Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

13. Udledning og udsprøjtning på jordoverfladen af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi

13.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelser
13.2 Anvendelsesområde
13.2.1 Afgrænsning til anden lovgivning
13.2.2 Anvendelse af affaldsprodukter fra alternative toiletformer
13.3 Ansøgningsprocedure efter spildevandsbekendtgørelsen
13.4 Amtsrådets tilladelser til udsprøjtning og udledning på jordoverfladen af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi
13.4.1 Udtalelse fra embedslægen og kredsdyrlægen
13.4.2 Beskyttelse af grundvand og overfladevand
13.4.3 Hensyn til sundhedsfare og gener for omboende
13.4.4 Hensyn til kommunal og amtslig planlægning for området
13.4.5 Kontrakt for udledning/udsprøjtning
13.5 Tilsyns- og håndhævelsesforpligtelser
13.6 Ændring eller tilbagekaldelse af tilladelse
13.7 Klageadgang

Formålet med at regulere udledning og udsprøjtning på jordoverfladen af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi er at sikre mod risiko for forurening af overfladevand og grundvand, at sikre mod risiko for sundhedsfare for mennesker og dyr og at sikre omboende mod gener af miljø- og sundhedsmæssig karakter.

13.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelser

I lovens § 19 er der fastsat regler for meddelelse af tilladelse til udledning og udsprøjtning af spildevand på jordoverfladen, og i lovens § 20 er der fastsat bestemmelser for ændringer eller tilbagekaldelse af meddelte tilladelser af denne art.

Det er i henhold til lovens § 19, stk. 4 som udgangspunkt amtsrådet, der kan give tilladelse til, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund må udledes eller oplægges på jorden. Ministeren kan dog fastsætte andre regler - herunder om tilladelseskompetence.

Af bekendtgørelsens § 34 fremgår det, at hvis spildevand uden jordbrugsmæssig værdi ønskes udledt eller udsprøjtet på jordoverfladen, er det alene amtsrådet, der kan meddele tilladelse.

Tilsvarende er det generelt amtsrådet, der efter lovens § 20 kan ændre eller tilbagekalde en tilladelse af ovennævnte art.

Der er dog i henhold til lovens § 20, stk. 4, den undtagelse, at kommunalbestyrelsen har kompetencen i de tilfælde, hvor tilbagekaldelsen sker som led i gennemførelsen af en spildevandsplan efter lovens § 32.

Ministeren kan i øvrigt som følge af lovens § 19, stk. 5, fastsætte nærmere regler for denne type spildevandsbortskaffelse. Dette er sket med spildevandsbekendtgørelsens kapitel 13.

13.2 Anvendelsesområde

Bekendtgørelsens kapitel 13 finder anvendelse i de situationer, hvor det spildevand, der ønskes udledt eller udsprøjtet på jordoverfladen, ikke kan anvendes efter øvrig gældende lovgivning, dvs. ikke er reguleret efter bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1997 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål med senere ændringer (slambekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 550 af 24. juli 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m..

Spildevand, der kan udledes eller udsprøjtes efter spildevandsbekendtgørelsen kan være husspildevand, gråt spildevand, tag- og overfladevand, oppumpet let forurenet grundvand, afværgevand, filterskyllevand fra vandværker, kølevand, og visse former for processpildevand.

De former for spildevand, der er nævnt, må ikke have en jordbrugsmæssig værdi i form af enten gødningsmæssig værdi eller en værdi som jordforbedringsmiddel, idet de så vil være omfattet af slambekendtgørelsen, der regulerer anvendelse af affaldsprodukter med jordbrugsmæssig værdi til jordbrugsformål. Som eksempler på produkter med jordbrugsmæssig værdi kan nævnes opsamlede humane affaldsprodukter (urin og fæces) jf. afsnit 13.2.2.

For at kunne anvende spildevand m.v. til jordbrug efter slambekendtgørelsen må affaldsprodukterne dog ikke have et væsentligt indhold af miljøskadelige stoffer.

Den ovenstående afgrænsning mellem spildevandsbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen skal ikke forstås således, at alt spildevand, der ikke kan udbringes efter reglerne i slambekendtgørelsen, kan udbringes efter spildevandsbekendtgørelsen. Ved meddelelse af tilladelse til udledning eller udsprøjtning af spildevand på jordoverfladen efter spildevandsbekendtgørelsen skal der foretages en konkret vurdering af, om det er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt i det enkelte tilfælde.

13.2.1 Afgrænsning til anden lovgivning

Spildevand, der har en jordbrugsmæssig værdi kan anvendes til jordbrugsformål, reguleret efter slambekendtgørelsen.

Slambekendtgørelsen omfatter affald fra husholdninger, institutioner og virksomheder, herunder biologisk behandlet eller bioforgasset affald, processpildevand og spildevandsslam i det omfang affaldet er egnet til jordbrug, herunder til privat havebrug.

For at affaldsprodukter kan anvendes til jordbrug, skal de have en jordbrugsmæssig værdi. Ved jordbrugsmæssig værdi skal forstås en ønskelig tilstandsændring af et areal, hvor produktet enten har en værdi som gødning eller en værdi som jordforbedringsmiddel. Ved gødning skal forstås et middel til fremme af planters vækst og hvis virkning helt eller overvejende beror på gødningens indhold af plantenæringsstoffer.

Et jordforbedringsmiddel skal forstås som et middel til ændring af jords eller voksemediers fysiske, kemiske eller biologiske tilstand og hvis virkning ikke eller kun i ringe grad beror på et indhold af plantenæringsstoffer. Dette kan f.eks. være kalk, papirrestprodukter med mere.

Privat havebrug skal forstås i sin almindelige betydning, men er i slambekendtgørelsen defineret som ikke-erhversmæssig plante- og træproduktion, som kun er til brug for en enkelt eller få husstande. Der kræves ligeledes ved udbringning af affaldsprodukter til privat havebrug, at de har en jordbrugsmæssig værdi.

Der henvises i øvrigt til en kommende vejledning fra Miljøstyrelsen om "Affaldsprodukter til jordbrugsformål".

Mælkerumsspildevand samt vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift reguleres i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 550 af 24. juli 1998).

Latrin er reguleret af bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. Ved latrin forstås ubehandlet urin og fæces.

13.2.2 Anvendelse af affaldsprodukter fra alternative toiletformer

Der er i følgende afsnit beskrevet anvendelsen af affaldsprodukter fra fire helt eller delvist afløbsfrie toiletter:

1. Komposttoiletter/multtoiletter

2. Kompost/ multtoiletter med urinseparation

3. Vandskyllende toiletter med urinseparation

4. Vakuumtoiletter

Disse toiletter tilføres både fæces og urin, som opsamles i samme beholder. Udgangspunktet for disse toiletter er, at der ikke anvendes vandskyl.

Der kan dog være eksempler på nogle typer komposttoiletter, der anvender vand til transport af fæces til beholderen. Vandet tilføres dog ikke opsamlingsbeholderen, idet der lige inden denne er placeret en cyklotron eller lignende, der fjerner det meste af vandet fra fæces, inden det ledes i kompostbeholderen. En sådan mekanisme vil naturligvis også lede urin uden om opsamlingsbeholderen. Det vand, der har været brugt til transporten er blevet forurenet af fæces og kan sidestilles med sort spildevand og bør derfor som udgangspunkt tilføres samletank eller renseanlæg.

Affaldsprodukterne fra disse typer toiletter sidestilles som udgangspunkt med latrin og skal myndighedsbehandles efter bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m.

Såfremt der er sket en viderebehandling af slutproduktet fra disse toiletter i form af enten stabilisering, kontrolleret kompostering eller kontrolleret hygiejnisering, således at slutproduktet ikke længere kan betragtes som latrin, kan slutproduktet anvendes på jordbrug og privat havebrug, idet det har en jordbrugsmæssig værdi. Der kan gives tilladelse hertil efter slambekendtgørelsens § 21.

Med henblik på udspredning af affaldsproduktet på jordbrug og privat havebrug kan det behandlede slutprodukt sidestilles med spildevandsslam for så vidt angår de hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner. Amtet kan give tilladelse hertil efter slambekendtgørelsens § 21.

Såfremt affaldsproduktet kun er stabiliseret, skal det nedbringes inden 12 timer efter tilførsel under hensyntagen til de øvrige begrænsninger, der gælder efter slambekendtgørelsen.

Såfremt affaldsproduktet er kontrolleret komposteret, må det anvendes på jordbrug, men ikke til fortærbare afgrøder og ej heller i parker og havebrug (offentlig og privat).

Såfremt affaldsproduktet er kontrolleret hygiejniseret, kan det anvendes uden hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner. Det kan anvendes til jordbrug og privat havebrug, herunder til fortærbare afgrøder.

Der henvises for yderligere oplysninger til slambekendtgørelsen samt kommende vejledning om affaldsprodukter til jordbrugsformål.

I et komposttoilet med urinseparation ledes urinen til separat opsamlingsbeholder og håndteres separat. Ideen med et toilet med urinseparation er at opsamle urinen, der har den største næringsværdi. For at undgå tilstopning af urintransportsystemet anvendes en smule vand til at skylle urinopsamlingsskålen for derefter at lede urinen til opsamlingsbeholderen.

Fæces tilføres en opsamlingsbeholder som ved et almindeligt komposttoilet som udgangspunkt uden tilførsel af vand.

Regulering af anvendelse af det opsamlede urin og fæces sker efter samme bestemmelser som angivet under 1. komposttoiletter.

I et vandskyllende toilet med urinseparation opsamles urinen i en separat beholder, og der kan anvendes en smule vand til skylning af urinen.

For så vidt angår fæces bortskaffes det som ved normalskyllende toiletter og sidestilles derfor med sort spildevand. Bortskaffelse af det sorte spildevand kan ske ved tilførsel til renseanlæg, herunder samletank, nedsivningsanlæg, minirenseanlæg m.v.

Den opsamlede urin kan anvendes på jordbrug, idet det har en jordbrugsmæssig værdi.

Med henblik på udspredning af urinen på jordbrug eller privat havebrug gælder samme bestemmelser som angivet under 1. komposttoiletter.

I vakuumtoiletter opsamles og transporteres toiletaffaldet med minimalt vandforbrug til en opsamlingsbeholder, der på grund af skyllenes størrelse (typisk 0,2 - 0,5 liter) kan være lille, hvorfor toiletterne oftest anvendes på skibe og andre steder med begrænset plads. Toiletterne kan dog også anvendes i almindelige beboelser.

Affaldsproduktet er som udgangspunkt husspildevand, og skal behandles efter reglerne i spildevandsbekendtgørelsen. Bortskaffelse kan ske ved tilførsel til renseanlæg, herunder samletank, nedsivningsanlæg, minirenseanlæg m.v.

Drejer det sig imidlertid om koncentreret toiletaffald (med relativt lavt vandindhold) kan det også sidestilles med affaldsproduktet fra et komposttoilet, og der er mulighed for at anvende affaldsproduktet på jordbrug og privat havebrug, idet det har en jordbrugsmæssig værdi. For så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af affaldsprodukterne fra disse typer toiletter henvises til 1. komposttoiletter.

Tabel 13.1 giver en oversigt over hvilke myndigheder og hvilket lovgrundlag, der skal anvendes ved tilladelse til udbringning af affaldsprodukterne fra de fire beskrevne toilettyper.

Med hensyn til opsamling, tømning og transport af affaldsprodukterne henvises til vejledningens kapitel 14.

13.3 Ansøgningsprocedure efter spildevandsbekendtgørelsen

Alle ansøgninger om tilladelse til udledning og udsprøjtning på jordoverfladen af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi skal ifølge bekendtgørelsens § 34, stk. 3 indsendes til kommunalbestyrelsen, der videresender ansøgningen til amtsrådet ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen bør forholde sig til, om det ansøgte er i overensstemmelse og foreneligt med den lokale planlægning, herunder spildevandsplanen. Kommunalbestyrelsen bør også bidrage med viden om lokale forhold i relation til blandt andet risikoen for forurening af vandindvindinger og grundvandsressourcer, i det omfang kommunalbestyrelsen er i besiddelse af sådanne informationer.

13.4 Amtsrådets tilladelser til udsprøjtning og udledning på jordoverfladen af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi

Ved meddelelse af tilladelse til udledning eller udsprøjtning på jordoverfladen af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi efter bekendtgørelsens § 34, stk. 1 skal det sikres, at der ikke er risiko for:

• forurening af grundvand,
• forurening af overfladevand,
• sundhedsfare for mennesker og dyr,
• gener for omboende, og
• overfladeafstrømning.

Vurderingen af ovennævnte punkter svarer som udgangspunkt til den vurdering, der skal foretages i forbindelse med nedsivningstilladelser suppleret med særlige hensyn til sundhed og hygiejne.

Husspildevand

De sundhedsmæssige hensyn medfører, at det generelt ikke bør tillades at udsprøjte eller udlede husspildevand på jordoverfladen, idet husspildevand normalt vil indeholde smitstoffer i et omfang, som gør, at det vil indebære en stor risiko for sundhedsfare for mennesker og dyr.

Eksisterende udledning af urenset husspildevand direkte på jorden er ikke lovlige, med mindre der foreligger en særlig tilladelse hertil. Som opfølgning på den oprindelige miljøbeskyttelsesloven fra 1973 blev der i det første spildevandscirkulære indført mulighed for, at amtsrådet kunne give tilladelse til at udsprøjte spildevand. Det blev her angivet, at det fortsat ikke var tilladt at udlede husspildevand på jorden.

Kommunalt renset spildevand og industrispildevand

Det har ikke været praksis at tillade udledning og udsprøjtning af spildevand svarende til renset kommunalt spildevand direkte på jordoverfladen, på grund af sundhedsmæssige og hygiejniske risici. Derimod har det for industrispildevand i visse tilfælde kunnet tillades, når spildevandet har været relativt ubelastet, og når der ikke har været risiko for spredning af smitstoffer.

13.4.1 Udtalelse fra embedslægen og kredsdyrlægen

Før amtsrådet kan meddele tilladelse til udledning eller udsprøjtning af spildevand på jordoverfladen, skal amtsrådet indhente udtalelse fra såvel embedslægen som kredsdyrlægen, jf. bekendtgørelsens § 34, stk. 1.

Formålet med forelæggelse for embedslæge og kredsdyrlæge er at få en vurdering af, om f.eks. tagvand, der ønskes udledt/udsprøjtet vil udgøre en sundhedsmæssig risiko for mennesker og dyr samt om der f.eks. skal ske en begrænsning i den anvendelse af tagvandet, som man havde påtænkt.

13.4.2 Beskyttelse af grundvand og overfladevand

Ved vurdering af ansøgninger om tilladelser efter bekendtgørelsens § 34, stk. 2 nr. 1 og 2 skal det sikres, at udledningen eller udsprøjtningen af spildevand ikke indebærer en risiko for eller medfører forurening af grundvand og overfladevand.

Miljøfremmede stoffer

Spildevand indeholdende miljøfremmede stoffer bør som udgangspunkt ikke udbringes på jordoverfladen af hensyn til beskyttelsen af såvel grundvandet som overfladevandet. Alene i de tilfælde, hvor der foreligger sikker viden om, at stofferne nedbrydes uden risiko for forurening af hverken jord, grundvand eller overfladevand, kan udledningen eller udsprøjtningen tillades.

Spildevand indeholdende toksiske, bioakkumulerbare eller persistente stoffer bør ikke udbringes på jordoverfladen.

Påvirkning af grundvand

Såfremt der er tale om udsprøjtning af spildevand i en mængde og/eller med en sammensætning, der vurderes at kunne udgøre en risiko for forurening af eksisterende vandindvindingsanlæg eller grundvandsressourcer, som vil være anvendelige til fremtidige vandindvindingsanlæg kan det være nødvendigt, at amtet tager konkret stilling til, hvorvidt de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at udledningen eller udsprøjtningen vil kunne ske uden risiko for en sådan forurening.

Hydrogeologiske forhold

En undersøgelse af de hydrogeologiske forhold kan blandt andet omfatte:

• Fastlæggelse af grundvandets strømningsretning (ved små afstande til vandindvindinger bør grundvandets strømningsretning ikke være mod indvindingen)
• Undersøgelse af om vandindvindinger er beskyttet mod nedsivende spildevand (f.eks. af et impermeabelt lerlag)

Påvirkning af overfladevand

Amtsrådet skal sikre sig, at udledningen eller udsprøjtningen af spildevand på jordoverfladen ikke er til hinder for, at den planlagte vandkvalitet for vandløb, søer eller havet, som fastlagt i regionplanen, kan opfyldes. Det skal herunder sikres, at der ikke på nogen årstid sker overfladisk afstrømning til vandløb, søer eller havet.

Det skal desuden sikres, at der ikke ved store spildevandsbelastninger af arealer nær recipienter kan ske afstrømning af unedbrudte stoffer enten direkte eller gennem de øverste jordlag.

13.4.3 Hensyn til sundhedsfare og gener for omboende

En forudsætning for, at amtsrådet kan meddele tilladelse er, at spildevandet ikke indeholder kemiske stoffer eller smitstoffer i et omfang, som indebærer sundhedsmæssige risici for mennesker eller dyr eller indebærer risiko for gener for omboende, jf. bekendtgørelsens § 34, stk. 2 nr. 3, 4 og 5.

De nødvendige hygiejniske forholdsregler indebærer, at der skal udvises stor påpasselighed, når der meddeles tilladelse til udledning eller udsprøjtning af spildevand på jordoverfladen.

Spildevand fra husholdninger, specielt ubehandlet toiletspildevand kan indeholde store mængder mikroorganismer, herunder sygdomsfremkaldende bakterier, og bør derfor som udgangspunkt ikke udbringes på jordoverfladen.

Spildevand fra animalsk produktion, f.eks. slagterier, der ligeledes indeholder mikroorganismer, herunder sygdomsfremkaldende bakterier, indebærer ligeledes en potentiel smitterisiko.

Selv spildevand renset med videregående biologiske og kemiske processer, herunder kvælstof og fosforfjernelse, bør ikke uden særlige foranstaltninger, f.eks. indhegning og/eller afskærmning, udledes eller udsprøjtes på jordoverfladen. Dette skyldes, at spildevandet indeholder bakterier og vira m.v., der kan udgøre sundhedsmæssig risiko for mennesker og dyr. Mennesker og dyr bør derfor ikke kunne komme i kontakt med det udsprøjtede spildevand.

I praksis har der tidligere været givet tilladelse til udsprøjtning af mejerispildevand og spildevand fra levnedsmiddelvirksomheder.

Udspredning/udsprøjtning af spildevand skal ske på en sådan måde, at der ikke dannes aerosoler, idet disse kan indeholde sygdomsfremkaldende bakterier og dermed udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker.

Ved vurdering af, om der kan gives tilladelse til udledning eller udsprøjtning af spildevand på jordoverfladen, og om der i tilladelsen skal stilles særlige vilkår, f.eks. indhegning, skal det undersøges, hvor spildevandet kommer fra, og hvor det ønskes udsprøjtet.

Ved meddelelse af tilladelse skal der desuden tages stilling til, om det skal kræves, at spildevandet undergår en form for behandling, inden det udbringes på jorden, eller om der i tilladelsen skal stilles særlige vilkår om, at spildevandet ikke må spredes på fortærbare afgrøder, eller steder hvor børn har adgang. Der kan derfor stilles vilkår om, at spildevandet ikke må indeholde sundhedsfarlige stoffer eller smittekim.

Der skal samtidig tages hensyn til den potentielle risiko for lugtgener, der kan opstå ved udledning eller udsprøjtning af spildevand på jordoverfladen.

Det skal desuden sikres, at der ikke på nogen årstid forekommer overfladisk afstrømning til omkringliggende ejendomme, og at arealet, der tænkes anvendt, ikke ligger således, at der opstår gener for omboende og for færdsel på offentlige veje m.v. Den spildevandsmængde, der årligt udsprøjtes på jorden, bør ikke væsentligt overstige 3.500 m³/ha, svarende til en netto nedbør på 350 mm. Tilladelse til udledning af større mængder bør kun gives efter en konkret bedømmelse af jordbunds- og terræn forhold, herunder afstrømningsmuligheder m.v. Det skal desuden sikres, at spildevandet fordeles jævnt over arealet. Ansamlinger af spildevand må ikke forekomme på nogen tidspunkter af året.

Derudover bør der i tilladelsen være taget hensyn til, at der ved driftsforstyrrelser skal være mulighed for midlertidigt at opsamle eller bortlede spildevandet på anden forsvarlig måde.

13.4.4 Hensyn til kommunal og amtslig planlægning for området

Amtsrådets tilladelser efter bekendtgørelsens § 34, stk. 1 bør ikke stride mod vandforsynings-, spildevands-, region-, og kommuneplanlægning for området.

13.4.5 Kontrakt for udledning/udsprøjtning

Ansvar for drift, vedligeholdelse og skader ved disponering på fremmed ejendom

Ved meddelelse af tilladelse til udledning eller udsprøjtning af spildevand på fremmed ejendom bør amtsrådet påse, at der er indgået en kontrakt mellem spildevandsproducenten og ejeren af det areal, hvor spildevandet ønskes udledt eller udsprøjtet. Kontrakten bør indeholde bestemmelser om det privatretlige ansvar for anlæggets drift og vedligeholdelse, herunder hvem der har ansvaret for eventuelle opståede gener. Kontrakten bør endvidere angive, hvem der skal afholde udgifterne ved afhjælpning af eventuelle skader samt hvem der er ansvarlig for anlæggets drift og vedligeholdelse i almindelighed. Kontraktens opsigelsesmulighed og løbetid bør ligeledes anføres.

Tidsbegrænsning

Der bør i tilladelsen fastsættes en tidsbegrænsning under hensyntagen til kontraktens løbetid, således at det i god tid kan afgøres, om kontraktens løbetid kan forlænges, eller om der skal søges om tilladelse til en ændret udledningsform.

13.5 Tilsyns- og håndhævelsesforpligtelser

Tilsyn

I medfør af lovens § 65 er det generelt kommunalbestyrelsens forpligtelse at føre tilsyn med udledning og udsprøjtning af spildevand på jordoverfladen herunder at,

• vilkår fastsat i forbindelse med en tilladelse efter bekendtgørelsens § 34 overholdes og at
• påbud og forbud efterkommes.

Det er dog amtsrådets forpligtelse at føre tilsyn med tilladelser givet til kommunale virksomheder, jf. lovens § 66, stk. 4.

Håndhævelse

Kommunalbestyrelsen skal videresende sager om overtrædelse af afgørelser efter bekendtgørelsens § 34 til amtsrådet, der efterfølgende skal håndhæve ulovlige forhold efter lovens §§ 68-70. Det er dermed amtsrådet, der i alle tilfælde er håndhævelsesmyndighed.

13.6 Ændring eller tilbagekaldelse af tilladelse

Amtsrådets tilladelser efter bekendtgørelsens § 34 kan i henhold til lovens § 20 til enhver tid og uden erstatning ændres eller tilbagekaldes, hvis det er nødvendigt af hensyn til:

• fare for forurening af vandforsyningsanlæg
• gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter miljøbeskyttelseslovens § 32
• miljøbeskyttelsen i øvrigt, herunder fare for sundheden

13.7 Klageadgang

Tvivlsspørgsmål § 36

Såfremt der måtte være tvivl om, hvorvidt spildevandet, der tænkes udledt eller udsprøjtet på jordoverfladen har en jordbrugsmæssig værdi eller ej, afgør Miljøstyrelsen dette på baggrund af skriftlig henvendelse i den konkrete sag. Miljøstyrelsens afgørelse kan i henhold til bekendtgørelsens § 36 ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Afslag på ansøgning

Amtsrådets afslag på en ansøgning om tilladelse til udledning eller udsprøjtning af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi på jordoverfladen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 35.

Tilladelse

Amtsrådets tilladelse efter bekendtgørelsens § 34 kan påklages til Miljøstyrelsen efter lovens generelle bestemmelse herom, jf. lovens § 91.

Miljøstyrelsens afgørelser af klager over amtsrådets tilladelser efter bekendtgørelsens § 34 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 103.