Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 414. Etablering af samletanke for spildevand - opsamling, tømning og transport.14.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelser 14.1 Miljøbeskyttelseslovens generelle bestemmelserI lovens kapitel 3, § 19, er der fastsat regler for meddelelse af tilladelse til nedgravede beholdere, der indeholder stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund. Dette omfatter ikke tilladelse til beholdere for opsamling af spildevand m.v., der etableres inde i huse og øvrige bygninger, idet disse er reguleret efter By- og Boligministeriets regelsæt, herunder bygningsreglementerne. Det er efter lovens § 19, stk. 4 amtsrådet, der meddeler tilladelse til nedgravede beholdere, medmindre ministeren fastsætter andre regler. I bekendtgørelsens kapitel 14 er der fastsat nærmere regler for meddelelse af tilladelse til afledning af spildevand til nedgravede samletanke og samletanke i øvrigt. I bekendtgørelsens § 37 er der fastsat sådanne regler, idet kompetencen under visse forudsætninger her er overført til kommunalbestyrelsen. I lovens § 20 er der fastsat generelle bestemmelser vedrørende tilbagekaldelse eller ændring af tilladelser af ovennævnte art. 14.2 Kommunalbestyrelsens kompetenceHusspildevand fra en ejendom med en eller to husstande Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til afledning af husspildevand, herunder humane affaldsprodukter samt tag- og overfladevand fra en ejendom med én eller to husstande til samletanke, der er helt eller delvist nedgravet i jorden, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 1. Ved en ejendom med to husstande forstås eksempelvis et dobbelthus eller en villaejendom med to separate lejligheder. Separeret husspildevand Kommunalbestyrelsen har, jf. definitionen på husspildevand i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, også kompetencen, hvis det drejer sig om eksempelvis afledning af sort spildevand (toiletspildevand) til en samletank. Dette kan være tilfældet, hvor man alene ønsker at nedsive det grå spildevand (øvrigt husspildevand). I forbindelse hermed skal det påses, at tilladelse til nedsivning gives efter bekendtgørelsens kapitel 12. Afløbsfrie toiletter Tilladelse til opsamling, tømning og transport af affaldsprodukterne fra afløbsfrie toiletter kan meddeles af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet alt efter spildevandsmængder og karakter, jf. afsnit 14.5. Med hensyn til slutdisponering og anvendelse af affaldsprodukterne fra afløbsfrie toiletter henvises til denne vejlednings kapitel 13. Samletank for tagvand Nedgravede samletanke for tagvand til brug til toiletskyl og tøjvask i private husholdninger kræver i dag en tilladelse fra kommunalbestyrelsen. I forbindelse med en forestående ændring af bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyning, vil dette blive ændret, således at der i fremtiden ikke længere kræves en særskilt tilladelse til at etablere sådanne tanke, men hvor der stilles generelle kvalitetskrav til disse tanke og de dertil hørende installationer. 14.2.1 Krav til samletankens kvalitet Kommunalbestyrelsen skal ved meddelelsen af tilladelsen sikre, at en af følgende betingelser vedrørende samletankens kvalitet er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 37, stk.1, nr. 1 til 4. Typegodkendt af PUFO
Kvalitetskrav i henhold til tilladelsesmyndighedens vurdering
Vacuum-systemer
Betonkonstruktion udført af en autoriseret kloakmester
Anvendelse af eksisterende andre tanke som samletanke Eksisterende tank, der har været anvendt til et andet formål, kan godkendes af tilladelsesmyndigheden til anvendelse som samletank. Dog skal det sikres og kunne dokumenteres, at tanken har en tilstrækkelig kvalitet, så den kan anvendes til opsamling af spildevand. Her er således tale om en konkret vurdering, og udgangspunktet bør være, at den pågældende tank opfylder de kvalitetskrav, der stilles til nye samletanke. Ved tanke, der er udført på sted som en betonkonstruktion skal tilladelsesmyndigheden vurdere betonens kvalitet og tankens tæthed samt sikre, at der ikke forefindes aflejret materiale i tanken. Dette kan ske ved inspektion og spuling af tanken for at fjerne eventuelle aflejringer. Tætheden kan undersøges ved inspektion, herunder om der er revner i betonen, men kan også undersøges ved hjælp af en tæthedsprøve, (beholderen fyldes med vand, og efter eksempelvis et døgn konstateres det, hvorvidt beholderen lækker eller ej). For andre typer end betontanke, eksempelvis tanke af plast, fiberglas m.v. gælder de samme kriterier for vurderingen af tankens anvendelighed. Sløjfede, ajlebeholdere m.v. Sløjfede ajle- og gyllebeholdere kan også i nogle tilfælde tænkes anvendt til opsamling af spildevand. I den forbindelse er det vigtigt, at tilladelsesmyndigheden får foretaget en nøje vurdering af, hvorvidt tanken er egnet, idet der kan være tale om gamle utætte tanke. Genanvendelse af sløjfede olietanke til opsamling af regnvand ? Miljøstyrelsen kan ikke anbefale gamle olietanke genanvendes som f.eks. regnvandstanke, da det er vanskeligt at få renses tanken tilstrækkeligt for olie. Tanken vil skulle renses inden brug, og den eneste effektive måde at rense en olietank er en højtryksspuling. Det er kun tanke større end 600 liter, der er bygget så en mand kan komme ned i dem og besigtige dem. Mindre tanke må derfor graves op, og skæres op, så en mand kan komme ind og højtryksspule den. 14.2.2 Samletankens placering og størrelse De samletanke kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, skal efter bekendtgørelsens § 37, stk. 1 og 2 være helt eller delvist nedgravet på ejendommen, dvs. samletanken skal kunne relateres til den pågældende ejendoms matrikelnummer/numre. Afstandskrav til veje og skel Tilladelsesmyndigheden skal derudover efter bekendtgørelsens § 37, stk. 5 sikre, at afstanden fra samletanken til veje og skel er mindst 2 meter. Afstand til bygninger Med hensyn til afstanden til bygninger henvises til Bygningsreglementet af 1. april 1995 samt Bygningsreglementet af 25. juni 1998 for småhuse. I nærheden af bygninger skal tanken placeres, så kravene i DS 415, Norm for fundering af bygværker, overholdes. Samletankens placering Samletanken skal endvidere efter bekendtgørelsens § 37, stk. 6 placeres og indrettes således, at der uden problemer vil være adgang for en slamsuger til tømning af samletanken. Dækslet til samletanken skal være frit tilgængeligt. Det skal være muligt for én mand at løfte dækslet af, og dækslet må ikke være tildækket af hverken jord, græs, eller andre materialer. Samletankens størrelse Samletanken skal have en i forhold til den tilførte spildevandsmængde og til den ønskede tømningshyppighed passende størrelse, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 6. Hvad passende størrelse er, afhænger af beboelsestype (sommerhus eller helårsbeboelse), den tilledte spildevandsmængde (både gråt og sort spildevand eller evt. kun en delmængde), hvor ofte tanken påtænkes tømt samt slamsugerens tankstørrelse. I henhold til DTI´s kompendie om kloakmesterarbejde bør sommerhuse have en tankstørrelse på 2.500-3.000 l, og helårsbeboelser bør have en tankstørrelse på 5.000-6.000 l. 14.2.3 Afstand til vandindvindingsanlæg Hvis der på grunden, hvor samletanken helt eller delvist nedgraves, findes vandindvindingsanlæg, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet i henhold til lov om vandforsyning, skal tilladelsesmyndigheden ved meddelelse af tilladelse påse, at afstandskrav angivet i tabel 14.1 er overholdt, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 3 og 4. Tabel 14.1 Afstand mellem samletank og vandindvindingsanlæg.
14.2.4 Sundhedsrisici og gener for omboende Når der meddeles tilladelse til etablering af samletanke, skal det efter bekendtgørelsens § 37, stk. 7 sikres, at der ikke opstår sundhedsfare for mennesker eller dyr eller gener for omboende. 14.2.5 Tømning og bortskaffelse Ved meddelelse af tilladelse til etablering af samletanke skal tilladelsesmyndigheden generelt sikre, at tømning, transport og slutdisponering af affaldsprodukter fra samletanke sker på forsvarlig vis. Dette omfatter bl.a. dokumentation for transport, og at der foreligger tilladelse til slutdisponeringen, herunder angivelse af lokalitet for slutdisponering, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 8-9. Almindeligt husspildevand Ved almindeligt husspildevand er udgangspunktet, at spildevandet tilføres renseanlæg. Såfremt der er en kommunal tømningsordning, der omfatter den pågældende ejendom, er grundejeren forpligtet til at anvende denne ordning, jf. bekendtgørelsens § 44. Såfremt en ejendom ikke er omfattet af en kommunal tømningsordning, skal kommunalbestyrelsen, inden der gives tilladelse til etablering af en samletank på den pågældende ejendom, sikre:
Spildevandet skal ikke nødvendigvis føres til et renseanlæg i den kommune, hvor den pågældende ejendom er beliggende, men kan eventuelt føres til et renseanlæg i en anden kommune, hvis der er indgået kontrakt mellem slamsugerfirmaet og den pågældende kommune herom. Pligt til obligatorisk tømning er dog ikke gældende, hvis der foreligger tilladelse til genanvendelse af spildevandet, jf. bekendtgørelsens § 37, stk.8. Afløbsfrie toiletter Når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til etablering af samletanke til humane affaldsprodukter, skal det sikres, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis, og det skal være dokumenteret, at der foreligger tilladelse til slutdisponering, se vejledningens kapitel 13 om anvendelse af affaldsprodukter på jordoverfladen. Der henvises endvidere til afsnit 15.2 for så vidt angår opsamling og tømning af samletanke indeholdende humane affaldsprodukter. I bekendtgørelsens kapitel 15 behandles de nærmere regler vedrørende tømningsordninger. For samletanke indeholdende humane affaldsprodukter gælder reglerne i bekendtgørelsens kapitel 15 om tømningsordninger ikke, hvis der er opnået tilladelse til alternativ slutdisponering eller genanvendelse, jf. bekendtgørelsens § 44, stk. 3. Tag- og overfladevand Anvendelse af opsamlet tag- og overfladevand sker principielt efter de almindelige bestemmelser som angivet i vejledningens kapitel 13. 14.3 Amtsrådets kompetenceHvornår meddeler amtet tilladelse? Amtsrådet har generelt kompetencen til at meddele tilladelse til afledning af spildevand til helt eller delvist nedgravede samletanke, jf. bekendtgørelsens § 38, stk. 1, bortset fra de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har kompetencen efter bekendtgørelsens § 37, stk. 1. Som eksempler på tilladelser, der skal meddeles af amtet, kan nævnes afledning af husspildevand, herunder humane affaldsprodukter, fra en ejendom med mere end to husstande, afledning af husspildevand fra to ejendomme, der er fælles om en samletank, afledning af processpildevand og mælkerumsvand. Amtsrådet har desuden kompetencen til at meddele tilladelse, når samletanken, nedgraves på anden grund, end hvor den eller de husstande, der skal anvende samletanken, er beliggende, jf. § 37, stk. 2, samt når samletanken ikke kan opfylde afstandskravene i § 37, stk. 3 - 4. Amtsrådets afgørelse skal dog, jf. bekendtgørelsens § 38, stk.2 respektere kravene i bekendtgørelsens § 37, stk. 1 samt stk. 5 - 9. 14.3.1 Afgrænsning til anden lovgivning Husdyrgødningsbekendtgø-relsen Visse former for spildevand, som typisk findes på landbrugsejendomme kan også reguleres efter Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 550 af 24. juli 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Det drejer sig om mælkerumsvand, dvs. vand fra rengøring af malkeanlæg, vand fra rengøring af produkter og lignende, vand fra rengøring af foderrekvisitter samt vand fra nedvaskning af fjerkræstalde. Disse former for spildevand kan tilføres beholdere for flydende husdyrgødning eller separate beholdere og følger derfor endvidere reglerne om opbevaring, tømning og bortskaffelse i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen. 14.3.2 Tømning og bortskaffelse Husspildevand m.v. Med hensyn til tømning af samletanke, der anvendes til henholdsvis husspildevand, humane affaldsprodukter eller tag- og overfladevand, henvises der til bekendtgørelsens § 37, stk. 8-9 og vejledningens afsnit 14.2.5. Andet spildevand, herunder processpildevand Med hensyn til tømning og bortskaffelse af samletanke, der anvendes til opsamling af andet spildevand, herunder processpildevand m.v. skal henvises til bekendtgørelsens § 38, stk. 3, og vejledningen afsnit 14.3.2. Det vil sige, at amtsrådet skal sikre, at tømning, transport og slutdisponering sker på forsvarlig vis, og ansøgeren skal dokumentere, at der foreligger tilladelse til slutdisponering. Udledning af spildevand på jordoverfladen Eksempelvis skal ansøgeren såfremt det drejer sig om spildevand, der ønskes udbragt på jordoverfladen, angive stedet for udbringningen. Amtet skal på baggrund heraf sikre, at samletanken bliver tømt og indholdet transporteret og slutdisponeret på en af amtsrådet godkendt måde. For spildevand uden jordbrugsmæssig værdi, der ønskes udledt eller udsprøjtet på jordoverfladen efter bekendtgørelsens § 34 eller til jordbrugsformål efter bestemmelserne i slambekendtgørelsen, skal amtsrådet sikre, at de fornødne tilladelser hertil er meddelt. 14.4 Ikke nedgravede samletankeSpildevand m..v. Samletanke for spildevand, herunder humane affaldsprodukter, der ikke er nedgravet i jorden, er omfattet af den samme regulering som for nedgravede tanke, dog undtaget bestemmelserne i bekendtgørelsens § 37, stk. 2-4 om placering af samletanken på egen grund og afstandskrav til vandindvindingsanlæg, jf. bekendtgørelsens § 39. Regnvandsbeholdere Samletanke for tag- og overfladevand, der ikke nedgraves, kræver ikke en tilladelse, men skal anmeldes til kommunalbestyrelsen senest 3 uger før etablering, jf. bekendtgørelsens § 39, stk. 2. 14.4.1 Tømning og bortskaffelse Reglerne om tømning og bortskaffelse finder tilsvarende anvendelse på spildevandet fra de i bekendtgørelsens § 39 nævnte samletanke, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 6-9 og kapitel 15. 14.5 Etablering og tømning af samletanke for affaldsprodukterne fra alternative toiletsystemerAf alternative former for helt og delvist afløbsfrie toiletter omfatter og beskriver denne vejledning etablering og tømning af affaldsprodukter fra 4 forskellige toilettyper.
For en nærmere beskrivelse af disse toilettyper henvises til afsnit 13.2.2. Tilladelse til etablering af samletanke for de fire nævnte toilettyper meddeles efter bekendtgørelsens §§ 37-39. Dette omfatter ikke tilladelse til beholdere, der etableres inde i huse og øvrige bygninger, idet disse er reguleret efter By- og Boligministeriets regelsæt. Imidlertid skal tilladelsesmyndigheden, når der meddeles tilladelse til etablering af samletanke for disse toilettyper, sikre at tømning, bortskaffelse og slutdisponering sker på forsvarlig vis, jf. bekendtgørelsens §§ 37, stk. 8-9 og 38-39. Affaldsprodukterne fra disse typer toiletter sidestilles som udgangspunkt med latrin. Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til bortskaffelse og transport, jf. bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.v. Som udgangspunkt skal latrin efter dette regelsæt føres til renseanlæg. Tilladelse til anvendelse af affaldsprodukterne på jorden er beskrevet i afsnit 13.2.2. Visse dele af de opsamlede affaldsprodukter fra afløbsfrie toiletter skal som udgangspunkt håndteres efter reglerne for almindeligt husspildevand. Det drejer sig om:
Tømning og bortskaffelse af spildevand fra disse tanke sker efter bekendtgørelsens kapitel 14, såfremt der ikke er sket en videregående behandling af affaldsprodukterne, jf. bekendtgørelsens kapitel 13. Tabel 14.1 Tømning og bortskaffelse af affaldsprodukter fra 4 helt eller delvist afløbsfrie toilettyper.
Bekendtgørelse nr. 366 af 10. maj 1992 om ikke-erhvervsmæsssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. Slambekendtgørelsen: bekendtgørelse nr.823 af 16. september 1997 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål. *) Såfremt der er sket en hygiejnisering af slutproduktet, der bevirker en generel hygiejnisk kvalitetsforbedring, kan slutproduktet anvendes efter slambekendtgørelsen. Ved meddelelse af tilladelse kan det behandlede slutprodukt (latrin og urin) sidestilles med spildevandsslam for så vidt angår de hygiejnisk begrundede anvendelsesrestriktioner.. **) Slambekendtgørelsen indeholder bestemmelser for opbevaring og afhændelse af affaldsprodukterne. Vilkår herom stilles i en tilladelse efter § 21. 14.6 Afløbsfrie bassinanlægVed afløbsfrie bassinanlæg til behandling af spildevand forstås som udgangspunkt lukkede, beplantede bassiner som f.eks. pileanlæg. Anlægget er uden afløb, det vil sige, der er hverken udløb eller nedsivning fra bassinet. Spildevandet optages i planter eller fordamper. Bassinanlæggene skal dimensioneres, så spildevandet kan magasineres i de perioder, hvor spildevandet ikke kan optages i planterne. Derfor kræver eksempelvis pileanlæg væsentlig større areal og volumen end f.eks. et rodzoneanlæg, men til gengæld vil anlægget kunne anvendes i områder, hvor rensning i et rodzoneanlæg ikke er tilstrækkelig, og i områder hvor der ikke er mulighed for at udlede renset spildevand. 14.6.1 Kommunalbestyrelsens kompetence Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til afledning af husspildevand til afløbsfrie bassinanlæg til behandling af spildevand fra en ejendom med én eller to husstande efter bekendtgørelsens § 40. Ved meddelelse af tilladelse skal kommunalbestyrelsen sikre:
Ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af krav til tæthed af bassin, kan som et udgangspunkt henvises til retningslinierne i Miljøstyrelsen vejledninger om etablering af rodzoneanlæg og biologiske sandfilteranlæg op til 30 PE, henholdsvis nr. 1 og nr. 3 fra 1999. Kommunalbestyrelsen skal generelt sikre, at anlægget er dimensioneret forsvarligt, herunder at der er kapacitet i anlægget, så overbelastning og overfladisk afstrømning ikke kan forekomme. Kommunalbestyrelsen bør herunder tage højde for eventuelle ændringer i anlægsbelastningen, f.eks. ved ejerskifte. Kommunalbestyrelsen skal jf. bekendtgørelsens § 40, stk. 2, nr. 3 sikre, at der ikke er risiko for sundhedsfare for mennesker og dyr eller gener for omboende, f.eks. lugtgener. Det skal herunder sikres, at der ikke kan opstå hygiejniske og sundhedsmæssige risici ved direkte eller indirekte kontakt med spildevand fra anlægget, og det bør vurderes, om der er behov for en afskærmning af anlægget. 14.6.2 Amtsrådets kompetence Amtsrådet kan meddele tilladelse til afledning af spildevand til afløbsfrie bassinanlæg til behandling af spildevand, i de tilfælde hvor tilladelse ikke kan meddeles af kommunalbestyrelsen. Kravene angivet i bekendtgørelsens § 40, stk. 2 skal generelt overholdes, dog har amtsrådet, jf. bekendtgørelsens § 41, stk. 2, mulighed for at dispensere fra afstandskrav til vandindvindingsanlæg, jf. bekendtgørelsens § 40, stk.2, nr. 5. Amtsrådet skal sikre,
14.6.3 Afløbsfrie bassinanlæg uden tæt bund Bassinanlæg til behandling af spildevand uden tæt bund og tætte sider må betragtes som et anlæg med nedsivning. Det vil typisk være amtsrådet, der har kompetencen til at meddele tilladelse til disse bassinanlæg efter bekendtgørelsens § 30, idet kommunalbestyrelsen alene kan meddele tilladelse til nedsivning af husspildevand efter bekendtgørelsens § 29, hvis der er tale om et anlæg med sivedræn. 14.7 Tilsyn og håndhævelseTilsyn Det er kommunalbestyrelsens pligt at føre tilsyn med private, amtslige og statslige samletanke og afløbsfrie bassinanlæg, jf. bekendtgørelsens § 57, stk. 1 og lovens § 65. Kommunalbestyrelsen skal påse, at tilladelser overholdes. Kommunalbestyrelsen har desuden tilsyn med, at påbud eller forbud givet efter lovens bestemmelser efterkommes. Amtsrådet fører tilsyn med offentlige samletanke og afløbsfrie bassinanlæg, jf. bekendtgørelsens § 57, stk. 2. Håndhævelse Såfremt kommunalbestyrelsen konstaterer overtrædelse af afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsens § 37, § 39 og § 40, skal kommunalbestyrelsen håndhæve de ulovlige forhold i henhold til lovens kapitel 9. Dog er det amtsrådet, der som tilsynsmyndighed skal håndhæve overtrædelse af afgørelser efter bekendtgørelsens §§ 37-41, såfremt det drejer sig om offentlige samletanke og afløbsfrie bassinanlæg. Såfremt kommunalbestyrelsen konstaterer overtrædelse af afgørelser truffet af amtsrådet efter bekendtgørelsens § 38, § 39 og § 41 skal kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 65, stk. 4, videresende sagen til amtsrådet, der efterfølgende træffer afgørelse i sagen i overensstemmelse med lovens øvrige bestemmelser. 14.8 Ændring eller tilbagekaldelse af tilladelserTilladelser meddelt efter bekendtgørelsens §§ 37-41 kan til enhver tid tilbagekaldes eller ændres uden erstatning af den myndighed som har givet tilladelsen, dvs. enten kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, jf. lovens § 20. Hensyn til vandindvindingsanlæg Behovet herfor kan eksempelvis opstå i forbindelse med hensynet til risikoen for forurening af vandforsyningsanlæg/vandindvindingsanlæg. En ødelagt/utæt nedgravet samletank kan være en potentiel kilde til forurening af vandindvindingsanlæg, selvom samletanken overholder de krav, der er angivet i bekendtgørelsens § 37, stk. 3 og 4. Miljøbeskyttelsen i øvrigt Tilsvarende kan det i henhold til miljøbeskyttelsen i øvrigt være påkrævet at tilbagekalde eller ændre en tilladelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor samletanken giver anledning til overfladisk afstrømning, forurening af overfladevand eller uacceptable hygiejniske forhold på grund af utætheder, uhensigtsmæssig tømning, bortskaffelse m.v. Ændret spildevandsplan I forbindelse med gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en vedtaget spildevandsplan er det kommunalbestyrelsen, der i alle tilfælde tilbagekalder tilladelsen, hvis dette er påkrævet som led i gennemførelsen af en spildevandsplan. Tilbagekaldelsen anses i disse tilfælde for sket ved tilslutning til det nye anlæg, jf. lovens § 20, stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelse i en sådan sag kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Øvrige afgørelser efter lovens § 20 kan påklages til Miljøstyrelsen efter lovens § 91. 14.9 KlageadgangKommunalbestyrelsens afgørelse Kommunalbestyrelsens afgørelser efter bekendtgørelsens § 37, § 39, stk. 1 og § 40 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 43. Amtsrådets afgørelse Amtsrådets afgørelser efter bekendtgørelsens § 38, § 39, stk. 1 og § 41 kan påklages til Miljøstyrelsen efter lovens generelle bestemmelse herom, jf. lovens § 91. Miljøstyrelsens afgørelse Miljøstyrelsens afgørelser af klager over amtsrådets tilladelser efter bekendtgørelsens § 38, § 39 og § 41 kan ikke påklages til Miljøklagenævnet jf. lovens § 103. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||