanen, hvorefter det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med amtsrådet at tilvejebringe de fornødne data samt den nærmere fastlæggelse af tidsfølgen for prøvetagningen. I det omfang amtsrådet via sin tilsynsfunktion får foretaget tilsvarende målinger indgår disse på lige fod med kommunens målinger i kontrollen.

I forbindelse med det nationale overvågningsprogram, senest revideret i 1998, er der indgået aftale med amterne om, at amterne skal sikre, at der i alt udtages et minimum antal prøver afhængig af anlæggenes størrelse.

Bekendtgørelsens § 19, stk. 4 er en implementering af krav fra EU’s byspildevandsdirektiv. De ansvarlige kommunalbestyrelser for kommunale renseanlæg større end eller lig med 50.000 PE, skal sikre, at der udtages i alt 24 prøver. I det omfang amtsrådet via sin tilsynsfunktion får foretaget tilsvarende målinger indgår disse på lige fod med kommunens målinger i kontrollen.

Nationale krav til prøvetagning for kommunale renseanlæg er sammenfattet i tabel 8.3.

Tabellen sammenfatter krav i bekendtgørelsens § 19, stk. 3 og 4 og aftale om amternes prøvetagning i forbindelse med Vandmiljøplanens overvågningsprogram, ved seneste revision i 1998 ændret til NOVA 2003.

8.4 Administrative bestemmelser

Det er hovedreglen, at der ikke skal ansøges om ny udledningstilladelse som følge af bestemmelserne i bekendtgørelsens §§ 18-19. Såfremt der i øvrigt skal foretages ændringer i spildevandsanlægget f.eks. nyt udledningssted eller fastsættelse af supplerende bestemmelser af hensyn til gennemførelsen af den nødvendige kontrol med bekendtgørelsens overholdelse, skal der indhentes ny udledningstilladelse efter lovens § 28.

8.5 Tilsyn og håndhævelse

Amtsrådet fører efter bekendtgørelsens § 52 tilsyn med alle kommunale spildevandsudledninger omfattet af dette kapitel. Amtsrådet skal påse, at renseanlæggene overholder de nationale udlederkrav.

Såfremt amtsrådet konstaterer overskridelse af udlederkravene skal amtsrådet håndhæve de ulovlige forhold i henhold til lovens kapitel 9.