Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 412. Afledning af spildevand til jorden (nedsivning)12.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelser Formålet med bestemmelserne i dette kapitel er at sikre, at afledning af spildevand til jorden, typisk ved nedsivning, sker på en forsvarlig måde, herunder at sikre beskyttelse af overfladevand og grundvand og at sikre mod hygiejniske risici ved spildevandsafledningen. 12.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelserI lovens § 19 er der fastsat regler for meddelelse af tilladelse til nedsivning af spildevand til jorden, og i lovens § 20 er fastsat bestemmelser for ændringer eller tilbagekaldelse af meddelte nedsivningstilladelser. Det er efter lovens § 19, stk. 4 amtsrådet, der giver nedsivningstilladelser, medmindre ministeren fastsætter andre regler. I bekendtgørelsens § 28, § 29 og § 31 er der fastsat sådanne regler, idet kompetencen under særlige forudsætninger overføres til kommunalbestyrelsen. Hvornår tilladelse i øvrigt er fornøden er behandlet i denne vejlednings kapitel 1. 12.2 AnsøgningsprocedureAlle ansøgninger om nedsivning skal efter bekendtgørelsens § 32 sendes til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om kommunalbestyrelsen har kompetencen til at meddele tilladelse. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen videresende sagen til amtsrådet ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger. Kommunalbestyrelsen bør oplyse om lokale forhold, herunder kommende kommune- og lokalplaner, spildevandsplaner m.v. af betydning for det ansøgte. Kommunalbestyrelsen påser, om ansøgningen er i overensstemmelse med spildevandsplanen. Det skal f.eks. påses, om der er eller er planlagt en anden afledningsform, typisk kloakering, i det opland, hvor der ansøges om nedsivning. Dette kan begrunde, at kommunalbestyrelsen afslår at give tilladelse til nedsivning. Hvis der er tvivl om, hvilken myndighed der skal behandle sagen, er det amtsrådet, der afgør, hvem der er rette myndighed. 12.3 Kommunale tilladelser til nedsivning af husspildevand m.v.12.3.1 Generelt Efter bekendtgørelsens § 28, stk. 1 har kommunalbestyrelsen kompetence til at meddele tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for spildevand fra højst 30 PE. Dette svarer typisk til 10 husstande uanset ejendommens fysiske placering. De forhold, der skal være afklaret, for at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til nedsivning efter bekendtgørelsens § 28 omfatter:
Generelt bør kommunen ved planlægning af "tæt" nedsivning i større områder inddrage hensyn til grundvandskvaliteten i området, herunder mulighed for anvendelse af grundvandsressourcen til vandforsyningsformål. Som eksempel kan nævnes intensiv nedsivning i et større sommerhusområde beliggende i et område med ubeskyttet grundvand, der anvendes til drikkevandforsyning. Her kan det være uhensigtsmæssigt at etablere nedsivning for husspildevand. 12.3.2 Spildevandets mængde og karakter Karakter af husspildevand Kommunalbestyrelsen har efter bekendtgørelsens § 28, stk. 1, tilladelseskompetencen for anlæg med en maksimal kapacitet på 30 PE, og hvor spildevand i øvrigt har samme karakter som husspildevand. Dvs. at spildevandet ikke må indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand eller have en væsentlig anden sammensætning. Spildevand fra mælkerum Mælkerumsspildevand bør som udgangspunkt bortskaffes på anden vis end ved nedsivning, f.eks. ved opsamling og udbringning på landbrugsjord. Spildevand fra mælkerum er dog tidligere blevet fortolket som sammenligneligt med husspildevand, og tilladt nedsivet efter bekendtgørelsens § 28. Eksisterende godkendte nedsivningsanlæg for mælkerumsspildevand er fortsat lovlige. Mælkerumsspildevandets karakter kan være varierende afhængigt af, om det er alle skyl, der ønskes nedsivet og afhængigt af hvilke rengørings- og desinfektionsmidler, der anvendes. Kommunalbestyrelsen må i den konkrete sag vurdere spildevandets karakter. Kommunalbestyrelsens kompetence omfatter ligeledes husspildevand fra toiletbygninger, spejderhytter, erhvervsvirksomheder m.v., når spildevandet efter sit indhold kan omregnes til PE og hvis spildevandsmængden højest svarer til 30 PE. 12.3.3 Beskyttelsesområder for vandindvindinger efter miljøbeskyttelseslovens § 22 Det fastsættes i bekendtgørelsens § 28, stk. 2 nr. 1, at nedsivningsanlægget skal respektere de beskyttelsesområder, der er fastlagt for visse vandindvindingsanlæg efter lovens § 22. Sådanne beskyttelsesområder fastlægges i reglen omkring indvindingsanlæg for almene vandforsyningsanlæg, der kræver tilladelse efter vandforsyningslovens § 20. Definition af almene vandforsyninger Ved almene vandforsyningsanlæg forstås anlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme. Desuden fastlægges der i reglen beskyttelsesområder omkring indvindingsanlæg for visse virksomheder, der kræver vand af drikkevandskvalitet (f.eks. virksomheder, der fremstiller levnedsmidler eller lægemidler). Indenfor beskyttelsesområdet fastsættes der i almindelighed et forbud mod nedsivningsanlæg. Normalt vil beskyttelsesområderne være udstrakt til området inden for 300 meter fra indvindingsboringer. Under særlige forhold kan afstanden være mere end 300 meter fra indvindingsboringer. Det bør overvejes at betragte vandforsyning og spildevandsafledning til de små bysamfund som et hele. F.eks. vil det i visse tilfælde kunne være hensigtsmæssigt at tilslutte enkeltejendomme med egne vandindvindinger til fælles vandforsyning, og herved opnå at der kan etableres nedsivningsanlæg på de enkelte ejendomme. 12.3.4 Nedsivningsanlæggets afstand til vandindvindingsanlæg Ud over beskyttelse af vandindvindingsanlæg, der er en følge af beskyttelsesområderne, bestemmes det i bekendtgørelsens § 28, stk. 2 nr. 2, at nedsivningsanlægget skal ligge mindst 300 meter fra indvindingsanlæg, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, hvis kommunalbestyrelsen skal kunne meddele tilladelse til det ansøgte. Drikkevandskvalitet må kræves for alle indvindingsanlæg til husstandsbrug, til personalebrug i virksomheder og for indvindingsanlæg til brug for virksomheder, der fremstiller levnedsmidler, lægemidler eller andre produkter, der stiller særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyningen. Også anlæg til vanding og vask i gartnerier, der dyrker spiselige afgrøder, må som hovedregel kræve vand af drikkevandskvalitet. Der henvises om disse forhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, kapitel 2. Derimod kræver markvandingsanlæg ikke vand af drikkevandskvalitet, ej heller vandindvindingsanlæg, der alene indvinder vand til kølevand eller procesvand i en virksomhed, der fremstiller ikke spiselige varer. Afstanden til vandindvindingsanlæg i øvrigt, dvs. anlæg hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet, skal efter bekendtgørelsens § 28, stk. 2, nr. 3 være mindst 150 meter. Afstandskravene fra nedsivningsanlægget til vandindvindingsanlæg gælder uden hensyn til, om nedsivningsanlægget modtager husspildevand eller modtager andet lignende spildevand. 12.3.5 Nedsættelse af afstandskrav til vandindvindingsanlæg Ifølge bekendtgørelsens § 28, stk. 3 er det under særlige forhold muligt for kommunalbestyrelsen at nedsætte afstandskravet til mindst 75 meter fra nedsivningsanlæg til nærmeste vandindvindingsanlæg. Følgende afstandskrav kan nedsættes:
En nedsættelse af afstandskravet kræver, at en vurdering af de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko for forurening af indvindingsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal forinden meddelelse af tilladelse have amtsrådets tilkendegivelse om det ansøgte. En nedsættelse af afstandskravene kan bl.a. komme på tale, hvis en hydrogeologisk undersøgelse af forholdene på stedet gør det overvejende sandsynligt, at grundvandsstrømmen ikke fører fra nedsivningsanlægget mod vandindvindingsanlægget. Man skal være opmærksom på, at vandindvindingsanlæg kan ændre grundvandets naturlige strømningsretning, og at en indvinding skaber en sænkningstragt omkring indvindingsanlægget. Grundvandsstrømmen vil - afhængig af indvindingens størrelse og de hydrogeologiske forhold i øvrigt - altid være rettet mod vandindvindingsanlægget op til en vis afstand fra dette. Der kan endvidere være tale om at nedsætte afstandskravene, hvis f.eks. indvindingsanlægget ligger på den ene side at et vandløb, og nedsivningsanlægget ønskes anbragt på den modsatte side af vandløbet. Dette forudsætter dog, at vandstanden i vandløbet afspejler grundvandsstanden, og at forurenet grundvand ikke kan passere under vandløbet. 12.3.6 Afstand til vandløb, søer eller havet I bekendtgørelsens § 28, stk.1, nr. 4 ,er fastsat krav om mindst 25 meters afstand fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer eller havet. Hvis afstanden fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer eller havet er mindre end 25 meter, skal ansøgningen om tilladelse til afledning ske efter bestemmelserne om udledning, jf. bekendtgørelsens § 16. 12.3.7 Jordbundens egnethed til nedsivning Ifølge bekendtgørelsens § 28, stk. 5, nr. 1, skal det sikres, at der er udført undersøgelser, der viser, at jordbunden på ejendommen er egnet til nedsivning. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 1999, om "Nedsivningsanlæg op til 30 PE" beskrives de undersøgelser af jordbunden som Miljøstyrelsen anbefaler foretaget, forud for etablering af et nedsivningsanlæg på en ejendom. Nedsivning i forurenet jord På lokaliteter, hvor jordbunden er forurenet, vil der kunne ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet, såfremt der etableres nedsivningsanlæg. Kommunalbestyrelsen må konkret vurdere, om der kan ske nedsivning, uden at det medfører udvaskning af sådanne forurenende stoffer. 12.3.8 Udformning af nedsivningsanlæg Funktionskrav Nedsivningsanlæg skal i henhold til bekendtgørelsens § 28, stk. 5, nr. 2 udføres og dimensioneres således, at der, når anlægget tages i drift, ikke opstår overfladisk afstrømning, overfladegener eller uhygiejniske forhold i øvrigt. Bundfældningstank og afløbsinstallationer Inden spildevandet nedsives, skal det ledes gennem en bundfældningstank. Ved nye anlæg skal bundfældningstanken og de dertil hørende afløbsinstallationer udformes efter de gældende normer og retningslinier herom. Ved etablering af nye præfabrikerede tanke skal disse være VA-godkendte efter By- og Boligministeriets regler. Nye tanke, der opbygges på stedet, skal godkendes af kommunen. Drift af anlæg Nye og eksisterende bundfældningstanke skal drives efter de til enhver tid gældende normer og retningslinier herfor. Sivedræn For at sikre en lav spildevandsbelastning pr. areal skal nedsivning ske som en fladebelastning og ikke ved en punktbelastning som f.eks. i sivebrønde. Nedsivningsanlæg skal derfor udformes som sivedræn/fordelerledninger. For helårsboliger bør etableres mindst 30 meter langt sivedræn pr. husstand, mens det for sommerhuse normalt vil være tilstrækkeligt med 20 meter sivedræn pr. husstand. Udførelse og dimensionering af nedsivningsanlægget er i øvrigt beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr.2, 1999, om "Nedsivningsanlæg op til 30 PE" og i DS 440 "Mindre afløbsanlæg med nedsivning". 12.3.9 Afstand til højeste grundvandsspejl I bekendtgørelsens § 28, stk. 5, nr. 6 er angivet, at bunden af nedsivningsanlægget så vidt muligt skal placeres mindst 2,5 meter over højeste grundvandsstand. Dette krav er fastsat, for at sikre den bedst mulige nedbrydning af forurenende stoffer i spildevandet. Af hensyn til anlæggets funktion skal der dog mindst være 1 meter til højeste grundvandsstand. Dette kan evt. opnås ved hævede anlæg, alternativt at sænke grundvandsspejlet, se herom senere i kapitlet. I Miljøstyrelsens vejledning om "Nedsivningsanlæg op til 30 PE" er angivet anbefalinger for pejling af den maksimale grundvandstand. 12.3.10 Vejledende afstandskrav Ud over de i bekendtgørelsen § 28 stk. 2 - stk. 5 anførte krav skal kommunalbestyrelsen tilstræbe, at følgende afstandskrav overholdes:
Der skal i øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning om "Nedsivningsanlæg op til 30 PE". 12.4 Kommunale tilladelser til nedsivning af tag- og overfladevand fra befæstede arealerKommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 29 i visse afgrænsede tilfælde meddele tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand. De forhold, der skal være afklaret, for at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til nedsivning er:
12.4.1 Karakter og mængde af tag- og overfladevand Nedsivning af almindeligt tag- og overfladevand Kommunalbestyrelsen har med bekendtgørelsens § 29 kompetence til at meddele tilladelse til nedsivning af tagvand og overfladevand fra befæstede arealer, herunder private veje og parkeringsplader for højst 20 biler. For så vidt angår overfladevand fra offentlige veje, jernbaner og parkeringspladser for mere end 20 biler, er kompetencen henlagt til amtsrådet. Vejvand, der bortledes gennem drænledninger efter nedsivning gennem græsrabatter, vil normalt være renset i en sådan grad, at afledning til et vandområde ikke medfører forurening. Hvis vejvand fra mindre veje nedsiver i vejsiden uden at blive afdrænet til et nedsivningsanlæg eller et vandområde, kræves ikke tilladelse. Nedsivning af andet tag- og overfladevand Indeholder vandet, der ønskes nedsivet, andre stoffer, end hvad der sædvanligvis forekommer i overfladevand fra tagarealer eller befæstede arealer, eller har vandet en væsentlig anden sammensætning end normalt, er kompetencen ligeledes henlagt til amtsrådet, efter bekendtgørelsens § 30. Dette vil typisk være i forbindelse med overfladevand fra befæstede arealer fra en virksomhed med udendørs aktiviteter, f.eks. vaskepladser, af- og påfyldningspladser mv. I den konkrete sag må tilladelsesmyndigheden vurdere hvad betydning anvendelsen af vaskepladsen har for overfladevandets karakter. Typisk vil f.eks. overfladevand fra vaskepladser ved maskinstationer, hvor der sker rengøring, der kan medføre olie i overfladevandet, blive vurderet at have en anden sammensætning end almindeligt overfladevand og dermed skulle behandles af amtsrådet. 12.4.2 Afstand til vandindvindingsanlæg m.v. Efter bekendtgørelsens § 29 stk. 1, nr. 4 skal afstanden fra nedsivningsanlæg til vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, være mindst 25 meter, hvis kommunalbestyrelsen skal kunne meddele tilladelse. Der er tale om forholdsvis kort afstand, men dette begrundes i, at i de tilfælde, hvor tag- eller overfladevandet er forurenet mere end sædvanligt, er kompetencen henlagt til amtsrådet til konkret vurdering af nødvendige hensyn til beskyttelse af grundvandet, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 2. 12.4.3 Udformning af nedsivningsanlægget I bekendtgørelsens § 29, stk. 1 er der fastsat krav om, at hvis kommunalbestyrelsen skal kunne meddele tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand, skal afledningen ske til et nedsivningsanlæg, hvortil der ikke afledes hverken husspildevand eller processpildevand. Dette krav er fastsat af hensyn til anlæggets funktion, idet overfladevand kan skylle det øvrige spildevand for hurtigt gennem den biologiske aktive øverste jordzone. Desuden skal nedsivningsanlægget dimensioneres, placeres og udføres, så der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt. Dette indbefatter, at jordbunden er i stand til at dræne den tilførte vandmængde. Der skal også her nævnes det særlige tilfælde, hvor jordbunden er forurenet. Her skal kommunalbestyrelsen konkret vurdere, om det er forsvarligt at etablere nedsivning, og det skal sikres, at der ikke sker udvaskning af forurenede stoffer til grundvandet. Der er ikke stillet andre specifikke krav til udformning af nedsivningsanlæg for tag- og overfladevand, men nedsivningsanlægget bør udføres i henhold til dansk standard DS 440 "Mindre afløbsanlæg med nedsivning". 12.4.4 Afstand til vandløb, søer eller havet I bekendtgørelsens § 29, stk.1, nr. 5 er fastsat krav om mindst 25 meter fra nedsivningsanlægget til vandløb, søer eller havet. Dette skal forstås således, at er afstanden kortere, skal ansøgningen om tilladelse til afledning ske efter bestemmelserne om udledning, jf. bekendtgørelsens § 16. 12.4.5 Afstandskrav i øvrigt Vejledende afstandskrav Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at afstanden mellem nedsivningsanlæggene skal være mindst 20 meter. Afstandskravet er fastsat for at undgå forsumpning af nedsivningsarealer, og kan fraviges, når der ikke vurderes at være en sådan risiko, dvs. gode nedsivningsforhold og passende lavt grundvandsspejl. Afstand til skel og bygninger bør være mindst 5 meter. 12.5 Amtskommunal tilladelse til nedsivning12.5.1 Generelt Med bekendtgørelsens § 31, stk. 1 er kompetencen til at meddele tilladelse til etablering af nedsivning henlagt til amtsrådet i de situationer, hvor kompetencen ikke allerede med bekendtgørelsens § 29 og § 30 er henlagt til kommunalbestyrelsen. Dette indbefatter spildevand med en karakter, der afviger fra almindeligt husspildevand og større spildevandsmængder end svarende til 30 PE. Amtsrådets nedsivningstilladelse skal efter bekendtgørelsens § 31, stk. 2 omfatte følgende forhold:
Afledning af spildevand til undergrunden i øvrigt Amtsrådet har kompetencen til at meddele tilladelser til afledning af spildevand til undergrunden i øvrigt efter lovens § 19. Som eksempel kan nævnes afledning/udledning af procesvand fra råstofindvinding til en vandfyldt grusgrav. 12.5.2 Spildevandets mængde og karakter Amtsrådet har efter bekendtgørelsens § 30, stk. 1 kompetencen til at meddele tilladelse til etablering af nedsivning for alle anlæg med en kapacitet større end 30 PE, samt anlæg til nedsivning af overfladevand fra offentlige veje og parkeringspladser for mere end 20 biler. Tilladelsesmyndigheden skal være særligt opmærksom på risiko for forurening af grundvand og vandindvindingsanlæg ved nedsivning af større spildevandsmængder. Derudover har amtsrådet kompetencen til meddelelse af nedsivningstilladelse for spildevand med en karakter, der afviger fra almindeligt husspildevand. De spildevandstyper, der mest almindeligt vil kunne forekomme er:
Amtsrådet har altså med få undtagelser, altid kompetencen til at meddele tilladelse til nedsivning af processpildevand. Det processpildevand der må anses som egnet til nedsivning er letomsætteligt, næringsholdigt processpildevand. Processpildevand indeholdende en betydende mængde miljøfremmede stoffer må anses som uegnet til nedsivning af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, med mindre der foreligger sikker viden om at stofferne nedbrydes fuldstændigt i jorden uden risiko for forurening af omgivelserne. Spildevand indeholdende toksiske (giftige), bioakkumulerbare (tendens til ophobning) eller persistente (tungtnedbrydelige) stoffer bør ikke afledes til nedsivningsanlæg. Nedsivning af vand fra svømmebassiner m.v. Klorholdigt vand, eller vand indeholdende andre desinfektionsmidler, fra svømmebassiner, spa-bade m.v. betragter Miljøstyrelsen retningsgivende som processpildevand. Amtsrådet har således som udgangspunkt kompetencen til at meddele tilladelse, når anlægget udnyttes mere intensivt, end det er tilfældet ved anvendelse for almindelige husstande, f.eks. ved udlejning af sommerhuse eller i tilknytning til hoteldrift eller kursusaktiviteter. I øvrige tilfælde anses dette spildevand som værende en del af det almindelige spildevand fra en bolig. Begrundelsen for denne sondring er, at der må forventes et større behov for afledning af vand fra swimmingpools til sådanne formål i forhold til pools til almindelig privat brug. Nedsivning af overfladevand fra jernbaner Amtsrådet har kompetencen til meddelelse af tilladelse til nedsivning af overfladevand fra jernbanearealer. 12.5.3 Hensyn til kommunal og amtslig planlægning for området Amtsrådets nedsivningstilladelser for husspildevand, tag- og overfladevand eller processpildevand må ikke stride mod vandforsynings-, spildevands-, region-, og kommuneplanlægning for området, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 2. 12.5.4 Beskyttelse af vandindvindinger og grundvandsressourcen Amtsrådet skal efter bekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr.1, bl.a. ved hydrogeologiske undersøgelser i området sikre, at nedsivning ikke vil forurene eksisterende vandindvindingsanlæg eller grundvandsressourcer, som vil være anvendelige til fremtidige vandindvindingsanlæg. Hydrogeologisk undersøgelse En hydrogeologisk undersøgelse kan omfatte et eller flere af de nedenfor opstillede elementer:
12.5.5 Hensyn til vandkvaliteten af vandløb, søer og havet Amtsrådet skal også sikre, at nedsivningen ikke er til hinder for, at den planlagte vandkvalitet for vandløb, søer og havet, som fastlagt i regionplanen, kan opfyldes, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 3. Afstand til vandløb, søer eller havet Ifølge bekendtgørelsens § 30, stk. 2, nr. 4 skal afstanden til vandløb, søer eller havet være mindst 25 meter. Dette betyder, at hvis der ansøges om at placere et nedsivningsanlæg nærmere end 25 meter fra et vandområde, skal ansøgningen behandles efter reglerne om udledning, og ikke efter reglerne om nedsivning, jf. bekendtgørelsens § 16. Ved meddelelse af en sådan udledningstilladelse bør tilladelsesmyndigheden varetage hensynet til såvel nærtliggende vandindvindingsanlæg som vandkvaliteten i det pågældende vandområde. 12.5.6 Udformning af anlæg til nedsivning af klorholdigt spildevand Udformning af anlæg til nedsivning af klorholdigt spildevand for anlæg som nævnt i 12.5.2 bør ske efter følgende retningslinier:
Nedsivningsanlæg til klorholdigt spildevand skal kunne klare tømning af spa-bade samt overskudsvand og vand fra returskyl af filtre i mindre svømmebassiner. Der findes spa-bade, der fungerer som almindelige badekar uden tilsætning af klor. Spildevandet herfra kan føres til nedsivning sammen med normalt husspildevand. Man skal dog være opmærksom på, at hvis spa-badet er væsentlig større end et normalt badekar (ca. 250 l), kan det medføre ophvirvling af bundslam i en normal bundfældningstank, når karret tømmes. I sådanne tilfælde kan man overveje at gøre bundfældningstanken større end normalt. Nedsivningsanlæg kan ikke dimensioneres til tømning af svømmebassiner. Her er vandvolumenet alt for stort. Hvis svømmebassinet skal tømmes, kan man overveje at gøre det ved udsprøjtning på jordoverfladen, se hertil vejledningens kapitel 13. Hvis det gøres på et tidspunkt, hvor bassinet ikke har været kloret i en måned eller mere, skulle faren for afsvidning være minimal. 12.6 Overdragelse af amtsrådets tilladelseskompetence til kommunalbestyrelsen12.6.1 Generelt I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke meddeler tilladelse efter § 28, kan amtsrådet med bekendtgørelsens § 31, stk. 1 indenfor et nærmere afgrænset område overdrage kompetencen til kommunalbestyrelsen til at meddele tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg for afledning af spildevand fra anlæg med en kapacitet på op til 30 PE. Dette forudsætter, at amtet, forinden kompetencen overdrages til kommunalbestyrelsen, påser at betingelserne i bekendtgørelsens § 30, stk. 2 er opfyldt:
Det er endvidere en betingelse for overdragelse af kompetencen til kommunen, at spildevandet i øvrigt ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt forekommer i husspildevand eller har en væsentlig anden sammensætning. Amtsrådet skal, endvidere forud for overdragelse af kompetencen jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2-3 udforme forskrifter for udnyttelse af den tillagte kommunale kompetence, i form af generelle krav til:
12.6.2 Afstand til vandindvindinger Amtsrådet skal angive forskrifter for afstand til vandindvindingsanlæg, hvor udgangspunktet bør være, at afstandskrav i bekendtgørelsens § 28, stk. 2, så vidt muligt overholdes, med mindre en hydrogeologisk undersøgelse giver holdepunkt for en nedsættelse af disse afstandskrav. 12.6.3 Nedsivningsanlæggets udformning Der skal gives forskrifter for nedsivningsanlæggets udformning, herunder om afstand mellem nedsivningsanlæg. Med hensyn til udformning henvises til afsnit 12.3.8 og til "Vejledning om nedsivningsanlæg op til 30 PE". 12.6.4 Afstand til vandløb, søer og havet Amtsrådet skal herudover give forskrifter om afstanden fra nedsivningsanlægget til søer, vandløb, grøfter, drænledninger og kyster. 12.6.5 Afstand til grundvand m.v. Amtsrådet skal endelig give forskrifter for afstanden fra nedsivningsanlægget til grundvandet eller om andre foranstaltninger, som kan sikre en tilfredsstillende funktion for nedsivningsanlægget. Om afstanden til grundvandet henvises til afsnit 12.3. Der er f.eks. mulighed for indenfor et afgrænset område at opnå en tilfredsstillende funktion ved samlede foranstaltninger så som sænkning af grundvandsstanden eller opfyldning af lavtliggende arealer. 12.7 Nedsivning hvor afstandskrav til grundvandspejl ikke er opfyldtAmtsrådet kan efter bekendtgørelsens § 30 meddele tilladelse til nedsivning for husspildevand, hvor afstand til det maksimale grundvandsspejl er under 1 meter. Amtsrådet kan endvidere efter bekendtgørelsens § 31 give bemyndigelse til kommunalbestyrelsen til at meddele tilladelse til etablering af sådanne nedsivningsanlæg. Sænkning af grundvandsspejl I forbindelse med etablering af nedsivningsanlæg indenfor et afgrænset område kan det dog undertiden være nødvendigt at der foretages en sænkning af grundvandsstanden, fordi nedsivningsanlæggene ikke kan placeres med den tilstrækkelige afstand til grundvandsspejlet. En grundvandssænkning skal ske i medfør af vandløbslovens bestemmelser, hvorved de etablerede drænledninger får status som vandløb. Udgifterne forbundet med en grundvandssænkning pålægges derfor efter vandløbslovens bestemmelser, de grundejere, der skønnes at have nytte af anlægget. Såfremt et sådan nedsivningsanlæg ønskes etableret i en afstand mindre end 25 meter fra drænledningerne, kræves en tilladelse til udledning efter spildevandsbekendtgørelsens § 16, se i øvrigt denne vejlednings kapitel 7. Hævet nedsivningsanlæg I områder, hvor afstand til grundvandsspejl ikke kan opfylde kravet for en kommunal tilladelse på 1 meter, efter bekendtgørelsen § 28, kan nedsivningsanlægget anlægges som et hævet anlæg. Det vil sige, at der anlægges en sandmile over jorden i en sådan højde, at både krav til frostfri dækning over sivedrænene og krav om mindste afstand til højeste grundvandstand kan respekteres. Myndighedskompetence for meddelelse af tilladelse for nedsivningsanlæg i områder med sænket grundvandsspejl og for hævede nedsivningsanlæg følger den generelle afgrænsning af kompetence, der er angivet for nedsivning af spildevand tidligere i dette kapitel. 12.8 Etablering af nedsivningsanlægNedsivningsanlæg skal etableres efter de gældende retningslinier herfor. For nedsivning af husspildevand gælder vejledning nr. 2, 1999, om "Nedsivningsanlæg op til 30 PE". Derudover findes Dansk Ingeniørforenings norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning, DS 440, der udover nedsivning af husspildevand også omfatter nedsivning af overfladevand. 12.9 Ændring eller tilbagekaldelse af nedsivningstilladelserEfter lovens § 20 kan nedsivningstilladelser meddelt efter lovens § 19 til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til:
Under de samme betingelser som nævnt i punkterne ovenfor kan det bestemmes, at forhold, som med eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre. Afgørelse herom træffes af tilladelsesmyndigheden. Hvis et område kloakeres som led i gennemførelse af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en godkendt spildevandsplan, giver lovens § 20, adgang til at kræve nedsivningsanlægget sløjfet uden erstatning. Tilbagekaldelse af tilladelse til nedsivning anses i disse tilfælde for sket ved tilslutning til det nye kloakanlæg, jf. lovens § 20, stk. 4. Med lovens § 20, stk. 4 skal forstås situationen, hvor der sker en egentlig kloakering og tilslutning til den offentlige kloak. 12.10 Administrative procedurer ved påbud om nedsivningMed ændring af miljøbeskyttelsesloven i 1997 (lov nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven m.v. (Spildevandsrensning i det åbne land m.v.) er der i lovens § 30 blevet mulighed for at give påbud om nedsivning. Kommunalbestyrelsen kan give et direkte påbud om nedsivning efter § 30, stk. 5, når forudsætningerne for at nedsive i øvrigt er tilstede, se afsnit 12.3 og bekendtgørelsens §§ 28, 29 og 31. Kommunalbestyrelsen kan alternativt vælge at give påbud om rensning svarende til et givent renseniveau (svarende til de 4 renseklasser i afsnit 11.3) og samtidig vejlede grundejeren om, at etablering af et nedsivningsanlæg vil kunne opfylde påbudet. For detailleret beskrivelse af procedure ved meddelelse af påbud efter lovens § 30 henvises til Miljøstyrelsens vejledning om "Nedsivningsanlæg op til 30 PE", jf. afsnit 2.3. Standardskema, der kan anvendes ved ansøgning om etablering af nedsivningsanlæg, er bilagt samme vejledning. 12.11 Ansvar ved tilladelse eller påbud om nedsivningTilladelsesmyndigheden bør være særligt opmærksom på ansvarsforhold i forbindelse med påbud om etablering af nedsivningsanlæg. Tilladelsesmyndigheden skal, jf. bekendtgørelsens § 28, sikre en række betingelser og forudsætninger er opfyldt. Dette omfatter, at jordbunden skal være egnet til nedsivning. Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre, at den fornødne dokumentation er tilstede, f.eks. sigteprøver af jordbunden, pejling af grundvand m.v. Kommunalbestyrelsen bør være særligt opmærksom ved meddelelse af tilladelse til nedsivning, hvor jordbunden er mindre egnet til nedsivning. Miljøstyrelsens vejledning om nedsivningsanlæg anbefaler, at der ikke meddeles tilladelse til nedsivning i disse typer jorde, da der her vil være større risiko for et dårligt fungerende nedsivningsanlæg, og kommunalbestyrelsen bør her særligt sikre sig dokumentation for, at nedsivning er muligt. 12.12 Tilsyn og håndhævelseKommunalbestyrelsen fører efter bekendtgørelsens § 53, stk. 1 tilsyn med private nedsivningsanlæg for spildevand. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med de nedsivningsanlæg for nedsivning af overfladevand fra jernbanearealer, hvor amtsrådet har meddelt tilladelse. Amtsrådet fører efter bekendtgørelsens § 53, stk. 2 tilsyn med offentlige nedsivningsanlæg. Tilsynet omfatter, at tilsynsmyndigheden sikrer,
Det er generelt tilladelsesmyndigheden, der er håndhævelsesmyndighed. Kommunalbestyrelsen skal videresende sager om overtrædelse af afgørelser efter bekendtgørelsens § 30 til amtsrådet, der efterfølgende håndhæver de ulovlige forhold efter lovens §§ 68-70. 12.13 Oversigt over kompetencefordeling m.v. ved nedsivningI nedenstående tabel 2.1 er vist oversigt over de krav der skal overholdes ved tilladelse til nedsivning afhængig af tilladelsesmyndighed, og i tabel 12.2 er vist oversigt over tilladelses- og tilsynsmyndigheder. Tabel 12.1 Krav i bekendtgørelsens §§ 28, 30, og 31 til nedsivningsanlæg.
*) Krav må kun lempes, hvis amtsrådet vurderer, at grundvandsressourcen ikke forurenes. Tabel 12.2 Oversigt over tilladelses- og tilsynsmyndigheder samt klageadgang ved nedsivning af spildevand.
Kom: Kommunalbestyrelsen Amt: Amtsrådet L: Miljøbeskyttelsesloven S: Spildevandsbekendtgørelsen Statslige og amtslige tilladelser henregnes under private 12.14 KlageadgangAfgørelser efter bekendtgørelsens § 28 vedrørende nedsivning af husspildevand med en kapacitet på 30 PE eller derunder kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 33 Afgørelser om nedsivning af tag- og overfladevand efter bekendtgørelsens § 29, hvor kommunalbestyrelsen har tilladelseskompetencen, kan ligeledes ikke påklages efter bekendtgørelsens § 33. Amtsrådets afgørelser efter bekendtgørelsens §§ 30-31kan påklages til Miljøstyrelsen. Dog kan følgende afgørelser jævnfør bekendtgørelsens § 33, stk. 2, ikke påklages:
Kommunalbestyrelsens tilladelser, truffet på baggrund af en af amtsrådet meddelt § 31 tilladelse, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Miljøstyrelsens afgørelser af klager over amtsrådets tilladelser efter bekendtgørelsens § 31og § 32 kan endvidere påklages til Miljøklagenævnet, jf. lovens § 103. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||