[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

9. Begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor for større industrielle virksomheder

9.1 Virksomhederne
9.2 Definitioner
9.3 Omfang af rensekravene
9.4 Nedbringelsen af udledningen
9.5 Afløbskontrol
9.6 Kompetenceovergang
9.7 Retsbeskyttelse
9.8 Tilsyn og håndhævelse
9.9 Klageadgang

9.1 Virksomhederne

De omfattede virksomhederne

Kapitel 9 omhandler de foranstaltninger, der skal iværksættes i forbindelse med ansøgning om og meddelelse af udledningstilladelse til større industrielle virksomheder med direkte udledning af kvælstof og fosfor til vandløb, søer eller havet. Bestemmelserne i dette kapitel skal anvendes, når der meddeles tilladelse til samlede udledninger fra en enkelt industrivirksomhed eller fra et enkelt spildevandsanlæg, herunder et fælles industrielt spildevandsanlæg, som efter rensning overstiger 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor om året.

Virksomheder, der er tilsluttet en offentlig udløbsledning efter renseanlægget.

Virksomheder, der er tilsluttet en offentlig udløbsledning efter det kommunale renseanlæg, og som er beliggende inden for renseanlæggets opland, reguleres som hovedregel med en tilslutningstilladelse til det offentlige spildevandsanlæg, jf. lovens § 28, stk. 3. Når den samlede afledning fra en virksomhed tilsluttet udløbsledningen efter det kommunale renseanlæg overstiger enten 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor om året, fraviges denne hovedregel dog, idet virksomheden ifølge bekendtgørelsens § 20, stk. 2 bliver omfattet af bestemmelserne i dette kapitel og dermed reguleres som en virksomhed med direkte udledning til vandløb, søer eller havet.

Før en sådan udledningstilladelse kan meddeles af amtet, kræves der accept fra den pågældende kommunalbestyrelse til anvendelse af udløbsledningen.

Flere udledninger via samme ledning

Såfremt to eller flere industrielle virksomheder benytter den samme udløbsledning, skal der som hovedregel meddeles udledningstilladelse til hver enkelt industriel udledning.

Andre udledninger af industrielt spildevand

Industrielle udledninger med mindre årlig udledning af kvælstof og fosfor end henholdsvis 22 tons og 7,5 tons samt industrielle udledninger med indhold af alene tungmetaller og/eller miljøfremmede stoffer er ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Disse udledninger behandles efter de generelle regler i bekendtgørelsens kapitel 7.

Dambrug med større udledning af kvælstof og fosfor reguleres ikke efter bestemmelserne i dette kapitel, da disse reguleres særskilt efter bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 om ferskvandsdambrug og bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om saltvandsbaseret fiskeopdræt.

9.2 Definitioner

Ved et industrielt spildevandsanlæg forstås et spildevandsanlæg (jf. definitionen i bekendtgørelsens § 4, stk. 7), der kun håndterer spildevand fra en enkelt industrivirksomhed, idet der dog kan håndteres spildevand eller delstrømme af spildevand fra andre industrivirksomheder, når dette udelukkende sker af hensyn til optimering af processerne i spildevandsanlægget.

Ved en industriel udledning forstås de samlede udledninger til vandløb, søer eller havet fra en enkelt industrivirksomhed.

Fællesindustrielle spildevandsanlæg er spildevandsanlæg, der samlet håndterer spildevand fra flere enkelte industrivirksomheder. Såfremt spildevandsanlægget håndterer andet end spildevand fra industrivirksomheder, er udledningen reguleret efter bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 7.

Det vil i ovenstående afgrænsning af, hvornår en industriel udledning er omfattet af bestemmelser i dette kapitel normalt være kalenderåret, der skal lægges til grund for udledningens størrelse, idet det dog i visse tilfælde kan være naturligt at vælge et andet referenceår end kalenderåret, f.eks. i forbindelse med faste årstidsbestemte variationer i produktionen. Referenceåret bør fastlægges i udledningstilladelsen, evt. som følge af begrundet ønske herom i ansøgningen.

9.3 Omfang af rensekravene

Rensningsgrad

Bekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2 fastsætter, at de i kapitel 9 omhandlede industrielle spildevandsanlæg mindst skal rense spildevandet ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik.

Yderligere krav om rensning kan blive aktuelt, når regionplanen stiller strengere krav til kvaliteten af vandområderne, idet der i så fald kan kræves reduktion af stofudledningerne i et sådant omfang, at udledningen ikke er til hinder for opfyldelsen af kvalitetsmålsætningen for det modtagende vandområde. Det vil sige, at det er en forudsætning, at den pågældende udledning, skal være medvirkende årsag til, at den målsatte kvalitet ikke kan opfyldes eller bevares, for at der kan stilles yderligere krav om rensning/reduktion til virksomheden.

9.4 Nedbringelsen af udledningen

Hvad er bedste, tilgængelige teknik?

Bekendtgørelsens § 21 bestemmer, at udledninger af kvælstof og fosfor, der er omfattet af bekendtgørelsens kapitel 9, skal nedbringes mest muligt ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik. Det vil ifølge definitionen heraf, jf. § 4, stk. 11, sige den teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhedstype. Ved bedste, tilgængelige teknik forstås både produktions- og renseteknik.

Med begrebet "Virksomhedstype" skal forstås en helhedsvurdering af virksomheden. Ved store sammensatte virksomheder og produktioner kan det være vanskeligt at fastlægge, hvilken virksomhedstype, kravet om anvendelse af bedste, teknik skal relateres til. I sådanne tilfælde bør der for hvert af de enkelte anlæg, der bidrager med spildevand til udledningen anvendes den bedste, tilgængelige teknik refererende til den virksomhedstype, som kan beskrive hver af de enkelte anlæg.

Der er tale om et mindstekrav, der skal opfyldes i forbindelse med behandling af sager om udledningstilladelser efter bekendtgørelsen.

Yderligere krav vil, som nævnt i afsnit 9.3, kunne stilles af hensyn til krav til vandområdernes målsatte kvalitet i regionplanerne.

Baggrunden for opstilling af mindstekravet om anvendelse af bedste tilgængelige teknik for de industrielle udledninger er, at det i forbindelse med Vandmiljøplanens vedtagelse i 1987, blev vurderet at en række af de virksomheder, der er omfattet af Vandmiljøplanen (jf. bekendtgørelsens § 20), ville have svært ved at overholde Vandmiljøplanens emissionsgrænseværdier på 8 mg/l for kvælstof og 1,5 mg/l for fosfor for de kommunale renseanlæg. Dette skyldes særligt den meget store forskellighed i virksomhederne og deres muligheder for at nedbringe udledningerne af kvælstof og fosfor.

Som led i indsatsen for at nedbringe udledningen af næringssalte fra de større industrielle udledninger, stilles der derfor skærpede krav til de pågældende virksomheder om at dokumentere, at udledningen af kvælstof og fosfor nedbringes ved bedste, tilgængelige teknik. Bekendtgørelsens § 22, stk. 1, indeholder en nøje beskrivelse af, hvilken dokumentation/hvilke basisoplysninger, der skal ledsage en ansøgning om tilladelse til udledning. Amtsrådet afgør endvidere hvilke oplysninger, der udover basisoplysningerne nævnt i bekendtgørelsens § 22, stk. 1, skal indgå i en ansøgning og dermed ligge til grund for amtsrådets afgørelse, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 3.

Det er amtsrådet, der som 1. instans skal tage stilling til den enkelte virksomheds anvendelse af bedste, tilgængelige teknik. Amtsrådet må træffe sin afgørelse på baggrund af en konkret afvejning set i lyset af formålet med Vandmiljøplanen, der er udgangspunkt for bekendtgørelsens kapitel 9, og som indebærer den størst mulige nedbringelse af udledningerne fra industrien af kvælstof og fosfor ved anvendelse af den bedste, tilgængelige teknik.

Vurderingen bør ske ud fra dels en bedømmelse af de oplysninger, virksomheden har indsendt sammen med ansøgningen, dels myndighedens egen vurdering af forholdet mellem oplysningerne og resultatet af myndighedernes egne undersøgelser og viden på området.

Lovens § 3 og § 4

Princippet om det "integrerede princip" følger endvidere af lovens § 3 og § 4, hvor princippet ikke er begrænset til liste- (eller IPPC-) virksomheder, men gælder generelt i forbindelse med begrænsning af forurening, og bør således også finde anvendelse i forbindelse med myndighedernes vurdering af, hvad der må anses for bedste opnåelige teknik mere generelt.

Tidsbegrænsede godkendelser for at opfylde kravet om bedste tilgængelige teknik

For en række eksisterende virksomheder, som i 1987 blev omfattet af Vandmiljøplanen, er Vandmiljøplanens krav om bedste tilgængelige teknik, endnu ikke fuldt gennemført. For en del af disse virksomheder har der været igangsat en løbende proces, som over en årrække gradvis skulle kunne nedbringe de tilladte udledte mængder ved hjælp af Vandmiljøplanens krav om bedste tilgængelige teknik som det langsigtede mål. Disse virksomheder har som et led i processen almindeligvis fået meddelt et antal successive tidsbegrænsede udledningstilladelser.

Myndighederne har generelt mulighed for at betjene sig af denne fremgangsmåde over for virksomheder, der ikke umiddelbart kan opfylde betingelserne for brugen af bedste tilgængelige teknik.

9.5 Afløbskontrol

Tilsynsmyndigheden skal føre kontrol med den årlige udledning af kvælstof og fosfor i spildevandet sammen med den øvrige afløbskontrol for virksomheden. Vilkår for afløbskontrollen fastsættes i virksomhedens udledningstilladelse. jf. bekendtgørelsens § 51, stk.1. Udledningen kan kontrolleres efter bestemmelserne i den Danske Standard for statistisk afløbskontrol eller efter anden specificeret kontrolmetode. Alternativt kan udledningerne kontrolleres efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1981 om afløbskontrol ved særskilt udledning af spildevand.

Opmærksomheden skal i denne forbindelse henledes på, at der i Vandmiljøplanens overvågningsprogram er forudsat, at udledningerne efter deres størrelse inddeles i forskellige prøvetagningsklasser, hver med et fastsat minimalt antal prøver om året.

9.6 Kompetenceovergang

Der henvises til afsnittene 7.5 om udledning fra godkendelsespligtige virksomheder og 7.10 om oversigt over kompetencefordeling.

9.7 Retsbeskyttelse

Der henvises til afsnit 7.5 om udledning fra godkendelsespligtige virksomheder.

9.8 Tilsyn og håndhævelse

Der henvises til afsnit 7.9 om tilsyn og håndhævelse.

Hvor en virksomhed, der ikke er optaget på listen over godkendelsespligtige virksomheder m.v., bliver omfattet af bestemmelserne i dette kapitel, er det fremdeles kommunalbestyrelsen, der er tilsynsmyndighed med hensyn til virksomheden og herunder med overholdelsen af udledningstilladelsen.

9.9 Klageadgang

Der henvises til afsnit 7.12 om klageadgang.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]