Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

11. Spildevandsbortskaffelse fra spredt bebyggelse

11.1 Baggrund
11.2 Definition på spredt bebyggelse
11.3 Krav om renseniveau i udledningstilladelse eller påbud
11.4 Spildevandsløsninger, der opfylder de fire renseklasser
11.5 Forudsætning for meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning.
11.5.1 De konkrete dokumentationskrav ved påbud
11.6 Tilsyn
11.7 Klageadgang m.v.

11.1 Baggrund

Bekendtgørelsens kapitel 11 er en del af den administrative opfølgning på lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (Spildevandsrensning i det åbne land m.v.)

Formålet med lov nr. 325 af 14. maj 1997 er især at styrke indsatsen for en forbedret spildevandsrensning for ejendomme i det åbne land og herved medvirke til, at vandløb og søer kan opfylde de i regionplanerne vedtagne målsætninger.

Indsatsen for at forbedre afløbsforholdene er særligt tænkt møntet på de ikke-kloakerede ejendomme med en spildevandsbelastning mindre end 30 PE udenfor de kommunale kloakoplande.

For at sikre sammenhæng med region- og spildevandsplanlægningens udpegning af områder med krav til renseniveau og for at forenkle procedurerne i forbindelse med meddelelse af udledningstilladelser efter lovens § 28 eller ved påbud efter lovens § 30 om forbedret rensning i den spredte bebyggelse er der i bekendtgørelsens kapitel 11 fastsat regler om anvendelse af krav til renseniveau ved meddelelse af tilladelser eller påbud, samt regler om, hvilke dokumentationskrav, der skal være opfyldt ved påbudsgivning.

Det skal understreges, at bekendtgørelsens kapitel 11 ikke indebærer, at øvrige udledninger ikke skal reguleres, hvis der er behov for dette. For disse spildevandsudledninger finder lovens og bekendtgørelsens almindelige regler fortsat anvendelse.

11.2 Definition på spredt bebyggelse

Ved spredt bebyggelse forstås i bekendtgørelsen enkelt eller fælles udledninger fra ejendomme med en samlet spildevandsbelastning på 30 PE eller derunder, jf. bekendtgørelsens § 25.

Virksomheder godkendt efter lovens kapitel 5 er ikke omfattet af bekendtgørelsens kapitel 11, medmindre virksomheden alene udleder husspildevand samt tag- og overfladevand med en samlet spildevandsbelastning svarende til 30 PE eller derunder, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 3.

Ikke-godkendelsespligtige virksomheders udledning af spildevand er derimod som udgangspunkt omfattet, hvis virksomhedens samlede udledning svarer til en samlet spildevandsbelastning på 30 PE eller derunder, når spildevandet efter sit indhold kan omregnes til PE. Spildevandet fra disse udledninger må endvidere ikke indeholde andre stoffer end, hvad der sædvanligvis forekommer i husspildevand eller have en væsentlig anden sammensætning.

En mindre virksomhed, f.eks. et bageri, kontor el. lignende, hvor der kun udledes sanitært spildevand eller spildevand, der efter sit indhold kan omregnes til PE, vil således være omfattet af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 11.

En landejendom, hvor der kun sker afledning af husspildevand fra stuehuset, er ligeledes omfattet af bekendtgørelsens kapitel 11, ligesom en erhvervsvirksomhed, f.eks. maskinstation, hvor der kun er afledning af husspildevand fra en beboelsesejendom på grunden også er omfattet af kapitlet.

Reguleringen i bekendtgørelsens kapitel 11 omfatter således ikke udledninger af processpildevand, f.eks. udledninger fra vaskepladser ved maskinstationer, hvor udledningen i øvrigt ikke indeholder nævneværdige mængder af organiske iltforbrugende stoffer, ammonium-ammoniak eller fosfor, da dette spildevand ikke er omfattet af § 25, stk. 2 eller stk.3.

11.3 Krav om renseniveau i udledningstilladelse eller påbud

Indsatsen for at forbedre afløbsforholdene fra ejendomme i det åbne land skal ske i en proces, der har tre faser.

Første fase er regionplanlægningen. Det skal fremgå af regionplanen eller et tillæg hertil, i hvilke delområder, der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land, for at man kan opnå de i regionplanen fastsatte målsætninger for vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande. Amtsrådet fastlægger i denne fase i samråd med kommunerne i amtet målene for de enkelte recipienter, enten ved et regionplantillæg eller ved den kommende revision af regionplanerne i år 2001. I planen eller tillægget udpeger amtsrådet de forureningsfølsomme vandløb og søer og angiver, på baggrund af amtets viden om vandmiljøets tilstand og forureningsbelastningen af den enkelte recipient, det miljømæssigt maksimalt tilladelige forureningsniveau for den enkelte recipient.

Ved forureningsfølsomme vandområder forstås i denne sammenhæng:

• Vandområder, særligt vandløb eller søer, der er målsat i regionplanen, og hvor målsætningen ikke er opfyldt.
• Områder, hvor udledninger fra enkeltejendomme/spredt bebyggelse er en væsentlig årsag (om end ikke den eneste) til den dårlige vandkvalitet.

Da amternes udpegning af de forureningsfølsomme vandområder skal danne grundlag for spildevandsplaner og senere påbud, skal der være udført målinger i vandløb og søer, der giver den fornødne dokumentation for påbud. Er denne dokumentation ikke til stede vil det vanskeliggøre kommunernes opfølgende arbejde med at effektuere påbud til de konkrete udledninger.

Når der foreligger en revideret regionplan eller et tillæg hertil, der indvirker på spildevandsafledningen i det åbne land, skal kommunalbestyrelsen senest halvandet år efter regionplanens vedtagelse have revideret kommunens spildevandsplan, jf. bekendtgørelsens § 8.

I anden fase fastlægger kommunen i spildevandsplanen de delområder, hvor der skal ske en forbedret spildevandsrensning. Der skal for hvert opland angives de miljømæssigt betingede minimums nedsivnings- og/eller renseforanstaltning i henhold til renseklasser. Fastlæggelsen af renseforanstaltninger i disse oplande skal respektere regionplanens udpegning af forureningsfølsomme vandområder.

For områder, der udpeges til nedsivning, kan det være hensigtsmæssigt også at angive renseklasse. Den angivne renseklasse vil skulle opfyldes, hvis der mod forventning ikke kan nedsives.

Kommunalbestyrelsen skal således anvende regionplanen eller tillægget hertil, til via spildevandsplanlægningen at fastsætte hvilken kombination af kloakering, nedsivning og lokal rensning af nærmere angiven type m.v., der skal gælde for ejendomme i det åbne land.

Tredje fase er den konkrete udmøntning af spildevandsplanlægningen.

Kommunen skal med udgangspunkt i den vedtagne spildevandsplan, hvori der er angivet områder i det åbne land uden for de kommunale kloakoplande, der er udlagt med krav til renseniveau, anvende disse krav ved meddelelse af tilladelser efter lovens § 19 og § 28 samt påbud efter lovens § 30 til ejendomme med udledning i det åbne land, der skal have forbedret spildevandsrensning, jf. bekendtgørelsens § 26.

Efter bekendtgørelsens § 26 er kommunalbestyrelsen i disse tilfælde forpligtet til at fastsætte renseniveau, der mindst svarer til renseniveauet, der er udlagt i spildevandsplanen. Dette skal i henhold til bekendtgørelsens § 26, stk. 3 ske ved anvendelse/angivelse af de 4 renseklasser, der er defineret i bekendtgørelsens bilag 2.

I henhold til bilag 2 i bekendtgørelsen er de faste renseklasser fastsat således:

Stofreduktionskrav til renseklasser.

O: Reduktion af organisk stof, P: Reduktion af total fosfor og SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation.

Ved at anvende renseklasser med rensegrader ved små udledninger i stedet for krav til udledte koncentrationer af det rensede spildevand (koncentrationskrav i udløb) opnås, at der tages hensyn til løsninger, hvor en del af spildevandet ikke udledes. Det kan være løsninger med opsamling af det sorte spildevand, opsamling af dele af det sorte spildevand efter separering, løsninger med delvis nedsivning og lign.

11.4 Spildevandsløsninger, der opfylder de fire renseklasser

Miljøstyrelsen har udarbejdet retningslinier og administrativ regulering for en række spildevandsløsninger, der opfylder de fire renseklasser.

Der foreligger således vejledninger om udformning af nedsivningsanlæg, små biologiske sandfilteranlæg samt rodzoneanlæg.

Endvidere foreligger der en bekendtgørelse om krav til indretning og typegodkendelse af minirenseanlæg (bekendtgørelse nr. 500 af 21. juni 1999 om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg) med en tilhørende vejledning.

I forbindelse med meddelelse af tilladelse efter lovens § 28, stk. 2 og påbud efter lovens § 30 om forbedret spildevandsrensning for ejendomme omfattet af bekendtgørelsens § 26, vil disse spildevandsanlæg kunne opfylde følgende renseklasser:

• Rodzoneanlæg: klasse O
• Biologiske sandfilteranlæg: klasse O og SO
• Typegodkendte biologiske minirenseanlæg: kan opfylde krav i den eller de klasser, hvori anlægget er godkendt (O, OP, SO, SOP)
• Nedsivningsanlæg: kan opfylde alle klasser

Alternativ spildevands- bortskaffelse

For øvrige spildevandsløsninger indeholdende alternativ spildevandsbortskaffelse findes der i øjeblikket ingen vejledninger med retningslinier for etablering af disse anlæg.

Dette forhindrer dog ikke, at der kan meddeles udledningstilladelser for spildevandsløsninger, der gør brug af sådanne metoder til bortskaffelse af spildevand. Inden der meddeles tilladelse til en sådan spildevandsløsning, bør det imidlertid kræves, at der udarbejdes et konkret detailprojekt, med dokumentation for anlæggets opbygning, renseeffektivitet m.v., der skal forelægges kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgningen.

Det må desuden anses for hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen stiller krav om et egenkontrolprogram for udledninger fra anlæg, hvor der ikke på nationalt plan er udarbejdet retningslinier for opbygning af anlæg, og hvor dokumentation for anlæggets rensepræstation er begrænset.

Ejendomme udenfor områder med rensekrav

For ejendomme beliggende udenfor områder udlagt i spildevandsplanen med krav til rensning, er der ikke krav om, at der skal anvendes faste renseklasser ved meddelelse af påbud eller tilladelser.

Der vil derfor generelt ikke skulle reguleres i:

• områder, der er uden for oplande til målsatte vandområder,
• områder i opland til vandområder, hvor målsætningen er opfyldt, samt
• områder i oplande til vandområder, hvor målsætningen ikke er opfyldt, men hvor udledningen fra den spredte bebyggelse ikke er betydende for opfyldelsen af målsætningen,

Der bør ved ansøgning om nye udledningstilladelser stilles vilkår, der sikrer, at der ikke i fremtiden vil ske en uacceptabel forringelse af vandkvaliteten for et givent vandområde.

11.5 Forudsætning for meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning

Forudsætningen for at give et påbud efter lovens § 30 er, at det eksisterende spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Hvad der nærmere skal forstås ved miljømæssigt forsvarligt, er fastlagt i den administrative praksis og udfra domstolsafgørelser om spørgsmålet.

Da der imidlertid - på trods af den udmeldte administrative praksis m.v. - har været tvivl i kommunerne om, hvad der skulle kunne dokumenteres ved meddelelse af påbud efter lovens § 30, er det fundet ønskeligt at præcisere dette i bekendtgørelsen. Dette er gjort med bestemmelsen i bekendtgørelsens § 27, hvor det nu fremgår, hvilken dokumention der er nødvendig for et påbud efter lovens § 30.

Udledninger fra den spredte bebyggelse er karakteristisk anderledes end større spildevandsudledninger. For større spildevandsudledninger kan der typisk konstateres en påvirkning direkte ved udledningsstedet, hvis f.eks. vandkvaliteten måles op- og nedstrøms i et vandløb. Dette vil typisk ikke være muligt for enkeltejendomme, hvor det i mange tilfælde vil være den summerede påvirkning fra flere små udledninger, der giver forureningspåvirkningen i vandløb eller søer.

11.5.1 De konkrete dokumentationskrav ved påbud

Kommunalbestyrelsen skal som forudsætning for et påbud have sikkerhed for, at ejendommen faktisk bidrager til forureningen af et vandområde, og at målsætninger for dette vandområde ikke er opfyldt. Derfor skal det modtagende vandområde være fastlagt.

Afløbsforholdene på den enkelte ejendom bør allerede fremgå af de kommunale registre, og hvor disse mangler kan oplysninger indhentes fra grundejerne med hjemmel i lovens § 72.

Hvor en ejendom udleder til et drænsystem, hvor spildevandet transporteres til det forurenede vandområde, kan påbudet for så vidt angår fastlæggelse af drænsystemet, baseres på kommunens oplysninger dvs. ved hjælp af BBR, eksisterende kortmateriale og hydrologiske oplande med vandskel.

Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, at såfremt der er angivet en forkert recipient i et påbud om forbedret spildevandsrensning, vil forudsætningerne for påbudet bortfalde.

Er der usikkerhed om oplysningernes kvalitet, bør oplysningerne suppleres med en selvregistrering af grundejeren. Kommunalbestyrelsen udsender de oplysninger, man har i kommunen, med kortbilag over kloak, dræn m.v., og grundejeren anmodes om at berigtige disse oplysninger.

Hvor der stadig efter denne registreringsproces er tvivl om udledningen, eksempelvis via et drænsystem, faktisk har forbindelse til det forurenede vandområde, kan det blive nødvendigt at gennemføre en egentlig kortlægning af udledningen på stedet, herunder vil også sporstofundersøgelser kunne anvendes til at påvise til hvilket vandområde, der udledes til.

Ejendommens udledning skal alene bidrage til faktisk forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det bemærkes, at det i den forbindelse er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller et vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. - Der kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætningen - men hvor vandløbet løber ud i en sø, der er forureningspåvirket, og hvor målsætningen ikke er opfyldt.

Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den omhandlede recipient er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at forurene i et eller andet omfang. At der ikke kan konstateres en spildevandsbelastning fra en ejendom jævnt over hele året men alene dele af året, har således heller ikke betydning for meddelelse af påbudet.

Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er dokumenteret gennem konkrete målinger eller analyser. Et generelt krav om spildevandsrensning af en vis mindste effektivitet må betragtes som sagligt begrundet og antages i domstolspraksis at være hjemlet i loven uden nærmere analyse af spildevandet, se bl.a. Vestre Landsretsdom fra 18. maj 1995. Dette er beskrevet yderligere i betænkning fra Miljøstyrelsen, nr. 3 fra 1996.

Forureningen af recipienten skal være dokumenteret ved en bedømmelse af miljøkvaliteten i relation til den aktuelle målsætning for vandområdet.

Kommunerne har i relation til dette krav, rejst et spørgsmål om, hvordan man skal retshåndhæve påbud givet i et opland udlagt med krav om renseniveau, overfor grundejere, der ikke har efterkommet et påbud om forbedret rensning, hvis målsætningen for recipienten er opfyldt inden fristen for påbudets efterkommelse, som følge af at de øvrige grundejere i oplandet har efterkommet kommunens påbud.

Det er i denne situation Miljøstyrelsens opfattelse, at det er en tilstrækkelig forudsætning, at forureningen af recipienten er dokumenteret på tidspunktet for spildevandsplanen, da det er summen af en række små tilledninger, der giver effekten i det modtagende vandområde. Der kan naturligvis være forudsætninger, der har ændret forholdene for vandområdet væsentligt - og som øver så stor indflydelse på opfyldelse af recipientkvaliteten, at der må tales om ændrede forudsætninger i forbindelse med den konkrete påbudsgivning, men udgangspunktet er, at ingen som ovenfor omtalt har en forureningsret, hvorfor det meddelte påbud fortsat har gyldighed og skal retshåndhæves.

Det følger også af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning - at ensartede udledere som udgangspunkt skal behandles ens, hvorfor manglende efterkommelse af et påbud ikke bør føre til, at grundejeren, i forhold til andre ensartede grundejere i området, der har efterkommet kommunens påbud, "stilles bedre" ved den manglende efterkommelse.

For om muligt at undgå problemet er det endvidere Miljøstyrelsens holdning, at kommunerne så vidt muligt skal følge op på spildevandsplanlægningen ved at meddele påbud om forbedret rensning til et helt område/opland på samme tid - og at kommunerne i øvrigt hurtigst muligt efter fristen for efterkommelse af påbudet skal følge op på den manglende efterkommelse ved brug af lovens almindelige retshåndhævelsesmidler. For yderligere information om retshåndhævelse henvises der til Miljøstyrelsens vejledning nr. 12, 1992, "Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven".

11.6 Tilsyn

Kommunen fører tilsyn med udledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på op til 30 PE. Kommunen har også tilsynet med de private spildevandsanlæg, der etableres efter lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. § 7a.

11.7 Klageadgang m.v.

Som omtalt i kapitel 4 kan kommunens spildevandsplanlægning ikke påklages til anden administrativ myndighed. Tilsvarende gælder for kommunens kortlægning/dokumentation af udledningsforholdene på en ejendom. Der er her tale om en konstaterende forvaltningsakt til brug for den senere forvaltningsafgørelse i form af et påbud.

Kommunens meddelelse af påbud om forbedret rensning efter lovens § 30, stk. 4, eller påbud om nedsivning efter lovens § 30, stk. 5, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når spildevandsanlæggets kapacitet er på op til 30 PE, jf. § lovens 30, stk. 4.

Kommunens kortlægning, spildevandsplanlægning og påbud om forbedret rensning til anlæg på op til 30 PE kan efter lovens generelle regler om domstolsprøvelse indbringes for domstolene, jf. lovens § 101.